Lektion 21 Behørigt udkig, søvagt, skibsførerens ansvar

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Duelighedsbevis Yachtskipper III
Advertisements

Søkortet, bredde- og længdegrader, positioner
Bilag 3 · Bekendtgørelse om fiskeres hviletid Bekendtgørelse om fiskeres hviletid 1) I medfør af § 4, stk. 3, § 57 og § 70 i sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse.
Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed
København, 25. november Dias 1 Patienters berettigede forventninger til informationsniveau og informationsmåde – en udfordring for sundhedsvæsenet Professor,
Lektion 15 – Afgøre om fare for sammenstød
Lektion 25 Pligt til at hjælpe andre fartøjer og personer i nød
Reglernes del 2: Når både mødes
Yachtskipper /2013 Navigation: Magnetisme Kurssætning
Forholdsregler under nedsat sigtbarhed
Beholden kurs, sejlet kurs og styret kurs
Anmelderdatabasen Hvem kan få tilladelse til at tinglyse for andre?
Yachtskipper /2010 Navigation: Magnetisme Kurssætning
3F vidensdag om ultrafine partikler fra køretøjer og fly i Københavns Lufthavn 8. sept
Lektion 16 – Søvejsreglerne (vigereglerne)
Fart, distance, vind & strøm Navigation 2: Stedbestemmelse
Lektion 6 - Tid, fart og distance
Beskyttelse af havmiljøet
Definitioner 5 Når både mødes 3 (Afsnit C+D)
1 Introduktion til Økonomiudvalgets ansvars- og opgaveområder fastlagt i styrelsesvedtægten.
Ikrafttræden 1. juli 2010 Klager, der er indbragt for KLFU inden den 1. juli 2010, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. KLFU er obligatorisk.

Sejlads I uge 34 har 7. og 8. klasse på Fjelsø Friskole haft sejlads på skemaet. Vi kørte i vores bus til Hvalpsund hver dag. Vi blev delt op i to hold.
Vagtholdsbekendgørelsen
Duelighedsbevis Yachtskipper 3
Klargøring til sejlads
– Om formidlingen af afgørelser i offentlige breve
Stedlinje er en linje på jorden hvorpå skibet befinder sig.
Milepæle for tiltag til øget sikkerhed til søs Skibsinspektør Steen Nielsen Søfartsstyrelsen.
Navigatoriske publikationer
Lektion 8 – Bestiksejlads
Lektion 11 – Brug af GPS navigator, waypoints
Lektion 18 Sejlads i snævre løb og trafiksepareringsområder
Psykoedukation for unge i OPUS-behandling
Behørigt udkig, søvagt, skibsførerens ansvar
Arbejdsmarkedsforhold – Hvad der er godt at vide for fiskere om organisationer, beskæftigelse, regler og rettigheder.
Bestiksejlads og sejladsplanlægning
Lektion 22 – Nødmeldinger og nødsignaler
Myter? Hvad er skrøner og hvad er facts?
Alkohol, euforiserende stoffer, sløvende medicin
Særlige regler for sejlads i indre danske farvande
Hvordan påvirker NemKonto din hverdag…?. NemKonto, hvornår?
22 spørgsmål til mundtlig overhøring til duelighedsprøven
Problematikker vedr. brug af deltidsansatte brandfolk i de danske redningsberedskaber En meget stor del af de danske redningsberedskaber benytter deltidsansatte.
Fremtidige udfordringer i fiskerisektoren?
Den statslige tillidsrepræsentantaftale Temamøde den 18/ om tillidsrepræsentanters arbejdsvilkår på KU professor, dr. jur. Jens Kristiansen.
Sportsmanship Hovedregler Definitioner
Protester og protestbehandling Reglernes Del 5. Regelkursus Hvorfor protester? Kapsejlads afvikles uden konstant dommer-overvågning Kapsejladskomitéen.
1 Definition: ”Teknisk bistand omfatter enhver form for bistand i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse.
Notatpligt, vejledningspligt & Partsrepræsentation
dig der arbejder i nattelivet
Udarbejdelse af sikkerhedsinstruks
Aktuarens rolle Januar 2009, Malene Stadil. 2 Regler FIL § 108 bekendtgørelse nr. 60 af 8. februar 2008 om ansvarshavende aktuar vejledning nr
Sanktioner – manglende medvirken LAS §§ 69 a-69I Fradrag i, nedsættelse af, eller ophør af ressourceforløbsydelsen er betinget af, at kommunen samtidig.
Kapitel 21 Rådgiveransvar. Rådgiveransvar kapitel 21 I kapitel 21 gennemgås: Regler og definitioner Professionsansvar Erstatning for dårlig rådgivning.
Afklaring af arbejdsevnen/ arbejdsprøvning
Tekniske hjælpemidler Bekendtgørelse Anvendelse af tekniske hjælpemidler § 1. Bekendtgørelsen omfatter: anvendelsen af tekniske hjælpemidler ved.
DANSK OG INTERNATIONAL ERHVERVSRET, 3. UDGAVE Kapitel 23 Rådgiveransvar.
Dagplejepædagogernes årsmøde den 14. september 2010 Hvad kan du selv gøre for at få et godt arbejdsmiljø i dagplejeformidlingen?
Kapitel 24 Rådgiveransvar.
Voksenansvar for anbragte børn og unge Børn og unges rettigheder
Sikrede døgninstitutioner Særlig sikrede afdelinger
Søfartslovgivning og skibsadministration
Søfartslovgivning og skibsadministration
Søfartslovgivning og skibsadministration
Betænkning nr Offentliggjort den 24. maj 2017
Styrmandens ansvar og opgaver
Hvorfor korttursstyrmandsuddannelse?
Førstehjælp Ved uheld på vandet.
Præsentation af IT-sikkerhedsfunktionen
Præsentationens transcript:

Lektion 21 Behørigt udkig, søvagt, skibsførerens ansvar Som fartøjsfører, selv for små lystfartøjer, joller, vandscootere m.m. , påtager du dig et stort ansvar for skibets tilstand, udrustning, skibets sikre sejlads, besætningen og dennes uddannelse m.v. – samt for andres liv og materiel (skibe) på havet og i havne m.v. Der er lovmæssigt forskel på erhvervsfartøjer og fritidsfartøjer (op til 15 meter længde). Er dit fartøj et fritidsfartøj over 15 meter (men under 24 meter), gælder der flere regler for disse fartøjer, bl.a. skal du selv have en yachtskipperuddannelse og der stilles også uddannelseskrav til din besætning, skibets udrustning m.v. Denne lektion omhandler, hvad du bør vide om lovgivningen som fartøjsfører af et fritidsfartøj under 15 meter. Relevant lovgivning, bekendtgørelser: De internationale Søvejsregler: Bekendtgørelse af lov om skibes besætning (Kapitel 4, fritidsfartøjer) M.fl.

Skibsførerens ansvar Skibsførerens ansvar  Alt, hvad der kan flyde og transportere personer på havet, har ifølge de internationale søvejsregler en fører, der er ansvarlig for skibets udrustning, for besætningens sikkerhed og for at sejle skibet.  Skibsføreren kan stilles til ansvar og straffes Sker der en skade eller en ulykke til søs, kan skibsføreren blive stillet til ansvar – og i alvorlige tilfælde blive straffet. På havet er selv dét at udvise dårligt sømandskab en lovovertrædelse. Som skibsfører gælder det derfor om at have en god praktisk kunnen, teoretisk viden og indsigt i søens uskrevne love.  Skibsføreren skal kende regler og normer på havet  Skibsføreren skal kende søens almindelige love. Først og fremmest skal skibsføreren kende de internationale søvejsregler. Men han skal også kende til de lokale regler og forskrifter, der er fastlagt i de enkelte lande. I Danmark er der for de indre farvande særregler og vedtægter fastlagt af forskellige myndigheder . Udover de skrevne regler skal skibsføreren også kende til havets normer og være i stand til at udøve godt sømandsskab.  Skibet skal være udrustet og bemandet forsvarligt  Det er også skibsførerens ansvar, at skibet er udrustet forsvarligt i forhold til, hvilke farvande man skal sejle i.  Samtidig skal skibet være tilstrækkelig bemandet. Der skal være besætning nok til at håndtere skibet under alle forhold. Besætningen skal også være uddannet og trænet.  Skibet skal være sødygtigt og forsikret  Skibsføreren skal også sikre, at skibet er vedligeholdt, så det er i sødygtig stand. Skibet skal også være forsikret.

Behørigt skibsførerens ansvar, udkig De internationale Søvejsregler: Regel 2 Ansvar (a) Intet i disse regler skal frigøre noget skib eller dets reder, fører eller mandskab for følgerne af nogen forsømmelse med at overholde disse regler eller for forsømmelse af nogen forsigtighedsregel, som almindeligt sømandskab eller tilfældets særegne omstændigheder måtte tilsige. (b) Ved fortolkningen og overholdelsen af disse regler skal der tages behørigt hensyn til alle farer ved sejladsen og for sammenstød samt til enhver særlig omstændighed – herunder de pågældende skibes begrænsede manøvremuligheder – der måtte gøre en afvigelse fra disse regler nødvendig for at undgå overhængende fare. Regel 5 Udkig I ethvert skib skal der altid holdes behørig udkig såvel ved brug af syn og hørelse som ved brug af alle forhåndenværende midler, der er hensigtsmæssige under de foreliggende omstændigheder og forhold, således at der kan foretages en fuldstændig vurdering af situationen og af faren for sammenstød.

