Det Palliative Team Center for Lindrende Behandling

Præsentationer af emnet: "Det Palliative Team Center for Lindrende Behandling"— Præsentationens transcript:

1 Det Palliative Team Center for Lindrende Behandling

2 Undervisning af praksislæger 6/11 - 2008 Overlæge Mona Kelm-Hansen Sygeplejerske Grethe Andersen
Orientering om palliativt team Smertehandling Kort gennemgang af andre symptomer Træthed Dyspnøe Angst Delirium Palliativ sedering

3 Hvad er Palliation? WHO’s definition 2002
Anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt Har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb Kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi Det Palliative Team

4 Palliativ omsorg Tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer Bekræfter livet og opfatter døden som en normal proces Tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden Integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter Tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden Tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet Målgruppen for den palliative indsats omfatter således alle personer, der rammes af en uhelbredelig sygdom, samt disses pårørende. Det Palliative Team

5 Understøttende behandling
Sygdomsfaser Skift af behandlings-fokus Helbredende behandling Livsforlængende behandling Palliativ indsats Palliativ behandling Sygdoms behandling Understøttende behandling Lindring Symptombehandl. Det Palliative Team

6 Hvordan er Det Palliative Team organiseret?
2 palliationssygeplejersker 1 palliationssygeplejerske Hospice Vendsyssel Palliativ Team Thisted Det Palliative Team Aalborg Kamillianergårdens hospice 2 palliationssygeplejersker Det Palliative Team

7 Hvem arbejder i Det Palliative Team Aalborg
Socialrådgiver Fysioterapeut Psykolog Præst 3 læger 2,5 sekretær 4 sygeplejersker Mulighed for Diætist Frivillige besøgsvenner Det Palliative Team

8 Hvordan bliver man henvist til Det Palliative Team?
Patienterne skal være færdigudredte Alle helbredende behandlingsmuligheder er udtømte Patienterne er informeret om og indforstået med henvisning til Det Palliative Team Sygdommen er fremadskridende, og der er forventet kort restlevetid Behov for specialistniveau Udvikling i henvisningsbilledet 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 300 351 394 417 500 538 579 Det Palliative Team

9 Hvilke symptomer giver anledning til henvisning?
Smerte Forstoppelse Træthed Madlede Depression Angst/uro Åndenød Mundtørhed Det Palliative Team

10 Kontakt mellem patient og Det Palliative Team
Henvisning Visitation Samtale Samarbejde Tværfaglighed Planlægning ved livets afslutning Opfølgning Der henvises til Det Palliative Team, når der er behov for specialistindsats i forhold til den alvorligt syge og døende. Det sker via en lægehenvisning fra praktiserende læge eller fra en sengeafdeling på sygehuset og det er langt overvejende kræftpatienter der henvises. Når vi modtager en henvisning, visiteres patienten ved den næste dags tværfaglige konference. Visitation Der foreligger ikke en decideret prioriteringsliste for patienter, men det vurderes ud fra den enkelte patients situation, hvordan vi tolker behovet. Det første besøg effektueres hurtigst muligt – helst inden for få dage – da tiden for mange patienter er begrænset. Tiden for tilknytning til teamet er gennemsnitligt 2½-3 måneder, og kan i nogle tilfælde være døgn. Samtale Det etablerende besøg sker i hjemmet, på en sygehusafdeling eller for nogle få her i teamet. Det er kun få patienter der er i stand til at komme her. Etableringssamtalen er af en varighed på ca. 1-1½ time. Her skabes kontakten, vi får et billede af helhedssituationen som vi kan handle på. Patient og pårørende får viden om, hvad vi kan tilbyde og samtalen afsluttes med der laves aftaler for det fremtidige samarbejde og hvordan det forventes at forløbe. Samarbejde Der sendes altid kopi af lægejournal til praktiserende læge, og til sygehusafdelingen hvis patienten er indlagt. Er der kontakt til hjemmesygeplejersken, laves der samarbejds-aftaler. Er der ikke forsøger vi at få den etableret. Tværfaglighed Ved teamets tværfaglige konference fremlægges patientens/pårørendes forløb og nuværende situation. Der sker en tværfaglig vurdering, og der diskuteres og opstilles nogle mulige handleplaner. Forløbene er meget individuelle i lighed med vores indsats. Hos nogle familier er der meget direkte kontakt, - og hos andre arbejder vi meget som konsulent for samarbejdspartnere. Denne fordeling kan skifte undervejs i forløbet. I perioder er det tilstrækkeligt med enkelte telefonkontakter. Undervejs bliver forløbet ofte vendt og diskuteret på den tværfaglige konference, hvorved der kommer forskellige aspekter frem, og der laves aftale om hvem i teamet der bedst takler problemet. Planlægning til sidst Når afslutningen på livet nærmer sig, er der oftest en tættere kontakt både til familien og de professionelle der er inde i billedet. Her kan det for nogen føles som en mangel, at teamet kun har åbent på hverdage i dagarbejdstiden. Vi gør meget ud af at klargøre, at vilkårene er således lige fra opstart, og vi informerer om hvor hjælpen kan findes på de tidspunkter, vi ikke kan kontaktes. Med vore samarbejdspartnere forsøger vi at lave aftaler og ordinationer der kan træde i kraft, hvis plan A ikke længere kan anvendes – og det bliver nødvendigt at anvende plan B. Ved at arbejde fremadrettet og være forudseende, kan dette fungere i de fleste forløb. Opfølgning Når der er sket et dødsfald, tilbyder vi opfølgningssamtale med de efterladte. De fleste tager imod tilbudet og har efterfølgende tilkendegivet, at det har været med til at komme videre i livet. Det Palliative Team

