Demokratisk dannelse i skolen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Advertisements

Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Vi er overbevist om at livet vil være perfekt når vi bliver gift og får et barn......og et til.... Så bliver vi frustrerede over at vores børn ikke er.
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Ørestad Skoles værdier
Den Danske KvalitetsModel i institutionskøkkener
Læring i bevægelse - hvorfor?
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Vingsted den 4. november 2011 Peter Westmark
Lærings- og praksisfortællinger:
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
Kastanjehaven - Sand Trivsels Agent Opsamlingsdagen 6. juni 2013
God trivsel = God læring
Advisory board-møde, MDI, den 17. april 2013, Mathilde Hjerrild Carlsen, Holger Højlund Oplevelser fra felten.
Er mit barn klar til skolestart ?
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Lærerprofessionen.
2 år og 3 måneder i skole. 1 år og 3 måneder i praktik.
Børn, bevægelse og motivation
Hvad er oplevelser – og hvad skal vi med dem?
Kids n’ Tweens, Leg og læring
Postkulturel kommunikation - fordi kultur ikke altid er vigtigst
Undersøgelsen i hovetræk
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Anvendelsesorienteret undervisning i Region Syddanmark
+ FORBRUGERNE OG LANDBRUGET: HVAD GIK GALT? Henrik Byager Kommunikationsrådgiver Planteavlerdagen 1.
Kulturen i forandringsprocesser
Stimulering af væsentlige sider af udviklingen motorikmotorik kropsbevidsthedkropsbevidsthed følelserfølelser fantasifantasi.
Fortællinger fra kanten
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Projektlederens rolle(r)
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Relationer – børn og voksne
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Samfundslære: Styreformer
- COPENHAGEN LIVING LAB - 5. maj COPENHAGENLIVINGLAB.COM - DEN TRYGGE KOMMUNE URBAN INNOVATORS 5. MAJ 2010 COPENHAGEN LIVING LAB Njalsgade 106,2.
PULS - meget mere krop, bevægelse og læring Naur Sir Skole og Lyngbjerghus.
Vejlederens kommunikation
Læring i spændingsfeltet mellem det planlagte og det uforudsete Lone Thellesen, adm. direktør i Dacapo Teatret.
Læse/studiegrupper.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
Lærerprofessionen.
V/ Troels Boldt Rømer, formand for Danske Skoleelever
Hva er god klasseledelse ?
Kristine Kousholt, post doc, ph.d.
Den attraktive arbejdsplads!
Pædagogens univers.
 H står for  U står for  L står for  E står for  N står for  HUMOR  UDELIV  LEG  EMPATI  NÆRVÆR.
Iselingeskolen Elevevaluering 25. og 26. oktober årgang 87 elever.
Vision og mål for Aalborg Kommunes skoler
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Relations kompetencer
PHOTO STORY I 2.KLASSE FORTÆLLING I DANSK. FORTÆLLING I DANSK Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at fortælle og udtrykke sig i både.
FORTÆL I POWERPOINT - FANTASTISKE FABLER. FORTÆL I POWERPOINT Går du med tanker om, hvordan du kan få dine elever til at lave fortællinger med tekst,
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Stimulering af væsentlige sider af udviklingen motorikmotorik kropsbevidsthedkropsbevidsthed følelserfølelser fantasifantasi.
- Med fokus på konkrete eksempler fra arbejdet i FU
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Fokus på kerneopgaven Kom godt i gang…. Til proceslederen:
Børn med en anden forståelse
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Essay.
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Stimulering af Kreativ dans væsentlige sider af udviklingen motorik
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Demokratisk dannelse i skolen 3. april 2017 Demokratisk dannelse i skolen samarbejde, medbestemmelse og fællesskab Promoting Social Skills Læreruddannelsen i Silkeborg Jens-Ole Jensen, Videncenter for Børn og Unges Kultur 23. november 2011

Planen Hvad er demokratisk dannelse? Aktionsforskning Konkrete erfaringer fra et danseprojekt - Kropslige erfaringer

Sociale kompetencer Kan defineres som det ”at kunne etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende demokratiske værdier”

Demokrati Gøre Tænke Tale Deltagelse Bearbejdelse af modsætninger Konkret Kropsligt Gøre Tænke Tale Styreform Folke-styre Fælles love og regler Valg og institutioner Antikke Grækenland Samværsform Samtale Diskurser Dialog og medindflydelse Hal Koch

Hvordan ved vi det? Dans i skolen – et aktionsforskningsprojekt Demokratiske dannelse og æstetiske læreprocesser Lisbjergskolen Aarhus Kommune Dansens Hus Videncenter for Børn og Unges Kultur, VIA

Aktionsforskning Mere end 3 år Mere end 30 danseforløb Mere end 30 aktionsforskningsmøder Mere end 300 børn

