Lærerlivet på godt og ondt Oplæg for Slagelse Lærerkreds, januar 2008 CASA Inge Larsen Important!

Rapportens temaer udvalgt i samarbejde med DLF Jobtilfredshed og det meningsfulde arbejde Teamarbejde Ledelse Faglig udvikling Elever og følelsesmæssige belastninger Rollekonflikter – krav og roller Forandringer i arbejdet Indflydelse i arbejdet Vold og mobning Stress Balance mellem privat- og arbejdsliv Fysisk arbejdsmiljø Løn

Om undersøgelsen 536 medlemmer af DLF, tilfældigt udtrukket. Dataindsamling 3. kvartal 2006 64 % returnerede spørgeskemaet – 330 svarpersoner Samtidigt anvendt i tværsnitsundersøgelse af FTFs medlemmer Deskriptiv analyse (køn, anciennitet, stilling)

Om svarpersonerne 69 % er kvinder og 31 % mænd. 50 % er under 50 år. 38 % er ml. 50-59 år og 12 % er 60 år el. over. 47 % har en anciennitet på 18 år eller derover, 39 % på mellem 4-17 år og 14 % på 3 år eller under. Kun 1 ud af 10 i undersøgelsen er leder. For ledere er kønsfordelingen 2/3 mænd og 1/3 kvinder. 78 % arbejder i normalklasser, 7 % arbejder i specialklasser, 5 % på amtskommunal skole el. institution, 3 % i PPR, forvaltning etc. 96 % er fastansat og 88 % er fuldtidsansat. 49 % arbejder på et arbejdssted med mellem 50-99 ansatte, 33 % med 20-49 ansatte, 11 % med 1-19 ansatte. Endelig 7 % med over 100 ansatte.

Generel tilfredshed med jobbet Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds 14 61 15 9 1

Meningsfuldt, anvender sin viden og føler sig udfordret Meget ofte eller altid Ofte Nogle gange Sjældent Meget sjæl-dent/aldrig Synes du, at dit arbejde er meningsfuldt? 52 40 7 1 Bruger du din viden og færdigheder i dit arbejde? 63 34 3 Er der positive udfor-dringer i dit arbejde? 28 56 14 2 Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med de udfordringer, som dit arbejde indebærer? 14 59 19 8

Mestring - 86 % - Tilfredshed med: Kvaliteten af arbej-det, man udfører. Mængden af arbej-det, man udfører. Egen evne til at løse arbejdsmæssige problemer. Egen evne til at bevare et godt forhold til kollegerne.

Engagement - 67 % - 22 % - 12 % - Om: Man omtaler sin arbejdsplads, som et sted, der er godt at arbejde. Ens normer og værdier passer godt til arbejdspladsens normer og værdier. Man føler sig inspireret af arbejdspladsen til at yde sit bedste. - 67 % - 22 % - 12 % -

Kollegial støtte - 86 % - 11 % 4 % Om: Man kan få hjælp og støtte til arbejdet, hvis man har behov for det. Kollegerne er villige til at lytte, hvis man har arbejdsmæssige problemer. - 86 % - 11 % 4 %

Socialt klima - 66 % - 29 % - 5 % - Er klimaet: Opmuntrende og støttende. Mistroisk og mistænksomt. Afslappet og behageligt. 29 % - 5 % -

Rolleklarhed - 83 % - 14 % 2 % Om: Der er klare mål for arbejdet. Der er et klart defineret ansvarsområde. Man har en klar viden om, hvilke forventninger der stilles til en i arbejdet. 14 % 2 %

Ja, men den fungerer mindre godt Meget sjældent el. aldrig Teamsamarbejdet Ja, og den fungerer godt Ja, men den fungerer mindre godt Nej Indgår du i et team/ arbejds-gruppe på arbejdspladsen? 77 20 3 Meget ofte eller altid Ofte Nogle gange Sjældent Meget sjældent el. aldrig Hvis der er flere måder, du kan gøre dit arbejde på, kan du så selv bestemme, hvordan du vil gøre det? 31 54 15

