AGWAPLAN Betalingsmodel - sammenhæng mellem reduktion af næringsstoffer og betaling •baggrund •den engelske model •erfaringer fra AGWAPLAN •oplæg og debat.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
AGWAPLAN konceptet Skejby, den 30/ ved
Advertisements

Oplandsmøde 22/ v/ Helge Kjær Sørensen
Egon Noe Og Anne Mette Langvad Danmarks JordbrugsForskning
Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret for Landbrug Naturerhverv.dk
Ny sikkerhedsorganisation – nu med efteruddannelse
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Afkobling af stivelsesstøtte
mellem Miljøministeriet og KL
Efterafgrøder og miljøet
Gødningsplacering i majs
Effekt af nye virkemidler
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Hvorfor? V. direktør Per Grønbæk, Sønderjysk Lndboforening
Tjene penge på at pleje naturen og vildtet?
Kommunikation / it.
Orientering om Vandrammedirektivet
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Den nye miljøgodkendelse – fosfor Tidligere praksis Arealtyper Oplande Beskyttelsesniveau Beregningsmodel Konsekvenser.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
AGWAPLAN AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en buttom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta.
Gør modspilleren til medspiller Landmændene, myndigheder, naturfredningsforeningen, m.fl. Irene Wiborg Videncentret for Landbrug.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
AGWAPLAN Seminarer.dk september 2007 Side 1 · · AGWAPLAN – et pilotprojekt for implementering af Vandrammedirektivet - Samarbejdsstrukturer Seminarer.dk.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
AGWAPLAN Green Network konference den 23. oktober 2006 Side 1 · · AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål 23. oktober.
- Vi udvikler os sammen med dig Møde med Sønderjyske folketingspolitikere Af Anders Andersen, Udviklings- og rådgivningschef i LandboSyd Temaer: Biogas.
Temadag for repræsentanter i De Regionale Beskæftigelsesråd d Birgit Hagen, DH repræsentant I Det regionale Beskæftigelsesråd i Region Midtjylland.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Oplæg d Ved Peter Kjøngerskov og Rune Carlsen.
Arealregulering, helhed eller kun husdyr? Per Nørmark.
AGWAPLAN Integration af miljø- og landbrugsmål Eksempel på en bottom up tilgang til løsning af udfordringerne i Vandrammedirektivet Irene Asta Wiborg,
Vandmiljøplan III Proces og grundlag for udarbejdelse af VMP III
Markbrug Mod nye Mål Målet med kampagnen –Indlæg på Plantekongres 2006 ved Kampagnelederen Planteavlschef Jens Bach Andersen, Vesthimmerlands Landboforening.
Hvordan nås målene i Vandrammedirektivet ? - Hovedkonklusioner fra Gotfredsenudvalget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet.
Weekplanner og SOP - Idé til minikampagne i ”Din bundlinie nu” Workshop for kampagneledere den 8 juni 2010 V. Ulrik Toftegaard, projektleder, Farm Management,
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
Formål med projekt Baltic Deal Partnere i projektet Hjemmeside Demo gårde Miljøtiltag i Østersøområdet Rådgivning.
H\ovh\…\…ppt 1 Landmanden som fødevareproducent og naturforvalter Ib W. Jensen.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
AGWAPLAN Dagsorden  Velkomst ved formand for styregruppen Carl Åge Pedersen  Kort præsentationsrunde  Projektets mål. Fastlæggelse af miljømål. Samarbejde.
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.
Sven G. Sommer Aarhus Universitet
Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
AGWAPLAN Ledermøde den 16. april 2007 Side 1 · · AG RICULTURE AND WA TER PLAN S ”AGWAPLAN” Integration af miljø- og landbrugsmål Irene Asta Wiborg, Landscentret.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan og Miljø.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
DJF Anvendelighed af udvasknings- modeller i forhold til kvælstofbalancer Uffe Jørgensen & Peter Sørensen Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsproduktion.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Konflikt mellem rent vand og landbrugets produktion samt afledte forurening Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Gymnasiebesøg.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Grøn Vækst og Vandplaner – virkemidler og konsekvenser for landbruget Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Møde med ERFA.
KONSEKVENSER AF MILJØ- OG LANDBRUGSPAKKEN LANDBRUGSFAGLIGE KONSEKVENSER CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES.
DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.
Fleksible krav ved ændret vandløbsvedligeholdelse kan reducere omkostningerne Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet IDA.
Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne ?
Ny målrettet regulering
Ny målrettet arealregulering af landbruget
Præsentationens transcript:

AGWAPLAN Betalingsmodel - sammenhæng mellem reduktion af næringsstoffer og betaling •baggrund •den engelske model •erfaringer fra AGWAPLAN •oplæg og debat v. Eja Lund og Irene Wiborg

AGWAPLAN Baggrund: Handleplaner i •Faktum: Mål skal nås. •De lette virkemidler er anvendt •Men ikke besluttet hvordan! •Landdistriktsordning og miljømilliard er pt. de finansieringskilder vi ser. •Herudover nævnes miljøgodkendelsesordningen som instrument.

AGWAPLAN Hvordan kan udfordringer løses? Nede fra og op tilgang –Højere succesrate. –Lette samarbejde ml. landmand og miljømyndighed. –Mere miljø i rådgivningen. –Øget implementering af forbedret landbrugspraksis. Oppe fra og ned tilgang –Traditionelle myndighedstilgang –Målopfyldelse for miljø. –Kan stille krav. –Bedre mulighed for at kontrollere.

AGWAPLAN Metoder til at nå målene Rådgivning •Giver oplevelse af frivillighed. •Giver forståelse for mål og løsninger. •Kan tage lokale hensyn. ”Firkantede” krav fra myndigheder •Skaber modstand. •Skaber oplevelse af tab.

AGWAPLAN Oplysning contra styring •I Grundtvigs eget land vil det vil være meget betænkeligt ikke at satse på øget rådgivning, som en metode at nå målene på. •Konsekvenserne af at myndigheder vælger løsninger på lokalplan er uoverskuelige, men kan lede tankerne hen på centralistiske styreformer, der lader hånt om det enkelte menneske.

AGWAPLAN Virker rådgivning? •…Men det viser sig jo også, hvis man analyserer på det, som Virkemiddeludvalget har gjort, at der ikke er noget, der i effektivitet slår det at få bedre rådgivning. •Det er det bedste instrument, vi kan bruge. (Miljøminister Connie Hedegård, fra Folketingsdebaten om ”Forslag til folketingsbeslutning om reduktion af pesticidforbruget i dansk landbrug” maj 2007) •Vandplanerne siger, at man skal tage udgangspunkt i lokale forhold.

AGWAPLAN Virker rådgivning? •Virkemiddeludvalgets analyse indikerer samtidigt, at det ikke er urealistisk, at målet kan nås ved hjælp af obligatorisk rådgivning. •Problemer forbundet med obligatorisk rådgivning: –For det første kan der opstå flaskehalsproblemer i forhold til rådgivningskapaciteten. –For det andet viser analysen ikke noget om i hvilket omfang rådgivningen vil blive omsat i praksis ude på bedrifterne. (Miljøminister Connie Hedegaard, i svar til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg marts 2007)

AGWAPLAN Den engelske model (*) •Program for god vandkvalitet. •Mål: Øge opmærksomheden på diffus vandforurening fra landbruget. •Frivillighed. •Støtte gives i prioriterede oplande. (*) Her fokus på England Catchment Sensitive Farming (CSF)

AGWAPLAN Niveauer for arbejde •Oplandsniveauet: Oplandsgrupper med deltagelse af vandværker, landbrugsrådgivere, grønne organisationer, landboorganisationer og landmænd. •Bedriftsniveauet: Rådgivning om foranstaltningerne en del af programmet. •Bruger ”Champion farmers” og ”Catchment Sensitive Farming Officers” til at fremme budskaberne.

