Aldersrelateret træning AT Torshavn 9/1 2011 1

Hvad er AT håndbold? ’Aldersrelateret træning’ er et redskab, der skal medvirke til at optimere udviklingen af dansk børne- og ungdomshåndbold og dermed talentudviklingen DHF´s budskaber og holdninger til træning af børne- og ungdomshåndbold ’Danmark er verdens stærkeste ungdomshåndboldnation – fortsat udvikling er nødvendig, hvis denne position skal fastholdes Medaljer til ungdomshold Træningsmiljø: mængde, prioritering 2

Introduktion Vi er rigtig gode til at få kollektiver til at fungere Vi kan blive bedre til at udvikle unikke spillere (enere) Vi bør kunne reducere mængden af skader hos de unge talenter Det handler om at træne de rigtige ting på de rigtige tidspunkter i den rigtige rækkefølge og den rigtige mængde 3

Budskaber at der skabes et højt aktivitetsniveau i børnetræning - flest mulige aktioner (med bold) for den enkelte spiller at der skabes miljøer med tryghed og gode oplevelser for alle at den målrettede fysiske træning indledes tidligere end i dag at den individuelle træning prioriteres højere end den kollektive træning at der sættes fokus på at differentiere tilgangen til talenterne – håndboldmæssigt og personligt 4

Produkter! ’Aldersrelateret træning’ håndbold består af to produkter: Bogen – som henvender sig til trænere for de 13-18-årige talenter Øvelsesdatabasen – som henvender sig til trænerne for 5-14-årige 5

Playful practice Legende tilgang til træningen Selvfølgelig skal det være sjovt, men ikke leg for legens skyld. Der skal i alle træningssituationer være et læringsmæssigt perspektiv. Leg og læring Træneren skal gennem legen, med bolden i centrum, udfordre spillerne indenfor deres udviklingszone

Tidlig kontra sen specialisering Kulturbestemt Ensretning i valg af idrætsgren eller alsidighed 10.000 timers træning Pladsbestemt specialisering

Langsigtet udviklingsmodel Specialiseringen må ikke ske for tidligt Lege: sjov og motiverende, læring af basale færdigheder 8-9 års alderen: uorganiseret fylde mest Lære: Lære nye kropslige færdigheder (teknikker), Vækst periode som er gunstige, motoriske guldalder Lære at træne: lære og opnå forståelse for, hvad det vil sige at træne, mange gentagelse før man mestre en færdighed 9-12 års alderen: forskellige idrætsgrene, for at få: forskellige oplevelser, glæde, stimulering fysiske udfoldelser og sociale relationer (foreningen skal gøres attraktiv- fastholdelse - rekruttering) Træne at træne: Målrettet, træningsvanen optimeres, højt udbytte af hver træning, Fysisk vægtes højt 12-14 års alderen: Håndbold som primær idræt. 1- 2 idrætsgrene. Polarisering (sats elitært) og forøgelse af tr. mængde. Bør stadig have en sekundær idrætsgren ellers vil den samlet trænings mængde falde. 15-16 års alderen: Koncerterer sig fuld ud omkring håndbold, og anden aktivitet som supplering. Træningsmængde og intensitet stig markant Træne at konkurrence: Kampen større betydning, mentale og taktiske værktøjer til forbedring af kamp U 18 niveau: tr mængde og intensitet stiger 8

Trænings- og aktivitetsmængde Håndbold høj popularitet i DK – Rekrutteringsgrundlaget højt Alsidig idrætsdeltagelse i børneårene et rigtigt godt fundament for en senere eliteidrætskarriere – bred bevægelseserfaring og grundlæggende fysisk –motorisk stimulering Højt fysisk aktivitets nås igennem organiseret idræt (foreningen) og uorganiseret idræt (boldspil, rulleskøjter mm) INTENSITET PRIOTERES FREM FOR MÆNGDE U 14 fremefter: Når spiller vælger håndbold som eneste idrætsgren, er det overhængende risiko for at den samlet træningsmængde falder, og værdifuld fysisk træning. Der kan ekstra fysisk træning være en nødvendighed. 9

