Oplæg om DUKH overgang fra barn til voksen DH Vallensbæk/Ishøj 28. April 2015 Faglig leder Hanne Petersen.

Præsentationer af emnet: "Oplæg om DUKH overgang fra barn til voksen DH Vallensbæk/Ishøj 28. April 2015 Faglig leder Hanne Petersen."— Præsentationens transcript:

1 Oplæg om DUKH overgang fra barn til voksen DH Vallensbæk/Ishøj 28. April 2015 Faglig leder Hanne Petersen

2 DUKH og retssikkerhed overgangen fra barn til voksen 17.15-18.00 Præsentation af DUKH hvem er DUKH, hvad kan DUKH - Retssikkerhed - Sagsbehandlingsregler 18.00-18.20Pause 18.20-19.00Overgang til voksentilværelsen Serviceloven - overgang fra børnebestemmelserne til voksenbestemmelserne 19.00-19.10pause 19.10-20.00Arbejdes- og uddannelsesområdet

3 D en U vildige K onsulentordning på H andicapområdet DUKH er oprettet efter § 15 i Serviceloven: ”En uvildig konsulentordning yder gratis rådgivning og vejledning i sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau” DUKH er en selvejende institution under Social-, Børne- og Integrationsministeriet Fokus på uvildighed og retssikkerhed

4  DUKH skal bidrage til at styrke retssikkerheden for personer med handicap  Ved at rådgive i sager mellem en borger med handicap og en myndighed  Ved at bidrage med oplysninger om udviklingen på handicapområdet

5 Mangler overblik og har brug for hjælp til at komme videre Har svært ved at komme i dialog med sagsbehandleren Oplever at være kastebold mellem forskellige systemer Er utilfreds med en afgørelse og i tvivl om mulighederne for at klage Du kan henvende dig, når du…

6 rådgive om et specifikt handicap udmåle støtte varetage behandlingen af din sag hos myndigheden eller træffe afgørelser ændre en afgørelse truffet af en myndighed være bisidder eller advokat for dig

7 DUKH kan rådgive om, hvad lovgivningen konkret siger om rettigheder og muligheder inden for handicapområdet. Eksempelvis reglerne for:  Rådgivning og vejledning  Dækning af merudgifter for børn og voksne  Revalidering og Pension  Bolig og Hjælpemidler  Befordring  Undervisning og uddannelse  Beskæftigelse  Behandling og træning Ligeledes reglerne for… Eksempler

8 Mulighederne for at kontakte DUKH…  Telefonisk rådgivning - ringes op samme dag  Mailhenvendelse  Henvendelse via hjemmesiden Det er kommunen der har rådgivningsforpligtelsen, så man vil blive spurgt om man har forsøgt at få rådgivning ved sin kommunen.

9 www.dukh.dk  Generelle informationer om lovgivning  Netsvar  DUKHs lovguider  DUKHs Praksisnyt  Artikler  Temahæfter  Og meget mere…

10 Retssikkerhed - hvad er det ?  at borgeren får de ydelser, som han eller hun er berettiget til. Det er ikke altid det samme, som at man får de ydelser, man har søgt om.  at sagsbehandlingsreglerne overholdes. - Retssikkerhedsloven - Forvaltningsloven

11 Borgerens pligter og rettigheder & kommunens pligter Give Oplysninger RSL § 11 Partshøring FVL § 19-21 Mulighed for bisidder FVL § 8 Aktindsigt FVL § 9 Rådgivning FVL § 7 Sagsbehandlingsfrister RSL § 3 Oplyse sagen RSL § 10 Inddrage borgeren RSL § 4 Helhedsvurdering RSL § 5 Begrunde afgørelser FVL § 22-24 Skriftlige afgørelser FVL § 23 Give Klagevejledning FVL § 25

12 DUKH’s erfaringer: 1)Borgeren har fået utilstrækkelig rådgivning 2)Der er ikke foretaget en individuel/konkret vurdering i forbindelse med, at der er truffet en afgørelse. 3)Det er uklart, om der er truffet en afgørelse eller ej 4)Begrundelsen for en afgørelse mangler eller er mangelfuld 5)Der er ikke foretaget en helhedsvurdering af sagen 6)Sagsbehandlingstiden er ukendt og lang 7)Problemstillinger i forhold til det tværgående samarbejde mellem myndigheder, sektorer og mellem forskellige afdelinger  koordinering

13 Pause 20 min.

14 Overgang fra barn til voksen servicelovens bestemmelser

15 Overgang til18 år  Den unge bliver myndig  Forældrenes rolle ændrer sig  Skift fra børnebestemmelser til voksenbestemmelser Behov for svar på:  Hvad skal den unge leve af?  Hvor skal den unge bo?  Hvad skal den unge lave om dagen?  Hvad skal den unge lave i sin fritid?  Hvem skal hjælpe den unge  Hvilken hjælp kan den unge få?

