Kladde til informationsdias

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
DLF ind i debatten om fremtidens skole
Advertisements

Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Læring i bevægelse - hvorfor?
Klub- og Frit netværket i MDI Debatoplæg d. 13. november 2013.
SÆT MEDBORGERUNDERVISNING PÅ SKOLESKEMAET!
Velkommen til informationsmøde på Vrejlev-Hæstrup Skole
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
kultur, indvandring og det danske uddannelsessystem
Folkeskole-reformen August 2014.
Lærerprofessionen.
Principper Stenmagle skole
Forældremøde X årgang.
Sprogpakken Forældresamarbejde.
DANS OG DANNELSE ULLA GAD.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Tværfagligt undervisningsforløb
Skolereform august 2014………………
Ordblindhed Hvad er det?.
Fagets formål, fokus og fagmål
Skelgårdsskolens skolebestyrelse Velkommen Kontaktforældremøde på Skelgårdsskolen 23 april 2009.
Lærerprofessionen - en definition.
Læsebånd i skolereformens læringssyn
Folkeskolen, forældrene og deres børn! 
Konference: Sproget skaber virkeligheder, Foreningen for 2-sprogede småbørns vilkår, Vejle den 20. marts 2012 ”Når alle er forskellige er ingen anderledes”
Uddannelsesparathed - hvad er det
Lektiehjælp og faglig fordybelse Lektiehjælp og faglig fordybelse frem til næste folketingsvalg: - Skolen skal tilbyde børnene lektiehjælp og faglig fordybelse.
Juhu – nu skal jeg lære at læse….
Bæredygtig udvikling genbrug, hvorfor?
Meningsfuld stavning Fag Niveauer Mål Software Beskrivelse Dansk 3.-4.kl. og indskolingen Projektet behandler en af danskfaget absolutte kerneområder ved.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Kontaktforældremøde 23. april 2007
Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler….. Se mere på db.dk/folkeskoledb.dk/folkeskole Michel Steen-Hansen db.dkdb.dk Danmarks Biblioteksforening.
DANS OG DANNELSE ULLA GAD. ”Jeg elsker at danse kantede bevægelser, men cirkler er kedelige.” Jakob, 1. klasse.
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
UUO – dialogmøde 10. januar 2012 Skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth UUO Dialogmøde den 10. Januar 2012.
Skolereformen og ”FUF”
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
A dfærd K ontakt T rivsel på Katrinebjergskolen. AKT Lovgivning Visitation på Katrinebjergskolen AKT- hvad er det -Konkrete eksempler Spørgsmål.
Lærerprofessionen.
Informationsmøde på Byvangskolen
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
Læreruddann elsen Det tværprofessionelle element – 2013 Casper Hindkjær (141327) Stinne Jensen (141729) Helle Hartmann (141752)
Skolens Ansvar Skolen skal:  Tage vare på eleverne, så forældre trygt kan overlade deres børn til skolen  Reagere, hvis elever holder fri uden skolelederens.
Gymnasiernes tiltag for tosprogede elever Oplæg ved rektor Niels Jørgen Helms Mulernes Legatskole.
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Kursus for kontaktforældre
Konfliktforebyggelse
Formål Struktur/organisering Fysiske rammer Indhold/pædagogik/læringssyn Samarbejdspartnere Handleplan.
De seks bedste billeder fra gruppen
Hvor er vi? Hvem er vi? Vores uddannelse Hvad bliver vi uddannet til? Demokrati Ligeværd Faglighed CKF’er Alsidig udvikling Almen dannelse Pædagogik.
Læreruddannelsen Silkeborg
Lærer professionen Pecha kucha Maja Søgaard
Pernille Ulla Andersen: Jeppe Pedersen: Pilotafprøvning på Sejs Skole om resilience.
FØR LÆSNINGEN 1. 3 faser - fagets tekster  Før læsningen  Under læsningen  Efter læsningen 2.
Uddannelse for bæredygtig udvikling Randers Kommune den 19. oktober 2015.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Kort om de gymanisale ungdomsuddannelser Ligheder og særlige karakteristika Mette Brinch Thomsen Oplæg på mentorkurset for SubUniversity 16. august 2016.
Søren Peter Dalby Andersen
Evaluering.
Nationale strategier | Folkeskolen | Vingsted 15. marts 2015
Demokrati-perspektiver i dansk læreruddannelse
Velkommen til Risskov Skole
Formåls §§ / Allerød Kommunes Børne-læringssyn.
professionsideal for lærere
Didaktiske planlægningsmodeller
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Kladde til informationsdias Disse dias kan danne udgangspunkt for dine informationsmøder ang. Læsemakkerarbejdet. Du kan supplere med oversigter og materiale fra Læsemakkermanualen. Du kan redigere i disse dias. Meddel Dansk Videnscenter for Ordblindhed, at du arbejder med læsemakkere, www.dvo.dk, og stil gerne spørgsmål hertil.

