Beskæftigelsesmæssige udfordringer for Ringsted

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Beskæftigelsesregion
Pionerprojektet i BUF – bedre arbejdsmiljø og mindre sygefravær
Evaluering af Projekt Unge
Langvarigt sygefravær
Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?
Uddannede færingers tilpasning til arbejdsmarkedet og erfaringer med studieophold i udlandet En spørgeskemaundersøgelse blandt færdiguddannede
Stor forskel i erhvervsdeltagelse Andel ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken årige, pct., 2007 Bedste rammevilkår Dårligste rammevilkår KILDE:
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
ProNet Konference – Korsør 29. november 2011 Udfordringer set fra et dansk Jobcenter 2011 Anette Steffensen Arbejdsmarkedsområdets Tværfaglig unge- og.
Kommunale Indsatsområder Oplæg til beskæftigelsesudvalgets møde d
Flere indvandrere og efterkommere i fremtiden
Arbejdsglæde eller sygefravær
Boligselskabernes Landsforening – Danmarkspanel - Januar A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Boligselskabernes Landsforening - Januar 2010.
Etableringssekretariatet for Beskæftigelsesregion Syddanmark Karl Schmidt Beskæftigelsesregion Syddanmark DSI temadag om det fremtidige beskæftigelsessystem.
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
”Vi når målet – men hvordan?”
Kick-off seminar Metodeafprøvningsprojekt om ikke-vestlige sygedagpengemodtagere.
Oplæg til DH’s temadag for nye RBR-medlemmer Oplæg v/Palle Christiansen d. 18. maj 2010 Regionsdirektør, Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Beskæftigelsesregion Syddanmark Udviklingsråd Sønderjylland ved formand for RBR Syddanmark Thorkild Jacobsen.
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
Naboskabet - en undersøgelse af det sociale liv i Skovengen Skovengen.
ANALYSE AF UNGE I RINGSTED KOMMUNE Oplæg for Det Lokale Beskæftigelsesråd i Ringsted Kommune den 17. juni 2014 Oplæg v/ direktør Mads Kromann Fog, mploy.
UTA- Årshjul. Optag på ungdomsuddannelserne 11. September 2013.
Trivselsundersøgelse og ledelsesevaluering Anæstesiologisk Afdeling Flere ledere
Ungeindsatsen Konference den 4. juni Baggrund UTA-projektet Politisk ønske Byrådsbeslutning april 2009 Etablering oktober 2009.
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Statistik om kvindelige iværksættere - udviklingen
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Lemvig Kommune Mogens Jensen, Kontorchef Beskæftigelsesregion Midtjylland 6. marts 2013.
Fællesmøde mellem Arbejdsmarkedsudvalget & LBR 6. marts 2013.
KL-projekt 24. September Forebyggelse og Misbrug - § 17, stk 4 udvalg / Bjarke V. Bruhn-Rasmussen.
Grunde til at jeg elsker dig
Integrationsministeriets puljer København, 27. august 2010.
Frivillighed i Danmark Resultater fra en befolkningsundersøgelse.
Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland _fmdskab_LBR_Ringsted Jobcentrenes samlede placering, resultater i 1. kvartal 2008.
Dialogen mellem jobcenter og Beskæftigelsesregion
Arbejdsstyrken stiger ikke nok
Beskæftigelsespolitiske udfordringer på kort og på lang sigt -Oplæg v. Peter Graversen.
Kontaktgruppe-seminar D. 29. oktober 2008 Golfhotellet, Viborg.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Erhvervs- og uddannelsesvejledning i et regionalt perspektiv, 12. november 2014 ”Beskæftigelsesreformen” v/Fg.
Den aktuelle rekrutteringssitutation på social- og sundhedsområdet Oplæg v/ Mogens Jensen – Beskæftigelsesregion Midtjylland.
Udviklingen på arbejdsmarkedet – med særlig fokus på de unge v/ Palle Christiansen, regionsdirektør BR Midtjylland.
LEDIGE UNGE UDEN UDDANNELSE HOVEDRESULTATER FRA EN REGISTERBASERET UNDERSØGELSE JOACHIM BOLL Alternative title slide.
Det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Hensyn bag finansieringsordningen Kommunalt incitament til at få ledige i job Undgå usikkerhed om den.
Faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Udviklingen i beskæftigelsen i Region Midtjylland
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 4. februar 2010, Tambohus Kro, Thyholm.
Beskæftigelsesregion Syddanmark Rekruttering til Tønder kommune – er der et problem?
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 12. februar 2010, Fuglsøcentret, Knebel.
Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Sygefravær Dialogmøde, d. 13. november 2008, oplæg v. Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark.
Beskæftigelseskonference 15. maj 2014 v. John Hermansen Formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland.
Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet - Når UU er en integreret.
Scandic Silkeborg, 23. marts 2012 Ved direktør Hans Bach Indsatsen for jobklare ledige mellem 25 og 29 år i Beskæftigelsesregion Midtjylland Kvalitativ.
Fokus i beskæftigelsespolitikken  Aktivlinie (særlig i krise tid)  Indsats og rettidighed  Målretning  HIG  Aktivering på virksomheder  Udfordringer.
Beskæftigelsesregion Syddanmark, Karl Schmidt Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3 Seminar den 13. juni 2012.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 5. februar 2010, Skanderborg Kursus- og Konferencecenter.
Beskæftigelsesplan Om Beskæftigelsesplan 2016 Lovkrav, at alle kommuner udarbejder en beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan 2016 er Hvidovre Kommunes.
Temamøde: Arbejdskraftreserven, de unge og nyorientering på arbejdsmarkedet” Den 9. februar 2010, Ferskvandscentret, Silkeborg.
Langtidsledighed i Midtjylland. Langtidsledighedsanalysen Langtidsledigheden har vist en svagt faldende tendens de seneste måneder – men: Der er fortsat.
Uddannelsesdag om ungekampagnen 13. januar 2012 Kontorchef Kirsten Thomsen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland.
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Perspektiver for beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark i 2010 v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz.
Konjunktur- og beskæftigelsesoverblik
Orientering fra kontoret Job og Fastholdelse AM-udvalg den 6
Rekruttering til Nyborg kommune – er der et problem?
Rekruttering til Kolding kommune – er der et problem?
Rekruttering til Assens kommune – er der et problem?
Rekruttering til Kerteminde kommune – er der et problem?
Rekruttering til Vejen kommune – er der et problem?
Rekruttering til Ærø kommune – er der et problem?
Præsentationens transcript:

Beskæftigelsesmæssige udfordringer for Ringsted Skjoldenæsholm – den 28. og 29. marts

Beskæftigede i Ringsted fordelt på højeste fuldførte uddannelsesniveau, 15-64-årige i 2006 Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU2) og egne beregninger

Personer udenfor arbejdsstyrken i Ringsted fordelt på højeste fuldførte uddannelsesniveau, 15-64-årige i 2006 Kilde: Danmarks Statistik (KRHFU2) og egne beregninger

Udviklingen i ledighed for forsikrede og ikke-forsikrede personer i Ringsted fra januar 2004 til oktober 2007 Kilde: Danmarks Statistik (AB113 og AB11307) og egne beregninger

Modtagere af sygedagpenge, dagpenge og kontanthjælp i Ringsted fra januar 2004 til december 2007 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger

Ydelsesanciennitet for modtagere af kontanthjælp i Ringsted, 4 Ydelsesanciennitet for modtagere af kontanthjælp i Ringsted, 4. kvartal 2006 og 2007 Udtræk på beskæftigelsesministeriets DREAM-databese og egne beregninger

Status på de tre mål for ny chance gruppen i Ringsted i perioden 3. kvt. 2006 - 4. kvt 2007 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger

Sygedagpengeforløb i fordelt på varighed, december 2007 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger

Hvor kommer sygedagpengemodtagerne fra? Ringsted 4. kvartal 2007 Dream. På landsplan er fordelingen: beskæftigelse ( pct.), dagpenge ( pct.), fleksjob ( pct.) og andet ( pct.)