16 Lov om social service § 100 Merudgifter til voksne - personkreds Først vurderes omfattet af personkredsen Fysisk eller psykisk funktionsevne varigt nedsat – langvarig lidelse Indgribende karakter i daglig tilværelse Ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger C-48-06 kan være omfattet 51-09 ikke omfattet

17 Lov om social service § 100 Merudgifter til voksne – udgifterne Udgiften en følge af den nedsatte funktionsevne. HR ikke egenbetaling og subsidiær i forhold til anden lov og andre muligheder for hjælp jf. Lov om social service. (Undtaget Lov om aktiv social politik § 81- § 85)

18 Lov om social service § 97 Ledsageordning 15 timer om måneden-timer kan opspares Til selvvalgte aktiviteter Årligt tilskud til f.eks. Ledsagers transport Udgangspunkt ikke nærtstående ledsager Ledsageordning børn 12-18 år (LSS § 45) C-48-06 ikke omfattet af ledsageordningen C-31-08 ikke til praktisk hjælp

19 Lov om social service § 83 Praktisk hjælp Konkret individuel vurdering Selv udpege person § 94 Over 20 timer § 95/96 BPA Rask samlever/ægtefælle, ingen hjælp C-3-05 konkret individuel vurdering C-31-08 rask ægtefælle

20 Lov om social service § 85 Socialpædagogisk støtte Betydelig nedsat fysisk el. psykisk funktionsevne. Oplæring/genoptræning/vedligeholdelse af færdigheder Socialpædagogisk - rådgivning, omsorg, støtte Ikke selvvalgte/selvvalgte aktiviteter Formål – leve et så selvstændigt liv som muligt.

21 Lov om social service § 141 Handleplaner Tilbud om handleplan § 141 stk. 1 Borgerens ønske skal vægtes Krav om handleplan § 141 stk. 2 Betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Ud fra borgerens forudsætninger (bør) Samarbejde med borgeren (så vidt muligt)

22 Lov om social service § 141 Jf. § 141 stk. 3 skal handleplaner angive Formålet med indsatsen Hvilken indsats er nødvendig ift. formålet Forventede varighed af indsatsen Andre særlige forhold (boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling hjælpemidler m.m.

23 Funktionsevnemetoden Skal anvendes ift. merudgifter § 100 Medmindre – funktionsnedsættelsen er ubetydelig eller kompensationsbehovet er åbenbart, så kan kommunen undlade. Kan anvendes ift. andre handicapkompenserende ydelser jf. Lov om social service

24 Funktionsevnemetoden § 1. Formålet med bekendtgørelsen er: 1) at sikre, at der foretages en helhedsvurdering af den samlede livssituation for borgeren og dennes familie, 2) at sikre, at borgeren oplever synlighed og gennemskuelighed i afgørelser og procedurer, 3) at sikre, at borgeren involveres og får indflydelse på egen sag gennem dialog med kommunen, 4) at sikre, at afgørelse træffes efter en koordineret indsats i kommunen samt andre involverede instanser, 5) at sikre dokumentationsgrundlaget for vurderingen af borgerens funktionsevne, 6) at bidrage til at skabe en fælles faglig forståelse af de begreber og præmisser, der anvendes i vurderingen af borgerens funktionsevne, 7) at sikre et grundigt, hurtigt og smidigt sagsforløb både for borgeren og for kommunen og 8) at styrke borgerens retssikkerhed i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

25 Voksenudredningsmetoden Udviklet i samarbejde KL, ministeriet og udvalgte kommuner Målrettet alle med handicap, psykiske lidelser, et socialt problem, eller andet, der påvirker borgerens funktionsevne. Kommunen kan vælge at bruge metoden. Vælges metoden så skal funktionsevnemetoden ikke anvendes

26 Voksenudredningsmetoden Understøtte helhedsorienteret og individuel vurdering Bedre og mere veldokumenterede afgørelser 6 faser, der er i sagsbehandlingen: sagsåbning, sagsoplysning, sagsvurdering, afgørelse, bestilling af social indsats og sagsopfølgning.

