Inkluderende logopædisk praksis

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Set i forældreperspektiv
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Livsvilkår for børn på asylcentre
Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.
V ELKOMMEN TIL FÆLLES P- AFTEN I G L. B RABRAND DAGTILBUD Fællesskab skaber vi sammen Mangfoldigt fællesskab.
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Status IT. Vognparken Computerlokaler: 39A: 24 computere fra : 21 computere fra 2005 og 6 computere fra 2007 Biblioteket: 2 computere fra 2005.
Hierarki for styringsredskaber
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Fra integration til inklusion
Lærerprofessionen.
Et systematisk værktøj til Udvikling af Pædagogisk praksis
Tidlig skriftsprog i dagtilbud
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Inklusion i Børneinstitution Højme
Fælles forældremøde Thurø
Brug piletasterne eller musen til at skifte slides
for elever i komplicerede læringssituationer DPU, Aarhus Universitet
’Gode’ specialpædagogiske indsatser …
Inklusion i folkeskolen: Vision og byggesten
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
LP-modellens Landskonference 2014 i Horsens
Dansen omkring handicapbegrebet
26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Effekter af den specialundervisning, der gives som supplement til den almindelige.
Susan Tetler, DPU & MAH & Delagtighedens didaktik i relation til børn med cerebral parese.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Byggesten til en (mere) inkluderende skole DPU, Aarhus Universitet
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Betydningen af Pædagogisk engagement og relationsprofessionerne
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Den inkluderende skole
Skolens fællesskab er for alle. Hvordan arbejder vi i DH med inklusionsbegrebet ? Et paradigmeskift: Fra de gode viljer til rettigheder Fra parallelle.
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Specialefterskoler … i et inklusionsperspektiv:
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Logopædens rolle i inkluderende specialpædagogisk praksis
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Lærerprofessionen.
INKLUSION - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
Konsultative praksisformer i PPR
Grunde til at jeg elsker dig
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
Inklusion og inkluderende processer
Inklusionens arkitekter PPR i en ny kontekst Århus 20. juni 2012.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
Inklusion og Specialviden
Inkluderende pædagogiske læringsmiljøer Janne Hedegaard Hansen Lektor, ph.d. DPU.
1 Hvem deltager i Program for læringsledelse ?. 2 Deltagende kommuner med dagtilbud Billund Fredericia Hedensted Kolding Nordfyn Svendborg.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Den pædagogiske læreplan
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Dilemmaer i inkluderende pædagogik
Strategiske pejlemærker
Omsorgskultur i daginstitutioner
Præsentationens transcript:

Inkluderende logopædisk praksis PPR, Syddjurs Kommune, 6.11.12 Inkluderende logopædisk praksis Syddjurs Kommune 6.11.2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Oversigt Faglig selvforståelse Inklusionsfordringen PPR, Syddjurs Kommune, 6.11.12 Oversigt Faglig selvforståelse Inklusionsfordringen inklusionsvisionens nøglebegreber Individ – relationsperspektiv Almen-, specialpædagogik og inklusion Eget undersøgelse peger på Inklusionens paradoks og dilemma Udfordringen Det dobbelte blik – paradigmeskift Logopæden i et inklusionsperspektiv Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Faglig selvforståelse Den ramme eller horisont, indenfor hvilken den professionelle handler og tænker Det filter, man ser og forstår sin faglige verden med og konstruerer således genstandsfeltet for ens virksomhed Filteret er grundlaget for, hvad man ser (Hedegaard-Hansen, 2006, 2009) Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Faglig selvforståelse Sætter ramme for hvilke pædagogiske handlinger, der er mulige og giver mening Den faglige selvforståelse indeholder værdier og de logikker, man benytter En undersøgelse af den faglige selvforståelse er en undersøgelse af en undersøgelse af faget og f.eks. fagets eksisterende grundlag for at arbejde inkluderende Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Egen undersøgelse af logopæders faglige selvforståelse Forår 2011 5 logopæder Narrativer Genklang Relevans for / parallelitet i forhold til andre faggrupper Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Faglig selvforståelse - problemforståelse Inkluderende logopædisk praksis PPR, Syddjurs Kommune, 6.11.12 Faglig selvforståelse - problemforståelse I problemforståelsen er logopædernes blik rettet mod børnenes sproglige vanskeligheder undersøgelse og vurdering af vanskelighedernes art og omfang generelle forhold, hvor deltagelse og specielt relationelle forhold er emner både for barnet aktuelt og på sigt. Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Faglig selvforståelse - løsningsforståelse I løsningsforståelse er logopæderne rettet mod sprogligt arbejde i meningsfulde sammenhænge tilpasset barnet indsatser iværksat i barnets kontekst, hvor forældrene er de primære sammen med dagtilbud. Barnets relationer og relationer omkring barnet i fokus som en central forudsætning for sproglig læring. Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Faglig selvforståelse – relation til forældre Forældrene er en del af logopædernes genstandsfelt, og relationen tillægges betydning og er præget af accept, anerkendelse, involvering, ligeværdighed, samarbejde og formidling. Forældrene ses i subjektpositioner, der skal hjælpes, hvilket kan lykkes gennem logopædisk indsats Det er et logopædisk mål, at forældre er en del af processen og gøres aktive i forhold til deres børns sprogtilegnelse. Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Faglig selvforståelse – relation til forældre Logopæden fremstår i forhold til forældre tilbageholdende, lyttende, ventende og samtidig initiativrig med faglige viden relationelt kompetent. Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Faglig selvforståelse – relation til dagtilbud Betydningsfuldt for den sproglige indsats Logopæderne ser sig som en vidende samarbejdspartner, der kvalificerer det sproglige arbejde i forhold til børn i sproglige vanskeligheder. Logopæden ser sig som vejleder og superviser, igangsætter af indsatser Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Faglig selvforståelse Inkluderende logopædisk praksis PPR, Syddjurs Kommune, 6.11.12 Identificerede fokusskift Fra at forstå barnets sproglige vanskeligheder som et funktionsmangel til at forstå sprogudviklingen som en del af hele barnets udvikling. Fra fokus på problemet og arbejde med det til fokus på barnets kompetencer og arbejde med problemet gennem barnets kompetencer i barnets kontekst Forældre Personale Som en del af almenmiljøet . Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Inklusionsfordringen inklusionsvisionens nøglebegreber Inkluderingsfordringen indeholder 4 faktorer, der skal være til stede: Fysisk tilstedeværelse i ’sin’ lokale institution Accept og anerkendelse fra institutionens medarbejdere og øvrige børn Aktiv deltagelse i fællesskabets aktiviteter Rum for positiv selvudvikling (fagligt, socialt og personlighedsmæssigt) (Peter Farell i (Egelund, Tetler, & Andersen, 2009)274) Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Inklusionsfordringen individ- og relationsperspektiv Inkluderende logopædisk praksis PPR, Syddjurs Kommune, 6.11.12 Inklusionsfordringen individ- og relationsperspektiv Integrationen og individperspektiv Barnet har problemet Barnet bærer ansvaret for at deltagelse lykkes Inklusion og relationsperspektiv Relationerne er vanskelighederne Barnets omverden har ansvaret for at deltagelse lykkes Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Almen- og specialpædagogik Inkluderende logopædisk praksis Almen- og specialpædagogik PPR, Syddjurs Kommune, 6.11.12 Almenpædagogikken: den vej man under almindelig forudsætninger går for at støtte en udvikling/læring Specialpædagogikken defineres I en psyko-medicinsk forståelse ud fra en diagnosetænkning (individperspektiv, liniær tænkning): en diagnose /funktionsnedsættelse udløser bestemte tiltag (Kirkebæk 2010) I en inklusionsforståelse (relationsperspektiv): det særlige der skal til for at undgå udgrænsning (Egelund, 2009) Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Specialundervisning Specialundervisning: organisationsform Specialpædagogik: et blik / det særlige der skal til for læring og deltagelse Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Inkluderende logopædisk praksis PPR, Syddjurs Kommune, 