Læsemakkere En ekstra læseindsats

Makkerpar på tværs af alder Makkerpar på tværs af alder er elever fra ældre klassetrin, der arbejder sammen med yngre elever. De ældre makkere underviser ikke; de støtter og repeterer kendt stof. Læsemakkerpar = Den ældre makker og Den yngre makker

Hvad er princippet i læsemakker? Elever i 1.-2. klasse genlæser kendt tekst med elever fra 4.-6. klasse (makkere på tværs af alder). De ældre makkere får et kursus i en simpel læsestrategi; enten: Tandemlæsning eller Lyt og læs. Læsestrategierne kan også bruges i hjemmet, i SFO, i lektiecafé, med andre frivillige….

'Makkerpar'

Hvad er det faglige indhold? Dette læsemakkerforløb er et mindre koncept med fokus på et delområde af læseudviklingen: Automatisering. De store elever får mulighed for at reflektere over - og udbygge deres egen læsefærdighed gennem rollen som den mere kompetente. Læsemakkerarbejde støtter elevernes lyst til at lære og selvtillid ved at være rollemodeller for hinanden.

Automatisering af læsning Efter "koden er knækket" er det meget vigtigt at øve og få hastighed på læsningen. Automatisering er en forudsætning for god læseforståelse. Automatisering skal være i orden inden 3. klasse hvor selvstændig læsning bliver centralt i alle fag.

Udbygge læsefærdighed De ældre makkere indgår i et en-til-en tiltag, som er sjældent for elever på mellemtrinnet. Dette styrker effekten af at være ”lærer” for en stund. Øget opmærksomhed på den præcise ordlyd, da de skal støtte og rette den yngre makker. Indsigt i, at læsning er brug af strategier. Gennem den direkte brug af strategier til at rette læsning hos den yngre makker, kan den ældre makker reflektere over sin egen brug af strategier.

Elevens alsidige personlige udvikling At lære sammen med andre Læsemakkere er en arbejdsform og en aktivitet der understøtter: Udvikling af evnen til aktivt at indgå i fællesskaber. Udvikling af evnen til at lede og samarbejde ansvarligt. Undervisningsministeriets Faghæfte 24

Hvorfor to elever? Elever taler hinandens sprog – det giver en anderledes social relation. Ældre elever har ofte ”gennemskuet”, hvordan man kan tilegne sig skolestof, og kan forklare det på en anden måde end læreren. At forklare for hinanden giver væsentlige læringsfordele. Læsemakkerarbejdet er intenst arbejde med fagligt stof - der er ingen ventetid på respons og rettelser.

Folkeskolens (nye) formålsparagraf § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Et læsemakkerforløb Det er læsevejlederen der uddanner og koordinerer arbejdet med læsemakkerne. Læsevejlederen samarbejder med dansklæreren,skolelederen, bibliotekaren og andre fagpersoner på skolen. OBS: Inklusionsvejledningen

Hvorfor arbejde med makkerpar? Læsemakkere styrker arbejdet med elevernes alsidige personlige udvikling. Læsemakkere udvikler eleverne på et makroniveau - læring. Læsemakkere udvikler eleverne på et mikroniveau - fagspecifikt. Skolen får et nyt redskab til undervisningsdifferentiering.

Mere information: www.dvo.dk