Unge uden uddannelse, social arv og vejledning Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU Tre fokus punkter: Hvad vil det sige.

Præsentationer af emnet: "Unge uden uddannelse, social arv og vejledning Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU Tre fokus punkter: Hvad vil det sige."— Præsentationens transcript:

1 Unge uden uddannelse, social arv og vejledning Af Ulla Højmark Jensen, Lektor ved Forskningsenheden i Vejledning, DPU Tre fokus punkter: Hvad vil det sige at være ung i dag og hvordan taler vi om de unges uddannelsesvalg Hvem er de unge der har svært ved at komme i gang og ofte falder fra ungdomsuddannelserne Undervisning og vejledning i et tilpasnings- eller forandringsperspektiv

2 Hvordan taler vi om de unge, der har forskellige vanskeligheder i forhold til at få en uddannelse og dermed er i fare for at blive ekskluderet? Diskurskamp er strid om retten til at definerer den dominerende diskurs/måde at tale om/forstå de unge på Diskurskamp er stride om retten til at definerer den dominerende diskurs, den der institutionaliseres, opbygges netværk omkring. Opnår hegemoni Diskurskamp som tovtrækkeri Et tovtrækkeri som alle samfundsmæssige/institutionelle praksisser, herunder vejledning, placerer sig i. Vejledning er ikke værdifri. Intro til tre diskurser. Derefter gruppe og fællesdiskussion om, hvordan jeres vejledningspraksis og vejledningsreformen placerer sig ifht. De tre diskurser. Og om der er andre forståelser på spil.

3 RED (REdistributionist Discourse)
Tre diskurser om social eksklusion Levitas (1998) The Inclusive Society? RED (REdistributionist Discourse) No money: fattigdom er den væsentligste årsag til social eksklusion. SID (Social Integrationist Discourse) No work: social inklusion sker gennem deltagelse/integration på arbejdsmarkedet. MUD (Moral Underclass Discourse) No moral: fokus på ekskluderedes opførsel med afsæt i at velfærdssamfundet har skabt afhængighedskultur

4 Dansk diskurs: Inklusion sker gennem arbejde – arbejde fås gennem uddannelse
SID er dominerende diskurs i DK At tage en uddannelse bliver en pligt ikke en ret Ansvaret flyttes fra samfundsstrukturer til individet MUD står i kulissen, fx ved Stolen for døren tankegangen (straf, kontrol og fratagelse af ydelser hvis man ikke lever op til mål) En del af mentor debatten – de skal lære at opfører sig ordentligt

5 Ny diskurs? Lykke/selvudviklings diskursen Ung citat:
”Jeg må jo gøre det som jeg selv synes er rigtigt. Man kan jo ikke leve hele sit liv og gøre noget som man ikke har lyst til. Det er jeg i hvert fald ikke opdraget til. Det var mine forældre og bedsteforældre, men det er vores generation jo ikke” produktionsskoleelev der har valgt at springe fra HHX for at dyrke teater

6 Det store fokus på uddannelsesvalget medføre nye tendenser (Noemi Katznelson og Mette Pless, Cefu, 2007: Unges veje mod ungdomsuddannelserne) Tendens: Risikofornemmelsen er blevet større (SID diskursen dominere) Færre ser fremtiden som en identitetsdannende søgeproces, flere ønsker at fremtiden er planlagt og under kontrol Fleksibilitet, åbenhed etc. bliver til uafklarethed, usikkerhed etc. Positive værdier: Kontrol, målrettethed og afklaring (længslen efter en fast identitet) Valgstress og Tidlig målretning usikkerhed (fare for papegøje svar/ureflekteret valg)

7 Hvordan kan vi forstå de unges valgproces
Hvordan kan vi forstå de unges valgproces? Hvad siger vi til de unge når de skal vælge? (SID diskurs hvor uddannelse er en pligt) Det vigtigste i livet er at få en uddannelse/et job: Vejleder/lærer/forældre er mål/realisme orienteret (træk-faktor/ psykotekninsk tilgang) Det vigtigste i livet er man er lykkelig og glad for det man laver: Vejleder/lærer/forældre er identitetsudviklings og selvrealiseringsorienteret (konstruktivistisk/filosofisk tilgang)