6.11.12 Relationsfokus Med inklusionsparadigmet er der et fokusskift fra læring til læring og deltagelse eller læring gennem deltagelse Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Relationsfokus Relationer skal indeholde deltagelse Relationer er en væsentlig forudsætning for læring (Fisker, 2010, Tomasello 2005) Relationer skal indeholde deltagelse Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Specialpædagogik og inklusion Inkluderende logopædisk praksis PPR, Syddjurs Kommune, 6.11.12 Specialpædagogik og inklusion I en inklusionsforståelse (relationsperspektiv) At indrette barnets miljø så det med sine særlige forudsætninger kan være deltagende, accepteret, udvikle positivt selvbillede og i læring Have blik for individet for at finde det særlige Inklusionskravet om at gøre det særlige alment Fordring om ændring af det almene Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Egen undersøgelse peger på Undersøgelsen peger på, at logopæderne har alle inklusionens elementer i deres faglige selvforståelse logopæderne har i deres selvforståelse barnets læring i fokus med særligt blik for omgivelserne som medie for barnets læring. omgivelserne skal indrettes på barnet, som lærer gennem omgivelsernes indsats Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Egen undersøgelse peger på Inkluderende logopædisk praksis PPR, Syddjurs Kommune, 6.11.12 Egen undersøgelse peger på Logopædens fokus er det enkelte barns læring i et individperspektiv, hvor relationer primært er medie til individets læring. Individperspektivet er en barriere for inklusionstænkningen, da barnet i individperspektivet er bærer af problemet. Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Inkluderende logopædisk praksis PPR, Syddjurs Kommune, 6.11.12 Paradigmeskift Inklusionens forandringskrav Relationstænkningens logik med problem- og løsningsforståelse i relationer. Relationer har egenværdi. Manglende deltagelse initierer det specialpædagogiske blik Konsekvenser for undersøgelse, vurdering og foranstaltning Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Inklusionsfordringen inklusionens paradoks Inkluderende logopædisk praksis PPR, Syddjurs Kommune, 6.11.12 Inklusionsfordringen inklusionens paradoks Samtidigheden af det særlige og det almene er paradoksalt, fordi det særlige ikke kan opretholde sin særlige status, når det bliver alment (Tetler, 2011) Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Inklusionsfordringen inklusionens dilemma Inkluderende logopædisk praksis PPR, Syddjurs Kommune, 6.11.12 Inklusionsfordringen inklusionens dilemma samtidigheden af hensynet til individet og fællesskabets opretholdelse og udvikling (Pedersen, 2009). Det kan ikke løses Man kan leve i det og med det Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Inkluderende logopædisk praksis PPR, Syddjurs Kommune, 6.11.12 Udfordringen At arbejde i dilemmaet : at etablere fællesskaber og bevare hensyn til det særlige En særlig fordring til specialisten Fokus på individet Fokus på fællesskabet 2 iagttagelsespositioner, som man ikke kan have samtidigt. Inklusionens fordring: specialisten skal skifte mellem perspektiverne Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Udfordringen Redefinere specialpædagogikken fra det kompensatoriske til et dilemmaperspektiv (Nilholm, 2010) Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Det dobbelte blik -dilemmaperspektiv Inkluderende logopædisk praksis PPR, Syddjurs Kommune, 6.11.12 Det dobbelte blik -dilemmaperspektiv Inklusionens specialist kan Undersøge, analysere og vurdere et barns kompetencer i forskellige kontekster. Vurdere hvad der skal til for at barnet bliver deltagende og lærende - Kompensatorisk Skifte iagttagelsesposition til relationsperspektiv Bruge sin viden om barnet og sammenholde det med viden om barnets miljø for at kunne gøre det specielle, det særlige, alment Inklusionsfordringen ligger i karakteren af specialistens forslag til foranstaltning Sidste dot: historien om Maria. Den faglige individorienterede analyse viser, at Pia har er fint ordforråd og sætningsopbygning. I kendte situationer bruger hun gerne sit sprog. Det gør hun ikke i ukendte. Det betyder, at det er svært for Pia at være med til nye aktiviteter i samling. Den faglige analyse viser altså at han har nogle sproglige kompetencer, som hun ikke bruger kommunikativt i ukendte situationer. Med et skift