Organisationsteoriens udvikling
Organisationsteoriens udvikling Arbejdsgivere, arbejdstagere og kapital Storproduktion Organisationsteori udvikles Produktion til eget forbrug Produktion og salg af egne produkter Produktion af mester med ansatte
Organisationsteoriens udvikling Motivations-faktoren er tilfredshed Motivations-faktoren er penge Vi kigger nærmere….
Klassisk organisationsteori Handler om: 1)Organisationens formål og deres strukturelle opbygning 2)Hensigtsmæssig planlægning og kontrol af arbejdet 3) Opstår i beg. af 1900-tallet Nøgleord: Masseproduktion, standardisering, produktivitet (teknisk)
Organisationsteoriens udvikling Den klassiske skole Hierarki og klarhed er det drivende Linie organisering
Klassisk organisationsteori Den bureaukratiske skole: Grundlægger: Max Weber (1864-1920) Der er tale om en idealmodel Motivation: at sikre organisationens overlevelse Billede: en stor og velsmurt maskine Mekanistisk menneskeopfattelse Forbindes fortsat med offentlige institutioner, men også den private sektor Hierarkiske strukturer i 2 eller 3 niveauer (nogle ledere er overordnede i forhold til andre ledere)
Klassisk organisationsteori Regler & autoritet: Regler skal sikre at autoriteten ikke misbruges Autoritet er baseret på dens legitimitet (er den berettiget, rigtigt at adlyde lederen) Karismatisk/traditionel/legal autoritet Kritik: Manglende fleksibilitet og omfattende administration At regelmængden forøges
Klassisk organisationsteori Weber’s idealmodel: ”tandhjul i en maskine” Udelukker det enkelte individs behov og følelser (og det var godt på Weber’s tid: retssikkerhed, effektivitet m.m.)
Klassisk organisationsteori Den videnskabelige skole/ scientific management Grundlægger: Frederick W. Taylor (1856-1915) Arbejdsdeling på et videnskabeligt grundlag Fokus på produktivitetsmæssige fremskridt ved en klar arbejdsdeling mellem det administrative og det udførende arbejde Hvordan undgå spild (ledelsen: planlægning, udførelse:arbejderen)
2. Klassisk organisationsteori Tidsstudier m.m. (Gilbreth) Analysere produktionsprocessen Opdele og standardisere arbejdet i mindste detalje nemmere at måle (og sætte mål for) arbejdet Metodeafdeling/produktionsteknisk afdeling Især masseproduktion af standardvarer akkordaflønning Motivation: menneskesynet er det økonomiske menneske
Klassisk organisationsteori Henry Ford anvendte principperne i den videnskabelige virksomhedsledelse Samlebåndsteknik: at arbejdet kan nedbrydes i små delopgaver, der nøje planlægges og styres
Klassisk organisationsteori Kritik: Ingen indflydelse på arbejdssituationen Rutinearbejde. Lærer ikke at udføre forskellige arbejdsopgaver Det mekanistiske menneskesyn Manglende viden om sociale behov, følelser og motiver
Klassisk organisationsteori Fordele: Mindre fysisk anstrengelse for at producere det samme Færre arbejdsulykker Skabelse af en ny form arbejdspladser Arbejdslederne skal også følge reglerne Velstand
Klassisk organisationsteori Den administrative skole Grundlægger: Henry Fayol (1841-1925) Baseret på egne ledelseserfaringer Fokus: hvordan virksomheder bør være organiseret og ledet for at blive effektive Interesse for organisationen som helhed Nøgleord: Koordinering (af samarbejdet)
Klassisk organisationsteori Kritik af den adm. skole: At dens principper er for vage eller for generelle og de kommer ofte i konflikt med hinanden.
