Folkeskolereformen i København November 2013

Emner i præsentationen Reformens mål Den politiske udmøntningssag og høring Skolebestyrelsens arbejde og nye principper

Aftale om fagligt løft af folkeskolen - status Aftale om et fagligt løft af folkeskolen indgået den 7. juni 2013 mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Efterfølgende er der indgået aftale med Det Konservative Folkeparti Den 13. juni er der indgået aftale om kommunernes økonomi for 2014 + budgetforlig i København den 12. september Lovforslag om Folkeskolereformen er fremsat den 31.10. og førstebehandling er gennemført. 3. behandling forventes den 20.12. Endnu et lovforslag forventes sendt i høring (elevplaner, kvalitetsrapport mv.) primo 2014 Faglig udmøntning behandles i Børne- og Ungdomsudvalget i København den 27. november + efterfølgende høring. Høringssag behandles i udvalget primo februar 2014 Hjemmeside om Folkeskolereformen: www.kk.dk/folkeskolereformen Svært at fremlægge den konkrete implementering af reformen i København endnu

Reformens mål Få, klare mål -> en fælles retning, en fælles opgave, et fælles system Det skal være tydeligt, hvad man skal nå som skole Det skal være tydeligt, hvordan man ser om målene er nået Væk fra en underskov af delmål Bedre support til at nå målene

Fælles nationale læringsmål Mål og pejlemærker Vi styrer efter folkeskolereformens tre nationale mål og de københavnske pejlemærker, så vi fastholder den faglige udviklingskurs, vi allerede har sat i gang i København Københavnske pejlemærker Nationale mål Fælles Mål Alle elever skal blive så dygtige, som de kan Faglighed Fælles nationale læringsmål Nye Fælles Mål: Fra mål for undervisningen til mål for børnenes læring Skolen omsætter de nye fælles mål til læringsmål for barnet/for grupper af børn. Ungdomsuddannelse Styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen Trivsel Tillid og attraktivitet Faglighed: Alle elever skal være dygtigere  Ungdomsuddannelse: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Chancelighed: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes.  Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Trivsel: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives  Tillid og attraktivitet: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater Chancelighed

Præcisering og forenkling af Fælles Mål ”Fælles Mål er rygraden i reformen, et helt centralt omdrejningspunkt. Så de skal gøres så brugbare som muligt” (Antorini) Læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning Kompetencemål for elevernes læring i stedet for undervisningsmål, beskriver, hvad eleverne skal kunne i fagene (master på uvm.’s hjemmeside) Opmærksomhedspunkter for centrale kerneområder i dansk og matematik, der skal sikre, at fagligt svage elever identificeres tidligt Der er nedsat nationale arbejdsgrupper for alle fag Fælles Mål behandles politisk i juni og træder i kraft til skolestart august 2014 - de vil indgå i Sommeruniversitet 2014

Resultatmål Alle elever skal løftes et år – så de i 8. kan det, de kan i 9. i dag Mindst 80% skal være godt til at læse og regne (måles i nationale test) Flere skal være blandt de allerdygtigste (måles i nationale test) Andelen af de allersvageste skal falde (måles i nationale test) Trivslen skal stige (indikatorer udvikles)

Den nye skoledag (I) Hvordan ser elevernes skoledag ud Skoledagen skal motivere eleverne og gøre dem dygtigere: Lærere og elever skal sammen sætte læringsmål eleven Flere timer og mere tid til faglig fordybelse Mere bevægelse – 45 minutter om dagen, hver dag Tilbud om lektier som en del af skoledagen Pædagoger i skolen Nye fælles mål i alle fag – færre og klare mål Åben skole – samarbejde med forenings-, erhvervs- og kulturliv og brug af læringsmiljøer uden for skolen.

Den nye skoledag (1I) En længere og mere varieret skoledag Flere timer: Indskoling (0.-3. klasse): 30 timer Mellemtrin (4-6. klasse): 33 timer Udskoling (7.-9. klasse): 35 timer To former for timer: Fagopdelte lektioner og understøttende undervisning . De to former for timer skal understøtte hinanden Motion og bevægelse på alle klassetrin i 45 minutter om dagen Lektiehjælp og faglig fordybelse bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Placeres derfor om eftermiddagen. Vi skal indføre: Engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen 2. fremmedsprog i 5. klasse - én lektion om ugen og i 6. klasse - to lektioner om ugen Valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen I øvrigt: En ugentlig geografitime flyttes fra 8. til 7. klasse Klassens tid fjernes på alle klassetrin Flere timer: Det kan bemærkes, at der fastlægges et min. timetal for hvert klassetrin for den samlede skoledagslængde gennemsnitligt over et år To former for timer: Det kan bemærkes at: Understøttende undervisning tidligere blev benævnt aktivitetstimer Det er muligt at konvertere understøttende aktivitet til fagopdelte lektioner Den fagopdelte undervisning (som ligger ud over minimumstimetallet) kan konverteres til to-voksen undervisning. Men det kræver dispensation fra kommunen Motion og bevægelse: Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning

Den kommunale udmøntning Den nye folkeskolelov sætter rammerne for reformen, men på en række punkter skal der tages kommunalt stilling til, hvordan vi vil udmønte reformen i København Derfor har Børne- og Ungdomsudvalget sendt en indstilling i høring til bl.a. skolebestyrel-serne den 27.11og behandler høringssvarene i februar 2014.

