- Hvem er de unge der ikke klarer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne? - Hvad skal der til for at flere kommer godt i gang med/gennemfører.

Præsentationer af emnet: "- Hvem er de unge der ikke klarer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne? - Hvad skal der til for at flere kommer godt i gang med/gennemfører."— Præsentationens transcript:

1 - Hvem er de unge der ikke klarer overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne?
- Hvad skal der til for at flere kommer godt i gang med/gennemfører en ungdomsuddannelse? - Skal vi gøre op med 95 pct målsætningen? Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU

2 Social eksklusion i tre diskurser
Hvis målet er at alle unge skal inkluderes i samfundet – hvordan forstår vi dette? Levitas (1998) The Inclusive Society? Social eksklusion i tre diskurser RED (REdistributionist Discourse) No money: fattigdom er den væsentligste årsag til social eksklusion. SID (Social Integrationist Discourse) No work: social inklusion sker gennem deltagelse/integration på arbejdsmarkedet. MUD (Moral Underclass Discourse) No moral: fokus på ekskluderedes opførsel pga velfærdssamfundet har skabt afhængighedskultur

3 Dansk diskurs: Inklusion sker gennem arbejde – arbejde fås gennem uddannelse
SID er dominerende diskurs i DK At tage en uddannelse bliver en pligt ikke en ret Ansvaret flyttes fra samfundsstrukturer til individet MUD står i kulissen, fx ved stolen for døren tankegangen (straf, kontrol og fratagelse af ydelser hvis man ikke lever op til mål) tørklædedebatten – veluddannet er ikke velintegreret

4 Ny diskurs? Lykke/selvudviklings diskursen Ung citat:
”Jeg må jo gøre det som jeg selv synes er rigtigt. Man kan jo ikke leve hele sit liv og gøre noget som man ikke har lyst til. Det er jeg i hvert fald ikke opdraget til. Det var mine forældre og bedsteforældre, men det er vores generation jo ikke” produktionsskoleelev der har valgt at springe fra HHX for at dyrke teater

5 Diskurskamp er strid om retten til at definerer den dominerende diskurs
Diskurskamp er stride om retten til at definerer den dominerende diskurs, den der institutionaliseres, opbygges netværk omkring. Opnår hegemoni Diskurskamp som tovtrækkeri Et tovtrækkeri som alle samfundsmæssige/institutionelle praksisser, herunder vejledning, placerer sig i. Vejledning er ikke værdifri. Intro til tre diskurser. Derefter gruppe og fællesdiskussion om, hvordan jeres vejledningspraksis og vejledningsreformen placerer sig ifht. De tre diskurser. Og om der er andre forståelser på spil.

6 Det store fokus på uddannelsesvalget medføre nye tendenser (Noemi Katznelson og Mette Pless, Cefu, 2007: Unges veje mod ungdomsuddannelserne) Tendens: Risikofornemmelsen er blevet større (SID diskursen dominere) Færre ser fremtiden som en identitetsdannende søgeproces, flere ønsker at fremtiden er planlagt og under kontrol Fleksibilitet, åbenhed etc. bliver til uafklarethed, usikkerhed etc. Positive værdier: Kontrol, målrettethed og afklaring (længslen efter en fast identitet) Valgstress og Tidlig målretning usikkerhed (fare for papegøje svar/ureflekteret valg)

7 60% ændrer deres uddannelsesvalg fra 8. – 9 kl
60% ændrer deres uddannelsesvalg fra 8. – 9 kl. (Kilde: Noemi Katznelson og Mette Pless 2007) UDDANNELSESØNSKER I 8. KLASSE: HAR ÆNDRET UDD.ØNSKE SIDEN 8. KLASSE STX 36 % HTX 75 % HHX 65 % Sosu 83 % EUD 57 %

8 Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse – andelen, som inden for ti år forventes at påbegynde en ny uddannelse (Kilde: UNI•C Statistik & Analyse 2005) Note 1: Ikke-kompetencegivende uddannelse omfatter primært produktionsskoler.