11 Smertebehandling Hvad er smerter? Smerteanamnese Lindring af smerter
Hvorfor lykkes det ikke altid? Den sidste tid Opsamling og afrunding

12 Hvad er smerter for en størrelse!
Spørgsmål til deltagerne Hvad er det der gør smertebehandling vanskelig? Problemstillinger Barrierer Komplekse forløb Det Palliative Team

13 Definition af Smerter:
”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse, eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.” IASP Det Palliative Team

14 hvad patienten siger gør ondt !
Smerter er, hvad patienten siger gør ondt ! Det Palliative Team

15 Smerte er en ubehagelig oplevelse Signal om (truende) vævsskade
Hvad er smerte? Smerte er en ubehagelig oplevelse Signal om (truende) vævsskade Smerteoplevelsen er påvirkelig af Smertestimulus Psykiske faktorer (angst, eksistentielle, religiøse spørgsmål) Sociale faktorer Tidligere smerteoplevelser Andre ikke smertevoldende stimuli Det Palliative Team

16 Den ”totale” smerte Smerteanalyse Farmaka Teknik Specialist Kirurgi
Medicin Anæstesiologi Onkologi Neurologi Fysisk smerte Bolig Økonomi Arbejde Familie Venner Angst Panik Nedstemthed Depression Irritation Psykisk smerte Social smerte Eksistentiel/ åndelig smerte Det er vigtig at se pt. som en helhed og at behandle den totale smerte De fysiske aspekter af smerter De psykologiske aspekter af smerter og lidelse De sociale aspekter ved smerter De eksistentielle/åndelige aspekter af smerte og lidelse. En kræftsygdom påvirker alle sider af pt. livskvalitet, hvilket kan influrere på itensitet og præsentation a f den fysiske smerte Sammenhæng mellem smerte og depression. Pt eks. At familen ville holde sammen efter hendes død Den sociale smerte Hvorfor Livsværdier Mening Religiøs Det Palliative Team Kilde:Smerter en lærebog Troels Staelin Jensen.. Jørgen B Dahl .Lars Arendt-Nielsen(red)

17 Cancersmerter 16.000 dør af kræft om året
30-40% har smerte under kurativ beh. 70 – 90% har smerter i terminalfasen > 50% har svære smerter 30–40% har neurogene smerter 30 % med fremskreden sygdom har haft svære smerter i 1-6 mdr. Ætiologi: 70-80% skyldes invasiv vækst 20% følger efter antineoplastisk behandling <10% smerter uden relation til canceren Det Palliative Team

18 Hvad kræver det? Viden om smerter incl. smerte typer
Viden om grundsygdommen og hvordan den udvikler sig Kendskab til farmakologi Kendskab til andre lindringsmetoder end medicin Bruge andre faggrupper Åben overfor for nye ideer Det Palliative Team

