Udeskole – indspark til hvordan

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
1 Børnehuset Troldehøj Kreativitet i leg og bevægelse som udviklings potentiale. Helle Rømer.
Advertisements

Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Danehofskolens værdigrundlag
Skolereform august 2014………………
Set i forældreperspektiv
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Ørestad Skoles værdier
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Når lærere samarbejder med forældre
Børn, udeskole og sundhed i naturen
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Udeskole og hvordan udnytter vi uderummet og de uformelle læringsmiljøer i natur/teknik? Lektor Karen Barfod, VIA University College,
Lærerprofessionen.
2 år og 3 måneder i skole. 1 år og 3 måneder i praktik.
Introduktion til Sprogpakken
Tryllefløjten tilbyder børnene kulturelle oplevelser indenfor drama, kunst, kulturhistorie og musik i børnehøjde i tæt samarbejde med kulturinstitutioner.
Forældremøde X årgang.
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x x.
Skolereform august 2014………………
Jeg støtter barnet ved:
Den åbne skole.
Måltidet – lyst og fællesskab
Åben skole i Århus Muligheder og myter ved skolesamarbejde.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Krop og læring Karen Barfod,
Orienteringsmøde 11. november Trørødskolen - en attraktiv skole! rummelighed og anerkendelse faglighed og arbejdsglæde klare regler og godt humør.
Sport og Event Park Esbjerg SEPE Udeskole i sportens verden.
Inspiration til reformarbejdet
- Hvad kan I forvente som forældre?
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplans.
”Udeskole, faglighed og læring i praksis”. Udeskole (NO) ”Udeskole er en arbejdsmåde hvor man flytter dele af skolehverdagen ud i nærmiljøet. Udeskole.
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
Et fagligt løft af folkeskolen.
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
Et mærkeligt skib.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Udeskolekursus Tårnby Kommune, august 2011
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Vejen Kommune Det er besluttet, at alle skoler i Vejen Kommune arbejder med Vurdering for Læring. Alle skoler arbejder efter en fælles procesplan. Arbejdsgrupper.
Birgit Lise Andersen Mandag d 13/ Konference KL Styrket almenundervisning – fokus på inklusion.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
HANDLEPLAN PÆDAGOGISK IDRÆT Dato:
De seks bedste billeder fra gruppen
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x x.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Udeundervisning Egebjerg Skole og Børnehave
Udeskole på Grønhøjskolen
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Stress En folkesygdom?.
Relations kompetencer
Matematik og Skole Matematik i Gadespejlet v. museumsinspektør Anne Birgitte Jessen d. 6. juni
Dagens program Hvem er jeg Formålet med workshoppen Forskning omkring fysisk aktivitet i undervisningen Formål med fysisk aktivitet i undervisning Hvordan.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
EVALUERING AF LÆREPLANER KRUSEDULLERNE Sociale kompetencer.
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Det handler om eleverne
Kropslig læring - oplæg UCC. Mikael Lytzen
Bevægelse, læring og trivsel - TLY
Alle børn med i idrætsfaget
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Udeskole – indspark til hvordan Oplæg til debat på Tårnby Naturskole 03.11.2010 Malene Bendix (biolog), koordinator, redaktør og skribent for Skoven i Skolen og Udeskole.dk og Genplant Planeten.

Kort om Skoven i Skolen Skoven i Skolen blev sat i gang i 1999 af: Dansk Skovforening Friluftsrådet Skov- og Naturstyrelsen Træ Er Miljø Undervisningsministeriet. Projektet formidler ideer til og viden om udeundervisning i skov via bl.a.: www.skoven-i-skolen.dk og www.udeskole.dk.

Hvad er udeskole Definition – UdeskoleNet 2008: Udeskole er pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår udenfor skolens mure. • Tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger skabes gennem oplevelser, handlinger, dialog og refleksion • Undervisningen kan foregå i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner. • Skolens fag kan aktiveres i en integreret undervisning, hvor undervisningen ude og inde har nær sammenhæng. Udeskole ________________________________ Udeundervisning

Udeskole i Danmark 2007

Faste rammer men mange forskellige former for udeskole Regelmæssighed: 1 dag/uge; sommerhalvår; … Fast lejrplads + flere i natur & kultur Fast lærer / lærerteam Faste rutiner

Skolen uden mure Kortlægning af læringsarenaer Skov Forældre med viden Mekaniker Landmand By Gamle Sø Fagfolk Lokal historie Hav Museer

Rutiner i udeskolen (ex) I klassen Arbejde med fag Udedag Forberedelse, forventning – samle værktøj Tur til lejrplads Rutiner Undervisning (grupper) Frokost Undervisning/opsum/lege/dagbog Tur tilbage til skole Skole – opsum, bearbejdning, refleksion + alt på plads Inde Bearbejdning i et eller flere fag Udeskole på Hammerum Skole Foto: Frank Juel

Planlægning: Årsplan Spørgsmål Hvilke dele af læseplanen kan flyttes ud ? Hvilke aktiviteter i uderummet kan anskueliggøre det eleverne skal lære ? Hvordan passer det med natur og årstid ? Forberedelse og bearbejdning inde - Hvordan kobles inde og ude Kan udeaktiviteterne kobles på større overordnede temaer og projekter? Hans og Grete drama. Foto: Niels Tonsbjerg, Udefriskolen i Fabjerg

