AVISEN FAGTEMA DANSK 7.– 9. KLASSE Målet med undervisningsforløbet: at få kendskab til forskellige avistyper og disses målgrupper at træne elevernes kritiske sans i forbindel-se med avislæsning at træne eleverne i at dokumentere teksters værdiladning (subjektiv, objektiv og neutral ) at undersøge forskellige avisers indfaldsvin-kel til samme sag at eleverne kan søge informationer såvel på nettet som i avisen og forholde sig til disse at undersøge forskellige avisers layout at undersøge forskellige avisers sproglige vir-kemidler at udfærdige logbøger, der dokumenterer forløbet at fremlægge klart, tydeligt og varieret i forhold til situationen at bruge kropssprog og hjælpermidler ( evt. IT) til støtte for fremlæggelsen

UNDERVISNINGSFORLØBET Forløbet strækker sig over en periode på 18 lektioner: der er bestilt klassesæt af forskellige aviser til hver dag i perioden der er reserveret grupperum, EDB-lokale, bærbare computere samt projektor og kamera der gives et teoretisk oplæg om avisen på klassen eleverne får udleveret oplægget eleverne får arbejdsopgaver samt beskrivelse af de krav, de bliver evalueret på eleverne deles i grupper á 4 forud for forløbet der udleveres logbøger

FORSKELLIGE AVISTYPER

ELEVERNES KRITISKE SANS OPØVES

VÆRDILADNING TRÆNES

FORSKELLIGE AVISERS INDFALDSVINKLER POLITIKEN B.T.

FORSKELLIGE INDFALDSVINKLER PÅ NETTET I AVISER

FORSKELLIGE LAYOUTTYPER

AVISENS SPROGLIGE VIRKEMIDLER EKSTRA BLADET INFORMATION

LOGBØGER

FREMLÆGGELSE

FREMLÆGGELSE MED IT

Sådan gjorde vi Klassen bliver delt op i syv grupper med 4 elever i hver. Derefter får hver gruppe udleveret fire ens aviser som I efterfølgende skal arbejde med. Vi har valgt, hvilken nyhed I skal fokusere på og som hjælp til arbejdsprocessen, er der nederst en analysemodel I kan anvende. Hver gruppe skal lave en fremlæggelse på ca. 10 min omkring avisen. Grupperne vælger selv fremlæggelsesform (fx PowerPoint, overhead, udarbejde A4 side til omdeling i klassen, planche). Analysemodel til sagprosa/non-fiktive tekster Hvilken type tekst er der tale om (fx leder, nyhedsartikel, interview, læserbrev, reportage)? Hvor er den offentliggjort (hvilken avis)? Hvilket emne omhandler den? Hvad ved vi om afsenderen (alder, køn, sociale forhold, beskæftigelse, bopæl m.m.)? Hvem er modtageren (målgruppen)? Hvilke samfundsmæssige omstændigheder knytter sig til teksten (overordnet problematik)? Hvilken funktion har teksten (informerende, meningstilkendegivende, holdningspåvirkende)? Analyse Layout: billede(r), rubrik, afsnit, mellemrubrikker, manchet, faktaboks, farver, andet (hvad er tekstens blikfang - er den overskuelig?). Tekstens opbygning: Klassisk model: indledning/introduktion, systematisk redegørelse for emnet med saglige argumenter, konklusion. Eller Analytisk model: in medias res/overraskende indledning, utraditionelle overgange mellem afsnittene med modsætninger eller associationer. Sprog og sproglige virkemidler: Åben tekst: let tilgængelig med korte ord og enkel sætningsopbygning. Lukket tekst: Svære ord og kompliceret sætningsopbygning, ordvalg (er det fx neutralt, værdiladet, nærværende, dramatisk, handlingspræget eller andet). Sproglige virkemidler (fx kontraster, bogstavrim, overdrivelser/underdrivelser, sarkasme/ironi, ordspil, billedsprog, klicheer)