19 Forekomst af symptomer hos 275 kræftpatienter
Asteni (træthed) 90 % Anorexi madlede) 85 % Smerter 76 % Kvalme 68 % Obstipation 65 % Sedation, konfusion 60 % Dyspnø 12 % Oxford Textbook of Palliative Medicin, s Det Palliative Team

20 Respirationsdepression For meget i starten; ingen virkning til sidst
Myter Morfinist Respirationsdepression For meget i starten; ingen virkning til sidst Det er morfinen, der gør mig sløv Personalet bange for at give den sidste sprøjte? Det Palliative Team

21 Faktorer som øger/nedsætter smerten Medikamenter Stein Kaasa
Smerteanamnese Lokalisation Varighed Styrke Kvalitet Faktorer som øger/nedsætter smerten Medikamenter Stein Kaasa Det Palliative Team

22 Tilfredsstillende og smertefri nattesøvn
Behandlingsmål Tilfredsstillende og smertefri nattesøvn Acceptabel smertelindring/smertefrihed i hvile Tilfredsstillende smertelindring (men ikke nødvendigvis smertefrihed) ved aktivitet og belastning Det Palliative Team

23 Oversigt over kliniske smertetyper
Nociceptive smerter (fysiologiske) Neurogene smerter Somatiske Viscerale Årsag Symptomer Aktivering af smertereceptorer i hud, knogle og dybt væv. Vellokaliserede, direkte ømhed, forværres ved belastning Aktivering af smertereceptorer fra indre organer Dårligt lokaliserede, dybe, murrende, turevise, trykkende Påvirkning af nervebaner. Tryk eller destruktion. Brændende, sviende, udstrålende, stikkende, jagende,elektrisk stød. Det Palliative Team

24 Allodyni: Smerte fremkaldt af ikke smertevoldende stimulus
Neurogene smerter Allodyni: Smerte fremkaldt af ikke smertevoldende stimulus Hyperalgesi: Ekstraordinær smertereaktion på stimulus Persisterende smerte: Vedvarer udover forventet tid Wind Up: Accelererende smerte ved konstant applikation af smertestimulus Refereret smerte: Opleves fra et andet område, end der hvor smerten er udløst Sekundær hyperalgesi: Længere væk fra det skaderamte område Det Palliative Team

25 Smertetrappe Niveau IV Niveau III Niveau II Niveau I
Kontinuerlig sc. Opioid -infussion. +/-Niveau I Niveau III Opioid(Fentanyl) Evt Epiduralt Opioidrotation +/- Niveau I Niveau II Peroral behandling Opioid efter behov +/-sekundære analg. +/-hjælpestoffer Niveau I Peroral behandling ASA, PCT NSAID +/- sekundære analgetika +/- hjælpestoffer Det Palliative Team Kilde: Smertebeh. Sjøgren m.fl.

26 Stærkt-virkende opioider
Niveau III Stærkt-virkende opioider Vælg et depotpræparat til pt. med vedvarende smerter. Der skal altid fastsættes en P.N. dosis. P.N. dosis bør udgøre fra 1/10 til 1/6 af den samlede døgndosis (Depot + sidste døgns P.N. behov) Det Palliative Team

27 Smerter Depot Tid Det Palliative Team

28 Patient-kontrolleret smertebehandling
Medfører: mindre forbrug? færre bivirkninger større fornemmelse af selvkontrol Det Palliative Team

29 Opioide analgetika Oxycodon (Oxycontin, Oxynorm) Hydromorfon
(Palladon, Jurnista) Metadon Ketobemidon (Ketogan) Morfin (Contalgin, Doltard) Fentanyl (Durogesic, Matrifen) Sufentanil (Sufenta) Buprenofin, (Transtec, Norspan) Morfingel Det Palliative Team

30 Metadon Kræver større kendskab.
Virker 2 – 10 gange så stærkt som morfin. Lang halveringstid – akkumuleres. Stejl dosis / effekt-kurve. Optages tidligt i tarmen – godt til korttarmssyndrom. Knoglesmerter Neurogene smerter Billigt!!! Brugbart ved nyreinsufficiens Det Palliative Team

