Søfartslovgivning og skibsadministration

Præsentationer af emnet: "Søfartslovgivning og skibsadministration"— Præsentationens transcript:

1 Søfartslovgivning og skibsadministration

2 Dagens indhold ”Midtvejsevaluering” Certifikater og syn
Klassifikationsselskaber Port State Control Ladningsdokumenter Case: Den store sejltur

3 Rammelov ”om sikkerhed til søs”
§ 2. Ethvert skib skal være bygget og udstyret og skal drives således, at menneskeliv på søen er sikret fuldt betryggende, og således, at det er egnet til det formål, det til enhver tid er bestemt for. Der skal tages mest muligt hensyn til beskyttelse af havet mod forurening. Stk. 2. Skibet skal være forsynet med navigeringsmidler, maskinanlæg, radioanlæg, redningsmateriel, lægemidler samt brandsikrings- og brandslukningsmidler i et sådant omfang, at de ombordværende, skibet og ladningen er sikret bedst muligt. Stk. 3. Skibets arbejdssteder og opholdsrum m.v. skal være indrettet således, at der tages mest muligt hensyn til sikkerheden og sundhedstilstanden om bord og de ombordværendes velbefindende samt deres beskyttelse mod skadelige påvirkninger.

4 LBK. nr fortsat § 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om skibes bygning, udstyr og drift, herunder om, 1) hvornår og efter hvilke retningslinjer et skib skal synes, eftersyn, godkendelse og afprøvning af materiel, krav, der skal stilles til skibes stabilitet, lastelinjer og dybgangsmærker, og rederens og skibsførerens pligter i forbindelse hermed, 2) hvilke love, forskrifter, certifikater og skibsbøger, herunder skibsjournaler og -planer i forbindelse med forebyggelse af forurening fra skibe, samt tilsynsbøger der skal være om bord, og om autorisation, indretning og førelse af bøgerne, samt om, hvilke opslag der skal være anbragt om bord,

5 Søfartsstyrelsens opgave
Kontrol, syn og certifikatudstedelse er af ministeren uddelegeret til Søfartsstyrelsen. Fungere som havestaten (Danmarks) repræsentant i forhold til skibe, der anløber danske havne. Kan give anbefalinger, påbud og tilbageholde skibe, der ikke lever op til reglerne. Laver indflagnings- og nybygningssyn samt syn på færger og på danske tilbageholdte skibe.

6 Klassifikationsselskabers opgave
På vegne af flagstaten (Søfartsstyrelsen): Udstyre skibet med de nødvendige certifikater Føre tilsyn med skibet gennem syn og inspektioner Forny certifikater på baggrund af gennemførte syn Som så meget andet er der også klassifikationsselskaber, der er ”bedre” end andre. Lloyds / American Bureau of Shipping / Veritas Der er ikke krav om at et skib ”klasses”, men uden klassifikation er det stort set umuligt at forsikre skibet eller få last.

7 Håndhævelse af reglerne
National lovgivning på baggrund af internationale konventioner (SOLAS, MARPOL, ILL, ISPS, mm) Staten kan lovgive og håndhæve (egne) love på ”territoriet” – altså; land, sø, indre farvande og havne. Et skib er et stykke af statens (flagstatens) område og love og regler kan også håndhæves her. Udenlandske skibe i havn er også underlagt havnestatens kompetence og skal følge påbud mm udstedt af denne – men ikke nationale særregler.

8 Havnestatskontrol På nu-dansk ”Port State Control” eller PSC.
Det har vist sig at visse flagstater sløser med deres tilsyn af tilstanden på flagstatens skibe. En række lande har derfor indgået aftale om gensidig information og kontrol af skibe der anløber deres havne. Memorandum of Understadig on PSC fra 1980 (generelt), lokale MoU er siden oprettet.

9 PSC / Tilbageholdelse § 14. Er det som følge af fejl eller mangler ved skrog, maskineri, sikkerhedsudstyr, placering af ballast og ladning, bemanding eller af andre grunde forbundet med fare for ombordværendes sikkerhed eller sundhed eller fare for forurening af havet at lade et skib gå til søs eller fortsætte sejladsen, kan Søfartsstyrelsen tilbageholde skibet. Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan endvidere tilbageholde et skib, hvis skibet mangler foreskrevne certifikater, eller såfremt rederen, føreren eller den, der handler på disses vegne, lægger Søfartsstyrelsen hindringer i vejen for en forsvarlig udøvelse af dens pligter.

10 PSC / Tilbageholdelse - fortsat
PSC kan ske på baggrund af ønske fra Paris MoU. Skibsinspektøren kontrollerer om krævede dokumenter og certifikater er til stede og gyldige. Skibets ”almene tilstand” observeres. Med mindre der er ”clear grounds”/åbenlyse årsager afsluttes inspektionen. Anmærkninger, påbud eller tilbageholdelse indrapporteres til Paris MoU.

11

12 Når det er klart for enhver…

13 www.parismou.org The following equipment was found inoperative:
All Radio Communication equipment Emergency lighting in general Oil water separator Main fire pump, ballast pump and emergency fire pump Autopilot, Engine order telegraph, Radar 9 Ghz Emergency generator

14 Når det ”næsten” er klart for enhver…

15 Når det bliver vanskeligt…

16 Men man kan altså godt…

17 Ladningsdokumenter Certeparti (Charter-party) fra latin ”Charta partita” Befragtningsaftale mellem reder og befragter om transport af en eller flere ladninger. Primært rejsecertepartier, tidscertepartier. Tidligere et dokument, der deles, så hver part får et stykke, så ægtheden kan afgøres, og man i lossehavnen kan ”finde” hinanden. Indeholder alle aftaler og krav vedrørende skibets performance, laste/lossehavne, liggetid, omkostninger mm – et godt sted at tage udgangspunkt ved søgsmål (begge veje). Der findes ”standard” certepartier udarbejdet af hhv. reders og befragteres organisationer med fordele, der tilgodeser interesserne – men alt i et certeparti kan fraviges!

18 Ladningsdokumenter - fortsat
Konnossement (Bill of Lading) Bevis for en aftale om søtransport og for, at transportøren har modtaget godset. Bemærkninger om lastens kvantum og stand gøres i konnossementet. Når ”skibet” har skrevet under på modtagelsen fanger bordet! Konnossementet er et ihændehaver- og omsætningspapir med mindre andet fremgår, og kan dermed endosseres og handles. Transportøren påtager sig kun at udlevere godset mod dokumentets tilbagelevering.

19 Case: Den store sejltur…