27 Lov om social service § 112, §113 og §116 Samme regler børn og voksne i forhold til: Hjælpemidler § 112 Forbrugsgoder § 113 Boligændring § 116

28 Pause 10 min.

29 Støtte til uddannelse

30 Specialpædagogisk støtte (SPS)  Generelle betingelser: –Have en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder i en sådan grad, at du har behov for støtte for at kunne at gennemføre uddannelsen på lige fod med andre elever –Være optaget på en ungdoms- eller videregående uddannelse der kan ydes SPS til –Være uddannelsesaktiv

31 Hvordan søger man SPS? 1.Først optages på uddannelsen 2.Henvendelse til SPS konsulent på uddannelsesstedet 3.Uddannelsesstedet udarbejder ansøgning til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 4.Afgørelse træffes af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen OBS. Det er en god ide allerede ved ansøgning om optagelse på uddannelsen, at gøre opmærksom på at der kan være behov for SPS.

32 STU – særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse Målgruppe: Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge op til 25 år, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Formålet: at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

33 STU - fortsat Retskrav: unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelsen Tilbuddet gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v. efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør. Indhold: Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb.

34 Beskæftigelsesområdet Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov om aktiv socialpolitik

35 Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.  Fortrinsadgang  Personlig assistance  Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer med et handicap (Isbryderordningen)

36 Personlig assistance i erhverv  Personlig assistance kan ydes til personer, der pga. varig og betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.  Hovedfunktionerne skal kunne varetages af personen selv  Kan ydes under: –Ordinære vilkår –Job med løntilskud –Fleksjob –Virksomhedspraktik –Seniorjob

37 Andre muligheder…  Hjælpemidler i erhverv –Arbejdsredskaber –Arbejdspladsindretning  Mentorstøtte

38 Principper i beskæftigelsespolitikken  Noget for noget  Kortest mulige vej til beskæftigelse  Vælger mindst indgribende foranstaltning(er)  Brug af afprøvninger et centralt redskab til afklaring og optræning

39 Revalidering Ordinære vilkår Fleksjob Ressourceforløb Førtidspension Personlig assistance, hjælpemidler, mentor mv.

40 Uddannelseshjælp og kontanthjælp  Betingelser:  Social begivenhed LAS § 11  Formue LAS § 14  Udnytte sine uddannelses og arbejdsmuligheder LAS § 13  Gensidig forsørgerpligt for samlevende over 25 år og ægtefæller LAS § 2 og 2a-c

41 Kontanthjælpsreform - 01.01.2014 Personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse  Uddannelsesparat (ydelse = uddannelseshjælp)  Aktivitetsparat (ydelse = uddannelseshjælp + evt. aktivitetstillæg) LAS § 23 og § 24

42 Kontanthjælpsreform fortsat… Personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse og personer over 30 år  Jobparat (ydelse = kontanthjælp)  Aktivitetsparat (ydelse = kontanthjælp + evt. aktivitetshjælp) LAS § 25

43 Revalidering § 46 i Lov om aktiv socialpolitik: ”Revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen, herunder personer der er berettiget til ledighedsydelse, fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsøge sig selv og sin familie forbedres”

44 Revalidering fortsat…  Begrænsninger i arbejdsevnen  Udgangspunkt = ordinære vilkår  ”Kortest vej til beskæftigelse”  Jobplan  Revalideringsydelse eller løn fra arbejdsgiver  Erhvervsrettede aktiviteter: -Uddannelsesforløb -Arbejdsprøvning -Afklarende foranstaltninger -Optræningsforløb hos arbejdsgivere med helt eller delvis tilskud

45 Fleksjob Varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, som gør, at man ikke kan forsørge sig selv ved ordinær arbejde

46 Fleksjob fortsat…  Varighedskriteriet Afklaring og dokumentation af arbejdsevnen  Lægelig dokumenteret  Afklaret via arbejdsprøvning, medmindre det er ”åbenbart formålsløst” - Principafgørelse N-9-07  Væsentlighedskriteriet  Arbejdsevnen nedsat til minimum halvdelen i ethvert erhverv N-11-06