Trænings- og aktivitetsmængde Er den angivne træningsmængde tilstrækkelig? Intensitet i træningen bør prioriteres frem for mængde Træningsmængden vil kunne øges – men under hensyntagen til en forsvarlig progression Differentiering vil være nødvendigt 10.000 timer træning anbefales af mange idrætsgrene. – tidlig specialisering kontra sen (vores) Håndbolds intensitet og karakter med mange ”in-fights” – Restitution Differentiering er et nøgleord i udviklingen af det unge håndboldtalent – også på træningsmængden bør dette forekomme Ved træning i flere regier, - skole og klub: kan tr mængde stige så meget at intensiteten falder Progression i træningsmængde vigtig: ---- forbygge overbelastningskader Ny årgang (rykker op) (u14 – U16) ny træner Efterskole talent træning 10

Fysisk træning U 18 U 16 U 14 U 12 U 10 U 6 + U 8 Fysisk træning for at udvikle U 18 Fysisk træning med struktur U 16 Fysisk træning med frie vægte U 14 Fysisk træning med egen kropsvægt U 12 Mads Bendixen Den fysiske træning skal også planlægges og gennemføres progressivt, så den ikke i sig selv bliver en stor belastning og kommer til at udgøre en skadesrisiko. Dette kan forekomme hvis den fysiske træningsmængde skal øges voldsomt sent i ungdomsårene Opbygningen af ”Elitehåndboldkroppen” bør indledes allerede på U 12 niveauet – 30 min til hver træning U 14 niveauet – 45 min til hver træning U 18 Niveauet - 45-75 min afhængig af træningsindholdet U 10 Fysisk træning gennem bevægelse U 6 + U 8 Fysisk træning gennem leg 11

Træningsmængde – fysisk træning 12

Playfull practice Legende tilgang til træningen Selvfølgelig skal det være sjovt, men ikke leg for legens skyld. Der skal i alle træningssituationer være et læringsmæssigt perspektiv. Leg og læring Træneren skal gennem legen, med bolden i centrum, udfordre spillerne indenfor deres udviklingszone

Trænerrollen & Det gode træningsmiljø TRIVSEL Store krav til de unge – commitment, engagement Fokus på det hele menneske Forventningerne: til sig selv, fra omgivelserne mm Skabe et miljø hvor håndboldspilleren føler trivsel Kræver: dialog, accept og samarbejde i alle de rum Den enkelte spiller er ikke bare en håndboldspiller, som skal trænes, men derimod en person med egne egenskaber, holdninger, færdigheder, livstil mm Trænerne skal have indsigt og interesse for de rum som spilleren er i. god til at lytte, forstå og accepter Ikke lommepsykolog. Retningslinjer for forældreinvolvering 14

Aktivitetsniveau Kampen mod køerne Videoeksempel – opgave Kvalitativ børnetræning måles bl.a. på antallet af aktive situationer den enkelte spiller udsættes for i træningen – aktiv situation = Handling i bevægelse med bold. Jo færre køer des flere aktive situationer Rammer og faciliteter

Differentiering Træningen skal ramme den enkelte spiller på det niveau spilleren befinder sig . Øvelsesdatabasen bør betragtes som vejledende i forhold til at de enkelte øvelser der er under de forskellige alderstrin. Det er vigtigt at spillerne, både som hold, og den enkelte spiller bliver udfordret

Fejlretning/feedback Parvis opgave (10 min) + opsamling Definer begreberne feedback og fejlretning? Hvad ser I som de primære forskelle på som træner at give feedback og på at fejlrette?

Træning U-8 Sådan sammensættes træningen En varieret, udviklende og motiverende træning for aldersgruppen U-8 bør rumme elementer fra følgende fire hovedtemaer: boldbehandling, lege, skudbaner og totalhåndbold. I tilrettelæggelsen af træningen bør træneren tilsigte, at de fire temaer tilgodeses i forholdet:

Boldbehandling Boldbehandling for U-8 drejer sig primært om, at børnene i legeprægede øvelser skal vænne sig til, at bolden indgår som et naturligt redskab. Udgangspunktet for træning af individuel boldbehandling for U-8 er principielt det samme som for U-6. I U-8-gruppen vil der dog være mulighed for, at børnene kan begynde at forholde sig til at skulle arbejde med bolden samtidig med, at der indlægges momenter af samspil med en medspiller. Boldbehandling med U-8-spillere indeholder også kaste- og gribeøvelser Efterhånden som disse træningsøvelser bliver gentaget tilstrækkeligt mange gange, bliver børnene i stand til at mindske koncentrationen om bolden for gradvist at kunne rette opmærksomheden mod det, der sker omkring dem. I U-8-træningen kræves det, at træneren har blik for, at der allerede i 7-8 års alderen kan være store individuelle forskelle på børnenes forudsætninger. Der vil være spillere, der fortsat har tilstrækkelige udfordringer i de individuelle øvelser fra U-6 træningen, og det vil derfor være en god ide, at træneren så vidt muligt forsøger at tilrettelægge træningen med et bredt spektrum af udfordringer.

