Lars’ Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann’s System-Teori, som vi i dagens løb havde fået konstrueret på tavlen Erik gjorde mig også opmærksom på, at det ville være hensigtsmæssigt hvis: Materialet kunne være klart inden vores næste møde d. 13/9 og Jeg også kunne inkludere lidt ”Storytelling” Jeg har på de følgende sider forsøgt at dokumentere figuren – samt i et vist omfang processen, der førte frem til figuren. Jeg har desuden samlet nogle ”bullet points” og prøvet at strukturere disse lidt anderledes (lidt mere ”top down”?), end vi hidtil har gjort. Det er uklart i hvilket omfang disse bullet points kan betegnes som Storytelling ! Jeg har samlet nogle bemærkninger om Storytelling på sidste side. Det er min vurdering, at er Storytelling tæt relateret til videnskabsteorien !

Forudsætningerne for vores oversigts-figur over Luhmann’s System-Teori Den oversigts-figur over Luhmann’s System-Teori, som vi fik arbejdet os frem til, bygger i virkeligheden på to simple forudsætninger / antagelser: Vi har ét ”System-modul” og Dette systemmodul genbruges i et ”Kinesisk Æske Hierarki” Det er værd at bemærke, at det først da ”Boulding’s Hierarchy of Systems” blev bragt i spil, at vi begyndte at kunne ane nogle sammenhængende strukturer Nøglen lå i en sammenkædning i Luhmann’s gruppe af psykiske systemer med 7. niveau (Human) i Boulding’s hierarki og en tilsvarende sammenkædning af Luhmann’s gruppe af Sociale systemer med 8. Niveau (Social Organization) i Boulding’s hierarki. Luhmann må klart have bygget ovenpå systemteoretikernes fædre som Bertalanffy og Boulding. Det er derfor logisk at se på Luhmann’s teori i dette perspektiv – Desværre er der tilsyneladende en del af den nyere litteraturs forfattere, der i ”bar akademisk iver ?” ikke får præciseret dette særlig tydeligt.

System-modulet i vores oversigts-figur over Luhmann’s System-Teori Såvel for Luhmann’s System Teori som for vores systemmodul gælder det at: Der eksisterer hele tiden uendelig mange systemer Systemer opstår og forsvinder kontinuerligt Ethvert system beskriver hele kosmos – ”Altfavnende !” Systemets omverden er en intern konstruktion i systemet. Denne konstruktion er måden hvorpå systemet definerer sig selv, idet systemet netop er det, som omverden ikke er. Systemer defineres således ikke ved tilvalg men ved fravalg ”Nul-Systemet” er et hul (luft-tomt) –”Ingenting med noget udenom”. Kosmos er det andet grænsetilfælde Alle andre systemer end ”Det tomme Hul” og ”Kosmos” har både indhold og omverden Systemerne er Autopoietiske ! Autopoietisk kan ikke slås op i almindelige ordbøger, men ”Forstyr mig vel!” side 137-39 giver os lidt input (Se evt. også ”Klassisk og Moderne Samfundsteori” kap. 22, side 382ff og side 398) Auto = Selv, Poiein = At skabe – Altså Selvskabende- eller selvfrembringende systemer Karakteristisk at Autopoietiske Systemer åbner sig midlertidigt ved passende forstyrrelser Forbliver lukkede både ved for store og for små forstyrrelser Autopoietiske Systemer fungerer kun ”normalt”, når de er lukkede

Grafiske fremstilling af System-modulet i vores oversigts-figur over Luhmann’s System-Teori Vores systemmodul er udstyret med en lem eller et (ugennemsigtigt) vindue og et antal projektor-skærme Kun når vinduet er åbent kan systemet ”Knytte an” til sin omverden Vinduet kan kun åbnes indefra Systemet kan vælge at knytte an til sin omverden, men omverden kan ikke tvinge systemet til at åbne sig Systemet kan kun arbejde når vinduet/systemet er lukket (og man kan ikke se ud igennem vinduet, når det er lukket – ”Matteret Glas !”) Når systemet arbejder er det således tvunget til at arbejde ud fra de projektioner af omverden, som det har ressourcer til at tilvejebringe på sine interne skærme Når og hvis systemet beslutter det, kan systemet åbne sig/vinduet midlertidigt og derved få mulighed for at udveksle data, der efterfølgende kan give mulighed for en opdatering af systemets projektioner

System-modulet i Kinesisk Æske Hierarki i vores oversigts-figur over Luhmann’s System-Teori Ud over at være udstyret med et vindue og et antal projektor-skærme indeholder hver enkelt systemmodul: Et antal systemmoduler der tilhører nærmeste underliggende niveau i Boulding’s Hierarki Der igen indeholder et antal systemmoduler der tilhører næste underliggende niveau i Boulding’s Hierarki Der igen …. Tilsvarende indgår hver enkelt systemmodul i: Et systemmodul der tilhører nærmeste overliggende niveau i Boulding’s Hierarki Som indgår .. Selvom systemmoduler på lavere hierarkiske niveauer tegnes indeni et systemmodul er de underliggende moduler en del af modulets omgivelser Grænsen mellem system og omgivelser udgøres således af flere ”cirkler” Forskellen mellem grænserne til det overliggende og de underliggende systemer ligger i kontrollen over vinduerne