31 Virker også lidt på neurogene smerter.
Oxycodon OxyContin, OxyNorm Virker også lidt på neurogene smerter. Virker 1,5 – 2 x så stærkt som morfin. Let at titrere med Det Palliative Team

32 Plaster (Durogesic, Matrifen)
Fentanyl Plaster (Durogesic, Matrifen) 25 µg svarer til 60 mg morfin peroralt/døgn Det Palliative Team

33 Omregningstabel – perorale doser
Det Palliative Team

34 Morfin – øvrige administrationsformer
Det Palliative Team

35 Hvis basis dosis øges, skal p.n. dosis øges tilsvarende
Efter behov - PN Ved behov for PN peroralt skal dosis være mellem 1/10 og 1/6 af døgndosis Er det samlede behov for p.n. medicin over nogle dage 30-50% af basisdosis øges denne svarende til den givne p.n. dosis Hvis basis dosis øges, skal p.n. dosis øges tilsvarende Hvis PN dosis morfin gives som sc. injektion er dosis det halve Durogesic plaster Plaster 25µgram/time. = 60mg morfin/døgn. PN dosis: t. morfin mg Det Palliative Team

36 Obs! ! obs!! Ved gennembrudssmerter
Fasthold doseringstidspunkt for depotmedicin PN dosis selvom der er kort tidsafstand til fast doseringstidspunkt (Når patienten har ondt er der behov for ekstra smertestillende) Her skal ikke eksperimenteres, her skal handles. Det Palliative Team

37 Bivirkninger – non-opioider
NSAID: Kvalme/opkastninger Diarré Væske- /saltretention Ulcus (husk protonpumpe-hæmmer) Forlænget blødningstid Det Palliative Team

38 Bivirkninger – opioider
Respirationsdepression Sedation ca 20% mindskes Kvalme/opkastning ca 25-30% mindskes Obstipation ca 100% mindskes ikke Movicol Paraffinolieemulsion Laxoberal Laktulose Supp. Dulcolax, Olie/Fosfat-Klyx Inj. Relistor sc. ( methylnaltrexonbromid) Det Palliative Team

39 Bivirkninger – opioider
Mundtørhed ca 40% ……….. mindskes ikke Urinretention ca 5% mindskes Svedtendens mindskes ikke eller meget langsomt Konfusion/mareridt ca 1% Hallucinationer ca 1% Hudkløe Svimmelhed mindskes Fysisk afhængighed altid Psykisk afhængighed meget sjældent Eufori/dysfori mindskes/mindskes ikke Toleranceudvikling almindelig Myoklonier/paradoks smerte sjældent og kun med høje doser Det Palliative Team

40 Medicinsk kvalmebehandling
Metoklopramid (Primperan) Haloperidol (Serenase) Levopromazin (Nozinan) Cyclizin (Marzine) Ondansetron (Zofran) Marinol Steroid Det Palliative Team

41 Antidepressiva (Noritren) Bisfosfonater (Zometa) Steroider
Sekundære analgetika Antiepileptica Antidepressiva (Noritren) Bisfosfonater (Zometa) Steroider Det Palliative Team

42 Sekundære analgetika Antiepileptika Gabapentin (300-1200 mg x 3)
Lyrica ( mg x 2) Bivirkninger relativt få (træthed, svimmelhed, ødemer, ataksi, hovedpine, kvalme/opkastning, konfusion, myoklonier) Titreres til virkning Det Palliative Team

43 Tricycliske antidepressiva
Sekundære analgetika Tricycliske antidepressiva Virkning uafhængig af den antidepressive effekt. Virker via samme receptorer som antiepileptika. Cave: Kardielle ledningsforstyrrelser. Det Palliative Team

44 Zometa (iv. infusion. 2.-3. hver uge) Steroider:
Sekundære analgetika Bisfosfanater: Zometa (iv. infusion hver uge) Steroider: Solumedrol/Prednisolon (dgl) Det Palliative Team

45 Spørg til naturmedicin og kosttilskud
Husk der kan være alvorlige interaktioner med anden medicin Tjek interaktioner og bivirkninger på: og eller gå ind via Det Palliative Team