Lege Legen er et godt udgangspunkt for sociale fællesskaber, og det gælder naturligvis også for børn i alderen 7-8 år. I leg med U-8 er det dog vigtigt, at træneren sikrer, at der i størst muligt omfang indgår en bold. Boldlegens fordele er, at der helt naturligt sættes et højt aktvitetsniveau, der relativt enkelt ved få ændringer kan justeres. Legen virker for langt de fleste motiverende og sætter humøret i vejret. U-8-træneren skal respektere børnenes behov for at lege og i kan i udvælgelsen af lege lægge vægt på, at de eksempelvis rummer motoriske momenter eller løbemønstre, der gør dem håndboldrelevante. Eksempler på dette er Skudkonkurrencer (indlæring af skud- og kasteteknik) Fangelege (finter, retningsskift, orientering) Korte stafetter (hurtige vendinger med og uden bold, boldsikkerhed) Sammenspilslege (sammenspil, bevægelse, bolderobring).

Skudbaner En skudbane består af en række aktiviteter placeret i en gennemtænkt rækkefølge på banen. Hver spiller har sin egen bold og bevæger sig rundt på banen i en fastlagt rute. I begge ender af banen skal der afsluttes med skud på mål, og på langsiderne tilrettelægges forskellige fysiske udfordringer. Skudbanen giver mulighed for, at mange børn er i aktivitet på samme tid, og at de alle får mange skud på mål. Organiseringen og valget af øvelser bør sikre, at der ikke opstår lange ventetider. Skudbanerne øger børnenes motivation og styrker deres koncentration. Endvidere giver skudbanerne mulighed for at træne relevante fysiske færdigheder indenfor fx koordination, bevægelse og balance. Træning af de motoriske færdigheder udgør fortsat en stor del af træningen, men med U-8- spillere kan man nu begynde at indlægge elementer fra den indledende tekniske træning. Dette kan med fordel udnyttes i skudbanerne. I arbejdet med skudbaner for U-8 er det primært formålet at kombinere elementerne skud, koordination og bevægelse. De indlagte udfordringer på langsiderne kan fortsat være af almen motorisk karakter, men der er også oplagt muligheder for at træne specifikt håndboldrelevante bevægelser.

Totalhåndbold Totalhåndbold er betegnelsen for den kampform, der anvendes med U-8-spillere. Der spilles på minibane, og spillerne opfordres til at tage initiativ i såvel forsvar som angreb. Samtidig med at der skal være plads til begejstring over egne færdigheder, sættes der fokus på børnenes evne til at indgå i en fair kamp, hvor resultatet ikke på nogen måde helliger midlet. Hensigten med totalhåndbold er at udnytte børnenes naturlige nysgerrighed og kreativitet og i en kamplignende situation udvikle deres evne til at tage initiativ Børn har en naturlig lyst til at bevæge sig. Totalhåndbold motiverer til at være i konstant bevægelse. Børn har meget forskellige forudsætninger for at involvere sig i en håndboldkamp. Totalhåndbold lægger op til, at vejlederen aktivt støtter og udfordrer alle deltagerne med respekt for de enkelte spilleres aktuelle færdigheder.

Spillets rammer og regler • Der spilles på minihåndboldbanen på tværs af hallen. Der er som udgangspunkt fire markspillere og en målmand på hvert hold der spilles med en blød bold. • Kampen ledes af en vejleder, der i samarbejde med de holdansvarlige har et stort ansvar for, at alle kampens deltagere har positive oplevelser med fra kampen. Straks et angreb er afsluttet ved, at der er forsøgt scoring, eller at bolden er mistet skal alle spillerne fra holdet, der netop har været i angreb, hurtigt tilbage og berøre egen målcirkel, før de må begynde at forsvare. Der skal opfordres til at arbejde med placering og bevægelse mere end med fysisk kontakt

Spillets rammer og regler Der spilles ikke med faste pladser i angrebet De almindelige håndboldregler for skridt, overtrådt etc. er gældende, men vejlederen administrerer dem med stor respekt for den enkelte spillers erfaringsgrundlag.

Vejlederens rolle • Vejlederen er advokat for alle kampens deltagere • Vejlederen skal gøre sit for at fjerne spillernes opmærksomhed fra resultatet og i stedet fokusere på den kamp, der foregår Vejlederen kan stoppe kampen, hvis spillet udvikler sig i en uheldig retning og komme med korrektioner Hvis vejlederen vurderer det nødvendigt, kan der indsættes en ekstra spiller på det hold, der er presset.

