Foreningerne i lokalsamfundet – med sundhed, motion og frivillighed Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Kært barn har mange navn Filantropi Menneskekærlighed, velgørenhed Fortaler En person eller organisation der åbent taler for eller støtter andre eller en bestemt sag Ildsjæle Passionerede mennesker, drevet af personlige overbevisninger og værdier, som gør en forskel, der mødes med kollektiv anerkendelse eller miskendelse Frivilligt arbejde Frivilligt og ulønnet arbejde der udføres til gavn for andre end familien Folkeligt arbejde Bygger på "almindelige menneskers" engagement i samt evne og vilje til at arbejde med samfundsspørgsmål Græsrodsarbejde En gruppe af mennesker der arbejder sammen om at påvirke samfundet i en bestemt retning. Medlemmernes aktivitet og engagement er den afgørende ressource Aktivisme Overlagt handling for at skabe social eller politisk forandring. Ofte som støtte eller opposition til en kontroversiel sag Medborgerskab At man tager aktiv del i samfundet og ikke blot stemmer ved valgene. I et medborgerskabsorienteret samfund er der en åben dialog om samfundets udvikling =

Store politiske forventninger til det frivillige arbejde

XXX STUE YYY STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt. xxx vil afsætte 100 mio. kr. i 20xx fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil xxxx løbende øge bevillingen i de følgende år. xxxxxxxx Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund xxxxxxxx.

BLÅ STUE RØD STUE Det frivillige Danmark har store ressourcer. Dem skal vi bruge mere målrettet og offensivt. Regeringen vil afsætte 100 mio. kr. i 2011 fra satspuljen til en styrket inddragelse af frivillige organisationer. Hvis erfaringerne med ordningen viser sig at være gode, vil regeringen løbende øge bevillingen i de følgende år. REGERINGSGRUNDLAGET 2010 Regeringen anerkender nødvendigheden af de frivilliges inddragelse og medvirken på det sociale område (...) Gennem frivilligt arbejde skabes stærke fællesskaber på tværs af generationer og social baggrund (...) Socialt arbejde baseret på frivillighed er en afgørende styrke ved det danske velfærdssamfund REGERINGSGRUNDLAGET 2011

Kommunaldirektørerne TROR også …. Momentum: Undersøgelse blandt kommunaldirektører. 2012.

Det frivillige arbejdes værdi

Bidrage til øget velfærd (i bred forstand) Tilføre ’billige’ ressourcer Bidrage med alternative løsninger Et frivilligt engagement giver større sundhed Fremme et mangfoldigt / pluralistisk samfund Ex. friskoler, folkeoplysning, patientforeninger Løsninger tilpasses gruppers forskellige muligheder og værdier Fremme demokratiet Interessevaretagelse (repræsentere gruppers interesser og værdier) Medborgerskab: Myndiggørelse af den enkelte og fællesskabet Social kapital og tillid

Foreninger og frivillige på forebyggelsesområdet

Tre grunde til at inddrage foreningerne og de frivillige i forebyggelse og sundhedsfremme ’Billig’ ressource Har erfaringen med – og organisationerne til - fysisk aktivitet og andre forebyggende aktiviteter En antagelse om, at en ændring af livsstilen sker bedst i det civile samfund (med en stærk social kapital)

Frivilligt arbejde på sundhedsområdet Behandling Interessevaretagelse samt patientstøtte Almen forebyggelse

Behandling

Frivilligt arbejde i ’behandlingen’ Foregår typisk på dertil indrettede ’institutioner’ (sygehuse, lægepraksis, sundhedscentre mv.) Normalt vil frivilligt arbejde ikke komme på tale inden for ’behandling’ Områder hvor frivillige er en ’nødvendighed’: Akut hjælp (fx førstehjælp og livredning) ’Omsorg’ før og efter indlæggelse ’erfaringsbaseret viden’ er vigtigere end ’formel viden’ Rationel anvendelse af begrænsede faglige ressourcer

Interessevaretagelse og patientstøtte

Interessevaretagelse samt patientstøtte Foregår især i patientorganisationer Især her vi finder de frivillige inden for sundhedsområdet Men forholdsvis få frivillige i patientorganisationerne – måske pga. Centralisme Fokus på fag-professionalisme

Har du udført frivilligt arbejde i Gigtforeningen?

