Spørgsmål til lektion 3 I forbindelse med kraftig træning får din patient pludselig kraftig hovedpine, hvad kunne patienten fejle ? På hospitalet findes.

Præsentationer af emnet: "Spørgsmål til lektion 3 I forbindelse med kraftig træning får din patient pludselig kraftig hovedpine, hvad kunne patienten fejle ? På hospitalet findes."— Præsentationens transcript:

1 spørgsmål til lektion 3 I forbindelse med kraftig træning får din patient pludselig kraftig hovedpine, hvad kunne patienten fejle ? På hospitalet findes en normal CT-scanning, er der andre undersøgelser du ville foreslå ? Din apopleksipatient falder pludselig om på din klinik og har kramper, hvad kunne årsagen være ? Hvordan behandles subaraknoidal blødninger ? hvilken behandlelig tilstand kan man finde ved demensudredning med en CT-scanning ? Du træner en patient som har haft en subarachnoidalblødning, men patienten bliver faktisk langsomt dårligere, hvilken komplikation kunne være indtrådt, hvordan vil man undersøge for dette og hvad kan man gøre ved det ? en 65 årig mand begynder at ryste på hænderne, hvad kan dette skyldes ? hvilket andet objektive fund vil tale kraftigt for parkinsons sygdom ? hvilke specifikke fund kan man finde på en CT-scanning på en parkinsonpatient ? En patient har haft parkinson sygdom i 20 år, hvilke andre symptomer vil du forvendte at finde hos denne patient ? hvad kan man behandle patienter med parkinsons sygdom med ? Hvordan er virkningen med tiden ? hvilke bivirkninger er ofte forekomne ?

2 Huntingtons chorea autosomalt dominant kromosom nr. 4
debut 30 –45 (20-60) choreaforme bevægelser dysartri, grimasser demens depression test mulig

3 Amyotrofisk lateral sklerose ALS
50 – 100 nye tilfælde i dk pr år 400 mennesker har sygdommen debut 50-70 gennemsnitlig overlevelse 3 år

4 3 undertyper Primær lateral sklerose, kun spasticitet og hyper refleksi Progressiv bulbær parese, starter med tale og synkeproblemer Progressiv spinal muskulær atrofi, primært muskel Atrofi

5 Dissemineret sclerose
Hyppighed: prævalens: 1/1000, svarende til ca DS-patienter i Danmark. Incidens: 3-4/ / pr. år og stigende Sygdommen er dobbelt så hyppig hos kvinder og forekomsten er højere hos familiemedlemmer til DS patienter. I Danmark og vesteuropa er DS associeret til vævstypen HLA DR2, idet personer med denne vævstype har en 4 gange højere risiko for at få sygdommen. 5

6 Dissemineret sclerose
Hyppigst i den tempererede zone. (Opholdssted i barnealderen) Sygdommen findes (næsten) ikke i Afrika, Sydamerika og Asien Årsagen til sygdommen er ukendt -næsten… 6

7 Dissemineret sclerose
Debut med DS er sjælden før puberteten og efter 60 års alderen. De fleste tilfælde debuterer 20 og 50 års alderen med top omkring 30 års alderen. Et viralt agens har været mistænkt i patogenesen, men aldrig påvist. Immunologisk processer? (IgG-index/oligoklonale bånd) 7

8

9 Dissemineret sclerose
D.S. er en demyeliniserende sygdom. Dvs. at det er myelinskederne om nervefibrene der pga. sygdomsprocessen forsvinder. 9

10 Dissemineret sclerose
Symptomer: Anfaldsvis (attakvis), men symptomer fra forskellige dele af CNS, F.eks.: Attak svt. N. opticus med synsfelts- defekt til følge Attak svt. pyramidebanerne med supranukleær parese til følge. 10

11 Hyppigst forekommende initiale symptomer ved DS:
Parese af en eller flere ekstremiteter: 45% Paræstesier og/eller føleforstyrrelser: 35% Opticusneuritis % Dobbeltsyn % Ataksi % Vertigo % Vandladningsforstyrrelser %

12 Symptomer senere i forløbet:
Motoriske symptomer 90% Okulære symptomer 85% Urinvejssymptomer 80% Cerebellare symptomer 80% Sensoriske symptomer 75% Mentale forstyrrelser 50%

13 Diagnose: 1. Sygehistorie og spontanforløb 2. MR-scanning, whith matter læsioner 3. Undersøgelse af CSV (lumbalpunktur) med test for Protein, IgG-Index og oligoklonale bånd. 4. Neurofysiologi: VEP, SSEP og MEP, langsom nerveledningshastighed

14

15 Behandling og forløb: 1. Corticosteroider kan dæmpe et attak 2. β-interferon nedsætter attak-hyppigheden hos pt med relapsing-remitting MS 3. Fysioterapi, ergoterapi, neuropsykologi, tale- pædagog, hjælpemidler 4. Symptomatisk medikamental behandling Baklofen for spasticitet Detrusitol for hyperaktiv blære

16 Disseminert sclerose Prognose:
Divers: forløb efter 5-10 år forudser invaliditetsgrad efter år. Efter 10 år: 25% fuldt arbejdsføre 50% svære symptomer, men selvhjulpne 25% svært invalide eller døde.

17 Dissemineret sclerose Prognose:
Efter 25 år: 75% i live 66% af disse kan stadig gå Forventet levetid: 10 år kortere end baggrundsbefolkningen

18 Delir Demens Depression

19 Delir, konfusion akut opstået vekslende orienteringsniveau
opsøg udløsende årsag og behandel denne psykofarmika kun hvis personalet er truet

20 Demens Langsom opstået kan kun vurderes i hjemlige omgivelser
vurderes ved mmse test prøver ofte at skjule symptomerne øget risiko med stigende alder

21

22

23 Simpel men pålidelig 29-30 normal 22-28 let dement
14-21 moderat dement 0-13 svært dement

24 Årsage Alzheimers 70 % multiinfakt 25 % parkinson, alkohol, mm 5 %
Diagnostisk sikkerhed 75 %

25 Behandling Medicin: Arizept, Ebixa, Exelon, Memac, Prometax og Reminyl forsinker udvikelingen. Social håndtering

26 prognose Alzheimers 3-8 år Multiinfakt 1-10 år

27 behandling SSRI (”lykkepiller”)
NASSA, mirtazapin (vægtøgning, ”sovepiller”) Efexor

28 Depression ”rigtig depression”
vaskulær depression, ved gamle og ved apopleksi.

29

30 Spørgsmål til lektion4 Hvis en person, hvis far havde Chorea Huntington, er 18 år og får et barn, hvad er risikoen for at barnet får sygdommen. ? Hvilke komplikationer opstår der sent i forløbet af chorea Huntington ? Hvor mange har ALS i Danmark ? Hvad er debut symptomerne for ALS ? Hvad er hyppigheden af DS i danmark i forhold til i sydafrika ? Hvad er typiske debut symtomer for DS Nævn nogle mulige behandlinger for DS Hvilken infektionssygdom ser man ofte sent i forløbet af DS Kan man se forandringer på DS ved en CT-scanning ? Hvad er den forventede levetid for en patient med DS ? Hvilke psykiske symptomer ses ofte ved DS ? Beskriv kort forskellen på Delir og Demens nævn 10 årsager til delir Hvad er den medicinske behandlig af delir Hvordan går det med hyppigheden af demens med alderen ?