8 Valget af ungdomsuddannelse er et signal til omverdenen om hvem man er
Hvad er afgørende for de unges valg af uddannelse? Generelt om valgmulighederne efter 9. klasse (Noemi Katznelson og Mette Pless, Cefu, 2007) Valget af ungdomsuddannelse er et signal til omverdenen om hvem man er En del unge men også deres forældre og lærere mangler viden om især HHX, HTX og EUD Hierarkiseringen af ungdomsuddannelserne er markant For de der vælger EUD efter 9.klasse er der kun 2% med karakterer over 9 Blandt de der vælger 10. skoleår er der en overrepræsentation af fagligt svagere og usikre unge der ønsker at få højnet det fagligt niveau, få ny inspiration og få afklaring.

9 Top 10 i unges jobønsker Piger 8. Klasse 10. klasse Drenge
Læge Pædagog Advokat Sygeplejerske Design Frisør Pædagog Journalist Frisør Psykolog Journalist Advokat Ejendomsm. Dyrlæge Sygeplejerske Læge/lærer Skuespiller Politibetjent Dyrlæge Fysioterapeut Drenge 8. klasse 10. klasse Mekaniker Ingeniør Kok Tømrer Tømrer Journalist Læge Politibetjent Politibetjent Elektriker Design Arkitekt Arkitekt Musiker Journalist Revisor Landmand Advokat Advokat Læge/kok Køn spiller en stor rolle Mediebilledet dominerer og det fortrænger industrien – og en masse andre erhverv – de ikke-synlige, de u-smarte DERfor slår de virksomheder og erhverv på muligheden for at få arbejde – på REALISMEN. De unge går i lige mål efter det realistiske for dem / det de kalder interesse (sammensurium af drømme, forældreforventninger, sociale og kulturelle miljø)

10 60% ændrer deres uddannelsesvalg fra 8. – 9 kl
60% ændrer deres uddannelsesvalg fra 8. – 9 kl. (Kilde: Noemi Katznelson og Mette Pless 2007) UDDANNELSESØNSKER I 8. KLASSE: HAR ÆNDRET UDD.ØNSKE SIDEN 8. KLASSE STX 36 % HTX 75 % HHX 65 % Sosu 83 % EUD 57 %

11 Adfærd efter afbrudt ungdomsuddannelse – andelen, som inden for ti år forventes at påbegynde en ny uddannelse (Kilde: UNI•C Statistik & Analyse 2005) Note 1: Ikke-kompetencegivende uddannelse omfatter primært produktionsskoler.

12 Unge uden uddannelse og den sociale baggrund
Statistisk signifikante forhold af betydning for om den unge kommer i gang/gennemfører (PISA L): Forældrenes uddannelsesniveau Kommunikationen og adfærd i familien Læsefærdigheder / skole tilfredshed

13 Andelen af 25-årige pr , der ikke har gennemført eller er i gang med ungdomsuddannelse, fordelt på køn og forældrenes højest fuldførte uddannelse (Kilde: Lars Olsen (2008): Uddannelse til alle kræver opgør med uligheden.

14 Hvem er de unge uden uddannelse
Hvem er de unge uden uddannelse? (Kilde: Lars Olsen (2008): Uddannelse til alle kræver opgør med uligheden. Næsten 8 ud af 10 unge uden ungdomsuddannelse (25-årige) kommer fra faglærte og ufaglærte familier Kun 3 pct af de unge uden uddannelse (25-årige) kommer fra akademikerhjem

15 Jonssons forsimplede social arv figur eksempel konstrueret af Ulla Højmark

16 Problemer i brugen af social arv begrebet i Jonssons forstand (jf Ejrnæs Gustav Jonssons social arv tankefigur beror på empirisk undersøgelse med mange metodiske mangler. Fx Benyttet tilbageskuende beretninger om familiesituationen Ikke anlagt et fremad skuende perspektiv: I de familier hvor der er x antal problemer – hvor mange drenge ender så på Skå (døgninstitution) Ikke med taget brødre og fætre til belastede drenge