Kunne du tænke dig at udføre frivilligt arbejde i Gigtforeningen? Besvaret af medlemmer, som ikke udfører frivilligt arbejde i Gigtforeningen

Det frivillige arbejde i Gigtforeningen er et væsentligt bidrag til opfyldelse af foreningens mål

Selvvurderet fysisk form blandt medlemmer og frivillige i Gigtforeningen

Andel af medlemmer og frivillige der har udført et frivilligt arbejde i andre sammenhænge det seneste år

Hvilken slags frivilligt arbejde har du udført i Gigtforeningen det seneste år? Pct.

Andel som svarer, at et andet medlem har hjulpet pågældende på forskellig vis

Almen forebyggelse

Den kommercielle sektor ”STAT” Ikke-profit Formel Profit Uformel BEHANDLING Offentlig Privat Den frivillige sektor Den kommercielle sektor Den uformelle sektor ”MARKED” ”FÆLLESSKAB”

Den kommercielle sektor ”STAT” Ikke-profit Formel Profit Uformel FOREBYGGELSE Den offentlige sektor Offentlig Privat Den frivillige sektor Den kommercielle sektor Den uformelle sektor ”MARKED” ”FÆLLESSKAB”

Almen forebyggelse Foregår der hvor vi lever – i hverdagslivet: I hjemmet På arbejdspladsen I skolen I lokalsamfundet I fritidslivet Kvalificere den enkelte og fællesskabet til ’forebyggende arbejde’ Bidrage til alternative løsninger Bidrage til at sundhed ikke bliver et ’ekspert-anliggende’

Den lokale indsats Svært at ’nå’ de fysisk inaktive via ’individ-orienterede’ indsatser De fysisk inaktive bor typisk i bestemte områder ’Partnerskaber’ og ’projekter’ har hidtil været for små Der er store forskelle på motionsdeltagelsen mellem lokalområder / bydele

Fysisk aktivitet i hverdagen Cyklede til arbejde gymnastik Energi kJ på FA anbefalinger Onsdag Fredag Søndag Mandag Torsdag Lørdag Tirsdag

Fysisk aktivitet i hverdagen badminton Cyklede til arbejde gymnastik Energi kJ på FA anbefalinger Onsdag Fredag Søndag Mandag Torsdag Lørdag Tirsdag

Lokale område-indsatser Område-indsatser kan inddrage flere forhold: Faciliteter Nye aktiviteter Tilpassede organiseringsformer Kommunale institutioner Partnerskaber Etablering af nye foreninger Udvikling af eksisterende foreninger Koordinering af indsatser Ex. på ’område-indsatser’ Go Active på Vesterbro Helhedsindsatser i almennyttige boligområder ’SPACE’ projektet i Region Syddanmark Klar, Parat – Husum

Virkelighed eller fantasi?

1. Interesserer foreningerne sig for forebyggelse og sundhed?

Kultur, idræt, fritid og undervisning Lokalhistoriske foreninger Sangkor og musikforeninger Amatørteater Etniske kulturforeninger Idræts- og motionsforeninger Folkedans og anden dans Børne- og ungdomskorps Hobbyforeninger Jagtforeninger Kolonihaveforeninger Rotary, Lions Club ol. Aftenskoler / oplysningsforbund Husflidsforeninger Husholdningsforeninger Foredragsforeninger mv. Skoleforeninger (støtteforening SELVEJENDE INSTITUTIONER Museer, historiske samlinger Idrætshaller og – faciliteter Fritidsklubber og -institutioner