Ledelsesstøtte - 59 % - 30 % - 10 % - Mulighed for hjælp og støtte fra leder, når man har behov for det. Leders villighed til at lytte til arbejdsmæssige problemer, hvis man har behov for det. Om ens arbejde bliver værdsat af nærmeste leder. 30 % - 59 % - - 10 % -

Fair ledelse 35 % - 55 % - - 10 % - Om: Nærmeste leder fordeler arbejdet retfærdigt og upartisk. Nærmeste leder behandler de ansatte retfærdigt og upartisk. Forholdet mellem leder og medarbejder er årsag til, at man bliver stresset. 35 % - 55 % - - 10 % -

Påvirke beslutninger om samarbejdspartnere Meget ofte eller altid Ofte Nogle gange Sjældent Meget sjældent el. aldrig Kan du påvirke beslutninger om, hvilke personer du skal arbejde sammen med? 1 11 41 31 16 Kan du påvirke beslutninger om, hvilke personer du skal arbejde sammen med? Meget ofte eller altid Ofte Nogle gange Sjældent Meget sjældent el. aldrig Det velfungerende team 1 12 44 28 15 Det mindre velfungerende team 6 27 42 23

Meget sjældent / aldrig Faglig udvikling Ja, i høj grad Ja, delvist Nej, ikke tilstrækkeligt/ Nej, slet ikke Synes du, at du har gode muligheder for faglig udvikling i takt med de krav om ændringer, der kommer på dit arbejdsområde? 8 36 56 Meget ofte eller altid Ofte Nogle gange Sjældent Meget sjældent / aldrig Gør din nærmeste leder noget for, at du kan udvikle dine færdigheder? 3 27 41 23 6

Feedback og inddragelse Meget ofte el. altid Ofte Nogle gange Sjældent Meget sjældent/ aldrig Får du tilbagemelding om kvaliteten af det arbejde, du udfører? 4 22 42 25 7 Meget ofte el. altid Ofte Nogle gange Sjældent Meget sjældent / aldrig Opmuntrer din nærmeste leder dig til at tage del i vigtige beslutninger? 6 32 33 22 7

Meget sjældent / aldrig Information Meget ofte el. altid Ofte Nogle gange Sjældent Meget sjældent / aldrig Får du al den information, du behøver for at klare dit arbejde godt? 5 43 40 12 Får du på din arbejdsplads informationer om fx vigtige beslutninger, ændringer og fremtidsplaner i god tid? 7 36 39 15 3

At være fagligt klædt på til opgaven Ja, i høj grad Ja, delvist Nej, ikke tilstrækkeligt/ Nej, slet ikke Synes du, at du har de nødvendige faglige kompetencer for at kunne løse de arbejdsmæssige problemer, du støder ind i? 27 58 15 Synes du, at dine faglige kompetencer bliver brugt godt nok på dit arbejde? 33 48 19

Mulighed for at lære nyt internt eller eksternt Ja, i høj grad Ja, delvist Nej, ikke tilstrækkeligt/ Nej, slet ikke Har du mulighed for at lære nye ting gennem dit arbejde? 28 53 19 Er der på dit arbejdssted fokus på læring i arbejdet (fx oplæring, supervision, faglige møder o.l.)? 16 45 39 Synes du, at du har tilstrækkelige muligheder for kurser, efter/videre- uddannelse i dit nuværende arbejde? 12 30 58

Personalepleje 40 % - 36 % - - 24 % - Om man belønnes (ros, penge, opmuntring), når man har gjort et godt stykke arbejde. Om man tager sig godt af de ansatte. I hvilket omfang ledelsen interesserer sig for de ansattes helbred og trivsel. 40 % - 36 % - - 24 % -

Forholdet til eleven 96 % synes, at de meget ofte eller ofte har et godt forhold til eleven. MEN 95 % af lærerne vurderer, at deres arbejde kræver maksimal opmærksomhed. 65 % svarer, at der meget ofte eller ofte forekommer forstyrrende afbrydelser i deres arbejde. 70 % skal meget ofte eller ofte tage stilling til andre menneskers personlige problemer i deres arbejde. 68 % skal nogle gange, ofte eller meget ofte tage imod og behandle klager fra klienter/kunder dvs. elever og forældre. Ca. 40 % svarer, at arbejdet meget ofte og ofte bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer – og kræver, at de skjuler deres følelser. OG 59 % er udsat for meget generende støj fra andre mennesker.