17 Tre kritiske blik på anvendelsen af begrebet social arv
Social arv begreb gør mere skade end gavn (Morten Ejernæs) Den Gustav Jonsson’ske tankefigur er misvisende, men bruges i praksis som universal forklaringsmodel på alvorlige sociale problemer Kendskabet til en belastningsfaktor giver ingen mulighed for brugbar forudsigelse på det individuelle niveau (for ni ud af ti) Risikobørn kan ikke forudsiges (Per Schultz Jørgensen) Halvdelen af de børn der havde mange risikofaktorer klare sig godt Af de børn der klarer sig dårligt er det ca en tredje del der ikke har haft risikofaktorer Sammenhængen er statistisk og derfor kun en tendens - ikke en deterministisk lovmæssighed – ikke brugbar til forudsigelser på individ niveau (under 25 pct forudsigelighed) Chanceulighed er mere dækkende begreb (fx Erik Jørgen Hansens) Handler om forældres forskellige samfundsmæssige placering og deraf børns forskellige chancer i livet Arv af uddannelsesmønstre er meningsfuld og vel dokumenteret (mønsterbrud er en del af mønsteret)

18 Indkodningen af de unge uden uddannelse
Højere grad af kulturelkapital Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital Lavere grad af

19 Fire typer af unge De vedholdende De flakkende De opgivende
Højere grad af kulturelkapital De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Lavere grad af kulturelkapital

20 Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse
Højere grad af kulturelkapital De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Oliver Billederne af de unge er illustrationer og har ingen forbindelse til de unge vi har interviewet Lavere grad af kulturelkapital

21 Hvad kan få Oliver til at gå i gang med en uddannelse?
Indgangen til uddannelsen: det praktiske Teorien knyttet til det praktiske arbejde Støttemulighed på det faglige og det sociale område (bl.a. hjælp til løsning af faglige og praktiske problemer) Indgå i selvtillidsskabende/ netværksorienterede arbejdsrelationer

22 Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse
Billederne af de unge er illustrationer og har ingen forbindelse til de unge vi har interviewet Højere grad af kulturelkapital De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Peter Lavere grad af kulturelkapital

23 Hvad kan få Peter til at gå i gang med en uddannelse?
Indgangen til uddannelsen: det praktiske Teorien knyttet til det praktiske arbejde (med faglig støtte) Støtte/procesperson der sammen med familien kan fastholde og give tro på succes Plads til udfoldelse af socialt liv på uddannelsesinstitutionen.

24 Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse
Højere grad af kulturelkapital Vibeke De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Billederne af de unge er illustrationer og har ingen forbindelse til de unge vi har interviewet Lavere grad af kulturelkapital

25 Hvad kan få Vibeke til at gå i gang med en uddannelse?
Indgangen til uddannelsen: skoleforløb med teoretiske blokke Teori afstemmes efter den enkeltes tempo og formåen Underviseren giver ofte faglige tilbagemeldinger til den enkelte Støtte/procesperson - en personligrelation Sociale arrangementer og tryghedsgrupper på uddannelsesinstitutionerne

26 Fire typer af unge der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse
Højere grad af kulturelkapital Fie De vedholdende De flakkende Lavere grad af socialkapital Højere grad af socialkapital De opgivende De praktiske Billederne af de unge er illustrationer og har ingen forbindelse til de unge vi har interviewet Lavere grad af kulturelkapital

27 Hvad kan få Fie til at gå i gang med en uddannelse
Individuelt tilrettelagte forløb, der er skræddersyede til den unges lyster og behov og sikre optimal udfordring. Mulighed for kreative udfoldelser eller anden ikke boglig aktivitet i uddannelsesperioden. Sociale aktiviteter, der kan være med til at fastholde engagement.