Hvilke brancher bærer sygedagpengefraværet i ringsted? 2006 (DST)

Sygedagpengedage pr. lønmodtager fordelt på a-kasser i ringsted i 2006 Vær opmærksom på at det for nogle a-kasser vil være et meget lille datagrundlag

5 udvalgte målgrupper og indsatsområder

Udfordringer og muligheder i Ringsted Hvilke 4-5 målgrupper skal indsatsen i 2009 skal målrettes mod? Hvad er de mest centrale beskæftigelsesmæssige udfordringer for indsatsen i Ringsted? Udfordringer kan eksempelvis relatere sig til manglende viden om indsatsen, manglende effekt og resultater af den nuværende indsats, manglende kompetencer eller viden hos målgruppen for indsatsen, forkerte eller manglende tilbud i indsatsen, samarbejdet om indsatsen, manglende ressourcer mv. Giver udviklingen på arbejdsmarkedet særlige muligheder, hvor der skal sættes fokus i 2009?

Unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere

Matchkategorisering af unge ydelsesmodtagere i Ringsted Kommune, november 2007

Antallet af kvinder på dagpenge og andelen af dagpengemodtagere som er kvinder, Ringsted Kommune 2004-2007

Sygefraværet handler bl.a. om arbejdsmiljø

Jo højere uddannelse, jo lavere sygedagpengefravær Jo højere uddannelse, jo lavere sygedagpengefravær. – region sjælland DST 2006

Opsamling fra den første dag

Kompetenceudfordringen De kommende års udvikling på arbejdsmarkedet medfører et behov for en målrettet indsats i forhold til at sikre, at befolkningen i Ringsted har de kvalifikationer og kompetencer, som det kræver at være en aktiv del af arbejdsmarkedet: Mange kompetencer vil inden for de nærmeste 5-10 år forlade arbejdsmarkedet – herunder mange faglærte og offentligt ansatte. Over halvdelen af de 16-66-årige, der i dag ikke er på arbejdsmarkedet har folkeskole som højeste fuldførte uddannelse. Op mod 14 pct. af de unge er 3 år efter folkeskolen ikke påbegyndt eller har afbrudt uddannelse Uddannelsesmulighederne – særligt de ordinære - skal derfor både i forhold til de unge og gruppen af ledige mv. fylde mere i de kommende års indsats, så en større del af befolkningen i Ringsted har de kompetencer og kvalifikationer, der efterspørges bredt på det danske arbejdsmarked

Særlige indsatsområder – Beskæftigelsesplan 2009 Sygedagpenge Integration Unge Kvinder på offentlig forsørgelse Match 4-5 Match 1-3

Sygedagpenge – udfordringer: I begyndelsen af 2008 stigende tilgang af sager Mange risikobrancher i Ringsted Kommunen som arbejdsgiver topper leverandørlisten – sociale institutioner (særligt for voksne, børn) De forsikrede ledige har på trods af mange års fald i ledigheden 15 pct. af sygedagpengeforløbene Mange syge vender tilbage mange gange i løbet af året – jo længere varighed des højere risiko Den forebyggende indsats skal fylde mere og indsatsen skal rykkes ud på virksomhederne: Et større antal virksomheder skal have formuleret sygepolitik Arbejdsmiljøets betydning skal på dagsordenen – ledelse og medarbejdere

Sygedagpenge - mål Ministerens mål: Jobcenteret skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb ud over 26 uger nedbringes i forhold til året før. Operationelt formuleres et mål om at: Fastholde andelen af forløb over 26 uger på niveauet fra 2007 Fastholde målet om maksimalt 30 forløb over 52 uger Varigheden for de korte forløb ikke stiger