Rollekonflikter 49 % - 28 % - - 23 % - Om man: I sit arbejde skal gøre ting, som man egentlig synes burde gøres anderledes. Får arbejdsopgaver, uden at man får de nødvendige ressourcer. Stilles over for uforenelige krav fra to eller flere personer. - 28 % - - 23 % -

Indflydelse på arbejdstiden Meget ofte el. altid Ofte Nogle gange Sjældent Meget sjældent / aldrig Har du indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdstid/ vagtskema? 7 14 24 29 26 Meget ofte Ofte Nogle gange Sjældent Meget sjældent Kan du selv bestemme, hvornår du har kontakt til klienter/ kunder? 3 9 20 25 43

Kontrol over egen arbejdssituation - 80 % - Om man selv kan bestemme: Sit arbejdstempo. Hvornår man ønsker at holde pauser. Sin arbejdstid (fx om man har flekstid). 11 % - 9 % -

Beslutningskontrol 64 % - 23 % - - 14 % - Om man: Selv kan bestemme, hvordan man vil gøre sit arbejde. Har indflydelse på arbejdsmængden. Har indflydelse på, hvem man skal arbejde sammen med. Selv kan bestemme, hvornår man har kontakt med kunder /klienter. Har indflydelse på beslutninger, der er vigtige for arbejdet. 64 % - 23 % - - 14 % -

Beslutningskrav er høje - 73 % - Om: Man skal tage hurtige beslutninger. Arbejdet kræver maksimal opmærksomhed. Man skal træffe kom-plicerede beslutninger. 26 % 1 %

Kvantitative krav er mindre høje 45 % Om: Arbejdsmængden hober sig op. Man er nødt til at arbejde over. Man skal arbejde i et meget højt tempo. Man har for meget at lave på sit arbejde. - 35 % - - 20 % -

Forandringer - - - - 59 % - - - - - - - - 32 % - - - 8%

Stress - 63 % - 20 % - 17 % -

Stress er lavere blandt dem, som oplever at: Få deres arbejde værdsat af nærmeste leder Få den information de behøver for at klare deres arbejde godt Have et arbejde, hvor de ikke skal gøre ting, som de føler bør gøres anderledes Kunne bestemme hvordan man vil gøre, hvis der er flere måder at gøre arbejdet på Have et opmuntrende og støttende arbejdsklima Have gode muligheder for faglig udvikling i takt med de krav om ændringer, der kommer på eget arbejdsområde Have de nødvendige faglige kompetencer for at kunne løse arbejdsmæssige problemer At være i et team/arbejdsgruppe på arbejdspladsen, der fungerer godt At arbejdspladsen ikke er præget af konflikter Der ikke er støj/generende lyde

Balance mellem arbejde og fritid Der er en god balance mellem mit arbejde og privatliv/familieliv Når jeg kommer hjem efter arbejdet, er jeg for træt til at lave nogle af de ting, jeg gerne vil Min familie/venner er misfornøjede med, at jeg virker fraværende og har ringe energi, når jeg er hjemme Mit arbejde tager for meget tid, som jeg hellere ville have brugt sammen med familie og venner - 47 % - 31 % - 22 % -

Sygefravær Det gennemsnitlige fravær inden for de sidste 12 måneder er 8 dage. 24 % har slet ikke haft fravær. 71 % svarer, at de er gået på arbejde selv om de var syge. Analyser af samtlige besvarelser i FTF-undersøgelsen viser, at antal sygedage er mere end tre gange højere blandt dem med ringe balance mellem arbejde og privatliv sammenlignet med dem, hvor balancen er meget god (fra 3,17 dage ved meget god balance til 10 dage ved meget ringe balance).

