Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Finsenscentret den 25. marts 2014
Uddannelse til tværfaglighed
‘Compacts’ i konkurrencestaten
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Socialstyrelsens nye vidensnotater
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Depressionsforenings fødselsdagskonference Odense, onsdag den 23. oktober 2013 Din sygdom er ikke dig – Borgeren i centrum Oplæg ved Poul Nyrup Rasmussen.
Frivillige aktiviteter for og sammen med ældre flygtninge og indvandrere den 10. november 2008 Ældre flygtninge og indvandreres medborgerskab Hvordan?
* 07/16/96 Sundhedsteknologi og fremtidens sundhedsvæsen i Danmark: Etiske problemstillinger Seminar om Etik og Velfærdsteknologi UNIK og MedicNet Syddansk.
NICE guidelines ALKOHOLMÅLSÆTNING OG TIDSAFGRÆNSET BEHANDLING
Fra integration til inklusion
Medborgerskab – på sporet
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Peter Ege Symposium Rigshospitalet 5. oktober 2011 Mads Uffe Pedersen professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Hvad kan den sociale misbrugsbehandling.
og andre udviklingsperspektiver
Handicap, idræt og social deltagelse
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Kristen Kistrup, formand for Dansk Selskab for Distriktspsykiatri og
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Socialpsykiatrien i ny organisering Velkommen til Dialogmøde i Socialpsykiatrien HTK.
Kommunikation og refleksion i et behandlingsforløb KAM-kongressen Sundvolden hotel Laila Launsø NAFKAM.
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Bloggerkultur Hvorfor blogger vi?.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Arbejdsmarkedstilnytning og psykisk sygdom Er det realistisk?
- Fælles beslutninger og recovery Esben S. Tønder, projektmedarbejder, tovholder Kompetencecentret for Rehabilitering og Recovery.
Betydningen af Pædagogisk engagement og relationsprofessionerne
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Hvad ved vi om socialt udsatte borgeres rygevaner? v/ projektmedarbejder Jane Brinch.
Recovery-mentor projektet
Virkeligheden er ikke en case Mangfoldighed er ikke til stede som viden – skal udforskes Mange historier – perspektiver og interesser Et barn – tilfældigheder.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Psykoedukation til patienter med skizofreni
ICF-projektet forår 2008 – december 2009 Evaluering Afsluttende konference Torvehallerne i Vejle Marianne Engberg,
Samskabelse Den 19. februar 2014 blev der afholdt Visionsseminar for Kommunalbestyrelsen i Lemvig Kommune, hvor der på politisk niveau blev drøftet og.
Biblioteket som katalysator for social kapital
KIRKERNES ROLLE I FRIVILLIGHEDSSAMFUNDET Nyborg Strand den 4. november 2011 Centerleder Laust Kristensen 1.
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
Realkompetence Organisationsudvikling Bruger-ledet-uddannelse Sten Krog Clausen – John Bertelsen Den Sociale Virksomhed Saxenhøj Kompetencestrategier i.
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
Modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft 31. marts 2011.
Den unge projektgeneration - om det lokale guld, deltagelsesstrategier og medborgerskab. KL’s kultur- og fritidskonference Kolding maj 2011 Flemming.
Rehabilitering Samordningsudvalgsmøde
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
On the Essential Contexts of Artefacts or on the Proposition that ”Design Is Making Sense (of Things)” Af Klaus Krippendorff 1989.
Inklusion og Specialviden
Intro: elever/STUDERENDE CENTER Nord-Vest
Sanne Lorentzen NLS Ledertræf, Island september 2012.
Mental sundhed et anliggende for folkesundheden? Sigurd Lauridsen Ph.d. Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Projektleder DEA.
Borgerinddragelse, motivation og progression, når borgeren har en psykisk lidelse Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov Forskningsenheden Psykiatrisk.
Introduktion til brugen af differentieringsmodellen på psykiatriområdet.
Den svenske model - perspektiver på helhedssyn Netværksmøde, samskabelse 20. maj 2016 Helle Hende Stærmose.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
Forskningsoverlæge, ph.d. Lene Falgaard Eplov
‘En bevægende kommune - Bevæg dig for livet’
Modul 3.1 – Hvorfor og hvordan dokumenterer vi?
Hvad er Recovery? Snak sammen to & to.
Kompleksitet og paradokser
Rehabilitering og hjemmehjælp
Underviser / Emne.
Hvad er recovery og peerstøtte?
Intro nye elever og studerende i Center Nord-Vest 2018
Mere sundhed i det nære På borgernes præmisser Vision:
Tværsektorielt samarbejde: Hvad virker integrativt, hvordan og hvorfor? Ninna Meier, Anne Lyngby Pedersen, Maja Boelsmand Østergaard og Janne Seemann Forskningsgruppen.
Inspirationsworkshop med fokus på
RRR Modellen.
Præsentationens transcript:

Recovery gennem lokalsamfundsdeltagelse Agnete Neidel Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS

Recovery er mange ting… En unik, personlig erfaring med at få det bedre Et ’outcome’ der kan måles: mennesker kommer sig Et perspektiv for arbejdet i socialpsykiatrien: det er det vi vil understøtte Et ideologisk begreb som er kampplads for viden OBS: FØRST OG FREMMEST BRUGERNES BEGREB DERNÆST (POTENTIEL) LØFTESTANG FOR UDVIKLINGEN AF EN PRAKSIS DER UNDERSTØTTER RECOVERY-PROCESSER

Recoveryperspektivets vidensbase Stemmen fra bruger- og overleverbevægelsen: Vi kommer os! Vi vil ikke have det I tilbyder – vi vil have det I har Den medicinske model er ikke tilstrækkelig De kvantitative, longitudinale studier, fx: Hopper, Kim (ed.) et al. (2007). Recovery from Schizophrenia. An international Perspective. WHO 1/3 kommer sig klinisk; 1/3 kommer sig socialt. ”Schizophrenia (…) is a developmental product of continuing interaction of disease process, treatment, local invironment and the active agency of the person” (s.277) De kvalitative hverdagslivsstudier, fx: Alain Topor (2004): Fra Patient til person; Pernille Jensen (2004): En helt anden Hjælp Der er mange slags veje ind i og ud af psykisk lidelse – få af dem går lige ud Det at komme sig er mange ting! At komme sig er en individuel rejse – men den er afhængig af omgivelserne

Sociale faktorer der gør en forskel - Hvad siger forskningen? Recovery sker i og igennem det levede liv, i alle mulige kontekster og oftest udenfor de professionelle arenaer (Borg 2004: The Nature of Recovery as lived in everyday life) Netværk og gensidige sociale relationer spiller en afgørende rolle i recoveryprocesser (Jensen 2006: En helt anden Hjælp; Topor m.fl 2009: Not just an Individual Journey: Social Aspects of Recovery) Deltagelse i lokalsamfundet arenaer kan bidrage til bedring – men valgfrihed og frivillighed spiller en afgørende rolle (Tew, Jerry m.fl.: Social Factors and Recovery from Mental Health Difficulties: a Review of the Evidence)

Sociale faktorer der gør en forskel - Hvad siger forskningen? Deltagelse i livet udenfor de psykiatriske og socialpsykiatriske rammer kan bidrage til udviklingen af en positiv identitet der rækker ud over sygdommen (Borg 2004: The Nature of Recovery as lived in everyday life) Deltagelse skaber møder mellem mennesker som kan bidrage til at bekæmpe stigma og eksklusion http://www.socialinclusion.org.uk/publications/SEU.pdf Økonomi og materielle muligheder for deltagelse spiller en central rolle (Borg 2004 The Nature of Recovery as lived in everyday life)

Men… Vi endnu ikke ret meget om hvad det er der gør en forskel på interventions-niveau. Hvordan kan vi omsætte vores viden om sociale faktorers betydning til nye og bedre handlemåder? Hvordan ser lokalsamfund og fællesskaber ud, som understøtter deltagelse og bedring gennem inklusion? Hvordan omformer det konkret relationen mellem de professionelle tilbud og civilsamfundets fællesskaber?

Udfordringer på vejen derhen… Fra udvikling af ’tilbud’ til udvikling af fællesskaber og partnerskaber Genforhandling af lokale fællesskabers ansvar og rolle? Organisatoriske og kulturelle barrierer – hvordan adresserer vi dem? Gentænkning af relationen mellem ’det særlige’ og ’det almindelige’ Stigma: lokalsamfund som arena for in- og eksklusion

Nogle centrale begrebsrammer der kan hjælpe på vej Social kapital Fokus på den værdi der findes i og skabes gennem sociale netværk (som er større end summen af relationer) Peger mod opbygning af social kapital som på samme tid fællesskabs-styrkende og adgangsgivende (brobyggende vs. afgrænsende) Community psykologien psykiske vanskeligheder forstås som processer i fællesskaber snarere end som individuelle og endogene problemer ændringer i et menneskes liv går gennem ændringer af de fællesskaber de indgår i – eller skal have mulighed for at indgå i ICF Fra funktionsniveau til funktionsevne: et relationelt perspektiv Fokus på omgivelsesfaktorer og deltagelse

’Lokalsamfundsprojektet’ Brobygningsprojektet 2 puljer: Videns- og praksisudvikling: på vej mod et styrket lokalsamfundsperspektiv ’Lokalsamfundsprojektet’ Brobygningsprojektet 2 puljer: Idræt for sindslidende Civilsamfundspuljen (nyt udbud på vej)