Klassisk organisationsteori Sammenfattende om de klassiske organisationsteorier: Fælles menneskesyn: individet er drevet af penge(mekanistisk menneskesyn) Effektivitet, arbejdsdeling Ansvarsplacering baseret på ledelsens autoritet Adskillelse af planlæggende og udførende arbejde
2. Klassisk organisationsteori Konsekvens: Centraliserede beslutninger Hierarki med mange niveauer, lange kommunikationskanaler, lange og ufleksible beslutningsprocesser ”Mekanistisk” menneskeopfattelse
2. Klassisk organisationsteori Anvendes først og fremmest under forhold: Med stabilt eksternt miljø Med relativt simple opgaver der skal løses Hvor fleksibilitet ikke er en afgørende konkurrencemæssig faktor
Organisationsteoriens udvikling Motivations-faktoren er tilfredshed Motivations-faktoren er penge Vi kigger nærmere….
Nyere organisationsteori Fælles for de klassiske teorier: Effektiviteten afhænger især af arbejdsdeling, udvælgelse af de rette medarbejdere og de rette fysiske arbejdsbetingelser kombineret med planlægning og kontrol af arbejdet. Mekanisk menneskesyn – en organisation ”uden mennesker” De nyere teorier Er et opgør med disse antagelser. Der sker en human relationsbevægelse – en organisation med mennesker af kød og blod.
3. Nyere organisationsteori Baggrund i samfundsudviklingen: Behov for at sætte mennesket i centrum (30’erne) Virksomhedens organisation må tilpasses dens omgivelser pga. større konkurrence større kompleksitet (60’erne) Yderligere skærpelse af konkurrencesituationen, kunden i centrum, hurtig teknologiudvikling (80’erne) Globalisering, voldsom udvikling inden for IT, e- handelkrav om omstillingsevne, nye samarbejdsformer (90’erne ) Strategiske alliancer, fusioner traditionelle metoder til at matche omgivelserne er ikke tilstrækkelige
Den humanistiske skole Er skabt af sociologer og psykologer i slutningen af 1920´erne og beg. Af 30´erne. Forsøg ledet af Elton Mayo Opmærksomhed på andre faktorer end de fysiske arbejdsvilkår i forhold til produktiviteten: mennesker er forskellige og sociale faktorer har betydning for arbejdssituationen
Den humanistiske skole Den har haft betydning for udviklingen af: Behovs- og motivationsteorier Gruppestrukturer og gruppe adfærd Ledelsesformer og lederudvikling Ansættelse og udvikling af medarbejdere Kendte forskere: Maslow (behovspyramiden) Herzberg (motivationsteorier) McGregors (menneskesyn) Lewin (Ledelsesformer og forandring)
Nyere organisationsteori Systemteorien ”definition”: Virksomheder betragtet som åbne systemer(incl omgivelser) hvor der foregår en udveksling af energi, materialer, informationer m.m. med andre virksomheder, samfundet, det politiske system o.s.v.
Nyere organisationsteori Lukkede vs. Åbne systemer: Lukkede: Ligevægtstilstand uden udveksling med omverdenen Åbne: Ligevægtstilstand og udveksling af energi, information m.m. med omverdenen
Systemteori ”Motto”: Alt hænger sammen og påvirker hinanden Fremkommer i begyndelsen af 50 érne Biologen Ludwig von Bertalanffy En holistisk tankegang forskellig fra en analytisk tankegang Synergieffekt: Helheden udgør mere end summen af enkeltdelene Enkeltdelene/elementerne holdes sammen af relationer
Situationsafhængig organisation At man inden for organisationsteorien ikke skal forsøge at finde de bedste org. Former eller de bedste ledelsesformer. I stedet skal man se på den situation man er i og vurdere, hvilket redskab man skal bruge
Tendenser Samlebånd i 50 érne Mennesket i 60´erne Strategisk styring i 70érne Virksomhedskultur i 80 érne Kvalitetsstyring i starten af 90 érne Fladere organisationer i 90érne Netværk og selvledelse i 00´erne