Efterafgrøder og miljøet Opbygges en N-bombe eller sikres både jordkvalitet og lav udvaskning ? N Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Uffe Jørgensen, Jørgen Berntsen & Bjørn Molt Petersen

Efterafgrøder er et vigtigt VMP-redskab Godt 20% (4.600 t) af N-reduktionen i VMP 3 Godt 8% (3.000 t) af N-reduktionen i VMP 2 Total udvaskning 162.000 tons v. fuldt impl. VMP II – 13% = 141.000 tons. 7.600 tons er godt 5% heraf 3.000 tons N er 8,2 % af N-reduktionen i VMP 2

Hvori består efterafgrøders miljøeffekt ? Der regnes med en reduceret udvaskning på ca. 25 kg N/ha (fremover dog 37 kg N/ha på husdyrgødede arealer) Der tilknyttes p.t. en reduktion i N-norm på 12 kg N/ha Hvor bliver resten af de 25 sparede kg N af? Ekstra afgrødeoptag? Opbygning i jordpuljen? Øget denitrifikation eller ammoniakfordampning? Udvaskning på et senere tidspunkt? Opbygning i jordpuljen er en væsentlig størrelse

Hvad sker der med kvælstof, der indbygges i jordpuljen? Meget langsigtet proces – 100 år eller mere Komplekse samspil – afgrødeoptag, sædskifte, N-norm, klima Modelanalyse med FASSET-modellen Kalibreret mod bl.a. Askov og Rothamsted langtidsforsøg Simulering af 100 år med 10 eller 20% efterafgrøde (rajgræs) typisk svinebrugssædskifte på JB 4 jord 0, 12, 25 kg N/ha normreduktion Ødum-klima

N-akkumulering i jordpuljen med 10% efterafgrøder i 100 år + afbrudt efterafgrøde efter 47 år 0 normred. 12 kg N normred. 25 kg N normred.

Udvaskningsreduktion med 10% efterafgrøder i 100 år + afbrudt efterafgrøde efter 47 år 9 % tabt 0 normred. 25 kg N normred.

Falder effekten af efterafgrøder med tiden? Udvaskningsreduktion pr. efterafgrøde som gennemsnit af perioder på 10-100 år. Beregnet ved normreduktion på 12 kg N/ha i FASSET-modellen.   kg N/ha 0-10 år 31 0-25 år 0-50 år 30 0-100 år 29 periode Ændret ift. bilag hvor tilfældig klimavariation kom til at spille for stor rolle i år 0-10. Hvis man havde opereret med en større normreduktion ville faldet over tid endda have været mindre endnu.

Det var en model – hvad siger forsøg? 25 år med kontinuert efterafgrøde i vårsæd på JB1 Efterafgrøder fra 1968. Måling startet efter 20 år og fortsat også efter de 25 år – nu uden efterafgrøde. Lidt kompliceret – spørg! 27 kg til jordpuljen i 1987-92. 29 kg fra jordbpuljen fra 1993-97 Meroptaget før og efter er en permanent fjernelse fra systemet, og det betyder, at besparelsen ikke bare tabes igen, selvom en vis merudvaskning sker Genberegnet efter Hansen m.fl. (1996; 2000)

Sammenligning af forsøg og model I disse resultater er der ikke sket normreduktion!! Effekter af efterafgrøde før og efter ophør af dyrkningen 42 kgs udvaskningsreduktion er større end i det blandede sædskifte på bedre jord med mindre nedbør i modelkørslen. Til gengæld mistedes en større del som merudvaskning ved ophør i forsøget på grovsandet jord og ren vårsæd. *Genberegnet efter Hansen m.fl. (1996; 2000). ** Thomsen & Christensen (1999)

Efterafgrødeeffekt ud over N-effekten i forsøg på JB1 i 1 år i 25 år Hansen m.fl. (2000)

Konklusion I Efterafgrøder bidrager til at opbygge jordpuljen eller til at mindske dens nedslidning Efterafgrøders udvaskningsreduktion falder lidt over 100 år Efter 20-100 års dyrkning af efterafgrøde kan dog stadig opnås en udvaskningsreduktion på over 25 kg N/ha Faldet over tid kan modvirkes af stigende normreduktion Efterafgrøder har positiv effekt på jord og afgrøde Der kan mistes 10-40 % af effekten ved ophør – afhænger af jord, klima og sædskifte

Konklusion II Hvis man holder helt op med efterafgrøder mistes noget af effekten Men er det sandsynligt, at miljøpolitikken vil gå baglæns? Nitratbomben ligner derfor mest en fuser Men vi skal løbende optimere på brugen af efterafgrøder for at fastholde eller øge deres effekt N