EVALUERING POSITIVE ERFARINGER DET KUNNE GØRES BEDRE Vores mål blev stort set opfyldt. Vi oplevede engagerede elever, der syntes: at emnet var spændende at det var sjovt at have flere aviser til rådighed, som de måtte tage med hjem at det var tankevækkende, at samme sag blev behandlet forskelligt fra avis til avis at det var rart, at de selv fik mulighed for at lede og fordele arbejdet at de selv måtte vælge fremlæggelses-form Som lærere oplevede vi glade elever, der fik adskillige aha-oplevelser i løbet af perioden. De er blevet mere bevidste om avisers virke- midler og manipulation, hvilket vil komme dem til gavn i det videre forløb. gruppesammensætningen er vigtig for, at grupperne fungerer optimalt. Vi erfarede, at den ene gruppe ”gik død”, da den Powerpointansvarlige blev syg det er vigtigt, at grupperne får udleveret opgaver, så alle har noget at lave det er vigtigt, at eleverne er opmærksomme på, at bærbare computere skal sættes til opladning, så de er klar dagen efter eleverne skal gøres opmærksomme at de har ansvaret for at reservere grupperum , pc´ere og hjælpemidler til fremlæggelsen

Elevernes baggrundsstof Oversigt over avistyper: Omnibusavisen: Er for alle, som navnet direkte oversat betyder. Dvs. avisen skal dække bredt, både aldersmæssigt og holdningsmæssigt. Omnibusavisen er landsdækkende (fx Politiken, Berlingske Tidende*, Jyllands-Posten), mens andre er landsdelsdækkende (fx Jyske Vestkysten) og nogle er regionaldækkende. Alle læsernes interesser skal gerne opfyldes gennem en uge med mange forskellige artikler. Omnibusavisen udkommer som en morgenavis og er delt op i sektioner: indenrigs – og udenrigsstof, nyhedsartikler, kulturstof, lokalt stof, edb, sport, hus og have. Derudover er der annoncesider med film, læserbreve, byttemarked og ’personlige’. Avisen skrives og produceres i løbet af dagen og natten, så den kan ligge i kioskerne og postkasserne kl. 6 om morgenen. Mange abonnerer på avisen, hvilket betyder, at redaktionen har et godt kendskab til læserne og kan regne med læsernes trofasthed. Derfor kan den gennem en længere periode bringe artikler om det samme nyhedsstof; artikler der uddyber, analyserer og perspektiverer. Fx har Politiken for nylig valgt at ”skubbe” nyhederne over på nettet, for at satse mere fokuseret på analyse, baggrund og kommentarer i papiravisen. Modsætningen til omnibusavisen er nicheavisen, der er kendt for kun at kunne læses af en særlig type borgere. Kristeligt Dagblad er kendt som nicheavis.

Tabloidavisen: Har et mindre format end omnibusavisen – den skal nemlig passe til sædet i bussen eller til bordet i frokoststuen på arbejdspladsen. Dette format kaldes ’tabloid-format’, deraf navnet. Den udkommer både som morgenavis og formiddagsavis. Dog indeholder formiddagsavisen ofte mere, idet journalisterne nogle gange kan nå at få det sidste nye med i en sag. (En undtagelse er Berlingske Tidende, der nu bliver udgivet i tabloidformat, selvom avisen egentlig hører under betegnelsen omnibusavis). Tabloidavisen vinkler sine nyhedsartikler meget skarpt og har tradition for at føre det der kaldes aggressiv journalistik. Avisen prioriterer solohistorierne højt og journalisterne er opsøgende og undersøgende. Det er ikke altid, at tabloidavisen venter på nyhederne – den skaber dem ofte selv. Avisen dækker særlig indenrigsstof, socialstof og kriminalstof, og anvender ofte korte overskrifter der fanger læsernes opmærksomhed, fx Afsløring eller Skandale. Vinklingen er identifikationen og sensationen, dvs. nyheden eller begivenheden skal ramme det enkelte menneske (læseren), så denne bliver grebet at historien. Derfor knyttes begivenhederne til personer og nyhedsartiklerne handler om mennesker. Et andet kendetegn for tabloidavisen er, at den ofte er på kant med god presseetik, injurielovgivningen og åbner gerne døren for privatlivets fred. De fleste af formiddagsavisens læsere køber den i løssalg. Det betyder, at redaktionen hver dag skal friste læseren til atter at købe deres avis og ikke konkurrentens. Ofte sælges avisen på sin tophistorie, der fylder hele forsiden, og som tit er domineret af et stort billede og en rubrik i fed skrift. Avisernes ’spisesedler’ er dem, der bliver stillet op uden for kiosker og supermarkeder.