Overordnet om udmøntningen Reformen gælder fra dag et, men alle ambitioner kan ikke indfris med det samme, derfor skal skolen arbejde med en plan for implementering af reformen. 3 centrale punkter for at indfri visionerne for reformen: Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunktet i en ny skoledag Udvikling af teamsamarbejdet blandt medarbejderne med elevernes læring i centrum Den faglige ledelse hvor skoleledelsen kommer tættere på teamenes arbejde

Den åbne skole En central intention – nationalt og kommunalt Med folkeskolereformen bliver det et krav, at alle skoler skal være mere åbne I København bliver der følgende konkrete krav: Skolebestyrelsen skal udarbejde principper for den åbne skole Indsatserne i den åbne skole skal kobles til børnenes faglige, personlige og sociale læring både kommunalt og på den enkelte skole Indsatsen for den åbne skole skal indgå i hver enkelt skoles samlede plan for implementering af reformen

Fem indsatser i Den Åbne Skole i Københavns Kommune Gratis eksterne læringsmiljøer. I budget 14 er afsat 1,7 mio. til i 2014 og 4 mio. i 2015 til central indgåelse af aftaler om gratis tilbud om læringsforløb med museer, kultur- og naturtilbud mv. Kulturmotorvejen. Et sammenhængende og brugervenligt koncept for organisering og formidling af disse tilbud med ambassadører på hver skole og en samlende portal. Samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner mv. Børne- og Ungdomsforvaltningen og skolerne indgår i øget omfang partnerskaber med byens kulturinstitutioner mv. Eksempler på nuværende samarbejdspartnere er DR Koncerthus, Det Kongelige Teater. Samarbejde mellem skoler og foreninger. Udvikling af modeller for samarbejder mellem skoler og foreninger. Samarbejde mellem skoler og erhvervsliv. Brobygning og etablering af læringspartnerskaber mellem københavnske folkeskoler og erhvervslivet. Som en udmøntning af budget 2012 har ca. 30 % af skolerne arbejdet med samarbejder med erhvervslivet og flere er undervejs. Konceptet beskrives på www.plus.kk.dk

Understøttende undervisning Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter mv., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel Skolens leder skal sikre sammenhængen mellem fag, emner og understøttende undervisning Lektiehjælp og faglig fordybelse er en del af den understøttende undervisning, den foregår i København på fritidsinstitutionen til 3. klasse indtil 2016

Skolebestyrelser og skole-hjemsamarbejde Et led i folkeskolereformen er at styrke skolebestyrelsens arbejde samt et fornyet skole-hjem-samarbejde. Målene er at:   synliggøre og tydeliggøre forældrenes rolle og ansvar i samarbejdet om deres barns læring fremme en repræsentativ deltagerkreds i skolebestyrelsen i forhold til lokalsamfundet styrke forældrenes rolle i den åbne skole, herunder en aktiv rolle i samarbejdet med eksterne interessenter Hvad gør vi i København? Leder fra KKFO/fritidshjem skal deltage i skolebestyrelsen uden stemmeret (udfordringsret) Giver mulighed for to eksterne repræsentanter Udarbejder vejledningsmateriale Skolebestyrelser skal udarbejde nye principper for bl.a. lektiehjælp

Nye valgfag Hvad er nyt? Hvad gør vi i København? Mulighed for nye valgfag Ændring i hvem der har godkendelseskompe-tencen Hvad gør vi i København? Skoleleder får kompetence til at godkende valgfag Skolebestyrelsen fastlægger principper Forvaltningen koordinerer på tværs

Lektiehjælp og faglig fordybelse Skolerne er med reformen forpligtet til at tilbyde lektiehjælp og faglig fordybelse. Deltagelse er frivillig. Hvordan gør vi det i København? Skolebestyrelser skal fastlægge principper for lektiehjælp og faglig fordybelse Forsøg med lektieintegreret undervisning på to skoler fastholdes Samarbejde med frivillige udbydere af lektiehjælp fastholdes