i iagttagelsesposition skal man indrette Pias kontekst, så hun ikke oplever nye situationer som nye. Det kan man gøre ved, at lade Pia være iagttagende uden, at hun oplever sig eller opleves som ikke deltagende – altså en perifer legitim deltagelse. De voksne leger de nye lege bliver leget på legepladsen, hvor de der vil er med. Pia får derigennem en mulighed for at se på uden at der er en forventning om at hun deltager. Når legen introduceres i samlingen, har hun set den før, kender den og kan være med. Et andet pædagogisk eksempel. Ludmilla går i stå i sine aktiviteter – han en meget ringe tidsfornemmelse og har ikke drivet til at komme videre. Ludmilla har brug for et æggeur til at fortælle hvor længe hun kan være om at være på toilettet. I stedet for at lære Ludmilla at bruge uret, introduceres det for hele børnegruppen, hvor det bliver en del af en undersøgelse 7 leg om man kan nå at være på toilettet og få vasket hænder ingen sandet er løbet igennem. Det særlig bliver alment. Det opretholder sin særlige status fordi, der er nogle fagpersoner, det ved, at grunden til at det bliver gjort er fordi Ludmilla har brug for det. At bruge pictogrammer i hele børnegruppen er meget almindeligt velvidende, at det er nogle få, der har afgørende brug for det – det særlige. Det ved fagpersonalet. Resten af gruppen er det bare godt for Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012 Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse

Logopæden i et inklusionsperspektiv Analysen og vurderingen af det særlige i forhold til et barn i en udsat sproglig position Vurderingen af hvad der skal til for at skabe udvikling (deltagelse og læring) Vejlede om inkluderende praksis Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Logopæden i et inklusionsperspektiv Fokus forskydes i kontinuummet Undervisning, indsats Analyse, vurdering Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Logopædens kompetencer i et inklusionsperspektiv Logopæden tager sit afsæt i det særlige. Det inkluderende består i : Barnet øger sin læring og deltagelse primært gennem deltagelse i almenmiljøet eller midlertidig eksklusion. Almenmiljøet kvalificeres Sprogvejlederen tager sit afsæt i det almene Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Logopæden i et inklusionsperspektiv Midlertidig eksklusion Den midlertidige kvalificerer barnet til deltagelse (integration – lave barnet om) Bruge den midlertidige eksklusion til at lære barnets strategier at kende og lære barnet strategier. Bruge den viden til at øge deltagelsesmulighederne og kvalificere almenmiljøet, så konsekvensen bliver øget deltagelse / Inklusion . Viden om barnet inddrages i almenmiljøet – almenmiljøet indretter sig på barnet. Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012

Refereret litteratur (se i øvrigt listen i masterprojekt) Egelund, N., Tetler, S., & Andersen, G. L. (2009). Effekter af specialundervisningen: pædagogiske vilkår i komplicerede læringssituationer og elevernes faglige, sociale og personlige resultater. Kbh.: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Fisker, T. B. (2010). Inklusion og interaktion: Muligheder og forhindringer. Pædagogisk psykologisk tidsskrift, 47(5), 359-372.. Hansen, K. V. (2007). Mere bevægelse mod konsultative praksisformer. Psykologisk pædagogisk rådgivning, 44(1), 36-64. Hedegaard Hansen, J. (2006). Retten og pligten til det gode liv: en diskursteoretisk analyse af forholdet mellem socialpolitik og socialpædagogik på området for de mest udsatte grupper: ph.d.-afhandling. [Kbh.]: Danmarks Pædagogiske Universitet, Institut for Pædagogisk Antropologi. Hedegaard Hansen, J. (2009). Narrativ dokumentation: en metode til udvikling af pædagogisk arbejde (Vol. 1. udgave). Kbh.: Akademisk Forlag. Kirkebæk, B. (2009). Udelukket fra enhedsskolen: specialpædagogikkens opkomst og nutidige historie. Specialpædagogik, 29(5), 9-16. Nilholm, C. (2010). Perspektiver på specialpædagogik (Vol. 1. udgave). Århus: Klim. Pedersen, C. (2009). Inklusionens pædagogik: fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen (Vol. 1. udgave). Kbh.: Hans Reitzel. Tetler, S. (2011). Inkluderende specialpædagogik - som konstruktiv selvmodsigelse. www.dpu.dk, Tomasello, M. (2005). Constructing a language: a usage-based theory of language acquisition. Cambridge: Harvard University Press. Ida Marie Holm, www.sprogtilegnelse.dk 06-11-2012