Oversigts-figur over Luhmann’s System-Teori Psykiske Systemer former meninger ved at knytte tanke til tanke Der kan foretages forskellige grupperinger af systemer Eksempelvis Sociale-, Psykiske- og Organisations-Systemer Erik, Spencer Brown, Bateson, Qvortrup m.fl. arbejder med en meget bredere horisont mht. grupper af systemer – Eksempelvis inkluderes termodynamiske-, matematiske- og biologisk-systemer Når først vi har fået relateret Luhman’s systemteori til Boulding’s hierarki er det indlysende, hvorfor Luhmann specielt interesserer sig for grupperne af Psykiske- og Sociale systemer Disse grupper svarer nemlig til hhv. 7. Human (”Individet” der besidder selvbevidsthed osv.) og 8. Social Organizations (”Grupper af relaterede individer”) Herefter synes nogle grundelementer i Luhmann’s Systemteori at ligge væsentlig mere åbent tilgængelig ??? Psykisk System . . . . . . . . . . . . . . . . Komm . . Psykisk System . Psykis System . . . . . . . . Komm . . . . . Komm . . . . . . . Komm . . Psykisk System . . . . . Komm Komm Komm . . . . . . . . . . . . Socialt System . . Komm . . . . . . Psykisk System Socialt System . . . . Psykisk System . . Komm. . . . . Komm . . . . . . . . . . . . . . . Komm . psykisk System Psykisk System Socialt System Transcendentalt System Sociale Systemer former meninger ved at knytte kommunikation til kommunikation

Bemærkninger til Luhmann’s System-Teori, I Både Sociale- og Psykiske systemer er meningsdannende/meningskonstituerende systemer Psykiske Systemer former meninger ved at knytte tanke til tanke Psykiske systemer består af og ved tanker – og intet andet Sociale Systemer former meninger ved at knytte kommunikation til kommunikation Sociale systemer består af og ved kommunikation – og intet andet Tanker kan knytte an til kommunikation (Men IKKE til andres tanker) En tanke i et psykisk system (”Individet”!) kan udsendes til et Socialt system i form af en given ”kommunikation” (Det er den efterfølgende kommunikation, der bestemmer om der overhovedet er kommunikation – Kommunikation skabes bagud) Et Psykisk system kan aldrig knytte an til et andet Psykisk systems tanker – Kun til kommunikation om det andet Psykiske systems tanker. Forskellige psykiske systemer er således udelukket fra at være andet end del af hinandens omverden Kommunikation kan IKKE knytte an til tanker Kommunikation i et Socialt system kan IKKE påtvinge et psykisk system (”Individet”!) en bestemt tanke Et psykisk system kan aldrig række ud over sig selv – Hverken andre Psykiske eller Sociale systemer kan knytte an til et Psykisk system Psykiske systemer kan karakteriseres som ”Pull Systemer” – De kan (principielt) aldrig ”Push’es” til noget, de ikke selv vælger. Kommunikation knytter an til kommunikation De sociale systemer karakteriseres netop ved udelukkende at bestå af og ved kommunikation Når et socialt system forstyrres passende, åbner det sig midlertidigt over for sine omgivelser og knytter an til kommunikation omkring andre sociale systemer. Herefter lukker det sociale system sig igen for at kunne bearbejde (Tænke over/Projicere) sit interne materiale

Bemærkninger til Luhmann’s System-Teori, II Et samfund udgøres af en sværm af sociale systemer En organisation er blot et socialt system, der som andre sociale systemer består af og ved kommunikation, men til forskel fra andre sociale systemer har organisationer beslutning som sit centrale element Med andre ord er kun kommunikation vedr. beslutninger relevant for organisationer .. Systemet kommunikerer om og gennem beslutning Kommunikation er en strøm af selektion, som hele tiden bagud binder sig til tidligere kommunikation Det er den efterfølgende kommunikation, der bestemmer om der overhovedet er kommunikation – Kommunikation skabes bagud ! Kommunikation er altid åben for mange tilslutninger Ingen kommunikation kan kontrollere kommunikation

Kort om Storytelling Jean-Francois Lyotard arbejdede i slutningen af 1970’erne med en opgave vedrørende ”The state of science knowledge and information in the late 20th century”. Lyotards grundholdning var at forskere indenfor naturvidenskab ikke havde anden adgang til ”sandheden” end filosoffer, historikere eller nogen anden form for forskere. For Lyotard var naturvidenskabsmænd Storytellers på lige fod med andre og lige som for alle andre er det ikke muligt for naturvidenskabsmænd at fortælle om et resultat eller et eksperiment uden at fortælle en historie. I.flg Lyotard er Storytelling ikke en undergren af naturvidenskab men naturvidenskab er derimod et ”Sub-Set” inden for Storytelling. Dette synspunkt giver masser af mening set i et sen-moderne perspektiv men det harmonerer dårligt med naturvidenskabens selv-opfattelse som en ”højerestående” videnskab (Den eksakte videnskab) og et mere eller mindre udtalt forsøg på at beskrive Storytelling som noget, der var nødvendig for at resumere det ”uvidenskabelige”. Når naturvidenskaberne på trods af ovenstående ofte fremstår som overordnet i forhold til fortællingen, skyldes det i.flg. Lyotard ”Meta-Narratives”. (Narrativ = Fortælling) Meta-Narratives er overordnet historier, der på acceptabel vis kan redegøre for, forklare eller kommentere gyldigheden af alle andre historier. Små lokale fortællinger - så som resultatet af et naturvidenskabeligt eksperiment, bliver på denne baggrund tillagt ”videnskabelighed” blot fordi fortællingen kan relateres til nogle bredere og generelt accepterede fortællinger.