9 Unge uden uddannelse og den sociale baggrund
Statistisk signifikante forhold af betydning for om den unge kommer i gang/gennemfører (PISA L): Forældrenes uddannelsesniveau Kommunikationen og adfærd i familien Skole succes og tilfredshed

10 Unge og social arv Sandsynligheden for, at et barn får et givent uddannelsesniveau, fordelt på forældrenes uddannelsesniveau (barnet er år i 1999, beregninger pba registerdata)

11 Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse
Højere grad af kulturelkapital De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Lavere grad af kulturelkapital

12 Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse
Højere grad af kulturelkapital De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Oliver Lavere grad af kulturelkapital

13 Hvad kan få Oliver til at gå i gang med en uddannelse?
Indgangen til uddannelsen: det praktiske Teorien knyttet til det praktiske arbejde Støttemulighed på det faglige og det sociale område (bl.a. hjælp til løsning af faglige og praktiske problemer) Indgå i selvtillidsskabende/ netværksorienterede arbejdsrelationer

14 Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse
Højere grad af kulturelkapital De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Peter Lavere grad af kulturelkapital

15 Hvad kan få Peter til at gå i gang med en uddannelse?
Indgangen til uddannelsen: det praktiske Teorien knyttet til det praktiske arbejde (med faglig støtte) Støtte/procesperson der sammen med familien kan fastholde og give tro på succes Plads til udfoldelse af socialt liv på uddannelsesinstitutionen.

16 Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse
Højere grad af kulturelkapital Vibeke De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Lavere grad af kulturelkapital

17 Hvad kan få Vibeke til at gå i gang med en uddannelse?
Indgangen til uddannelsen: skoleforløb med teoretiske blokke Teori afstemmes efter den enkeltes tempo og formåen Underviseren giver ofte faglige tilbagemeldinger til den enkelte Støtte/procesperson - en personligrelation Sociale arrangementer og tryghedsgrupper på uddannelsesinstitutionerne

18 Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse
Højere grad af kulturelkapital Fie De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Lavere grad af kulturelkapital

19 Hvad kan få Fie til at gå i gang med en uddannelse
Individuelt tilrettelagte forløb, der er skræddersyede til den unges lyster og behov og sikre optimal udfordring. Mulighed for kreative udfoldelser eller anden ikke boglig aktivitet i uddannelsesperioden. Sociale aktiviteter, der kan være med til at fastholde engagement.

20 De fire grupper af unge uden uddannelse og vejledning
Vejlederen kan opleve den unge som Den unge kan opleve vejledningssituationen som Den vejlederrolle der vil kunne motivere de unge Opgivende Aggressivt, indadvendt, opgivende, afvisende, forbeholdende Enspænder agtig Selvdestruktivt Virker umodtagelig for vejledning Angreb og anklager Afvisning / Ikke anerkendelse Manglende forståelse (personlig og faglig) Kamp (ulige) ”Storebror/søster rolle” Forstående men ikke (med)følende, forbilledlig, respektindgydende, men ikke diktatorisk Praktiske Umodent, urealistisk Ensporet, her og nu orienteret Gå på mod men ustabil (utidig) forældre/voksen indblanding (for mange) krav og forventninger mulighed for hjælp ”Store bror/søster og træner rolle” Forbilledlig, indpiskende realist Vedholdende Frustreret, modløs (her og nu), usikre, ensom, sårbar, higer efter voksen kontakt/anerkendelse, oplysning, hjælp og støtte (faglig og personlig), Voksenkontakt/omsorg Mulighed for førerhund / dele ansvar ”Forældre rolle” Støttende, vejledende, opmuntrende Flakkende Flakkende, forvirret Flimrende / uafklaret, Handlingsorienteret og målsøgende (ikke altid realistisk Udfordring samarbejde Sparing kamp (lige) ”Trænerrollen” Ligeværdig vidende samtale partner, indpiskende realist

21 Fokus i undervisningen på ungdomsuddannelsen
Brobygning for de fire grupper af unge uden uddannelse Primære mål Fokus i brobygning Fokus i undervisningen på ungdomsuddannelsen Opgivende - ønsker praktisk indgang Højne faglige niveau og opbygge sociale netværk - på afkodning (faglige og sociale) - på opstilling af mål og delmål (faglige og sociale) - Individuel faglig opmærksomhed - socialnetværksdannelse Praktiske - ønsker praktisk indgang Højne faglige niveau - på afkodning (faglige) - på opstilling af mål og delmål (faglige) - faglig opmærksomhed - praktik forløb/praktiske aktiviteter - sociale aktiviteter Vedholdende - ønsker social og boglig indgang Opbygge sociale netværk - på afkodning (faglige og sociale) - på tryghed (faglig og social) - individuel faglig opbakning og feedback - socialnetværksdannelse og tryghedsgrupper Støtte identitetsdannelse - på åbenhed og fleksibilitet - på individuelle valgmuligheder - projekt og procesorienteret arbejde - kreativ udfoldelse - sociale aktiviteter Flakkende - ønsker kreativ indgang

