Firma / virksomheds-klasse Elever lærer af nødvendighed

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tietgen HG - Hvor er det vi ser, at skoen trykker i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse?
Advertisements

Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Fastholdelsesstrategier på EUC Syd Udfordringen  95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.  Det er nødvendigt at vi alle i fællesskab.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Kunnskapsløftet i fag- og yrkesoplæring Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 31. oktober 2012.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
Uddannelsessystemet Paradokser og muligheder
Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.
Et væksthus for børn og voksne
Grundlæggende IT, niveau G
Skolepraktik temamøde med EL konsulent og LUU
LENA LINDENSKOV LEKTOR AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) 5. FEBRUAR 2014 UNDERVISNINGSFORSØGETS RESULTATER LENA LINDENSKOV.
Skolereform august 2014………………
Jytte Hansen UCSyddanmark. Sammenhængskraft som dynamo i klasseværelset: Fokus: At udvikle værktøjer, der gør læreren i stand til at holde sammen på klassen.
DELTAGELSE, REFLEKSION, CHANCELIGHED, OG RESSOURCE
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Uddannelsesparathed - hvad er det
Ekspert i Undervisning 1. delrapport Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i Silkeborg Projektgruppemøde 6. august 2009 Læreruddannelsen i.
Skolereform 2014 Hodsager Skole.
Øget fokus på differen- tierede CL struktureres anvendelighed i forhold til en generel kønsspecifik indlæringsproblematik Nye arbejdsmetoder/nyt værktøj.
Alle elever skal udfordres på deres uddannelsesvalg og vælge den uddannelse, som de er bedst egnet til!
Bedre overgangsvejledning gennem øget aktørinddragelse på Djursland Et projekt med: Viden Djurs – Lead partner UU-Djursland Ørum Skole Auning Skole.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Væksthuset Henrik Hansen Leif Tøfting Kongsgaard
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Virksomhedsskolemodellen 29. september 2014 UU Danmark Samarbejde: UU og Jobcentret – Om unge.
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
Praktikvejleder træf Tirsdag den 28/
Fem lærere på mentorkursus
Ernæringsassistentelevers psykiske arbejdsmiljø i praktikken ved uddannelseskoordinator Lise Lotte Sørensen.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm"
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Målstyret læringsreform
Helhedsorientering & Tværfaglighed
Hvordan skabes sammenhæng mellem teori og praksis
Projekt HfO Obligatorisk skemalagt lektie- og opgaveværksted for 1. hf elever.
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
- Et samarbejdsprojekt om praksislæring
De naturvidenskabelige fag identificerer sig som EKSPERIMENTELLE FAG Eksperimenter.
PI-modellen: fra Projektidé til Innovation
Øvelse 1: First Impressions
Om indsatsteori.
Evaluering som et ledelsesredskab Doku:SEN. Hvorfor og hvordan? Udarbejdet af Toke Knudsmark, Varde Ungdomsskole.
Fagdidaktik i sprogfag – lingvistisk kompetence Viden og færdigheder ift. Udtale, stavemåder, morfologi og syntaks (sætningsdannelse) samt ordforråd. Deklarativ.
Tilføj hjælpelinjer: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg "Gitter og hjælpelinjer" 3.Vælg "Vis hjælpelinjer på skærm" Et fagligt.
ET SAMARBEJDSPROJEKT MELLEM GAMMEL ESTRUP – HERREGÅRDMUSEET, PADERUP GYMNASIUM, MUSEET PÅ SØNDERSKOV OG VEJEN GYMNASIUM Partnerfællesskaber på tværs.
Produktionsskolernes ny rolle. Styrkelse af produktionsskolerne For unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Bedre overgangsvejledning gennem øget aktørinddragelse på Djursland workshop A4 Et projekt med: Viden Djurs – Lead partner UU-Djursland Ørum Skole Auning.
Niels Brock – før, nu og i fremtiden Udvikling af Best Practice i forbindelse med praksisrelateret undervisning i grundfaget dansk Susanne Krog Duerlund.
Varighed og indhold 12 uger til ”det uddannelsesspecifikke fag” 8 uger til grundfagene/valgfag I alt 20 uger.
Program for dagen Intro ved Eva og Mette 5 min Den didaktisk ramme og erfaring fra Canada Nikolaj Schnurre. 15 min Den didaktiske model og rundtur på EMU.
Fem lærere på mentorkursus
Elever løser opgaver i fællesskab og er sammen om en aktivitet
Ansættelse af to mentorer
Pædagogiske intentioner ved inspirationsforløb i erhvervsøkonomi
Lærerrolleprojektet Titel: ’Nye lærerroller på VUC – øget gennemførelse gennem social ansvarlighed’ Formål: At nedbringe fravær og frafald på.
Naturfag.
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen – Læring, der ses Pia Gelardi og Julie Aarø-Hansen.
Hvordan laver man gode aftaler omkring skriftelige opgaver og logbog?
Velkommen til fagligt samspil
”Unge Matematiksvage Mønsterbrydere”
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Det udvidede praksissamarbejde i Helsingør
Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser til Fremtiden
Test er en del af livet - hvilke krav kan vi stille?
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Firma / virksomheds-klasse Elever lærer af nødvendighed (fordi de skal bruge de færdigheder de lærer i projektet) Motivation Sejre Selvtillid selvværd Opnå teoretisk og faglig sikkerhed Gennemføre 1. år af grundforløbet Ejerskab til opgaven Fælles projekt udvikles af elever og lærere i samarbejde (Induktiv læring) Sidemands- oplæring Bredere kontaktflade med eksterne partnere Indsatsteori for projekt firmaklasse – kantinedrift

