Søfartslovgivning og skibsadministration

Præsentationer af emnet: "Søfartslovgivning og skibsadministration"— Præsentationens transcript:

1 Søfartslovgivning og skibsadministration

2 Case: Hviletid

3 IMO’s historie Hvert land havde i princippet egne regler på stort set alle områder. Nogle lande havde dog aftaler, eksempelvis omkring Søvejsregler. I 1948 i Geneve enedes man om en konvention der skulle etablere IMO – primært med sigte på søsikkerhed og forureningsbekæmpelse 1958 etableredes IMCO (fra 1982 IMO) med hovedsæde i London

4 IMO’s formål – frit oversat
... at give et redskab til mellemstatslig koordinering af regulering og praksis vedrørende tekniske spørgsmål af enhver art om skibsfart som relaterer til international handel; …at opmuntre og hjælpe til generel indførelse af de højeste standarder vedrørende søsikkerhed, navigation samt forureningsbeskyttelse og -kontrol.

5 IMO’s struktur De 3 vigtigste komitéer Maritime Safety Committee
Marine Environment Protection Comimittee Legal Committee Væsentlige underkomitéer under MSC og MEPC Safety of Navigation Training af Watchkeeping Ship Design and Equipment

6 IMO’s arbejdsform De enkelte medlemmer er repræsenteret i diverse komitéer, udvalg mm. Komitéer og underkomitéer fremkommer med konventioner, anbefalinger og regelsæt som medlemslandende kan tilslutte sig. Et forslag behandles normalt på en efterfølgende konference hvorefter det er op til de enkelte lande at indarbejde det i lovgivningen.

7 Hvem bestemmer så? I princippet er alle 161 medlemslande lige – men…
Den der har været med til at definere opgaven har også i mange tilfælde selv indflydelse på svarene Danmark er godt med i komitéerne og har 1 ud af 40 pladser i rådet. Dem med mest tonnage har også størst indflydelse

8 Hvem bestemmer så… Kilde: Danmarks Rederiforening – november 2006

9 Hvad er en Søforklaring?
Tidligere Det Document, som indeholder en nøiagtig Fortælling om de Hændelser, der ere indtrufne paa Reisen og som grunder sig paa den Skibsjournal, der daglig føres ombord. Jargon Anv. om forklarende ell. upaalidelige bemærkninger i al alm. Juridisk Vidneforklaring, som i tilfælde af søulykke olgn. (fx. beskadigelse af skib under rejsen) aflægges for den stedlige søret af skibets besætning, så snart det er kommet i havn, for at bevismateriale til brug i en eventuel retssag kan sikres.

10 Formålet med søforklaringen
Formålet er at skaffe oplysninger om de faktiske omstændigheder ved ulykker – herunder brand, kollision, grundstødning, mm - Dødsfald eller personskade. Hænger sammen med arbejdet i Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed og formålet er ikke at tage stilling til straf eller erstatning. Politiet har til opgave at efterforske det rent strafferetslige.

11 Hvornår skal Søforklaring afgives?
§ 472 i Søloven angiver en række tilfælde Ved tab af menneskeliv / betydelig personskade blandt ombordværende Ved dødsfald (herunder drukning/overbordfald) blandt besætningen Ved begravelse i søen Ved kollision eller grundstødning Ved skade på skib, ladning eller ejendom udenfor skibet Forgiftning eller ladningsforskydning, mm

12 Hvor afgives søforklaring
I Danmark: For den lokale søret nærmest ulykkesstedet. I Norden: For norsk, svensk eller finsk ret I resten af Verden: For dansk udenrigsrepræsentant hvis muligt, ellers for øvrig nordisk repræsentant. En søret er typisk en dommer/konsul og 1 eller 2 repræsentanter fra erhvervet

13 Dokumentation Alt relevant skal overgives ved Søforklaringen.
Skibsdagbog Maskinjournal Udskrifter fra diverse instrumenter/recordere Alarmlog Rapport over hændelsesforløb Samt forklaring der afgives af besætningen under vidneansvar.

14 Juridiske problemer… De direkte involverede har pligt til at udtale sig, jf. Søloven. Rettens opgave er at ”kaste lys over sagen”, med dommeren i en mere ”aktiv” rolle end eksempelvis nævningesager. De involverede kan risikere at blive sigtet efterfølgende, navnlig Skipper og navigatør, for deres handlinger forud for eksempelvis en søulykke.

15 Til næste gang… Tirsdag, uge 38 Aftaleret – AUD 1 – fra 12.30-15.15.
Torsdag, uge 38 Forhåbentlig foredrag om ISM i AUD 2