46 Eksempel på lindring af smerter
Det Palliative Team

47 Principper ved smertebehandling
Peroral beh så længe som muligt Døgndækkende og forebyggende analgetisk behandling Faste tider for dosering Få medicin tider Depotpræparater Jævnlig justering af behandling laksantia ved morficabehandling Evt. antiemitica ved morfinopstart Det Palliative Team

48 Medicinadministrationsmåder ?
Peroralt Subkutant Transdermalt Rectalt Intravenøst Sublingualt Intramuskulært Epiduralt Det Palliative Team

49 Effekt I.V. I.M. S.C. P.O. Tid Det Palliative Team

50 Lejring – brug af hjælpemidler Massage
Non-medikamentel beh. Lejring – brug af hjælpemidler Massage Varme- eks.boblebad-varmepakninger TENS (Transkutan Elektrisk Nerve Stimultion) Musikterapi Akupunktur Afspænding og visualisering Lymfødembehandling Zoneterapi Det Palliative Team

51 Observation af smerter
Hvordan ser pt. ud Lejring Stemningslejet Puls Vejrtrækning Uro Søvn Kræftpatienter kan ofte i forbindelse med deres sygdom få kognitive forstyrrelser Bevidsthedssvækkede Demente Tal med de pårørende – de kender ofte patienternes måde at reagere på. Det Palliative Team

52 Smerter relateret til svækket AT
Svamp i mund og spiserør (mucositis) Obstipation Decubitus Motorisk uro pga. fyldt mavesæk/urinblære Blærespasmer Thromboser/embolier Smerter pga. inaktivitet Det Palliative Team

53 Hvorfor lykkes det ikke altid?
Manglende accept af smerte Frygt for afhængighed af medicin hos pt./pårørende/behandlere Dårlig timing af medicinen Behandlerens undervurdering af smerte, og deraf følgende underdosering Manglende viden hos patienter og behandlere Manglende håndtering af bivirkninger. Det Palliative Team

54 Smertebehandlingens 10 bud
Lyt til patienten. Udred smerteårsagen bedst muligt. Sørg for hurtig intervention ved bivirkninger. Forudse og forebyg komplikationer. Kontroller og juster behandlingen hyppigt. Vær ikke stædig og fastholde gamle principper. Husk, at det ikke er smerter, du behandler, det er et menneske med smerter. Forsøg at skabe tryghed. Sørg for kontinuitet. Oprethold en varm linie, hvis patienten har brug for det. Det Palliative Team

55

56 Smertelokalisation Det Palliative Team

57 Træthed Træthed er som smerter en subjektiv følelse, som kun vanskeligt lader sig måle eller objektivere. Det er en følelse af udmattelse, som begrænser den enkeltes evne og formåen til at gennemføre normale dagligdags aktiviteter: Hvis trætheden er kronisk, intet formål har og ikke forsvinder efter passende søvn/ hvile, er det en patologisk form for træthed, også kaldet fatigue. Det Palliative Team

58 Træthed Den kan virke invaliderende på et menneskes livskvalitet, nedsætte dets evne til at tage rationelle beslutninger og være med til at fremkalde følelserne af modløshed og manglende kontrol Træthed/fatigue er altså ikke målbar ellers kan ses, træthed er, det den trætte siger, det er. Det Palliative Team

59 Aktiv eller fremskreden grundsygdom
Årsager… Aktiv eller fremskreden grundsygdom Kurativ behandling (kirurgi, kemoterapi, strålebehandling m.m.) Palliativ behandling (opioider, antidepressiva, strålebehandling m.m.) Anæmi Infektion Utilstrækkelig smertebehandling Det Palliative Team

60 Dehydrering og elektrolytforskydninger Anoreksi og kakeksi
…årsager Hypoksi og dyspnoe Organsvigt Dehydrering og elektrolytforskydninger Anoreksi og kakeksi Konkurrerende sygdomme (hjerte-, lunge- og endokrine sygdomme og depression) Søvnforstyrrelser Åndelige og eksistentielle forhold Sociale og økonomiske forhold Det Palliative Team

61 Hvordan påvirker trætheden din hverdag? Hvordan viser trætheden sig?
Trætheds anamnese: Hvordan påvirker trætheden din hverdag? Hvordan viser trætheden sig? Hvilke faktorer forstærker/mildner trætheden. Hvad gør du selv for at klare problemet Det Palliative Team