Skibsførerens ansvar Lov om skibets besætning: Ethvert skib skal have en skibsfører (eller fartøjsfører for mindre både som gummibåde, robåde, vandscootere m.v.). Der er således altid en der står til ansvar både straffe- og erstatningsretlig. Skibsføreren har ansvaret for skibets sødygtighed, herunder at det er tilstrækkeligt bemandet, provianteret og udrustet m.v….. Skibet skal så vidt muligt forblive i sødygtig stand under rejsen. Manglende sødygtighed kan medføre at forsikringsselskabets erstatningspligt (kasko) ophører. Skibsføreren har ansvaret for at skibet navigeres og behandles på en måde der er foreneligt med godt sømandsskab. Skibsføreren skal så vidt muligt gøre sig bekendt med lokale forhold, påbud, foreskrifter i de farvande skibet besejler og de havne skibet anløber. Godt sømandskab: omtanke, ansvar, hensyntagen og alm. sund fornuft. Betryggende sejlads: udvise godt sømandskab, overholde søvejsreglerne, ikke bringe andres liv eller skib i fare, og bistå andre der er i nød på havet.

Skibsførerens ansvar Vagthold i skibe: Søfartsstyrelsens "Bekendtgørelse om vagthold i skibe", nr. 1758 af 22. december 2006: Der skal være vagthold på skibe, og skibets fører skal sørge for, at de enkelte personer i vagtholdene ikke er så trætte, at deres effektivitet forringes. Der skal være både bro- og maskinvagt (over 15 meter og 100 KW) og efter omstændighederne også radiovagt. Ligger skibet i havn eller på beskyttet ankerplads, skal der være den vagt, der er nødvendig af hensyn til miljøet og skibets eller besætningens sikkerhed (gælder ikke lystbåde og fiskeskibe). I visse handelsskibe skal en menig medarbejder have et særligt vagtholdsbevis. Reglerne gælder også for udenlandske skibe i dansk søterritorium. Fritidssejlere skal så vidt muligt følge bekendtgørelsen. Der skal dog ALTID holdes behørig udkig UDEN for havn eller beskyttet ankerplads. Besætning på skibe over 15 meter må udkigstjenesten kun udføres af søfarende med bestået syns- og høreprøve (sønæringsbevis).

Skibsførerens ansvar Vagtprincipper: Rejsen skal planlægges på forhånd og alle kurser kontrolleres. Relevante oplysninger indhentes, så som E.f.s., Den Danske Lods, Havnelodsen, vejret og vejrudsigt og andre meteorologiske forhold (strøm). Skibsføreren skal etablere og opretholde en fyldestgørende brovagt med bl.a. det formål at tilsikre skibets sikre navigering og undgå kollision, grundstødning og havforurening. Behørig udkig skal opretholdes i h.t. De Internationale Søvejsregler regel 5: bruge syn, hørelse og alle andre til rådighedstående midler til vedvarende årvågenhed, observere ændringer i forhold til det forventede normalbillede, fuldstændig vurdering af situationen, herunder fare for kollision, grundstødning og andre farer for sejladsen. Opdage nødstedte skibe og luftfartøjer, samt skibbrudne, vrag og drivgods. Udkiggen må ikke lave andet end at holde udkig!

Skibsførerens ansvar Den vagthavende skal: have fuldt kendskab til fartøjets brand-, nød-, og sikkerhedssystemer, herunder placering og betjening, være tilstrækkeligt udhvilet, sikre at vagten aldrig er ubemandet, dvs. at vagthavende aldrig må forlade sin vagt uden at være afløst, under vagten kontrollere den styrede kurs, position og fart med jævne mellemrum, forestå skibets sikre navigation, og ikke foretage sig andet, opretholde behørigt udkig, anvende det til rådighedværende navigationsudstyr bedst muligt, varsko føreren hvis der opstår nedsat sigtbarhed (tåge, tæt regn, sne m.v.), eller hvis trafikforholdene eller andre skibes bevægelser i nærheden giver anledning til bekymring.

Skibsførerens ansvar, uddannelse Bekendtgørelse af lov om skibes besætning (Kapitel 4, fritidsfartøjer) § 10. I fritidsfartøjer med en skroglængde på 15 meter og derover, men under 24 meter, skal der være skibsfører og styrmand med sønæringsbevis i overensstemmelse med nedenstående skema: Fartsområde Skibsfører Styrmand Fart i Østersøen, i Nordsøen øst for 7° Ø. længdesamt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinjen) Yachtskipper af 3. grad Fart i Nordsøen og Den engelske Kanal samt fart på de Britiske øer, Irland, Norge og Færøerne Yachtskipper af 3. grad Duelighedsbevis i Sejlads for fritidssejlere Fart på alle have Yachtskipper af 1. grad/Yachtskipper af 3. grad     Stk. 3. Til betjening af maskinen i fritidsfartøjer med en skroglængde på 15 meter og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover, men under 750 kW, i hvilke maskinen kan reguleres og skruemanøvrer foretages fra styrepladsen, skal der i fart i Østersøen og i Nordsøen øst for 7I Ø. længde være 1 person med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere og uden for denne fart 2 personer med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. For øvrige fritidsfartøjer med en skroglængde på 15 meter og derover med fremdrivningsmaskineri på 100 kW og derover fastsættes maskinbesætningen af Søfartsstyrelsen.