Søkortet, bredde- og længdegrader, positioner

Præsentationer af emnet: "Søkortet, bredde- og længdegrader, positioner"— Præsentationens transcript:

1 Søkortet, bredde- og længdegrader, positioner
Jorden er som bekendt rund. Da det er ikke hensigtsmæssig eller praktisk muligt at navigere og planlægge sin sejlads på havet på en rund kugle, må man ”omsætte” jordens runde overflade til et todimensionalt kort, som man kan slå lige streger på, udsætte kurser og udtage distancer (i sømil). Kravene til et søkort er, at kortet skal være ”afstandstro” og vinkeltro” og at kurslinjer og pejlinger er rette linjer, uanset hvor i kortet man arbejder. Der er ikke nogen kortprojektion der kan opfylde alle disse betingelse, men ”Mercator’s projection” er det kort, der kommer nærmest og er mest hensigtsmæssigt at arbejde i, og derfor det mest udbredte søkort. © Dragør Navigationsskole

2 Bredde- og længdegrader, positioner i kortet
Breddegrad Som det kendes fra lektion 1 er jorden opdelt i et uendeligt antal breddeparalleler fra ækvator til begge poler, dvs. tænkte parallelle linjer på jordens overflade. Breddegraden er defineret som vinklen mellem ækvator og den aktuelle breddegrad fra jordens centrum, som vist på tegningen (København ligger på 56° Nord). Breddeparallellerne regnes i grader fra ækvator mod nord og mod syd. Dermed kan man måle bredden i grader, bueminutter og tiendedele af bueminutter fra 0 til 90°. Længdegrad Nordpolen og sydpolen forbindes også med halvcirkler - kaldet meridianer. Alle meridianer skærer breddeparallellerne med 90°. For at sætte meridianerne i system har man valgt et udgangspunkt (også kaldet nul-meridianen eller første-meridianen), som går gennem observatoriet i Greenwich i London. Fra førstemeridianen måles længden fra 0 til 180° mod vest og mod øst, hvor de to målinger mødes (”Dato-linjen). København ligger 13° øst for Greenwich. Positionen for København er således ”56°N – 13° Ø”. © Dragør Navigationsskole

3 Bredde-/længdegrader & positioner
Når du skal angive en position, angiver du først stedets bredde – derefter dets længde. Langs søkortets side måles først bredden fra nærmeste fuldt optrukne breddeparallel. Tegn en linie på tværs af kortet. Derefter – fra kortets top eller bund - måler du længden fra nærmeste fuldt optrukne meridian. Tegn igen en linie på langs af kortet. Positionen er præcis dér, hvor de to linier skærer hinanden. Sådan beregner man bredde: Bredde er en vinkel i grader (°), bueminutter (') og tiendedele bueminut. Bredden måles mellem ækvator og stedet langs en meridian. En hel grad er 60 bueminutter. Sådan beregner man længde: Længden er en vinkel i grader (°), bueminutter (') og tiendedele bueminut. Længden måles mellem førstemeridianen (Greenwich, London) og stedet langs en breddeparallel. Eksempel Anholt havn ligger i positionen: 56° 43,0´ N br. 11° 30,5´ Ø lg. © Dragør Navigationsskole

4 Positioner Når du skal angive en position, angiver du først stedets bredde – derefter dets længde. Langs søkortets side måles først bredden fra nærmeste fuldt optrukne breddeparallel (her 56°). Tegn en linie på tværs af kortet. Start animation 56°04,0´N 56° 12°41,2´Ø Derefter – fra kortets top eller bund - måler du længden fra nærmeste fuldt optrukne meridian (her 12°40’). Tegn igen en linie på langs af kortet. Positionen er præcis dér, hvor de to linier skærer hinanden. Positionen er således: 56°04,0´N 12°41,2´Ø © Dragør Navigationsskole

5 Mercator’s kort Kravene til et søkort er, at kortet skal være ”afstandstro” og vinkeltro” og at kurslinjer og pejlinger er rette linjer, uanset hvor i kortet man arbejder. Der er ikke nogen kortprojektion,som kan opfylde alle disse betingelse, men ”Mercator’s projection” er det kort, der kommer nærmest og er mest hensigtmæssigt at arbejde i, og derfor det mest udbredte søkort. Mercator’s kort er fremkommet ved, at man ”pakker jorden ind i et papir”, som vist nedenfor. Herefter projekter man hvert enkelt punkt på jordens overflade (fra jordens centrum) ud på ”indpakningskortet” og afsætter punktet. Herved får man et kort, hvor alle meridianer er lodrette linjer (og hermed er alle vinkler/kurser i kortet vinkeltro). Mercatorprojektion giver et kort, hvor retninger og former er nøjagtige, men hvor der sker en forvrængning af størrelsen, som bliver stadig mere forværret, jo længere afstanden er fra ækvator. Det er også derfor, at Grønland synes væsentlig større på et Mercatorkort, end det i virkelig er. Afstande i et Mercatorkort skal derfor udtages ud for den bredde man arbejder i søkortet, hvorved Mercatorkortet er brugbart til mange formål og er det mest udbredte generelle søkort.

6 Mercator’s kort

7 Kompaslinjer En kompaslinje skærer alle meridianer med samme vinkel, f.eks. 295. Skibets kurs vil være en spiral, der til sidst ender på en af polerne, dog undtaget et skib p kurs ……??? Og …….??? Kursen mellem to punkter (affarende plads og påkommende plads) er dog ikke den direkte og hurtigste.

8 Storcirkler En storcirkel har sit centrum gennem jordens centrum, og dens cirkelbue følger jordens største omkreds (ca km). Nævn en kendt storcirkel på jorden!!!! Hvor mange storcirkler kan du med et rundt tal (i grader) uddrage af jorden?? En storcirkel er den korteste vej mellem to punkter, men kursen ændres hele tiden en lille smule.

9 Specialkort De søkort du vil komme til at anvende, er altid Mercator’s kort! Skal du sejle over de store oceaner (storcirkelsejlads) , på polerne og til sejlads med specielle formål, er der andre måder at projektere jordens overflade på et fladt søkort, som vi dog ikke vil komme nærmere ind på til duelighedsbeviset.