Firma / virksomheds-klasse Elever lærer af nødvendighed (fordi de skal bruge de færdigheder de lærer i projektet) Motivation Sejre Selvtillid selvværd Opnå teoretisk og faglig sikkerhed Gennemføre 1. år af grundforløbet Andel af elever der deltager aktivt i at løse opgaven med at drive kantinen Karakterer Andel af elever der gennemfører 1. år i virksomhedsklassen Fravær Elevernes oplevelse Ejerskab til opgaven Fælles projekt udvikles af elever og lærere i samarbejde (Induktiv læring) Lærerne registrerer Karakterprotokol Optælling Andel af elever der deltager aktivt i at løse opgaven med at drive kantinen Elevernes subjektive opfattelse af ejerskab Registrering af fravær Gruppeinterview Alle elever deltager Sidemands- oplæring Mindst 80% gennemfører v1. år (går stadig på skolen efter 1 år) Lærerne registrerer Gruppeinterview Lærernes opfattelse Interview med lærerne i klassen Lærerne oplever at de nævnte elementer fungerer Bredere kontaktflade med eksterne partnere Alle elever deltager - Interviewet med eleverne afspejler ejerskab til opgaven Niels videreudvikling…

Opgaverne giver mening for eleverne ift deres forventning om faget. Indsatsteori for indsatsen: Nedbringelse af frafaldet gennem praktisk orienteret grundforløbspakke Elever motiveres af at arbejde afprøvende og praksisnært med ”det de er kommet for”. Opgaverne giver mening for eleverne ift deres forventning om faget. De producerer i et værksted. Eleverne opnår uddannelsesmålene Eleverne bliver uddannelsesmotiverede Eleverne gennemfører uddannelsen Udvikling af konkrete praktiske opgaver/produkter -fx gokart, vindmølle el båd Udvikling af dansk-, naturfags- og matematikopgaver der knytter sig til de praktiske opgaver/produkter Elever opdager almenfagenes betydning og finder ud af at det er noget de kan lære Etablering af multiværksted hvor de praktiske opgaver kan foregå Lærere med kompetence i praksisorienteret undervisning Eleverne oplever at de kan løse opgaver og får en øget tro på at de kan noget Kompetenceudvikling af lærerne til at bruge nye opgavetyper samt samarbejde på tværs af fag-faglige og almenfaglige områder. Der foregår samarbejde mellem fag-faglige og almenfaglige lærere

Opgaverne giver mening for eleverne ift deres forventning om faget. Indsatsteori for indsatsen: Nedbringelse af frafaldet gennem praktisk orienteret grundforløbspakke Elever motiveres af at arbejde afprøvende og praksisnært med ”det de er kommet for”. Opgaverne giver mening for eleverne ift deres forventning om faget. De producerer i et værksted. Eleverne opnår uddannelsesmålene Eleverne bliver uddannelsesmotiverede Eleverne gennemfører uddannelsen Udvikling af konkrete praktiske opgaver/produkter -fx gokart, vindmølle el båd Udvikling af dansk-, naturfags- og matematikopgaver der knytter sig til de praktiske opgaver/produkter Elever opdager almenfagenes betydning og finder ud af at det er noget de kan lære Indikator: Elevernes vurderinger Indikator: Frafaldsprocent for elever med etnisk minoritetsbaggrund Etablering af multiværksted hvor de praktiske opgaver kan foregå Indikator: Hvor mange elever opnår uddannelsesmålene? Lærere med kompetence i praksisorienteret undervisning Eleverne oplever at de kan løse opgaver og får en øget tro på at de kan noget Dataindsamlings-metode: Elevevaluering Fokusgruppeinterview Dataindsamlings-metode: Frafaldsregistrering Kompetenceudvikling af lærerne til at bruge nye opgavetyper samt samarbejde på tværs af fag-faglige og almenfaglige områder. Der foregår samarbejde mellem fag-faglige og almenfaglige lærere Dataindsamlings-metode: Elevplan Indikator: - Elevernes vurdering af opgaver og undervisningen - Elevernes viden om sammenhæng mellem teori og praksis Succeskriterium: Gennemførelsesgrad for gruppen på niveau med majoritetsunge Indikator: Foreligger der opgaver på tværs af fag-faglige og almenfaglige områder som afspejler lærersamarbejde? Dataindsamlings-metode: Ledelsen tjekker Succeskriterium: Opgaver der afspejler samarbejde ml lærere er udviklet Indikator: Er læringsaktivitet udarbejdet? Er lærerkvalificering gennemført? Er værkstedet klar? Dataindsamlings-metode: Interview med elever Test af elevernes viden Dataindsamlings-metode: Ledelsen tjekker ved start Succeskriterium: 75 % skal bestå test Succeskriterium: Læringsaktiviteter udarbejdet svarende til 37 timers uge.

Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her … Skriv tekst her … Skriv tekst her … Skriv tekst her… Skriv tekst her … Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Skriv tekst her… Indsatsteori for projekt …