NDU 4-9-09 Jan Jaap Rothuizen Pædagogik og etik NDU 4-9-09 Jan Jaap Rothuizen.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Barrierer for solidaritet i velfærdssamfundet
KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
At forholde sig professionelt Anne Skov
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Jeg lever, og I skal leve! Vi skal ikke selv stable et nyt liv på benene. Det gør Ånden. Det nye liv skal vi ikke leve for at gøre os fortjent til det.
Program – 10.00: opsamling på cases og innovationsdage - hvor er vi med vores cases? - hvad mangler vi for at komme videre? – 11.00: Innovation.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Kompetenceudvikling gennem SPIDO-konceptet
Samspilstema 1: SMIL Vis positive følelser – vis at du er glad for barnet Det er vigtigt for barnets tryghed,
Anerkendende refleksion
FOKUS! På vores udvikling.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Coaching - det handler om at stille de rigtige spørgsmål…
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
MedarbejderUDVIKLINGSsamtale
At være magtesløs med den magtesløse
Er mit barn klar til skolestart ?
Arbejdspladsudvikling
Pligtetik.
MIN skabelon MIN generalisering! MIN specielle virkelighed!
Præsentationen starter automatisk. Som du synes. Slå højttalerne til.
Vi gennemførte en række interview ifm
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
Psykologi Hvad er psykologi? Hvem bruger psykologi?
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Hvad betyder ventetid for det enkelte menneske?
En helt normal samtale ved morgenbordet:
Sygeplejerskeuddannelsen
Projektlederens rolle(r)
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Mere end blot forberedelsen til en fest En intro til en temadag & en undersøgelse.
Gør det simpelt Trænings planlægning.
Velkommen til Fællesskaber for Alle for Folkeoplysningsklubberne!
Hvad virker motiverende på dig når du arbejder med projektet ?
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
Loven om at dømme andre Matt 7,1-5
Rom. 12:2 – Sindet fornyes Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det.
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Spørgsmål: 1 Hvad er en knallertansvarsforsikring? Svarmuligheder: Ja
Udfordrende elever 8.oktober 2014 kl del 2
Et refleksivt perspektiv på de socialpædagogiske område v. Jan Jaap Rothuizen d
Læring i et vejledningsperspektiv
Omgangstone og kollegialitet
Vejlederens kommunikation
Læring i spændingsfeltet mellem det planlagte og det uforudsete Lone Thellesen, adm. direktør i Dacapo Teatret.
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Lærerprofessionen.
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Lederseminar 2014 Varde Kommune
At tale om sexualitet.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Hvordan spørger man anerkendende?
Læreren som læringsleder
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Samfundsøkonomi-4 Uge 12 gv
Faglige kompetencer I det følgende oplæg, vil jeg først fremhæve særlige aspekter af udviklingen af faglige kompetencer i psykologi og derefter give.
Inklusion og Specialviden
Relations kompetencer
Kvalificeret selvbestemmelse i afdelinger. Dele viden Beslutte fælles mål Koordinere handling.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Præsentationens transcript:

NDU 4-9-09 Jan Jaap Rothuizen Pædagogik og etik NDU 4-9-09 Jan Jaap Rothuizen

Dagens program 8.30 - 9.30 : oplæg: pædagogik og etik 9.45- 10.45: oplæg: (1) en universel ret - (2)selvbestemmelse og samliv –(3) den pædagogiske opgave 10.45-11.15: gruppearbejde: fordøjelse (evt. spørgsmål?) 11.15-12.00: Plenum + klip + pædagogikkens opgave 12.45- 13.30: fokus på de funktionelel sider, tag dig i agt for de dysfunktionelle 13.30 – 14.15: gruppearbejde (opgave) 14.15 - 14.45: plenum 14.45 – 15.00: afrunding af dagen jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Dagens program Pædagogik og etik Den etiske fordring der blev gjort til lov ” Vi er ikke alene. Ingen selvbestemmelse uden de andres oplæg, ingen selvbestemmelse uden konflikt. Etikken hjælper pædagogikken Tilsvarende kan vi vurdere hvordan det lykkes andre at manifestere sig som etiske subjekter Pædagogikken spørger: hvad fordrer det af mig/os hvis han i højere grad skulle kunne manifestere sig som et etisk subjekt? ½ jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Pædagogik og etik Etik handler om ”at det gode bliver gjort” Om vi gør det, er op til os selv: vi har et valg. Pædagogik handler om det at kunne udfolde sig som et etisk subjekt, dvs. som én der kan træffe valg. Hvis jeg tror jeg ved hvordan jeg kan få dig til at blive selvstændig, bliver du det ikke. Men hvis jeg overlader det helt til dig, bliver du det heller ikke. jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Pædagogik og etik Pædagogik er et paradoksalt foretagende Pædagogik kan blive informeret af viden –men man kan ikke vide alt. Det er en uafviselig opgave for den enkelte pædagog selv at formidle mellem teori og praksis. Pædagogik handler om sam-spil Pædagogik er løbende at træffe valg om hvad der mon er det rigtige at gøre i situationen. jjr@viauc.dk, d.4-9-09