Vold Udsat for fysisk vold Udsat for psykisk vold, trusler om vold Folkeskole, fortrinsvis normalklasse (n=251) 5 % 19 % Folkeskole, fortrinsvis specialklasser (n=23) 30 % 39 % Privat skole (n=2) - Amtskommunal (special-)skole, inst. (n=16) 63 % 57 % Ungdoms Uddannelsesvejledning UU (n=3) PPR (n=6) Forvaltning (n=3) Andre inst. fx CVU, DPU, Røde Kors (n=1) Andet (n=19) 21 % 32 % Total (N=324) 11 % 22 %

Voldens hyppighed og udøver 1-2 gange 3-5 gange 6-10 gange Flere end 10 gange Hvor mange gange har du i dit arbejde været udsat for vold/trusler i de sidste 12 måneder? 64 24 6 Hvem udøvede volden/truslerne om vold, du var udsat for? Ja Nej Person, som jeg servicerede (elev, klient, o.l.).( n=76) …….. 93 7 Pårørende (familie, ven mv.) til ovennævnte person. (n=61) 23 77 Kollega. (n=55) 2 98 Leder (n=54) Andre. (n=54) ………………………………………………………….. 4 96

Mobning 5 % har selv været udsat for mobning inden for de sidste 6 måneder. MEN 20 % har observeret mobning inden for de sidste 6 måneder Ja Nej Leder Lærer Har du lagt mærke til, om nogen på din arbejdsplads har været udsat for mobning inden for de sidste 6 måneder? 13 20 87 80

Fysisk arbejdsmiljø

Opleves lønnen som retfærdig i forhold til indsats 50 % 38 % 12 %

Oversigt

Min konklusion Det er godt i dag: Tilfredshed, mening og mestring af selve arbejdet Rolleklarhed – høj kendskab til krav og mål Det gode samarbejde og den kollegial støtte – også i team Forholdet til elever Det kan blive bedre: Ledelseskvalitet: lederstøtte, værdsættelse og personalepleje Indflydelse på arbejdsmængde og hvem man skal arbejde sammen med Information og inddragelse i beslutninger Faglig udvikling

Gruppearbejde formiddag Diskutér psykisk arbejdsmiljø bredt. I kan fx drøfte følgende: Fortæl hinanden om det resultat, som I finder mest interessant og vigtigt. Kan I genkende resultaterne– og/eller hvad er anderledes? Hvad giver arbejdsglæde og hvordan bevarer I engagementet? Hvordan kan teamsamarbejdet fortsat understøttes og udvikles? Hvordan skal skolen (og teamet) arbejde med rummelighed? Hvilke fælles redskaber og teorier ønsker I at bruge i jeres udvikling? Hvor og hvordan synes I, at den enkeltes kompetenceudvikling skal planlægges og skal den hænge sammen med skolens strategi i øvrigt? Efter hvilke principper skal uddannelse bevilges? Hvad skal der til for at I bliver bedre til at fejre succeser – er der i skolekulturen mere fokus på fejl og mangler frem for ros og anerkendelse? Hvordan kan I skaffe plads (tid) til fordybelse og refleksion? Hvad skal der til for at reducere sygemeldinger begrundet i stress? Hovedpointer fra debatten bedes præsenteret på 5 minutter i plenum.

