Hold Fast projekt - praktik Præsentation Hold Fast projekt - praktik Vores udfordring En ønskværdig udvikling Den overordnede strategi De 3 ben

Statistik – registrerede praktikforhold i postnumrene 8000-8499 Ordinære aftaler Skolepraktik I alt Detailhandel med specialer: 351 22 373 Handelsuddannelse med specialer: 79 Kontoruddannelse med specialer: 284 42 326 714 64 778 Lidt over 54% af vores elever finder en praktikplads lige når de har afsluttet grundforløbet. Nogle holder sabbat og starter senere på et hovedforløb. Vi har ikke helt sikre tal, men vi regner med at ca. 70% af vores elever før eller senere forsætter i et hovedforløb. En stor del af dem er ikke registreret på vores skole, da enten geografisk er knyttet til en anden handelsskole eller fordi den virksomhed de har indgået aftale med benytter en anden skole som hovedforløbsskole. Pr. 29/4-2011 har EUD-AABC registreret 235 praktiksøgende i EASY. Hvert år afslutter ca. 750 HG – dvs. ca. halvdelen (54%) af eleverne fortsætter direkte på hovedforløb og praktik. Resten finder arbejde, andet studie eller har sabbat. Samlet fortsætter ca. 70% før eller senere på et hovedforløb.

Vores udfordring 1: Skolerne har primært kontakt til de store B-t-C virksomheder B-t-B markedet er næsten ukendt De små og mellemstore virksomheder har vi få relationer til Der er i dag 778 praktikpladser Vi skal bruge ca. 1700 praktikpladser

Vores udfordring 2: Eleverne kender ikke erhvervsmarkedet Virksomhederne kender ikke eleverne Vi er for orienterede imod den ene halvdel af erhvervsmarkedet B-t-C Mange elever mangler kompetencer i forhold til personlig præsentation.

En ønskværdig udvikling: B-t-C Store Virksomheds størrelse Små Få Mange Arbejdsopgaver/kompetencer

En ønskværdig udvikling: B-t-B Store Virksomheds størrelse Små Få Mange Arbejdsopgaver/kompetencer

Strategien: En slags Push – Pull ! Kompetence udvidelse, der sikrer at eleverne er bedre rustet til at præsentere sig sælgende overfor virksomhederne Erhvervslivet Praktik Eleven Skolen Søgeværktøj, der letter virksomhedernes arbejde: Viden om elever og deres kompetencer Viden om erhvervslivet, både B-t-C og B-t-B, øger muligheden for et rigtigt match mellem elev og virksomhed

Vores strategi står på 3 ben Adoptér en virksomhed Eleven skal have et øget kendskab til erhvervslivet, således de sikres et bredere praktikgrundlag. Matchmaking Find en elev Et database værktøj til virksomhederne , der gør det nemt for dem at finde elever med de rette kompetencer Øget markedsværdi Et forløb der skal gøre eleverne i stand til at udarbejde målrettede ungdoms cv’er og videopræsentationer (elevatortalen)

Adoptér en virksomhed – hvad er nu det? Markedsføring af SMV’er for eleverne Den enkelte elev udvælger to virksomheder indenfor henholdsvis detail og kontor/administration, som adopteres Adoptionen går på at eleven sætter sig grundigt ind i de to virksomheder De adopterede virksomheder anvendes som referencevirksomheder i elevens opgaver Eleven kommer i ugepraktik hos virksomhederne – målet er at etablere en permanent relation mellem virksomhed og elev

Hvorfor SMV’erne? Der er mange af dem De fordeler sig på mange forskellige specialer De er fordelt over hele Østjylland Parterne (LD, ATP, F&P) indgik, 13. januar 2011, aftalen om at stille mindst 5 mia. kr. til rådighed som risikovillig kapital for iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale. Aftalen indebar etableringen af det nye investeringsselskab, Dansk Vækstkapital.

Hvor mange SMV’er er der så?

Matchmaking Hovedparten af alle SMV’er har ingen HR funktioner Hovedparten af SMV’er har ikke tid til at gennemse ansøgninger fra alle de elever der søger Hovedparten af alle SMV’er gør i dag brug af internettet til at finde kandidater til deres ledige stillinger Kan vi gøre det nemmere og hurtigere for virksomhederne at finde praktikanter med den rette indstilling og de rette kompetencer Ad 1) Og dermed ikke rutiner for ansættelse, som gør det nemt for dem at søge elever. Ad 2) Og dermed måske ikke personalemæssigt/opgavemæssigt overskud til at oplære elever. Ad 3) Og kender måske slet ikke til at oplære en elev – ”og ka’ det nu også betale sig med så’n en?!” Ad 4) Hovedparten af opgaverne i undervisningen handler om arbejdsopgaver i koncerner og kæder som Coop, DT Group, 7-Eleven, … - ”det skal jo være noget eleverne kender til” Ad 5) Det er et noget større arbejde at skulle kontakte mange små virksomheder med få eller ingen praktikpladser end at tage fat i HR-afd. i en koncern som Coop. Ad 6) Elever koster tid og penge – så vi ansætter kun nogen vi i forvejen kender (anbefalet af personalet)

Øget markedsværdi En plan i 5 faser Problemerkendelse Etablering af værktøjskasse Implementering af værktøjer Learning by doing Evaluering

Så vores projekt indeholder: En database med alle elever, deres videopræsentation og deres CV. Søgbar på kompetencer, personlig profil og erhvervserfaring. Et undervisningsforløb der skal give eleverne mere viden om hele erhvervslivet, ikke kun detailhandel. Et bredere praktikgrundlag. Et undervisningsforløb der via humor, spil, IT og video giver eleven materiale til databasen, og nogle brugbare værktøjer til at gøre sig salgbar i højere grad. Markedsføring af databasen overfor erhvervslivet