Unge uden uddannelse - hvem er de og hvordan kan de motiveres Unge uden uddannelse - hvem er de og hvordan kan de motiveres? Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU Tre fokuspunkter Introduktion til den kvalitative undersøgelsesdel Forskellige grupper af unge uden uddannelse – hvad kan motivere dem til at gå i gang Bud på hvad vejledere og uddannelsesinstitutionerne kan gøre for at støtte de unge

Unge uden uddannelse - interviewundersøgelsen Vinter 2001- sommer 2002 49 unge 16-24 år (flest i gruppen 18-20 år) 8 strategisk udvalgte kommuner Ligelig køns fordeling Fælles karakteristika: Ikke i gang med en ungdomsuddannelse Ikke afsluttet anden uddannelse end grundskolen

Interviewpersonerne 24 pct i arbejde 16 pct arbejdsløse, sygemeldte eller på barselsorlov 60 pct på produktionsskole (herunder et par der var i gang med FUU)

Fælles for de interviewede unge De fleste har oplevet at deres opvækst har været problemfyldt De fleste har oplevet problemer i grundskolen – faglige og/eller sociale De fleste oplever det som et nederlag at de ikke er i gang med en uddannelse Det er ikke ”naboens søn/datter” der bare ikke lige kan bestemme sig

Indkodningen af de unge uden uddannelse Højere grad af kulturelkapital Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital Lavere grad af

Fire typer af unge De vedholdende De flakkende De opgivende Højere grad af kulturelkapital De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Lavere grad af kulturelkapital

De opgivende: Oliver Folkeskolen Familien Venner Arbejde, uddannelsesønsker og erfaringer Fremtiden

Hvad kan få Oliver til at gå i gang med en uddannelse? teorien være snævert knyttet til det praktiske arbejde det praktiske være indgangen til uddannelsesforløbet der foranstaltes en personlig støttemulighed under hele uddannelsesperioden (ankermand, forbillede og støtte til det faglige og det sociale område – herunder hjælp med at løse praktiske problemer, der måtte opstå) han have mulighed for at deltage i selvtillidsskabende netværksorienterede arbejdsrelationer fx ved at arbejde i selvstyrende grupper.

De praktiske: Peter Folkeskolen Familien Venner Arbejde, uddannelsesønsker og erfaringer Fremtiden

Hvad kan få Peter til at gå i gang med en uddannelse? teorien er snævert knyttet til det praktiske arbejde med mulighed for ekstra støtte til det teoretiske det praktiske skal være indgangen til uddannelsesforløbet der var knyttet en ungdomsvejleder eller lignende, der sammen med familien kunne være med til at holde ham fast i et forløb og give ham troen på, at det nok skal lykkes der er plads til at udfolde et socialt liv på uddannelsesinstitutionen.

De vedholdende: Vibeke Folkeskolen Familien Venner Arbejde, uddannelsesønsker og erfaringer Fremtiden

Hvad kan få Vibeke til at gå i gang med en uddannelse? Teorien skal afstemmes efter den enkeltes tempo og formåen, og underviserne skal ofte komme med faglige tilbagemeldinger på den enkeltes indsats og niveau. Det praktiske kan være indgangen til uddannelsesforløbet, men der må gerne være større teoretiske blokke. Der skal være sociale arrangementer og tryghedsgrupper på uddannelsesinstitutionerne, der kunne være med til at sikre tilknytning til uddannelsesstedet.

De flakkende: Fie Folkeskolen Familien Venner Arbejde, uddannelsesønsker og erfaringer Fremtiden

Hvad kan få Fie til at gå i gang med en uddannelse individuelt tilrettelagte forløb, der er skræddersyede til den unges lyster og behov og sikre optimal udfordring. mulighed for kreative udfoldelser eller anden ikke boglig aktivitet i uddannelsesperioden. sociale aktiviteter, der kan være med til at fastholde engagement.