Gruppearbejde eftermiddag – 8 temaer Teamsamarbejde Ledelse Faglig udvikling Møder Stress Elever og rummelighed Krav Samarbejde med forvaltningen

Gruppearbejde om team I bedes drøfte følgende spørgsmål og må gerne selv finde på flere: Efter hvilke kriterier (funktion, ressource, faglighed etc.) skal det gode team sammensættes? Hvem skal involveres i sammensætning af team (leder, TR, SiR etc.)? Hvor mange team synes I, at en lærer kan holde til at deltage i? Hvordan bør teammedlemmer hjælpe hinanden i forhold til vanskelige elever? Hvordan bør teammedlemmer hjælpe hinanden i forhold til forældresamarbejdet? Hvordan skal teamet fungere i forhold til øvrige kolleger? Hvilken rolle skal skolens ledelse have overfor teamet? Hvordan og med hvilke metoder skal teamet yde hinanden kollegial støtte? Drøft om teamets regler og omgangstone skal matche hele skolens værdier, trivselsregler mv. – og forklar hvorfor eller hvorfor ikke? Drøft hvor og hvor ofte teamet skal mødes? Hvor ofte skal teamet anvende fx supervision, faglig sparring? Hvor ofte skal teamet evaluere sig selv? Drøft fordele og ulemper ved at have en fast teamkoordinator. I har ca. 40 minutter til drøftelsen og 5. minutter til at fremlægge hovedpointer.

Gruppearbejde om ledelse Drøft med udgangspunkt i jer selv. 1. Hvad er jeres behov i forhold til god ledelse? Hvordan kan jeres ledelse blive mere synlig, mere tilgængelig …? Hvor ofte ønsker I tilbagemelding fra nærmeste leder eller skoleleder på jeres arbejde? Etc.? 2.    Fortæl til hinanden om et tilfælde, hvor I oplevede god ledelse. Hvad skete der? Hvad gjorde din leder og hvad gjorde du selv? Hvad skal der til, for at en sådan situation bliver hverdag? I har ca. 40 minutter til drøftelsen og 5. minutter til at fremlægge hovedpointer.

Gruppearbejde om det gode møde Hvilke emner skal på dagsordenen og hvornår? Drøft forskellige typiske emner fra skolens møder og diskutér, hvor I synes, at drøftelser om disse emner hører hjemme - (hvilke emner hører hjemme i SU, på udviklingsmøder, pædagogisk råds møder etc.)? Drøft hvilken type information som er bedst egnet til at blive formidlet mundtligt – giv eksempler? Drøft hvilen type information som er bedst egnet til at blive formidlet skriftligt via mail og Intranet – giv eksempler? Drøft temaet rettidig information – hvad ligger der i det for jer? Drøft jeres oplevelse af møder, som er afviklet henholdsvis med og uden ordstyrer og dirigent. Hvornår synes I, at der er behov for ordstyrer og dirigent? Hvordan sikrer man, at alle har læst dagsorden og ved, hvad der debatteres? Drøft hvordan I ønsker, at fællesdebatter rundes af – står det altid klar for deltagerne, hvad der er besluttet? Drøft anvendelse af feedback til hinanden – under og efter møder – hvordan foregår det? Drøft hvor ofte I evaluerer jeres møder – og hvor ofte det bør gøres?

Gruppearbejde om rummelighed Hvor skal disse elever håndteres – udover i klasseværelset? Hvilken rolle spiller skolens ledelse i forhold til vanskelige elever? Hvordan bør samspillet mellem skole og forældre (og/eller forvaltning) være om de vanskelige elever – hvordan kan det opnås? Hvordan kan I blive bedre rustet til at rumme de elever, som I synes er fejlplaceret i klasserne? Hvordan kan I bruge jeres energi bedst muligt, givet at I er nødt til at rumme disse elever? Hvis der ikke gives ekstra ressourcer til de vanskelige elever, hvad kan I så gøre? Føler I jer i højere grad udsat for trusler fra de vanskelige elever – og hvordan skal dette i givet fald håndteres? Hvordan håndterer I dårligt sprog og trusler i det hele taget? I har ca. 40 minutter til drøftelsen og 5. minutter til at fremlægge hovedpointer.

