Sygeplejen til AIDP patienter Afdelingssygeplejerske Gitte M.Møller Neuro intensiv afsnit 2093 Neuroanæstesiologisk klinik Rigshospitalet Udarbejdet maj 2009 til Frederikssund sygehus Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009 AIDP Akut Inflammatorisk Demyeliserende Polyneuropati Guillan Barré syndrom Polyradiculitis Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009 Hvad er AIDP? Autoimmun sygdom som viser sig som en diffus affektion af det perifere nervesystem med motoriske, sensoriske og autonome symptomer. Sygdommen kendetegnes ved at have et hastigt progredierende forløb, overvejende motorisk Årsagen er ukendt, men er formentlig immunologisk, da det er påvist, at mere end halvdelen af tilfældende, har patienten 1- 3 uger før sygdomsdebut haft en viral infektion ( hyppigst luftvejsinfektion eller gastroenteritis ). Udløst af krydsreaktioner mellem virus og nervefibrene i nerverødderne og de perifere nerver. Immunreaktionen fremkalder en primært cellulær inflammation omkring nervefibrene med patielt demyelinisering til følge. Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009 Hvor? Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009 Diagnosticering Det kliniske forløb Lumbalpunktur ( Viser forhøjet protein pga vævshenfald ) MEP – Magnetiske evoked potentialer EMG – Elektromagnetisk nervestimulation Muskelkraftskema Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009 Symptomer Pareser er det dominerende symptom. Spreder sig over timer, dage til uger. Kan medindrage al tværstribet muskulatur, herunder ansigtet. Respirationsinsufficiens kan indtræde pludseligt. Sensoriske symptomer, paræstesier, dysæstesier. Autonome symptomer Neurogene smerter. Meget klassisk er dyb arefleksi I aggressive tilfælde, kan hele kroppen, inklusiv respirationen lammes i løbet af få timer. Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Autonome påvirkninger Autonom instabilitet Sinus takykardi Spontant fluktuerende blodtryk Autonome reflexer udløst af f.eks. sugning (sinusbradykardi grænsende til asystoli) Ortostatisk hypotension Undgå farmaka med effekt på ANS (Cisapride (propulsid) og Metoclopramide (primperan) GI kanal påvirket Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Sygeplejen til AIDP patienter Højt informationsniveau Etablér kommunikation med den intuberede AIDP patient Smerter – Neurogene smerter Søvn Angst Fysioterapi Mobilisering SIK Ernæring Viden om sygdommen er vigtig i plejen af patienten. Evt etablér kontakt til tidligere AIDP patient. Pårørende også vigtig de ved hvad de har med at gøre. Reversibel sygdom med langt genoptræningsforløb. Kommunikation er meget vigtig for den intuberede AIDP patient. Skriv ned på evt tavle, hvad der betyder hvad også pårørende skal kommunikere på den måde. Stavetavle, ringesystem- vigtig for at de kan udtrykke deres behov. Perifere smerter der er altoverskyggende for patienten. Vurdér behov for yderligere smertebehandling med antikonvulsiva eller antidepressiva – Saroten, gabapentin osv. Søvn er meget vigtig for patienten døgnrytme- mangel på denne oftes pga neurogene smerter- saroten fast til natten, ordinere indslumringspille, ro og evt kontrolleret ventilation i nattetimerne for at give mest mulig ro. Sederet til tider. Angst – har ingen selvkontrol. Paralyse universelt- kun tænke på hvor, kontroller evt angst udløsende faktorer som feks respiratorudtrapning, info. Info info. Fysioterapi tidligt for at forebygge kontrakturer. Vigtig at føle der bliver gjort noget Mobilisering- vigtig for mange ting, op og se noget andet- fast plan for dette dagligt. Stund hvor der bliver set frem til. Evt ved pårørende besøg. Bliver gjort mindre syge. SIK – blære træning- fast SIK tider-4.