22 Hvad er det vi gør, når vi underviser/vejleder de unge? En skala
individtilpasning organisationsforandring

23 Læreren/ vejlederen som individtilpasser
Uddannelsesinstitutionerne er som de er De unge skal tilpasse sig De skal identificeres – De skal erkende deres fejl og mangler De skal tilbydes ekstra hjælp og støtte så de kan komme på ”niveau” Nogle utilpassede unge der er sprogligt og fagligt svage

24 Vejlederen som individtilpasser
Vejlederens og lærernes opgave: Identificere mangler og tilbyde ekstra hjælp/støtte. Fx at visitere videre til Ekstraundervisning uden for almindelig skoletid/specialundervisningstilbud Lektiecafeer efter skoletid Sociale arrangementer udenfor skoletiden fx fester Mentorordninger Kontaktlærer ordninger

25 Læreren/ vejlederen som organisationsudvikler
De unge er som de er Uddannelsesinstitutionerne skal tilpasse sig de unge Vejlederen/læreren skal være de unges udvikler og advokat i forhold til uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet Kompetencer og ressourcer skal identificeres og erkendes og kommunikeres videre til lærerteam mv Nogle unge med særlige ressourcer og kompetencer (fx overlevelse/ to-spogethed )

26 Vejlederen som organisationsforandrer
Vejlederens og lærernes opgave: Identificere de unges kompetencer (medudvikler) og være de unges advokat overfor kolleger og skole/arbejdsmarked, så de fx modtager differentieret faglig støtte i den almindelige undervisningstid Er i et socialmiljø med mulighed for opbygning af tryghed/netværk Har motiverede og efter/specialuddannede lærer, vejledere, kontaktlærer og mentorer (mestre) Mulighed for fx skolepraktikordninger

27 Eksempler på rummelig praksis der kan lægge op til inkluderende organisationsforandringer
Undervisning: Drenge skolen - tidsdifferentiering Pige skolen - støttedifferentiering Den blandede skole – anerkendende pædagogik (åbnespørgsmål og inddragelse af erfaringer) Eksamen/prøver: Procesorientering contra mål orientering Vejledning Vejledningssamtaler og teamsamarbejde Studieteknik støtte ved projektarbejde Træning i den flydende samtale

28 Thomas Ziehe (1983:40-41) ”… langsomt bliver sværere for forældrene at synliggøre, at deres aldersforspring på samme tid er et forspring i omgangen med virkeligheden, at en højere livsalder er ensbetydende med, at man er mere kompetent til at løse problemerne i livet (...) Grundlaget for anerkendelsen af forældrenes kompetence flyttes derfor fra fortiden, fra det vertikale i deres livshistorie til det horisontale i nutiden: Hvilke kompetencer i livet viser forældrene her-og-nu?”

29 Afkodning: Forkundskaber og forforståelse
[Zombie/Union] Once per turn, during your main phase, if you control this card on the field, you can equip it to your ”Decayed Commander” as un Equip Spell Card, OR unequip the Union equipment and Special Summon this card in face-up Attack Position. While equipped to a monster by this card’s effect, increase the ATK/DEF of the equipped monster by 500 points, and each time it destroys 1 of your opponent’s monsters, your opponent discards 1 card randomly from his/ her hand.

30 Hvilken skole/lærer/vejleder er du (eller repræsentere du)?
Taler du/din skole i RED, SID, MUD eller lykke diskursen? Arbejder du/din skole overvejende som individtilpasser eller organisationsforandre? Fokusere på problemer eller ressourcer? Bruges der tid på at opbygge og vedligeholde samarbejdsrelationer/netværk der kan med virke til fx at ville finde frem til unge med størst behov for vejledning/støtte fagligt eller socialt at være de unges advokater