En balancekunst ++ SAMSPIL ÷ Jeg vil dig noget Gør som jeg vil Jeg tager bestik af dine udspil og tilbagespil Jeg overlader det til dig jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Den dysfunktionelle balance Gør som jeg vil Ikke pædagogik Jeg overlader det til dig jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Den funktionelle balance Jeg vil dig noget SAMSPIL Jeg tager bestik af dine udspil og tilbagespil jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Den etiske fordring der blev gjort til lov I det moderne er ”frihed” vores ledetråd Frihed bliver til en universel, dvs ubegrænset, ret: Alle mennesker er født lige og bør have lige andel i samfundets styre og dets goder. (1776, 1789/91) Grundloven fastslår i § 71: ”Den personlige frihed er ukrænkelig” Loven dømmer os til pædagogik Det kan blive dyrt…….. jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Vi er ikke alene. Ingen selvbestemmelse uden de andres oplæg, ingen selvbestemmelse uden konflikt. Jeg træder ind i en verden andre har lavet Det jeg kan har jeg lært ved at deltage i de andres verden Hvis båndene bliver for snærende, må jeg afprøve hvad der sker hvis jeg frigør mig jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Vi er ikke alene ++ Mening Dømmekraft ÷ Jeg har en idee om hvad jeg vil Jeg kører mit eget løb Mening Dømmekraft ÷ Jeg er knyttet til de andre Jeg tilpasser mig helt jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Den dysfunktionelle side Jeg kører mit eget løb labil Jeg tilpasser mig helt jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Den funktionelle side Mening Dømmekraft Jeg har en idee om hvad jeg vil Mening Dømmekraft Jeg er knyttet til de andre jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Vi er ikke alene. Ingen selvbestemmelse uden de andres oplæg, ingen selvbestemmelse uden konflikt. En konstruktion af en fælles virkelighed, der opleves som meningsfuld Mening er derfor et mere brugbart pejlemærke end frihed jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Den pædagogiske opgave Indgå i en forhandlingsproces Forstå den anden: forstå hvordan hans vilje giver mening (kontakt, skifte kontekst) Sætte den vilje i en meningsfuld kontekst, dvs gøre den sociale situation forståelig for den anden (social fantasi, fælles kontekst) Kommunikere at man er sammen om denne sociale situation (relation) Eks. Eskild og Erna jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Marie drikker kaffe jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Inge klipper …… jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Pædagogikkens opgave Hvordan kan vi skabe en situation som opleves som meningsfuld for os hvor hans funktionelle side kan komme frem hvor han kan bruge sin dømmekraft, dvs ”gøre det gode” hvor han er et etisk subjekt Hvad kræver det af mig? Hvordan kan jeg holde fast i min funktionelle sider? Hvad skal jeg passse på for? jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Etikken hjælper pædagogikken Det gode kan ikke findes, kun søges -fordi det kommer an på så meget…… Men vi kan vurdere virkeligheden i forhold til det efterstræbelsesværdige: for meget og for lidt Det gode For meget af det gode For lidt af det gode jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Etikken hjælper pædagogikken For at undgå for meget og for lidt, skal vi afbalancere det gode med noget, der er lige så godt, men som trækker i en anden retning tålmodighed passivitet jage handlekraft jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Etikken hjælper pædagogikken Etikken/pædagogikken handler om hvad pædagogen gør. Modellen giver os en mulighed for at lave kritiske overvejelser over egne handlinger jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Tilsvarende kan vi vurdere hvordan det lykkes andre at manifestere sig som etiske subjekter ++ Jeg kan være her Aggressiv ÷ Jeg kan rumme jer andre Indesluttet jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Pædagogikken spørger: hvad fordrer det af mig/os hvis han i højere grad skulle kunne manifestere sig som et etisk subjekt? Jeg kan være her Give plads kontaktø dømmekraft Jeg kan rumme jer andre Beskytte xx jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Pædagogikken spørger: hvad fordrer det af mig/os hvis han i højere grad skulle kunne manifestere sig som et etisk subjekt? Og hvordan ser mine/vores dysfunktionelle side så ud? ++ Give plads Jeg trækker mig ÷ Kontrollerende Beskytte xx jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Når to dysfunktionelle sider spiller sammen Aggressiv Jeg trækker mig Indesluttet Kontrollerende jjr@viauc.dk, d.4-9-09

Opgave Identificer hvordan xx kunne manifestere sig som et etisk subjekt. Begynd eventuelt ved hans/hendes dysfunktionelle side. Identificer hvilken funktionel side det kræver af jer hvis I vil have hans/hendes funktionelle side frem I hvilke kontekster er der størst chance for at begge parter viser en funktionel side frem? jjr@viauc.dk, d.4-9-09