-6.time. Forudgået af blærescanning Ernæring- protein behov skal dækkes og selvfølgelig KJ Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Sygeplejen til AIDP patienter Tarmregime Respiratorudtrapning Lejring KCI madras TED strømper Tracheostomi pleje Døgnrytmeplan Overholde aftaler Autonom effekt på mavetarmfunktion- etablér tarmregime, med fast laksantia behandling Som ved alle vågne patienter – evt. kontrolleret ventilation til natten for ikke at udtrætte patient. Informere om plan og være hos patienten ved spontan ventilation overgå. Lejring er meget subjektiv opfattet af patienten. Mange puder og regelmæssige lejringer forebygger decubitus og smerter, patient medinvolveret i lejringer KCI madras- siger sig selv TED strømper Tracheostomi pleje- velvære Døgnrytmeplan meget vigtig- involvere pt i egen dag, hvor alle aktiviteter skal passes ind også hvile Overholde aftaler- vigtigt Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Behandling Intravenøst Immunglobulin Virkning: Dæmper kroppens produktion af de antistoffer, som forårsager sygdommen Dosis udregnes af læge – 0,4 g pr.kg i 5 dage Administration: Tages ud af køleskab 1-2 timer før opsætning Blandes og skum skal ” sætte ” sig før indgift Registreres som blodprodukt på transfusionsskema Brug rødt dropsæt, da det er et humant udvundet produkt ( Filter ) Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Intravenøst immunglobulin Observation af patienten inden behandlingsstart: Mål BT, P og TP Observation af patienten under behandlingen: BT og P 1-2 gange under behandlingen, hvis tendens til BT stigning eller hovedpine- sænkes infusionshastigheden Hensigtsmæssigt at skylle og skifte dropsæt mellem hver flaske IVIG Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Intravenøst immunglobulin Bivirkninger: Hovedpine BT stigning ( Pga. den store mængde proteinindgift ) TP stigning- allergisk reaktion Anafylaktisk shock Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009 Behandling Plasmaseperation Virkning: Rense plasmaet for de antistoffer der forårsager sygdommen Denne behandling gives kun ved meget svært ramte AIDP patienter og når immunglobulin ikke synes at have effekt. Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009 Erfaringer 85% normal funktion efter 18 måneder 15% resterer svaghed, invaliderende hos enkelte Mortalitet < 5% skyldes infektion, hæmodynamisk instabilitet, thromboembolisme Ca. 30% af AIDP patienter respiratorbehandles Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009 Rehabilitering Lokalsygehuse Genoptræning Esbønderup Hornbæk Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Spinaltraumer Afdelingssygeplejerske Gitte M.Møller Neuro intensiv afsnit 2093 Neuroanæstesiologisk klinik Rigshospitalet Udarbejdet maj 2009 til Frederikssund sygehus Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009 Spinaltraumer Paraplegi – Skaden sidder fra 1. Thoracalniveau og distalt Tetraplegi - Skaden sidder fra 7. Cervikalniveau og proximalt Fælles for para- og tetraplegi patienter er, at der bortset fra lammelser af ekstremiteterne, vil være ændringer i næsten alle fysiologiske funktioner neden for læsionsstedet Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Sygeplejen til spinaltraumer Psykisk pleje Kommunikationsredskaber Lejring Mobilisering Smertebehandling Understøtte respirationen Måling af V.C Tromboseprofylakse Tarmregime Spasmer / spasticitet Urinretention - SIK Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Sygeplejen til spinaltraumer Ernæring Hudpleje Fysioterapi Ergoterapi Socialrådgiver Døgnrytmeplan Pårørende Psykisk pleje Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009

Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009 Rehabilitering Tidlig rehabilitering på intensiv afsnit Respirationscenter Øst Rehabilitering af rygmarvsskadet Hornbæk Udarbejdet af afdelingssygeplejerske Gitte M. Møller, maj 2009