Træningspas Børn i denne alder har et stort behov for at bevæge sig. Du skal sikre, at træningen er organiseret, så der er mest mulig aktivitet for det enkelte barn. Det er stimulerende for børns positive selvopfattelse, når de oplever, at de mestrer forskellige færdigheder. Giv dem mulighed for at afprøve basale bevægelser og færdigheder. Børnene begynder nu at interessere sig for hinanden og for at arbejde sammen. Lad træningen indeholde øvelser og spil, hvor de skal samarbejde og hjælpe hinanden. Børnene fungerer fortsat bedst i mindre grupper. Organiser gerne træningen i grupper, hvor der er 6-8 børn pr. træner. Det kan stadig være svært for børnene at fastholde opmærksomheden i længere tid ad gangen. Skift øvelser/lege/spil med jævne mellemrum for at opretholde opmærksomheden.

Specialisering Ved specialisering forstås • Dels en idrætslig specialisering, hvor man kun træner specifikke færdigheder inden for den valgte idrætsgren (f.eks. håndbold) • Dels en positionsbestemt specialisering, hvor man kun træner de færdigheder, man anvender på den position på banen, hvor man spiller (f.eks. venstre fløj). For de yngste vil såvel idrætslig som positionsbestemt specialisering være uhensigtsmæssig. Aktiviteterne for U-8 spillere bør være så alsidige som muligt og tilrettelægges så børnene får en masse forskellige erfaringer med at håndtere krop og bold. Når der spilles kampe (totalhåndbold) skal børnene prøve forskellige positioner. Mange skal prøve at stå på mål. Børnene skal opmuntres til at afprøve mange forskellige idrætsgrene.

Trænerrollen Som træner for U-8 spillere skal du være opmærksom på følgende: U-8 spillere har ofte kun få erfaringer med foreningsidrætten. Du kan være den første træner for nogle af børnene. Din primære opgave er, at skabe glæde og tryghed og give børnene gode og positive oplevelser med bold, leg og bevægelse. Du skal opmuntre og motivere. Du skal være venlig og nærværende og give alle børnene opmærksomhed. Børnene i denne alder begynder nu at interessere sig for andre. Du skal understøtte dette og opmuntre dem til at hjælpe hinanden og tage hensyn til andre. Børnenes forældre møder måske for første gang foreningsidrætten i rollen som forældre. Du skal være klar til at bruge tid på at informere og involvere dem, så de også får en positiv oplevelse af foreningen.

BTU - Budskaber DHF’s Børnetræneruddannelse er baseret på DHF’s budskaber om børnetræning: Børns motoriske og fysiske udvikling skal stimuleres gennem alsidig træning og leg undgå for tidlig specialisering. Børn er forskellige, men alle børn skal føle sig trygge og værdsatte på holdet. Børn skal opleve, at håndbold er sjovt – det er et holdspil baseret på fair play, respekt og engagement. Udnyt den motoriske guldalder til teknisk træning. Børn skal have bolden mest muligt, når de træner. Mange børn skal prøve at stå på mål - men de skal også prøve andet.

BTU - Budskaber Børn skal udvikle deres spilforståelse og ikke spille ud fra færdige løsninger givet af træneren - systemtræning hører ikke til i børnehåndbold. Alle børn skal på banen i kamp - ingen børn spiller håndbold for at være tilskuer. Træneren er et omdrejningspunkt i foreningen og væsentlig for børns oplevelse af idrætten. Træningen skal tilrettelægges, så den tager udgangspunkt i børnenes udvikling og naturlige behov for aktivitet. Intensitet og fart er vigtig for fastholdelsen af børnenes interesse og opmærksomhed i træningen - skud på mål er godt, men lange rækker af børn er skidt. Håndboldforeningen skal fungere som et værested for børnene og som rammen for gode oplevelser. Forældrene er vigtige støttepersoner for børn, trænere og forening.

Projekter Håndbold er i skarp konkurrence med andre idrætsgrene. De unge stiller større krav Mere end blot 20X40 meter.

Rekruttering Håndboldkaravane Håndbold i skole og SFO Streethandball

Fastholdelse Håndboldskole U12 træf Ungdomscamp Et brag i hallen Natstævne Streethandball Beachhandball Familiehåndbold Ungdomstouren Efterskoleprojekt.