Aktionsforskning Forskellige aktører Anvendelsesorienteret viden Forandringer Nærhed (distance) bottom up Kvalitativ hermeneutisk viden Lokal viden 1. person, 2. person og 3. persons viden

Aktioner (dans) Erfaringsopsamling Drøftelser Udvikling af modeller og begreber Nye aktioner (mere dans)

Fund eller operationalisering 1. Samarbejde 2. Medbestemmelse 3. Fællesskab i flow 4. Kommunikation

Introdans med indskolingen En gruppe af piger arbejder sammen. En af pigerne er på nippet til at græde, og al aktivitet er ophørt. De står i en klump og diskuterer. Jeg spørger, hvorfor hun er ked af det, og de andre siger, at hun er ked af, at hendes idé ikke skal bruges. Men de andre piger synes, at hun allerede har bestemt meget. Jeg får dem til at vise og forklare mig de idéer, de arbejder med. De har masser af forslag. Jeg foreslår, at de jo kan bruge idéer fra dem alle hver især – ikke kun fra nogle få. Sætte det sammen og se hvordan det så går. Pigerne går straks i gang og arbejder derefter med 4-5 idéer. De arbejder nogenlunde koncentreret, modet og energien kommer langsomt tilbage. De fleste af pigerne fik ’en ting med’, og de virkede tilfredse med deres endelige produkt. (Pædagog)

Samarbejde Give noget af sig selv Lade andre komme ind på livet Den generaliserede anden Relationerne varmes op Disciplinering - kollektive regler og omgangsformer – fx skabe ro, modtage en fælles besked, arbejde sammen med en man ikke selv har valgt Elevskabte koreografier

Medbestemmelse Medbestemmelsen er begrænset Medbestemmelsesstigen

Medbestemmelse Medbestemmelsen er begrænset Medbestemmelsesstigen Musikvideoer Tidskrævende Øget motivation Risiko for reproduktion

Eufori og begejstring ”Danseren lagde meget energisk ud, og hurtigt ”glemte” de elever, der var lidt på tværs, deres modvilje. To og to skulle de løbe diagonalt over gulvet, og undervejs lave spring over kammerater der lå på gulvet. Der var høj rytmefast musik, fart, timing, udfordring, spænding over at hoppe over. Pludselig opstod det fælles fokus. Alle var optaget af at komme af sted, lave et flot spring, komme tilbage, og være klar igen. Ingen havde længere fokus på, hvem de var partner med. Der var en fantastisk stemning.” Pædagog

Flow ”… en tilstand hvor folk er så engagerede i en aktivitet, at alt andet synes uden betydning. Oplevelsen er i sig selv så nydelsesfuld, at folk ville udføre dette arbejde alene, fordi de nyder det, også selvom det skulle koste dem penge.” Csikszentmihalyi

Fællesskab i flow Manifest togetherness Spejlneuroner Affektiv afstemning Samfundsmæssiggørelse eller sanselig erfaring med demokratiet som styreform Bevægelse er ikke moralsk!

Fællesskab i flow Intensitet: Højt tempo, høj puls, store bevægelser, mange gentagelser, høj musik, ”Keep it simple”. Niveau: Følelsen af mestring, udfordrende, koncentrationskrævende. Relation: Det er en fordel at være mange, tryghed og tillid, alle skal lave det samme, synkroni. Underviserrolle: Stram styring, faglig dygtighed, anerkendelse, humor, engagement, forførende.

Kommunikation Relationskompetence – at tale med kroppen Synlighed Kropsligt kommunikativt udtryk Kroppen er aldrig ikke-kommunikerende Erfare verden gennem den anden

Dans og demokrati Deltagelse Bearbejdelse af modsætninger Konkret Kropsligt Medskabende individuelle bevægelser Styreform Folke-styre Fælles love og regler Valg og institutioner Antikke Grækenland Samværsform Samtale Diskurser Dialog og medindflydelse Hal Koch

Dans og demokrati Deltagelse Bearbejdelse af modsætninger Konkret Kropsligt Fastlagte synkrone trin Styreform Folke-styre Fælles love og regler Valg og institutioner Antikke Grækenland Samværsform Samtale Diskurser Dialog og medindflydelse Hal Koch

Hvad kan vi bruge det til? Dans Krop og bevægelse Skolens ikke-fag Alle fag

Tak for opmærksomheden

Litteratur Jensen, J-O. (2011). Dans i skolen. Dansens æstetisk-demokratiske dannelsespotentiale. Børn og Unge, Aarhus Kommune Jensen, J-O. (2011). ”Jeg danser bedst i lænker”. FOCUS – Tidsskrift for Idræt. Nr. 2. Jensen, J-O. (2011). Dansens demokratiske dannelsespotentiale. TerpsiChore.