Social og sundhed Afholdsforeninger Patientforeninger og sygdoms- bekæmpende foreninger Foreninger for handicappede Misbrugsforeninger Bloddonorer Pensionistforeninger og ældre- organisationer Foreninger for udsatte grupper Besøgstjeneste Selvhjælpsforeninger Foreninger til støtte for social institutioner Foreninger for hjemløse SELVEJENDE INSTITUTIONER Børnehaver Plejehjem Sociale institutioner

’Budskaber’ Lokale vælgerforeninger Øvrige politiske foreninger religiøse foreninger Foreninger for civile rettigheder, menneskerettigheder mv. Foreninger for forebyggelse af kriminalitet Juridisk rådgiverforening Miljøforeninger Naturforeninger Naturfredningsforeninger Dyreværnsforeninger Dyrebeskyttelse

Lokalsamfund Boligforeninger Grundejerforeninger Sogneforeninger Lejerforeninger Ejerlejlighedsforeninger Antenneforeninger Vindmølleforeninger Genbrugsforeninger SELVEJENDE INSTITUTIONER Forsamlingshuse Vindmøllelaug Andre ’selvejende’ lokale institutioner

Arbejde Håndværkerforeninger Handelsstandsforeninger Landboforeninger Turistforeninger Brancheforeninger Professionsforeninger Fagforeninger Arbejdsgiverforeninger

Foreningerne på Fyn, Langeland og Ærø 2010 – pct Foreningerne på Fyn, Langeland og Ærø 2010 – pct. fordeling på samfundsområder Folke- oplysnings- området Frivilligt socialt arbejde Lokalsamfund Kampen for og om værdierne N = 5886 Fagligt arbejde, branche. og profession Pct.

Andel af den danske befolkning (voksne), som har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år (2012) N = 2809 Pct.

Mange foreninger tilbyder forebyggende sundhedsfremmende aktiviteter! Patientforeninger Livsstilsklubber, helse-foreninger mv. Foreninger som tilbyder alment forebyggende trim, motion, fitness, mv. (aerobic, spinning, styrketræning, mv.) Foreninger der tilbyder aktiviteter for grupper med særlige sundhedsproblemer (tykke børn, svag ryg, fysisk inaktive voksne, dårligt hjerte, mv.) Foreninger som samarbejder med det offentlige om sundhedsfremme (partnerskab), bl.a. Motion og kost på recept Fysisk aktivitet for inaktive børn

Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’sundhed og sygdom’ (pct

Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’social indsats’ (pct.)

Andel af foreningerne som beskæftiger sig med ’kultur og fritidsaktiviteter’ (pct.)

Er foreningerne lokale?

’Foreningen er først og fremmest en forening for beboere i det lokalområde, hvor den hører til (som en del af lokalområdet)’

Vil foreningerne løse kommunale opgaver?

Samarbejde mellem foreninger og kommune på Fyn, Langeland og Ærø

Foreningers og politikeres holdning til foreningers inddragelse i løsningen af kommunale opgaver Det er ikke foreningens opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver Det er naturligt at foreningerne deltager aktivt i løsningen af kommunale opgaver

Har foreningerne og de frivillige de nødvendige kompetencer?

To former for ’viden’ Fagligt, uddannelsesbaseret viden Erfaringsbaseret viden (integreret viden)

Kurser og uddannelse rettet mod civilsamfundet Højskoler Center for frivilligt socialt arbejde Kommunale kurser Frivillige organisationers egne kurser

Tre former for læring Formel læring Ikke-formel læring Uformel læring

Hvorfra får de frivillige de kompetencer, de skal bruge som frivillig?

Hvor meget benytter de frivillige forskellige lærings- og kvalificeringsformer?

Perspektivering Frivilligt arbejder bygger først og fremmest på erfaringsbaseret viden Specifik faglig viden opnået på kurser mv. spiller en forholdsvis lille rolle Rekrutteringen af personer med relevant baggrund (erfaringer, uddannelse mv.) har større betydning end specifik uddannelse af de frivillige