28 Hvordan tiltrækkes og fastholdes de fire grupper af unge
Elementer der kan tiltrække Overordnet mål i undervisningen Elementer til fastholdelse Opgivende - ønsker praktisk indgang – gerne skolepraktik Højne faglige niveau og opbygge sociale netværk faglig/boglig opmærksomhed (uden stigmatisering) korte/overskuelige forløb (med succes muligheder) afkodning af faglige/boglige og sociale kontekster - arbejde med socialnetværksdannelse Praktiske - ønsker praktisk indgang – gerne mesterlære Højne faglige niveau faglig/boglig opmærksomhed afkodning af faglige/boglige kontekster praktik forløb/praktiske aktiviteter med kort tidshorisont - mulighed for sociale aktiviteter Vedholdende - ønsker social og boglig indgang Opbygge sociale netværk individuel faglig opbakning og feedback afkodning af faglige og sociale kontekster - socialnetværksdannelse og tryghedsgrupper Støtte identitetsdannelse projekt og procesorienteret arbejde Individuelt fleksibelt med mange valg muligheder - kreativ udfoldelse og sociale aktiviteter Flakkende - ønsker kreativ indgang Billederne af de unge er illustrationer og har ingen forbindelse til de unge vi har interviewet

29 Gruppearbejde (1) Diskuter og nuancer profilen (meget gerne med konkrete personer eller cases) Diskuter og vurder hvordan en vellykket undervisning/vejledningsindsats kunne se ud: Hvordan får man den unge i tale (gerne konkrete erfaringer) Hvilke forskellige resultater kunne tænkes opnået med forskellige vejlednings/undervisnings metoder

30 Mentor - den fleksible vejleder / Birte Kaiser, Anni Korsbæk & Bente Strager (red.) ; illustrationer: Allan Stockholm. - Esbjerg : CVU Vest, sider. Antologi.

31 Kort over mulige vejlederoller – og forholdet imellem dem
Kort over mulige vejlederoller – og forholdet imellem dem. Fra: Coaching - læring og udvikling / Reinhard Stelter (red.) København : Psykologisk Forlag, 2002.                                                                     

32 Fire grupper af særlige unge
Konsulent Brobygger Katalysator Spørgsmål Ikke-dirigerende Magt Kognitiv De vedholdende De flakkende Magt-fri Emotionel De opgivende De praktiske Svar Dirigerende Empatisk lytter Filosof Supervision Vejledning Coaching Rådgivning Undervisning Mentoring Instruktion Mester Sponsor Formynder Kritisk ven Udfordre

33 Hvilken retning har undervisningen/vejledningen? Dobbeltperspektivet:
Hvordan gør vi alle unge uddannelsesparate og hvordan gør vi uddannelserne parate til at modtage alle unge?

34 Hvad er det vi gør, når vi underviser/vejleder de unge? En skala
individtilpasning organisationsforandring

35 Vejlederen/læreren som individtilpasser
Uddannelsesinstitutionerne er som de er De unge skal tilpasse sig De skal identificeres – De skal erkende deres fejl og mangler De skal tilbydes ekstra hjælp og støtte så de kan komme på ”niveau” Nogle utilpassede unge der kan være svage på sociale og faglige områder

36 Vejlederen/læreren som individtilpasser
Vejlederens og lærernes opgave: Identificere mangler og tilbyde ekstra hjælp/støtte. Fx at visitere videre til Ekstraundervisning uden for almindelig skoletid/specialundervisningstilbud Lektiecafeer efter skoletid Sociale arrangementer udenfor skoletiden fx fester Mentorordninger Kontaktlærer ordninger

37 Vejlederen/læreren som organisationsudvikler
De unge er som de er Uddannelsesinstitutionerne skal tilpasse sig de unge Vejlederen/læreren skal være de unges udvikler og advokat i forhold til uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet Kompetencer og ressourcer skal identificeres og erkendes og kommunikeres videre til lærerteam mv Nogle unge med særlige ressourcer og kompetencer (fx overlevelse/ to-spogethed )

