Ligestillingsvurdering af ressourcefordeling - gennemgang af metoder

Trine Søberg Jakobsen Udgiftspolitisk center (UPC) - koordination af finanslovsprocessen - kommuneforhandlinger - koordination af regeringens udgiftspolitiske målsætninger - udarbejdelse af udgiftspolitiske analyser

Formål med ligestillingsvurdering af ressourcer at tjekke, om ressourcefordelingen er i overensstemmelse med hensigten med den planlagte politik at undgå utilsigtede ligestillingsmæssige konsekvenser samtidig med, at budgetterne kan blive et mere præcist styringsinstrument at skabe en højere grad af træfsikkerhed og kvalitet ved kortlægning af ressourceforbruget

Ligestillingsvurderinger af ressourcefordelingen, ex ante og ex post Ex ante – i forbindelse med planlægning af en ny aktivitet - proaktivt Ex post – i forbindelse med evaluering af en allerede besluttet aktivitet - deskriptivt Jo tidligere i processen, overvejelser om køn bliver inddraget, jo større er mulighederne for at målrette indsatsen med henblik på at optimere ressourcefordelingen.

Uanset planlægnings- eller evalueringsfase kan følgende tilgang til være nyttig: Skab overblik over tilgængeligt datamateriale og anvend om nødvendigt approksimative data Hvad viser tallene – absolut og relativt i forhold til relevante sammenligningsgrundlag, f.eks. målgruppen, ansøgningsfeltet o.lign. Hvad er baggrunden for det billede, tallene viser – er der f.eks. forskningsresultater på området, der kan inddrages.

Hvad gør jeg, hvis kønsopdelt data ikke umiddelbart er tilgængeligt? Indhenter informationer om kønsfordelingen fra relevante kilder, f.eks. hos modtagere af statslige midler (organisationer o.lign.) Anvender om nødvendigt approksimative data fra Danmarks Statistik Overvejer kønsopdelt data ved etablering af ny statistik som en del af et givent projekt

Metode A) Input: Hvor mange penge er der, eller vil der blive afsat til den specifikke aktivitet? Hvordan er fordelingen af kvinder og mænd blandt den faktiske eller potentielle målgruppe for aktiviteten? B) Aktiviteter: Hvilken aktivitet er udført eller skal udføres? Efterspørges denne aktivitet af både kvinder og mænd, eller er der tale om en aktivitet, som hovedsageligt er eller vil blive målrettet det ene køn?

Metode – fortsat C) Output: Hvilke faktiske konsekvenser har den udbudte aktivitet i praksis, eller hvilke konsekvenser forventes der at være? Er fordelingen af ydelserne som forventet i forhold til fordelingen af kvinder og mænd blandt målgruppen? Er aktiviteten rettet mod både kvinder og mænd? D) Effekter: Havde aktiviteten den ønskede effekt, og blev ligestillingen fremmet? Hvad er succeskriterierne for aktiviteten?

Afklaring af aktivitetstype - vurderingerne er mest velegnet til de borgerrettede aktiviteter - er der en veldefineret målgruppe, f.eks. modtagere af konkrete tilbud, ydelser, afgørelser o.lign. - fravær af en konkret målgruppe indikerer, at vurderingen skal fokusere på, om og hvordan kønsaspekter er inddraget i tilrettelæggelsen af aktiviteten, eller at en ligestillingsvurdering måske ikke er så relevant.

Borgerrettede aktiviteter – hvilke type bevillinger kan være relevante Borgerrettede aktiviteter – hvilke type bevillinger kan være relevante? - overførselsudgifter til visiterede eller tilkendte ydelser som f.eks. arbejdsskadeerstatninger - tilskudspuljer til f.eks. fritidsaktiviteter og sociale foranstaltninger - serviceudgifter til f.eks. efteruddannelse, højskole-ophold o.lign.

Andre aktiviteter – hvilke type bevillinger kan være uinteressante: - generelle driftsbevillinger til myndighedsopgaver som f.eks. departementer, forsvaret, administration af EU-eksportstøtteordninger o.lign. - tilskudsordninger til f.eks. miljøforanstaltninger o.lign. - generelle driftstilskud til organisationer som f.eks. Forbrugerrådet, IBIS, Danmarks Turistråd o.lign.

Pilot-projekt: Ligestillingsvurdering af fordelingen af satspuljemidlerne til ældreområdet 2000-2004

Konkret deskriptiv analyse af satspuljemidler til ældreområdet I alt 23 projekter og 95 mio.kr. i årene 2000-2004 Få projekter afspejler forlods inddragelse af kønsaspekter, herunder særligt forskningsprojekter og et projekt om ældre af anden etnisk oprindelse end dansk, der tillige omfatter opbygning af en database med henblik på statistikdækning. Lidt tankevækkende, at når det handler om andre kulturer, er der up-front inddragelse af kønsaspektet i erkendelse af, at kønsforskelle kan spille en rolle for tilrettelæggelsen af indsatsen.

Overordnet fordeling af projekterne – rammebetingelser for de ældre Knap halvdelen af projekterne (i antal og mio.kr.) omfatter aktiviteter, der vedrører rammebetingelserne på ældre-området, herunder efteruddannelse af personale, udvikling af kvalitetsstandarder mv., forskningsprojekter o.lign. I lyset af projekternes generelle karakter er det ikke muligt at foretage en konkret fordeling af midlerne til de ældre. Ligestillingsvurderingen af disse projekter omfatter derfor en evaluering af, om og hvordan kønsaspekter er inddraget.

Overordnet fordeling af projekterne – aktiviteter direkte rettet mod de ældre Godt halvdelen af projekterne (i antal og mio.kr.) vedrører aktiviteter, der er direkte målrettet de ældre. Det er derfor muligt at lave en konkret fordeling af midlerne til de ældre. Aktiviteterne varetages af interesseorganisationer på ældreområdet, herunder Ældresagen, Ældremobiliseringen m.fl. Fordelingen tager således afsæt i data indhentet fra de frivillige organisationer på ældreområdet.

Hvorfor er kvinderne overrepræsenteret? En betydelig del af midlerne anvendes til ældreidræt i foreningsregi, på plejecentre og i de ældres hjem. Idrætstilbuddene anvendes i langt større omfang af ældre kvinder end ældre mænd. Det kan skyldes, at mænds fysik generelt er stærkere, og at de derfor ikke i samme omfang som kvinder har brug for idrætstilbuddene. Men det kan også skyldes, at idrætstilbuddene ikke appellerer til mænd, eller at ældre mænd er mindre tilbøjelige til at deltage i sociale arrangementer.

Andre resultater i analysen Udover idrætstilbud, er kvinderne overrepræsenteret blandt modtagere af rådgivning om sociale forhold, blandt de frivillige, der yder en social indsats over for de ældre og blandt personalet i ældreplejen. Mænd er derimod overrepræsenteret i de kommunale Ældreråd, i Ældresagens lokalkomiteer, herunder som modtagere af den tilknyttede telefonrådgivning, i bemandingen af 5 IT-supportcentre og som IT-kursusinstruktører. Lidt overraskende er det måske derimod, at ca. 50 pct. af deltagerne på IT-kurserne er ældre kvinder.