Økonomien i folkeskolereformen Øgede udgifter : Det stigende timetal medfører en række øgede udgifter for skolerne. Løn til lærere og pædagogisk personale Drift, herunder materialer, rengøring og forsyning Finansiering: Skolernes øgede udgifter finansieres af tre kilder. Ændringer i lærernes arbejdstid (39 %) Frigjorte ressourcer på fritidsområdet (39 %) Nye midler fra staten (22 %) Derudover: Nye midler til kompetenceudvikling til skolens personale Nye midler til to-voksenordninger Udvidelse af madordninger samt eftermiddagsmad

Økonomiske konsekvenser for den enkelte skole En skole vil opleve en række bevillingsændringer. Her gennemgås ændringerne for en 1-sporet almenskole. Løn til lærere og pædagoger: +1,5 mio. kr. (svarende til ca. 2,2 lærerårsværk og 1,0 pædagogårsværk) Drift: +0,2 mio. kr. Ændringer i lærernes arbejdstid: -0,8 mio. kr. (svarende til ca. 1,7 lærerårsværk) Samlet set får den 1-sporede skole 0,9 mio. kr. mere. I 2014 vil dette påvirke skolens bevilling med 5/12.

3 principper for implementering af folkeskolereformen i København Reformen skal kunne fungere fra dag ét. Det indebærer, at reformen skal implementeres med udgangspunkt i de eksisterende strukturelle og fysiske rammer samt medarbejdere, herunder tilgodese det politiske ønske om at bevare de københavnske fritidshjem. Princip 2: En central intention i reformen er at give de lokale ledelser et større råderum til den lokale udmøntning, så folkeskolen i højere grad tilpasses lokale børn, forældre og udfordringer. Realiseringen af reformen i København skal understøtte dette. Princip 3: En afgørende forudsætning for implementering af reformen  er et velfungerende arbejdsmiljø /rammer for skolens arbejde og hvordan pædagoger og lærere kan gives gode arbejdsbetingelser på skolen fra dag ét.

Konkret eksempel på læringsforløb: Skoletjenesten/Arbejdermuseet Industrialisering og det moderne gennembrud Et otte-ugers forløb, hvor eleverne besøger Arbejdermuseet tre gange. I klassen arbejder eleverne tværfagligt i fagene historie og dansk med emnerne; industrialisering og det moderne gennembrud. Man har særligt fokus på faglig skrivning og læsning. På museet er der fokus på ’Hands on’, dels gennem Arbejdermuseets udstillinger om Industriarbejdet, dels gennem Familien Sørensen, der bliver brugt til at eksemplificere perioden og sætte fokus på ’Den lille historie i den store historie’. Fokus på forskellige greb til at formidle perioden. Eleverne skal således anvende den historiske viden, de tilegner sig i genre-skrivning og filmproduktion. Pædagogisk fokus i opsamlingen og afslutningen på forløbet; elev-til-elev-formidling. Arbejdermuseet genbesøges to gange, to måneder efter forløbets afslutning . Fokus er på planlægning og tilrettelæggelse af et formidlingsforløb til andre elever fra egen skole. Målet er således genopfriskning og opsamling af emnet gennem videreformidling til andre. Den åbne skole

Konkret eksempel på læringsforløb; Københavns Naturskole Den døde hjort Københavns Naturskole tilbyder gratis faglige, kropslige og sanselige undervisningsforløb til kommunens folkeskoleelever i autentiske læringsmiljøer i by-natur og i by-nær natur. Københavns Naturskole faciliterer skolernes brug af natur som kilde til tværfaglig læring og fungerer som videnscenter for udeskole-didaktik. Når en hjort bliver skudt på Vestamager, danner den udgangspunkt for undervisning, der både kan støtte op om anatomiundervisningen i 8. klasse og et konkret jord-til-bord-tema i hjemkundskab i 4. klasse. Der veksles imellem teoretisk introduktion og praktiske aktiviteter og forløbet tilrettelægges, så det støtter op om lærerens læringsmål. Københavns Naturskole er forankret i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Den åbne skole

Konkret eksempel på læringsforløb: skole/erhvervssamarbejde Københavns & Lundbecks skole-projekt Alkohol-projektet iværksattes for at tilbyde skolernes 8. klasses elever mere kvalificeret viden om brug og misbrug af alkohol. Forløbet gennemførtes i et tæt samarbejde med Lundbeck , der deltog i forløbets udvikling og tilbød eleverne virksomhedsbesøg og materialer. Forvaltningen samlede og udlånte materiale-kasser til de deltagende klasser. Materialerne påviste alkohols påvirkning af mennesket, dets kemiske og biologiske egenskaber m.m. Klasserne gennemførte de aktive forløb i uge 39’s Naturfagsfestival og sluttede af med en konkurrence i uge 40. Her præsenteredes elev-produkterne i kemi, biologi og samfundsfag. Projektet er gennemført i samarbejde mellem BUF, SUF og Lundbeck. Øster Farimagsgades Skoles kemigruppe viste forsøg og deres store viden om alkohol og dets indflydelse på mennesker Den åbne skole