62 Den Ikke-farmakologiske behandling kan være…
Tilrettelæggelse af døgnrytmen, så den er tilpasset patientens døgnrytme Ro og hvile Peroral hydrering Diætist vejledning Blodtransfusion Det Palliative Team

63 ….den Ikke-farmakologiske behandling kan være
God information til patienter og pårørende om årsager til træthed Tilbud om afspænding/massage. Musikterapi Boblebad Iltbehandling ved respirationsinsufficiens. Det Palliative Team

64 Den farmakologiske behandling kan være:
Steroider – prednison. Psykostimulantia - Methylphenidat (ritalin)10-20 mg x 1-2 særligt ved opioidindiceret sedering- evt. ½ time før en vigtig begivenhed. Sovemidler ved forstyrret døgnrytme Anxiolytica og antidepressiva Ved angst, søvnforstyrrelser og depression. Det Palliative Team

65 Dyspnoe = kortåndethed Polypnoe = påskyndet respirationsfrekvens
Medicinske udtryk Dyspnoe = kortåndethed Polypnoe = påskyndet respirationsfrekvens Orthopnoe = meget stærk kortåndethed der kræver brug af accessoriske respirationsmuskler Apnoe = vindstille = manglende vejrtrækning Det Palliative Team

66 Komplekst symptom, multidimensionelt
Dyspnø/åndenød Komplekst symptom, multidimensionelt ”Den ubehagelige fornemmelse af ikke at få luft nok” Besvær med at få vejret Tungt at trække vejret Kvælningsfornemmelse Åndenød er det patienten føler Det Palliative Team

67 Ofte ledsaget af angst/panik Tiltager i terminalfasen hos mange
Åndenød/dyspnø Ofte ledsaget af angst/panik Tiltager i terminalfasen hos mange Det eneste sikre mål er, hvad patienten rapporterer Respirationsfrekvens, pO2 , A-punktur-værdier korrelerer IKKE med følelsen af åndenød. Det Palliative Team

68 Åndenød/dyspnø. Anamnese
Hvor længe har åndenøden varet? Hvad forværrer åndenøden? Hvor stort er problemet angst? Tidligere oplevelser med åndenød (pårørende). Det Palliative Team

69 Åndenød/dyspnø. Anamnese
Informationsniveau/patientens forestillinger Sociale relationer Eksistentielle problemstillinger Andre lungesygdomme (KOL) Reversible årsager tilstede Det Palliative Team

70 Behandle evt. tilgrundliggende årsager Symptomatisk behandling:
Behandling af åndenød Behandle evt. tilgrundliggende årsager Symptomatisk behandling: Ilt Opioider Anxiolytika Non-farmakologiske interventioner. Det Palliative Team

71 Puls oximetry kan ikke bruges. Symbol på ”behandling”. Dyrt.
Ilt Puls oximetry kan ikke bruges. Symbol på ”behandling”. Dyrt. Vifte eller atmosfærisk luft er måske lige så godt. Mange har dyspnø uden hypoxi!! Det Palliative Team

72 Effekten er ikke relateret til respirations-frekvensen.
Opioider Effekten er ikke relateret til respirations-frekvensen. Små doser er effektive. Central og perifer (?) virkning. Bruera et al. J. Pain. Sympt. man. 1990 Røde Dråber (Morfindråber), selvadministration, hurtigtvirkende. Ingen evidens for at inhalation Morfin virker. Det Palliative Team

73 Kan anvendes i kombination med opioider.
Anxiolytika Kan anvendes i kombination med opioider. Lorazepam (Temesta, sublingvalt: tygges), ½-1 mg s.l. p.n. (tygges). Åndenøds-/angstanfald: Temesta + Røde Dråber Det Palliative Team

74 Behandle evt. tilgrundliggende årsager. Symptomatisk behandling:
Behandling af åndenød Behandle evt. tilgrundliggende årsager. Symptomatisk behandling: Ilt Opioider Anxiolytika Non-farmakologiske interventioner. Det Palliative Team

75 Kommer du til en patient med åndenød Så HUSK som det første:
Bevar roen Nærvær Frisk luft Lejring……… og tænk så på den medicinske behandling, og om der skal kontakt til andre sundhedspersoner Det Palliative Team