Gruppearbejde om stress Hvis I ønsker at reducere stress og forbedre det psykiske arbejdsmiljø, kan det være en idé at iværksætte en målrettet indsats i forhold til nedenstående punkter: Få arbejdet værdsat af nærmeste leder. Få den information man behøver for at klare sit arbejde godt. Have et arbejde, hvor man ikke skal gøre ting, som man føler bør gøres anderledes. Kunne bestemme hvordan man vil gøre, hvis der er flere måder at gøre arbejdet på. Have et opmuntrende og støttende arbejdsklima. Have gode muligheder for faglig udvikling i takt med de krav om ændringer, der kommer på eget arbejdsområde. Have de nødvendige faglige kompetencer for at kunne løse arbejdsmæssige problemer At være i et team/arbejdsgruppe på arbejdspladsen, der fungerer godt. At arbejdspladsen ikke er præget af konflikter. Der ikke er støj/generende lyde. I har ca. 40 minutter til drøftelsen og 5. minutter til at fremlægge hovedpointer.

Gruppearbejde om krav og indflydelse Hvor kommer kravene fra:? Ledelsen? Kolleger? Dig selv? Børnene? Andre Er kravene klare eller uklare? Er det tydeligt, hvor meget der skal produceres? Er kvalitetskravene klare? Er kravene konsistente? Bliver der stillet forskellige krav fra forskellige sider? Svarer kravene ”indefra” til de krav, der stilles til dig fra andre? Er der nogle krav, som belaster mere end andre – hvilke og hvordan kan det forhold ændres? Hvordan kan I hjælpe hinanden i forhold til at føle, at arbejdet er gjort ”godt nok” i forhold til de ressourcer I har til rådighed? Hvordan og hvor kan der opnås større indflydelse på dem man arbejder sammen med? Hvordan og hvor kan der opnås større indflydelse på beslutninger, der er vigtige for ens arbejde? I har ca. 40 minutter til drøftelsen og 5. minutter til at fremlægge hovedpointer.

Læring på jobbet Når jobindholdet varierer I forbindelse med Gruppearbejde om faglig udvikling Når jobindholdet varierer I forbindelse med organisationsændringer Feedback Deltagelse i team, netværk Jobbytte I medarbejder- udviklingssamtalen Arbejdsopgaver der udgør et samlet hele Tid til refleksion Læring på jobbet Accept af at fejl kan ske Gennem kollegial supervison Når ansvar uddelegeres Ved deltagelse i projektarbejde Sidemandsoplæring, mentorordning Intern undervisning Pauser, uformel snak Inspiration: Henrik Holt Larsen et. al Læring på Jobbet. KL og KTO 2002 Møder

Gruppearbejde om samarbejde ml. skoler og forvaltning Har I fælles værdier – og efterleves disse? Forstår I hinanden – eller taler I ikke samme sprog? Vil I det samme – eller siger I blot det, der er opportunt at sige? Kan alle parter placere sig/se egen rolle i udviklingen – eller hvordan opnås ejerskab til udviklingen? Tages der altid udgangspunkt i eleverne, således at initiativerne først og fremmest kommer eleverne til gavn. Eller ses der først på krav til egen rolle og opgave – og efterfølgende på konsekvens for eleverne? Hvordan kan forvaltningen understøtte praksis på skolerne – og hvordan kan skolerne give inspiration til forvaltningens arbejde? Hvordan gives der udtryk for værdsættelse af hinandens arbejde? Hvilken rolle har skolens ledelse i spændingsfeltet mellem skolens medarbejdere og forvaltningen? Hvilken rolle har forvaltningen i forhold til skolerne – serviceorgan eller arbejdsgivere? Hvordan spiller politik og praksis på området sammen – er der match eller mismatch – er der manglende koordination - og hvordan opnås fodslag? Hvordan informeres skolerne om politikker og tilbud fra forvaltningen? Hvordan skaber skolerne overblik og kendskab til de politikker og tilbud som forvaltningen arbejder med?

Evaluering og tak for i dag Kort evaluering Har dagen levet op til jeres forventninger? Er der noget I har manglet? Er der noget, I har været særlig tilfredse med?