og et par brændvarme problemstillinger Martin Hauerberg Olsen, Videnscenter for Handicap og Socialpsykiatri (ViHS), Servicestyrelsen

Problemstillingerne først •Princippet om sektoransvar •Sektoransvaret i praksis •Unge og voksne ordblindes adgang til it- værkstøjer og støtteordninger •Veje og barrierer i systemet → og så skal I høre om

Sektoransvar •”Dit område – din forpligtelse” •Lighed for alle •Alle hjørner af samfundet bærer et (økonomisk) ansvar •Det nu lukkede Center for Ligebehandling af Handicappede skriver om sektoransvar: ”den myndighed, organisation eller virksomhed, som har ansvaret for at levere ydelser, tjenester eller service til borgerne i almindelighed, har en tilsvarende forpligtelse til at sikre og finansiere, at disse ydelser, tjenester eller services er tilgængelige for mennesker med en funktionsnedsættelse”

Det er ikke altid muligt at bruge sin intuition til at afgøre, hvilken sektor, man hører under. Nogle får en større bid af æblet end andre. Den livssituation, man er i, er afgørende for hvilken kasse, der bevilliger støtte

Vejen gennem systemet

Hvem bevilger it-værkstøjer og andre støtteordninger? •Forskellige livssituationer: –Job •Jobcenter (Lov om aktiv beskæftigelse §100 og §76-77) •Behov på arbejdspladsen og ved beskæftigelsesfremmende indsatser (fx jobplan og revalidering) –Uddannelse •Folkeskolen → kommunen/skolen (Folkeskolelov) •Ungdomsuddannelser → Uddannelsesstyrelsen (Sps) •Videregående uddannelser → Uddannelsesstyrelsen (Sps) •De enkelte uddannelseslovgivninger præciserer et ansvar –Privatlivet/fritiden (Servicelovens §112 og 113) •Bopælskommune – personligt hjælpemiddel •Denne er subsidiær anden lovgivning (LSS §115)

Mange instanser skal undertiden arbejde sammen Borgeren VUCIt-leverandørKommunikationscenterArbejdsplads

Huller –Job •Begrænset viden hos den enkelte jobkonsulent om eksisterende muligheder •Ærgerlig tendens til at tørre økonomisk ansvar for udredning og testning af på undervisningsstederne, fx VUC •Man glemmer undertiden at bevilge både programmer og instruktion (som er altafgørende) •Samarbejde mellem jobcentre og VUC’er (og lign.) ikke altid på skinner.

Huller –Uddannelse •AVU og FVU har ingen ”støtteparagraf” i lovgivningen – hjælpemidler må ofte søges som personligt hjælpemiddel i kommunens socialcenter i stedet. •Det samme gælder for produktionshøjskoler, EGU, daghøjskoler, private uddannelser og interne virksomhedsuddannelser. •Deltagerbetalte uddannelser som merituddannelser, diplom- uddannelser og videregående voksenuddannelser har samme problem, men her kan studerende ofte ansøge i kommunens jobcenter, fordi uddannelserne gerne er arbejdsgiverbetalte.

Huller –Privatliv og fritid •Kommunernes socialcentre bevilliger typisk kun hjælpeværk- tøjerne og ikke computer, Word og antivirusprogrammer •Egenbetalingen kan man sommetider få refunderet gennem et jobcenter som enkeltydelse for lavtlønnede eller personer på overførselsindkomst •Der skal argumenteres meget mere ’aggressivt’ end i andre systemer for at opnå støtte •Erfaringen siger, at det typisk opleves som et tungt og langsommeligt system at ansøge om støtte til ordblinde i – med lange ventetider er der fare for, at man giver op.

Brændvarmt emne

Hjælp Til Ordblinde