38 Vejlederen/læreren som organisationsforandrer
Vejlederens og lærernes opgave: Identificere de unges kompetencer (medudvikler) og være de unges advokat overfor kolleger og skole/arbejdsmarked, så de fx modtager differentieret faglig støtte i den almindelige undervisningstid Er i et socialmiljø med mulighed for opbygning af tryghed/netværk Har motiverede og efter/specialuddannede lærer, vejledere, kontaktlærer og mentorer (mestre) Mulighed for fx skolepraktikordninger

39 Gruppearbejde 2: Diskuter og vurder hvordan en vellykket undervisning/ vejledningsindsats kan se ud for jeres ungeprofiler i de to perspektiver? Synet på individet Synet på uddannelsessystemet Synet på lærernes/ vejledningens rolle Tilpasnings-perspektivet Individtilpasning Det er som det er Fokus på kontrol, fejlfinding og ekstratilbud Forandrings-perspektivet Individudvikling Skal modsvare brugerne Fokus på ressourcer og ungeadvokat rollen Egen udvikling af Tony Watts model

40 Eksempler på rummelig praksis der kan lægge op til inkluderende organisationsforandringer
Undervisning: Drenge skolen - tidsdifferentiering Pige skolen - støttedifferentiering Den blandede skole – anerkendende pædagogik (åbnespørgsmål og inddragelse af erfaringer) Eksamen/prøver: Procesorientering contra mål orientering Vejledning Vejledningssamtaler og teamsamarbejde Studieteknik støtte ved projektarbejde Træning i den flydende samtale Trivselspædagog og krisehjælp

41 De fire grupper af unge uden uddannelse og vejledning
Vejlederen kan opleve den unge som Den unge kan opleve vejledningssituationen som Den vejlederrolle der vil kunne motivere de unge Opgivende Aggressivt, indadvendt, opgivende, afvisende, forbeholdende Enspænder agtig Selvdestruktivt Virker umodtagelig for vejledning Angreb og anklager Afvisning / Ikke anerkendelse Manglende forståelse (personlig og faglig) Kamp (ulige) ”Storebror/søster rolle” Forstående men ikke (med)følende, forbilledlig, respektindgydende, men ikke diktatorisk Praktiske Umodent, urealistisk Ensporet, her og nu orienteret Gå på mod men ustabil (utidig) forældre/voksen indblanding (for mange) krav og forventninger mulighed for hjælp ”Store bror/søster og træner rolle” Forbilledlig, indpiskende realist Vedholdende Frustreret, modløs (her og nu), usikre, ensom, sårbar, higer efter voksen kontakt/anerkendelse, oplysning, hjælp og støtte (faglig og personlig), Voksenkontakt/omsorg Mulighed for førerhund / dele ansvar ”Forældre rolle” Støttende, vejledende, opmuntrende Flakkende Flakkende, forvirret Flimrende / uafklaret, Handlingsorienteret og målsøgende (ikke altid realistisk Udfordring samarbejde Sparing kamp (lige) ”Trænerrollen” Ligeværdig vidende samtale partner, indpiskende realist

42 Thomas Ziehe (1983:40-41) ”… langsomt bliver sværere for forældrene at synliggøre, at deres aldersforspring på samme tid er et forspring i omgangen med virkeligheden, at en højere livsalder er ensbetydende med, at man er mere kompetent til at løse problemerne i livet (...) Grundlaget for anerkendelsen af forældrenes kompetence flyttes derfor fra fortiden, fra det vertikale i deres livshistorie til det horisontale i nutiden: Hvilke kompetencer i livet viser forældrene her-og-nu?”

43 Afkodning: Forkundskaber og forforståelse
[Zombie/Union] Once per turn, during your main phase, if you control this card on the field, you can equip it to your ”Decayed Commander” as un Equip Spell Card, OR unequip the Union equipment and Special Summon this card in face-up Attack Position. While equipped to a monster by this card’s effect, increase the ATK/DEF of the equipped monster by 500 points, and each time it destroys 1 of your opponent’s monsters, your opponent discards 1 card randomly from his/ her hand.