Sygedagpenge – forslag til initiativer og aktiviteter Omsorg for den enkelte og dennes trivsel er fokus i indsatsen Tættere samarbejde mellem Kommunens Sundhedsafdeling og jobcenteret Der skal fokus på de 10 største ”syndere” gennem en forebyggende indsats, hvor der sættes spot på virksomhedernes fraværspolitik (kontakt/opfølgning mv. ) og det arbejdsrelaterede sygefravær – ledelse og medarbejdere skal inddrages Mere fokus på det psykiske arbejdsmiljø – bedre samarbejde med lægerne ved stress og depressioner Indsatsen skal følges til dørs på virksomhederne – fx gennem øget brug af opfølgning og mentorer mv. Jobcenteret skal samarbejde meget tæt med a-kasserne og de faglige organisationer gennem konkrete modeller med de fem største: 3F, FoA, NNF, Kristelige og HK

Integration - udfordringer Indvandrere og efterkommere udgår 20 pct. af de forsikrede ledige, 35 pct. af kontanthjælpsmodtagerne og 11 pct. af sygedagpengemodtagerne – klar overrepræsentation Fastholde fokus på den arabisktalende gruppe Indvandring fra andre kommuner er stigende Stigende indvandring fra Polen Blandt de unge indvandrere som er på offentlig forsørgelse skal fokus rettes mod uddannelse – særligt for mændene Indvandrerkvinderne: Lav deltagelse – sproglige problemer Mange trækker sig relativt tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet – mange kommer fra risikobrancher Behov for at sondre mellem indvandrere og efterkommere – måske prioritere at ”sætte proppen i” i forhold til efterkommerne – det største potentiale på sigt

Integration - mål Indvandrere og efterkommeres erhvervs- og beskæftigelsesfrekvens skal gradvist bringes op på niveau med etniske danskeres – skal stige fra 62 pct. i dag til 80 pct. over en årrække Indvandreres og efterkommeres ”overledighed” skal reduceres

Integration – forslag til initiativer og aktiviteter Samle gruppen – også den del, der i dag ikke deltager aktivt på arbejdsmarkedet Fokus på virksomhedernes egen rolle i forhold til at imødegå den fremtidige stramme rekrutteringssituation via et arbejde nu for at integrere gruppen på arbejdsmarkedet Styrke brugen af mentorer mv. og sikre alternativet til Fami for den arabisk talende del af gruppen Sikre et bedre kendskab til det danske arbejdsmarked i indvandrerkredse Opstille et lokalt ”Herlev-projekt” som skaleres ned til at kunne tilpasses forholdene i Ringsted Finde de gode eksempler i virksomhederne lokalt og landsdækkende Fokus på at forbedre danskkundskaberne generelt

De unge under 30 år - udfordringer 200 er på dagpenge eller kontanthjælp Manglende viden om gruppen Der skal tænkes mere i ordinær uddannelse og job Mange kvinder under 30 år – Mange med misbrug og kriminalitet Mange uden de ”basale færdigheder” – har brug for praktisk hjælp Behov for en mere sammenhængende og erhvervs-/uddannelsesrettet indsats for de under 30-årige – fra vugge til afsluttet erhvervskompetencegivende uddannelse – Folkeskoler/UU/jobcenter mfl.