Gratisavisen: Uddeles dagligt fra kl Gratisavisen: Uddeles dagligt fra kl. 6 om morgenen på stationer, i busser og på butikstorve, dvs. der hvor almindelige mennesker kommer forbi på vej til skole, arbejde eller i byen. Avisen bygger på et princip, hvor det er annoncørerne der skal betale avisen, og jo flere læsere avisen kan samle, jo mere er annoncørerne villige til at betale for at få en annonce i avisen. Gratisavisen rummer nyhedsstof, livsstilsartikler og annoncer i en mix, der tilfredsstiller læserne. Hovedparten af nyhedsartiklerne er købt fra nyhedsbureauer som Ritzaus (som er det største og ældste danske bureau), men aviserne har også selv journalister, der skriver. De store gratisaviser som metroXpress og Urban (som Berlingske Tidende udgiver) er landsdækkende og deres store læsertal gør dem til landets største aviser. Ugeavisen: Skrives og produceres gennem en uge. En stor del af avisen er reklamer, annoncer og nyhedsartikler. Avisen uddeles gratis i et lokalområde (fx Ugeavisen for Holsted og Brørup, Ny Tirsdag og Ugeavisen for Vejen). Det er annonceindtægterne der dækker udgifterne. Ugeavisen prioriterer lokalt politisk stof, læserbreve og kulturstof. Vinklingen er først og fremmest væsentlighed, dvs. begivenheder tæt på – i Brugsen, på kommunen, i skolen, i nabobyen – er væsentlig stof for læserne.

Avisens genrer Interview Nyhedsreportagen   Den klassiske avisgenre er nyhedsreportagen. Den bygger på, at journalisten er på stedet som ”vores udsendte medarbejder”, der hvor begivenheden udspiller sig. Han eller hun indsamler på læsernes vegne informationer om begivenhederne. (hvem, hvad, hvor, hvorfor, hvornår, hvordan) Nyhedsreportagen er konkret, dvs. jo flere hv-spørgsmål der besvares, jo højere er dens nyheds- og informationsværdi. Den er en sammensat genre af referat, beskrivelse og interview. Den er ikke kronologisk opbygget over begivenheden, Men opbygget så sammenfatningen står først. Derefter følger delkonklusion, uddybning, forudsætning, baggrundsorienteringen og endelig et eventuelt resumé af tidligere omtale af sagen. Interview   Interview bygger på spørgsmål og svar mellem journalisten og den interviewede. Journalisten kan tilrettelægge sine spørgsmål så de giver den interviewede medløb eller modløb. Det afhænger af, hvad journalisten ønsker med sit interview. Journalisten kan være solidarisk med den interviewedes synspunkter eller kritisk. Journalister kan også være objektive, dvs. at journalisten hverken er solidarisk eller kritisk. I et medløbs-interview stiller journalisten spørgsmål, der hjælper med til, at den interviewede kan give udtryk for synspunkter og oplevelser. I Modløber-interview stiller journalisten spørgsmål, der er kritiske over for den interviewedes synspunkter. Journalisten skaber gennem sine spørgsmål mistro og distance til det, som den interviewede siger.