76 Lungeproblemer i terminalfasen
Stase/ødem: Furosemid, Morfin, Midazolam, (ilt). Pneumoni: Morfin, evt. Antibiotika Sekretraslen: Scopolamin, Robinul, Morfin, Midazolam Bronkospasme: Solumedrol? Bronkolytika? Og hvad gør vi så med de patienter der er ved at blive kvalt eller som virkelig føler de er ved at blive kvalt? Terminal sedation Det Palliative Team

77 Normal angst ved alvorlig sygdom Behandlingskrævende angst
Sjælens smertesignal Et varsel om at ens psykiske tilstand er truet Det Palliative Team

78 Diverse somatiske symptomer Øget søvnbehov Apati Manglende compliance
Symptomer på angst Søvnbesvær Rastløshed Uro Diverse somatiske symptomer Øget søvnbehov Apati Manglende compliance Det Palliative Team

79 Erkendelse af problemet Bedst mulig behandling af øvrige symptomer
Behandling af angst Erkendelse af problemet Bedst mulig behandling af øvrige symptomer Samtaler Nærvær (familie? frivillig?) Sovemedicin Angstdæmpende medicin: Det Palliative Team

80 Angstdæmpende medicin:
Alprazolam (tafil, alprox 0,25 – 0,5 mg x 2-4 samt pn) eller temesta ½-1 mg x 2-4 samt pn) og/eller Lyrica mg x 2 Antidepressiva (brug et præparat du er fortrolig med) Det Palliative Team

81 Hvis alt andet svigter: Overvej pallierende sedering
Behandling af angst Hvis alt andet svigter: Overvej pallierende sedering Det Palliative Team

82 Delirium = akut organisk psykosyndrom
Skyldes hjernens reaktion på somatisk overbelastning ved LEGEMLIG SYGDOM MEDICINBIVIRKNINGER ABSTINENS Det Palliative Team

83 Delirium: en tilstand der er:
Akut Fluktuerende Reversibel Det Palliative Team

84 Oftest betinget af medicinering
Terminal delirium Oftest betinget af medicinering Morfika, steroider, NSAID, blærespasmolytika, tricykliske antidepressiva, højdosis neuroleptica, parkinsonmidler Sjældnere af grundsygdommen eller elektrolytforstyrrelser Det Palliative Team

85 Bevidsthedssvækkelse Desorientering Motorisk uro eller apati
Delirium Symptomer Forstyrret døgnrytme Bevidsthedssvækkelse Desorientering Motorisk uro eller apati Mistolkninger Synshallucinationer Irritabilitet Angst Det Palliative Team

86 Terminal delir pleje Ro Lys Tolerance Menneskeligt nærvær evt. væske
Det Palliative Team

87 Terminal delir behandling
Hypoaktiv delir: Neurolepticum oftest serenase Hyperaktiv delir: Benzodiazepin + Neurolepticum oftest stesolid + serenase ALDRIG Benzodiazepin alene da det giver ro men ikke fjerner den psykiske smerte Det Palliative Team

88 Palliativ sedering - definition
Medikamentel behandling som gives med det formål at frembringe søvn eller nedsat bevidsthedsniveau hos en svært lidende, uafvendeligt døende patient, som ikke har kunnet lindres på anden måde. Det Palliative Team

89 Palliativ sedering – lov om patienters retsstilling
§16, stk. 3: En uafvendeligt døende kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selvom dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. Det Palliative Team

90 Palliativ sedering – forudsætninger…
Patientens sygdom er så fremskreden at døden forventes indenfor kort tid (timer til få døgn). Tilstedeværende medicinske ekspertise har været inddraget og har fundet andre behandlingsmuligheder udtømte. Patienten er så vidt muligt informeret om behandlingen og dens konsekvenser, herunder særligt at tilbagevenden til vågen tilstand kan være umulig. Det Palliative Team

91 …palliativ sedering – forudsætninger
De pårørende har været inddraget i overvejelserne og har givet deres accept. Der er enighed mellem behandlende læge og sygeplejerske om, at valget er etisk forsvarligt. Indikation, information, medicindosering og administrationsmåde journalføres omhyggeligt. Det Palliative Team

92 Tak for jeres opmærksomhed!