AGWAPLAN Proces, uddannelse og rådgivning

AGWAPLAN Problemformuleringsmøde hvor målet er gjort klart og opnåeligt

AGWAPLAN Kan AGWAPLAN byde ind med forslag til regulerings/ støttesystem? •Hvor udgangspunktet er et integreret rådgivningsbesøg med kommune og landbrugskonsulent? •Hvor man via pointsystem får støtte til reduktion?

AGWAPLAN Trin 1: Frivillige virkemidler

AGWAPLAN

Bedriftstiltag Valgt i forbindelse med rådgivningsbesøget •38 ha placeret handelsgødning x 1kg N/ha = 38 kg N •162 ha anvendes udelukkende ammonium i stedet for nitratgødning x 6 kg N/ha = 972 kg N •57 ha tidlig såning af vintersæd x 4 kg N/ha = 228 kg N •38 ha med øget anvendelse af efterafgrøder x 25 kg N/ha= 950 kg N •7 ha med forårspløjning x 37,5 kg N/ha = 263 kg N •I alt bedriftstiltag (26 % af beregnet udvaskning) kg N •Dertil etableres et minivådområde kg N

AGWAPLAN Omkostninger ved bedriftstiltag jf. VMP rapporter + Godtfredsen Effekt pr ha Omkostn. pr ha Omkostn. pr kg N Total effekt i kg N Total omkostning Placeret handelsgødning Ammonium Tidlig såning Efterafgrøder ? Forårspløjning37, I alt ? kr. pr kg N

AGWAPLAN Trin 2: Når de frivillige virkemidler ikke er tilstrækkelige: •Omkostninger ved at tage jord ud af produktion - når jorden ikke længere kan bruges som harmoniareal. –Produktionstab tab: kr pr. ha pr. år (soproduktion) svarende til kr pr. ha. –Tab af jordværdi: kr. –I alt kr pr. ha. –Reduktion af N og sedimentering af P. –Skøn: 2000 kr pr. kg N, xx kr. pr. kg P.

AGWAPLAN Integreret Rådgivning på større bedrifter timerKr. i alt Udvidet markplanlægning Forberedelse af besøg pers. på besøg2* Udarbejdelse af rapport Modellering af ejendom Ialt Hertil kommer at myndighederne bør deltage på nogle af besøgene. F.eks. de besøg, hvor der ses en særlig udfordring.

AGWAPLAN Omkostninger? •Med den Integrerede Rådgivning kan der nås langt på bedriftsniveauet. Der kan findes en del løsninger, der er relativt prisbillige, da der er taget hensyn til landmandens drift. •Det vil betyde, at der skal tages færre ha ud af drift i oplandet, en løsning som alt andet lige er et af de allerdyreste tiltag.

AGWAPLAN Hvem skal vi have fat i? •Heltidslandmænd? •Landmænd i udvikling? •Landmænd med arealer der er sårbare, som afvander til sårbare recipienter?

AGWAPLAN Hvad koster det på landsplan? •Antal bedrifter over 50 ha: stk. –Disse bedrifter forpagter en stor del af de mindre bedrifter og på den vis dækkes en meget stor del af danske landbrugsareal. •Hvor mange af dem har arealer, der er sårbare, som afvander til sårbare recipienter? Næppe alle, men lad os nu bare sige, at alle skal med. • stk.* kr. = kr.

AGWAPLAN Skal tiltag være kontrollerbare for at de ”må” anvendes? •Placeret handelsgødning –hvis man har sprederen. •Anvende udelukkende ammonium – følgeseddel. •Tidlig såning af vintersæd og forårspløjning –avis. •Øget anvendelse af efterafgrøder –synligt. I alt 2450 kg N

AGWAPLAN Kontrollerbart? Et minivådområde, kg N ?

AGWAPLAN Videre forløb Det er vores bud på hvordan vi henter reduktionerne billigst muligt. Hvad siger I? Hvordan får vi gang i de billigste virkemidler?