47 Fleksjob fortsat…  Midlertidig fleksjob –Under 40 år: Bevilges for periode på 5 år –Over 40 år: bevilges permanent efter de første 5 år, såfremt betingelserne fortsat er opfyldte  Fleksløntilskud og løn fra arbejdsgiver

48 Ressourceforløb LAB § 68a  Hvad er et ressourceforløb et længerevarende forløb 1-5 år, op til flere gange  Målgruppe Komplekse problemstillinger ud over ledighed. Kan ikke løses med tilbud i LAB. Behov for indsatser fra forskellige områder. Tæt på førtidspension  Formål at udvikle arbejdsevnen, blive selvforsørgende,  Indhold – indsatser rehabiliteringsplan del 2  Koordinerende sagsbehandler  Klagemulighed

49 Førtidspension  Hovedregel: førtidspension tilkendes til personer fra 40 år  Undtagelse: 18-39 år hvis det er åbenbart at arbejdsevnen ikke kan forbedres. Betingelser:  Varighedskriteriet – varigt nedsat arbejdsevne til det ubetydelige i ethvert erhverv  Selvforsørgelse er udelukket, herunder fleksjob, ressourceforløb mv.  Principafgørelse 25-14: Effektiv arbejdstid med 40 minutter/ugentligt med mulighed for øgning over tid  Principafgørelse 68-14 pension fra det fyldte 18.år

50 Førtidspension fortsat… - Egen ansøgning:  Ansøgning om førtidspension på det foreliggende grundlag (afgørelse efter 3 mdr.) PL § 17 stk. 2 - Undersøgelse af arbejdsevnen for alle muligheder:  Pensionssagen rejses af kommunen, når det er dokumenteret at arbejdsevnen ikke kan forbedres (sagsbehandlingstiden vil være forskellig) PL § 18 Afgørelse med klagemulighed PEN § 20

51 Rehabiliteringsplan LAB § 30a  Sagsbehandlingsværktøj  ”Erstatter” tidligere ressourceprofil  Skal anvendes i sager om:  Jobafklaringsforløb  Revalidering  Fleksjob  Støtte til selvstændigt erhvervsdrivende  Ressourceforløb  Førtidspension  Kommunen kan vælge at anvende planen i andre sager.

52 Rehabiliteringsplan fortsat…  Forberedende del  Beskrivende og dokumenterende  Lægeattest – den praktiserende læges vurdering af den helbredsmæssige situation i relation til arbejdsevnen. Udarbejdes efter konsultation mellem borger og læge.  Indsatsdel  Beskrivelse af indhold ved ressourceforløb

53 Rehabiliteringsteam LASB § 25a  Kommunen er forpligtet til at nedsætte rehabiliteringsteam  Før sagen kan behandles i teamet skal der være udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del  Borgeren deltager som udgangspunkt i mødet sammen med sagsbehandler  Tværfaglig og helhedsorienteret indsats  Rehabiliteringsteamet kan indstille; men kan ikke træffe afgørelse  Det er kommunen der efterfølgende har kompetencen til at træffe afgørelse

54 Rehabiliteringsteam fortsat…  Rehabiliteringsteamet skal bestå af repræsentanter fra:  Beskæftigelsesområdet  Sundhedsområdet  Socialområdet  Sundhedsfaglig koordinator fra Regionen  Uddannelsesområdet (Skal deltage i sager, hvor borgeren er under 30 år og uden erhvervskompetencegivende uddannelse eller hvor det ellers er relevant.)

55 DUKH’s 10 gode råd - til borgeren 1.Gør dig klart, hvad du vil tale med din sagsbehandler om 2.Tag evt. en bisidder med 3.Fortæl din sagsbehandler, hvordan du ønsker at samarbejde 4.Bed om generel rådgivning om dine støttemuligheder 5.Giv de oplysninger, som er nødvendige for sagen 6.Tal med din sagsbehandler, om det vil være godt at lave en handleplan 7.Bed din sagsbehandler, om at få en frist for, hvor lang sagsbehandlingstid, der forventes 8.Du kan bede om at få kopi af de papirer, der indgår i din sag 9.Ved mundtligt afslag, bør du bede om en skriftlig begrundelse – der skal være vedlagt en klagevejledning 10.Samarbejd positivt og respektfuldt med din sagsbehandler