Konkret eksempel på læringsforløb; Betty Nansen Teatret/Contact Ondt Blod; Contact/Betty Nansen Betty Nansens afdeling med fokus på samskabelsesprojekter med to-sprogede danskere hedder Contact. Contact samarbejder med Københavns Kommune, bl.a. omkring en årlig opsætning af ”Romeo og Julie,” sammen med 8. klasser fra tre københavnske folkeskoler. Contact laver også selv forestillinger med målgruppen +14 år. Den prisvindende forestilling ”Ondt Blod” behandler temaer som ”Hvad er en dansker?”, ”Er ytringsfrihed en menneskeret eller en religion?”, ”Nydansker hvad vil du her?” Ved at invitere 9. klasserne fra Lundehusskolen og Holbergskolen til ”Ondt Blod” præsenteres teater-uvante elever for en forestilling, som ikke alene er et spændende kulturprodukt, men som også genspejler og debatterer den virkelighed, som disse elever står i til hverdag. Til forestillingen hører et omfattende undervisningsmateriale. Den åbne skole

Konkret eksempel på læringsforløb: skole/erhvervssamarbejde Sortedamskolen /Kromann Reumert ”Ossi Kallunki læser anklageskriftet op. Rundt om ham sidder vennerne fra Sortedamskolen på Østerbro i København og følger retssagen. Selv om den er aldeles fiktiv, og selv om Ossi Kallunki og vennerne kun går i niende klasse, har de godt styr på fagsproget. Sortedamskolens tre niende klasser er på besøg hos advokatfirmaet Kromann Reumert. Inden besøget har de beskæftiget sig med demokrati og grundloven i samfundsfag, og med hjælp fra firmaets advokater lærer de i dag, hvordan de kan omsætte deres viden i praksis…” (Berlingske, 12/12/2012) Sortedamskolen og Kromann-Reumert indgik i efteråret 2012 et et samarbejde om demokrati og samfund. Skolen er en af de ca. 30 % af Københavns folkeskoler, som har et aktivt samarbejde med en erhvervsvirksomhed. Samarbejde mellem en skole og en virksomhed formes efter skolen og virksomhedens ønsker og behov – der findes ikke en ’one size fits all’ model for skole-erhvervssamarbejder. Eleverne opnår viden om den verden, de kommer ud i efter folkeskolen, og får derved et bedre udgangspunkt for at vælge en ungdomsuddannelse. Udenlandske undersøgelser viser, at de elever, som op igennem deres skolegang ofte deltager i skole-erhvervssamarbejde, har lavere risiko for arbejdsløshed og op imod 20 % højere løn end de elever, som ikke gør. Den åbne skole

Den nye skoledag (III) Nye muligheder Valgfag rykkes frem fra 8. klasse til 7. klasse Mulighed for nye valgfag Mulighed for at flytte nogle af timerne til fx kommunal musikskole, eliteidræt i sportsforening, ungdomsskole Innovation og entreprenørskab skal indgå i håndværk og design (tidl. håndarbejde og sløjd) Mulighed for eliteklasser i idræt (7.-9. klasse) og talentklasser i musik Friere regler for holddannelse

Eksempel 1 En udeskoledag om ugen På mellemtrinnet flyttes undervisningen en dag om ugen ud af skolen. 6. klasserne er måske i en periode på en økobase, hvor de fx en dag klassevis skal bygge en bro over et vandløb, som klassen bagefter skal kunne passere tørskoede De har fået nogle elementære oplysninger fra en ingeniør til den trækonstruktion, som de har planlagt. I arbejdet kombinerer klassen fysik, sløjd, matematik og billedkunst (en bro er i høj grad også et æstetisk projekt) og eleverne udvikler samtidig personlige og sociale kompetencer Udeskoledagen kunne også placeres på en institution eller i en idrætsforening Den åbne skole

Eksempel 2 En linjeopdelt udskoling I udskolingen er eleverne opdelt i linjer, fx en medielinje og en naturfaglig linje. To dage om ugen er afsat til linjerne. Den ene af dagene er undervisningen forlagt til eksterne institutioner, som skifter hvert kvartal. Den anden dag er der faglige lektioner, som fungerer forberedende og som indholdsmæssigt planlægges sammen med den eksterne institution. På hver linje skal teamet af medarbejdere arbejde med læringsmålene for eleverne i relation til linjen og til den øvrige undervisning. Den åbne skole