Lutvannskolen, Oslo Årstidshjulet www.skoven-i-skolen.dk

Planlægningsværktøj

Kriterier for det gode udeskoleforløb Mål og CKF skal være tydeligt Arbejdet inde og ude skal spille sammen Eleverne skal arbejde sammen Konkret arbejde med synlige mål Opgaveorienteret Fordel af uderummet Sanseoplevelser Afrunding Læreren skal kunne sidde på sine hænder (Karen Barfod og Eva Skytte, Udeskole.dk) (Børn fra udeskole Bybækskolen)

Refleksion Udeskole udvikles i disse år. Læreren, teamet, skolen udvikler sig Det kræver refleksion Ex: Hvad lykkedes af det der var planlagt Hvilke nye læringssituationer opstod ? Hvilke af de planlagte ting lykkedes ikke – og hvorfor.

Lærerroller Kristian Abelsen: ”Uteskole og lærerprofessionalitet – Visioner og virkelighet”

Udeskolelæreren Børnehavetanten: Giver plads til børnenes egne lærerprocesser Spejderlæreren: Viden om natur og friluftsliv Flyt ud læreren: Faglighed og fokus – men fleksibilitet

Tokke skole – et norsk ex Lærer usynlig Is i maven og kaffe på koppen Overlader arbejde, organisering, praktiske opgaver, indsamling af data osv. til elever Støtter og udfordrer hvis behov Lærer synlig Samlinger i løbet af udedagen Opsamling af udedagen ude og inde Lærer synlig før udedag Egen faglig og praktisk forberedelse – finde praktiske opgaver, der kan anskueliggøre det faglige indhold. Organisering af opgaver, så eleverne kan arbejde selvstændigt i grupper. Arbejde med emne i klassen i dage op til udedag. Forberedelse af udedag i klassen + fordeling af opgaver. Fra Peter Bjerg Jørgensen ”At stikke hovedet ind i naturen”, 1999

Nysgerrighed som drivkraft Lærer 2. Beslutter 1. Opdager 3. Planlægger 5. Evaluerer 4. Udfører Elever

Nødvendigheden som drivkraft ”Den disciplin og beherskelse, som enhver læreproces kræver, er således ingen byrde, når nødvendigheden er til stede. Ja, så fremtræder situationen slet ikke som en læreproces, men der bliver en direkte forbindelse mellem selve anstrengelsen og det mål, man vil nå. Pinagtigheden opstår først, når nødvendigheden ikke længere er til stede. Så falmer et autentisk og dramatisk livsøjeblik til gusten indlæring.” Hjerneforsker Steen Larsen i sin bog ”Den vidensskabende skole”. Brug aktiviteter, som bygger på nødvendighed: Ex: Friluftsliv – bål, brænde, ly, heik, fiske, cykle, bygge Læse kort og finde vej Sy egen felttaske Historiske teknikker, uld, ler, jern Beregne og indkøbe mad til turen – så der er nok Måle og læse vejr Klima, handling, innovation

Hvorfor udeskole – nu ? Børneliv i institutioner 1975: 7 – 10.000 timer 2005: 26 – 27 timer 16.000 – 20.000 timer mindre til at lege og udforske verden alene og sammen med forældre. Børneforsker Erik Sigsgaard, bl.a. i artiklen ”Børn, natur og læring” på udeskole.dk.

Udeskolens kvaliteter Opmærksomhed stimuleres Sansning stimuleres Forundring over naturen Trang til at udforske natur Alsidig fysisk aktivitet Motorik: Balance, koordination, hurtighed, styrke Mestring Lege Kappestrid med På tværs af køn Stimulering til skabende arbejde Praktisk arbejde med værktøj Kundskab knyttet til handlemåder og bevægelsesmønstre Udvikling af: Samarbejdsevner Konfliktløsning Ansvar Moral Fællesskabsfølelse

De 3 huskeknager Børn lærer gennem oplevelse, handling og forståelse Den personlige hukommelse Oplevelser v. sansning og aktivitet Knyttet til tid, sted og følelser. Skal kun læres en gang. Handlingshukommelse Den praktiske hukommelse Alt der udøves med kroppen – håndværk, kunst, idræt, friluftsliv.. Det der er lettest at lære ved at gøre det – og af et andet menneske (mesterlære) Semantisk hukommelse Teoretisk forståelse Faglig viden, fakta, udenadslære Alt der kan formidles med tegn og symboler Husk det du lærer: Alle 3 huskeknager skal i spil. Udeskole giver mulighed for det: Inde – ude - inde Hjerneforsker Kjeld Fredens, Når tingene taler til os, Udeskole.dk, 2006.

Udeskole i Tårnby - hjælpere Startkit Tårnby Naturskole – sparring, kurser Andre udeskolelærere – sparring Andre lokale aktører Frederiksberg Sem. www.skoven-i-skolen.dk www.udeskole.dk mfl. (artikler om at komme i gang) Bøger om udeskole (liste) UdeskoleNet Skole, kolleger, forældre Den døde solsort på vejen. Udeskolebørn og lærer fra Kvaglundskolen i Esbjerg.