Skolereformen Overordnede mål:

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
En ny skole.
Advertisements

Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Møde i Samfund & Skole 30. oktober 2013.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.
Et væksthus for børn og voksne
Folkeskole-reformen August 2014.
På vej mod folkeskolereformen
Information om den ændrede skoledag Komme- og gåtider m.m. for elever Juni 2014.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Ændringerne Understøttende undervisning Uge-struktur ??
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereform 3 overordnede mål:
Velkommen til valgmøde
Skolereformen kort fortalt - reformens mål
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Folkeskolereformen på Kirkebakkeskolen Anette Leonhard
Skemamøde 2014 den på Katrinebjergskolen.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Skolereform. Ambitionerne i folkeskoleaftalen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen.
Folkeskolereformen - generel information
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Vibeholmskolen august 2014 Den nye skolereform Indskolingen.
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Skolereform 2014 Hodsager Skole.
Skolereform - Egholmskolen
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Folkeskolereform på Vestre Skole 2014
Folkeskolereform 2014.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 12. juni 2014.
Informationsmøde om skolereformen 17. Juni 2014 Nordals Skolen.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
GØR EN GOD SKOLE BEDRE! 1.Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Læringsreform i Hillerød. Tre overordnede mål: 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen.
Skolereform – Fourfeldtskolen 2014 Steffen Lawaetz
Folkeskolereform Politiske mål
Velkommen til Fyraftensmøde 26.marts 2014 på Rosendalskolen
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Folkeskolereform Politiske mål at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at mindske betydningen af social baggrund at øge elevernes trivsel.
Sædding/Ådalens lokalskole
Læringsreformen Hvad er formålet med reformen? – Formålet er: – at alle elever skal blive så dygtige, som de kan blive – at mindske betydningen af den.
FOLKESKOLEREFORM FELDBORG SKOLE JUNI TRE MÅL  FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN  FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE.
SKOLE- REFORM En ny retning – en ny skolevej. De gode intentioner Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen.
 Hvad er formålet med reformen?  Formålet er:  at alle elever skal blive så dygtige, som de kan blive  at mindske betydningen af den sociale arv 
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Skolebestyrelsens arbejde Præsentation til forældremøde.
Vi skal lære af fremtiden mens den opstår
Præsentationens transcript:

Skolereformen Overordnede mål: Folkeskolen skal udfordrer alle elever, så de bliver så dygtig, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tillid til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis

Nationale mål Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges

Hverdagen Ny mødetid skoledagen starter klokken 8.00 Indskolingen har 30 timer om ugen inkl. lektiecafe Mellemtrinnet har 33 timer om ugen inkl. lektiecafe

Skema indskolingen 1. og 2. klasse Man Ti Ons To Fre lek morg.sang pause spise   lektiecafe

15 min understøttende u og elevsamtaler Skema 3. klasse Man Ti Ons To Fre 15 min understøttende u og elevsamtaler   pause spise lek lektiecafe

15 min understøttende u og elevsamtaler Skema 4.-5. klasse Man Ti Ons To Fre 15 min understøttende u og elevsamtaler   pause spise lektiecafe 13.45-14.05 14.05-14.15

15 min understøttende u og elevsamtaler Skema for 6. klasse Man Ti Ons To Fre 15 min understøttende u og elevsamtaler   pause spise lektiecafe

Nye fag Engelsk i 1. og 2. klasse Tysk / Fransk i 5. og 6. klasse Madkundskab Håndværk og design Natur og teknologi Understøttende undervisning Motion og bevægelse

Motion og bevægelse Alle klasser skal have 5 x 45 minutters motion og bevægelse om ugen inkl. idræts- og svømmeundervisningen På Byvangskolen betyder det, at følgende motionstimer skal indregnes i hverdagen: Indskoling: 3 x 45 3.,4.,5. årgang: 2 x 45 6. årgang: 1 x 45

Læringsmål Fag Trivsel Dannelse Læringsmål bliver en vigtig grundsten i den nye skole, der skal være mål inden for flere områder. Fag Trivsel Dannelse

Inklusion På Byvangskolen oprettes to nye tilbud ”Kompasset” et for indskolingen og et for mellemtrinnet. Til hvert tilbud knyttes to voksne. Der vil være åbent 2 lektioner hver dag. Tilbuddet er for de elever, der af forskellige årsager har brug for en mindre enhed i hverdagen eller har brug for at arbejde med nogle sociale kompetencer.

Forældrenes rolle David Paul Ausubel (Psykolog): Den vigtigste enkeltstående faktor for læring er, hvad barnet ved i forvejen.

Faktorer der relaterer sig til hjemmet Mest betydningsfuld er forældrenes engagement, og om de kan give deres barn en positiv attitude til det at lære. Betydningen af at anstrenge sig og følelsen af at være et lærende individ har generelt større indflydelse end høj intelligens. Høje forventninger til barnets formåen. Det ser ud til, at forældrene helst skal anvende de samme begreber som skolen, (læringens sprog) så der opstår en genkendelighed for børnene, når forældrene engagerer sig i deres læring.