Unge - mål Ministerens mål om at reducere gruppen i forhold til året før Operationelt skal gruppen reduceres med 20 pct. over de næste 2 år Overblik over gruppen Hvem er de – hvad er udfordringerne i forhold til at sikre, at de opnår de rette kompetencer i forhold til også på sigt at være aktivt deltagende på arbejdsmarkedet Har vi de rette tilbud – er der konsekvens og muligheder i indsatsen

De unge – forslag til aktiviteter og initiativer Der afventes resultaterne af arbejdsgruppen vedrørende SSP/folkesskoler og jobcenter mv. Hele kommunen skal arbejde i forhold til et unge projekt, hvor der for alle interessenter og kommunale forvaltninger mv. sættes fokus på at sikre en ”mandsopdækket” vej fra vugge til en erhvervskompetencegivende uddannelse for de unge i Ringsted. Behov for politisk initiativ og tværgående indsats (Herning). For de unge skal der være fokus på at sikre uddannelse før end job Særligt for indvandrerne er der behov for at inddrage forældrene, have fokus på de sproglige barrierer samt kultur og værdier

Kvinderne - udfordringer Kvinder under 40 år udgør henholdsvis 64 pct. og 52 pct. af kontanthjælpsmodtagerne og de forsikrede ledige Mange har forældede kompetencer – har fx gennem to til tre fødsler været mange år væk fra arbejdsmarkedet Deltidsbeskæftigede – supplerende dagpenge – særligt fokus på de offentlige arbejdsgivere

Kvinderne - mål Kvindernes overrepræsentation blandt de forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagerne skal nedbringes Overblik over målgruppen Hvem er de, hvorfor modtager de ydelser – barsel, deltid, forældede kompetencer

Kvinderne – forslag til aktiviteter og initiativer Analyse af målgruppen Fokus på en kampagne ”Deltid til Fuldtid”, som skal bryde de hellige alliancer mellem lønmodtagere og arbejdsgiverne – særligt de offentlige Behov for at sikre målrettede omstillingsforløb til gruppen af kvinder som efter 3-5 år på barsel mv. ikke længere har de krav til kompetencer mv. som deres fag kræver. Jobklubberne for kvinderne skal styrkes Mange flaskehalse lokalt – inden for de ”typiske kvindefag”

Match 4-5 - udfordringer Udgør en meget stor andel af kontanthjælpsmodtagerne – mere end 70 pct. Der har ikke været samme positive udvikling for gruppen i Ringsted som i sammenligningskommunerne Gruppen er kendetegnet ved at der skal sikres et godt samspil med den øvrige del af socialforvaltningen: Psykiske lidelser, misbrug, sociale fobier Behov for meget ”håndholdt indsats” Vi har et godt udgangspunkt i erfaringerne fra ”Ny chance” – men har også set et behov for at styrke og videreudvikle tilbudsviften

Match 4-5 - mål Antallet af personer i match 4-5 skal nedbringes med 100 personer, svarede til godt 25 pct. Aktiveringsgraden skal være på mindst 40 pct.

Match 4 og 5 – forslag til aktiviteter og initiativer Behov for at videreudvikle tilbudsviften for gruppen – og evaluere de initiativer, der allerede er taget som følge af ”Ny chance” Tilbuddene skal målrettes yderligere i forhold til også at kunne give resultater for restgruppen – der er behov for at meget individuelle tiltag, og der vil kun sjældent kunne hentes store stordriftsfordele.

Match 1-3 - udfordringer Stadigt en del personer, som er ledige – 600 personer i 2007 Mange gengangere I forhold til de forsikrede ledige – en del tabuer og behov for at erkende og tale åbent om problemerne – der skal mere fokus på den parallelle indsats Tidligt i gang – et endnu stærkere samspil mellem jobcenter og a-kasserne i starten af ledighedsperioden

Match 1-3 - mål Ministerens mål for udviklingen i arbejdskraftreserven Have styr på gengangerne Følge dem lidt længere – når de er kommet i job – mentorer mv.

Match 1-3 – forslag til aktiviteter og initiativer Gruppen skal tidligt i gang Flaskehalsfokus Alle skal inden for 4 uger i jobklub Straksaktivering for kontanthjælpsmodtagerne skal ”finetunes” Fokus på tilbagevendere – gennem øget opfølgning på virksomhederne og brugen af flere tiltag med mentorer.