De fire grupper af unge uden uddannelse og vejledning Vejlederen kan opleve at den unge i vejledningssituationen opfører sig Den unge kan opleve vejledningssituationen som Den vejlederrolle der vil kunne motivere de unge Opgivende Aggressivt, indadvendt, opgivende, afvisende, forbeholdende Enspænder agtig Selvdestruktivt Virker umodtagelig for vejledning Angreb og anklager Afvisning / Ikke anerkendelse Manglende forståelse (personlig og faglig) Kamp (ulige) ”Storebror/søster rolle” Forstående men ikke (med)følende, forbilledlig, respektindgydende, men ikke diktatorisk Praktiske Umodent, urealistisk Ensporet, her og nu orienteret Gå på mod men ustabil (utidig) forældre/voksen indblanding (for mange) krav og forventninger mulighed for hjælp ”Store bror/søster og træner rolle” Forbilledlig, indpiskende realist Vedholdende Frustreret, modløs (her og nu), usikre, ensom, sårbar, higer efter voksen kontakt/anerkendelse, oplysning, hjælp og støtte (faglig og personlig), Voksenkontakt/omsorg Mulighed for førerhund / dele ansvar ”Forældre rolle” Støttende, vejledende, opmuntrende Flakkende Flakkende, forvirret Flimrende / uafklaret, Handlingsorienteret og målsøgende (ikke altid realistisk Udfordring samarbejde Sparing kamp (lige) ”Trænerrollen” Ligeværdig vidende samtale partner, indpiskende realist

Matchning af de fire grupper af unge uden uddannelse med uddannelsesinstitutionerne? Primære mål Fokus i undervisningen Muligheder i undervisningen og på uddannelsesinstitutionen Opgivende - ønsker praktisk indgang Højne faglige niveau og opbygge sociale netværk - på afkodning (faglige og sociale) - på opstilling af mål og delmål (faglige og sociale) - for særlig faglig opmærksomhed - for socialnetværksdannelse Praktiske - ønsker praktisk indgang Højne faglige niveau - på afkodning (faglige) - på opstilling af mål og delmål (faglige) - for særlig faglig opmærksomhed - for praktik forløb/praktiske aktiviteter - for sociale aktiviteter Vedholdende - ønsker social og boglig indgang Opbygge sociale netværk - på afkodning (faglige og sociale) - på tryghed (faglig og social) - for individuel faglig opbakning og feedback - for socialnetværksdannelse og tryghedsgrupper Flakkende - ønsker kreativ indgang Støtte identitetsdannelse - på åbenhed og fleksibilitet - på individuelle valgmuligheder - for projekt og procesorienteret arbejde - for kreativ udfoldelse - for sociale aktiviteter

Hvad kan uddannelsesinstitutionerne gøre (i forhold til undervisning mv)? Et tilpasningsperspektiv (institutioner er som de er, de unge skal tilpasse sig) Fokus: nogle unge skal hjælpes/støttes så de kan få en uddannelse Udgangspunkt: At nogle unge er utilpassede og fagligt svage Uddannelsesinstitutionens primære opgave (Vejleder/underviser): Identificere mangler og tilbyde ekstra tilbud. Fx Ekstraundervisning uden for almindelig skoletid Lektiecafeer efter skoletid Sociale arrangementer udenfor skoletiden fx fester mentorordninger Kontaktlærer ordninger Et forandringsperspektiv (de unge er som de er, uddannelsesinstitutionerne skal tilpasse sig) Fokus: Rummelige uddannelsesinstitutioner Udgangspunkt: Undervisningen skal bygge på den enkelte unges ressourcer og kompetencer Uddannelsesinstitutionens primære rolle (underviser/vejleder): Identificere de unges kompetencer og målrette undervisningen efter det. Fx Løbende differentieret faglig støtte i den almindelige undervisningstid Det socialmiljø /opbygning af gunstige rammer for tryghed/netværk Motivering og efteruddannelse af lærer, vejledere, kontaktlærer og mentorer (Gen)indførsel af gode skolepraktikordninger

Hvad kan uddannelsesinstitutionerne/vejlederne gøre (i forhold til arbejdsmarkedet)? Et tilpasningsperspektiv (arbejdsmarkedet er som det er, de unge skal tilpasse sig) Fokus: nogle unge skal hjælpes/støttes så de kan få/beholde en praktikplads/et arbejde Udgangspunkt: Nogle unge mangler noget (faglige, kulturelle, sociale og sproglige kompetencer) Uddannelsesinstitutionerne og vejlederens rolle: Identificere og hjælpe den unge til at få det de mangler. Fx hjælp til praktikpladsansøgninger, tilbud om ekstra timer i sprog tilbud om kulturelvejledning sidemandsoplæring/mentor Et forandringsperspektiv (de unge er som de er, arbejdsmarkedet skal tilpasse sig) Fokus: Et rummeligt arbejdsmarked Udgangspunktet: Arbejdsmarkedet tager ikke ansvar for at skaffe nok praktikpladser Uddannelsesinstitutionerne og vejlederens rolle: Der må arbejdes på at skabe plads til de unge (på deres egne præmisser). Fx holde informationsmøder for arbejdsgivere, opsøgende information om praktikpladsordninger og tilskudsmuligheder, støtte de unge på arbejdspladserne, stille krav til arbejdspladsernes rummelighed