Læreprocesser med filmfortællinger

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danmark 3.0.
Advertisements

NUVÆRENDE PRAKSIS PÅ UCV: - Anvendelse af almindelige vejledningsmetoder. - Sporadisk intensiveret vejledning (iværksat på baggrund af akut behov). -
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Blended learning – hvordan?
Digitalisering og medialisering
Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Undervisningsplanlægning
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Læringscentret og nye vejledningsformer
Ny mediepædagogik - med fokus på levende billeder
Introduktion til Sprogpakken
Lektor Rasmus Fink Lorentzen
Undervisers hjemmeside som læringsplatform Presenteret af Johnni Olsen, underviser i samfundsvidenskab på socialrådgiveruddannelsen i UCSJ, Nykøbing F.,
Begrundelse for ændringer i uddannelsen
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Digital produktion - leg og læring på begyndertrinnet
Bibliotek og uddannelse, Hindsgavl, 2005 Udvikling af videnfællesskaber i en uddannelsesinstitution.
Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv
LUP. Social og sundhedsassistent uddannelsen
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
Æstetiske læreprocesser
Bliv nysgerrig på din egen praksis!
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Ressourcer og læremidler i et didaktisk perspektiv Læring og Læringsressourcer,
Læremiddelkultur I Folkeskolen
”Hvad skal man gøre. Hvordan skal man handle. Hvem skal man være
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Digitalisering og medialisering
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Digital natives - mellem teknologifascination og kollaborativ deltagelse.
IT-baserede retteformer –erfaringer fra et udviklingsprojekt Udviklingsprojektets titel: Udvikling af god praksis ved feedback på elevernes kollektive.
Virkeligheden er ikke en case Mangfoldighed er ikke til stede som viden – skal udforskes Mange historier – perspektiver og interesser Et barn – tilfældigheder.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Lærerprofessionen.
Færre bøger – mere IT Karin Levinsen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet Hvordan får vi mere it? Skal vi have.
Per Øhrgaard, Jette Eriksen, Sisse Oreskov
ELEV-RELATIONER OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET. HVAD HAR VI GJORT?
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
Skolen og den sociale arv
Udvikling af det mediepædagogiske håndværk 13. marts 2012.
- MED BUD PÅ NYE ARBEJDSFORMER INDENFOR ÆSTETIK, MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSPÆDAGOGIK I DET SENMODERNE - ANNE AGGER, VIBEKE NØRGAARD RØNSBO OG RASMUS FINK.
Velkommen Inddragelse af barnets udtalelse i analysen.
Symposium, Ministeriet for Børn og Undervisning, 5. november 2012
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
Vision og mål for Aalborg Kommunes skoler
”Tegn på læring: Brug af læremidler, elevens udbytte og motivation”
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Fælles Mål Landsforeningen af 10. Klasseskoler. Læringsmål.
”Oplevelse, fordybelse og virkelyst” Dannelsesaspekter belyst gennem didaktiske grundbegreber Peter Brodersen Læremiddel.dk/UCL Peter Brodersen, november.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Den gode børnesamtale -handler om mere end barnets ret til at blive hørt Det handler om hvordan barnet bliver hørt.
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
…………Skal blive så dygtige som de kan
Bachelorprojektvejledning?
”Filmen er et af vor tids vigtigste kulturelle udtryk
Didaktisk kompetence Temadag 23. november 2016.
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Den pædagogiske læreplan
Naturfag.
SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling
Didaktiske planlægningsmodeller
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Læreprocesser med filmfortællinger Didaktiske overvejelser

Ressourcer i filmundervisningen Film (som æstetisk udtryk) Læremidler om film Øvrige læringsressourcer Filmkundskab

Hvorfor? Kvalificering af børn/unges medieerfaringer har betydning for deres handlemuligheder i et komplekst(medialiseret )samfund Synssansen som sansemodalitet Kommunikation og udvikling af viden foregår i høj grad visuelt, derfor må elever udvikle visuelle kompetencer Filmkompetencer har overførselsværdi til andre mediekompetencer Web 2.0 fordrer mediemæssige produktionskompetencer (deltagelse i fællesskaber) Flere grunde?

Æstetiske læreprocesser …er processer der inddrager det lærende subjekt som et der bidrager til at skabe betydning Et læringsbegreb der omfatter både tilegnelsesprocesser og deltagelsesprocesser Betydningsskabelse hænger sammen med begrebet ”artikulation”: Ved at udtrykke sig i levende billeder, sker der både en udvikling af erkendelsen om det der laves billeder om og af elevernes billedskabende formåen

Artikulation Artikulationsprocessen er del af en mimetisk erkendelses- og læreproces Kan skabe formsproglige imitationer og tolkninger og derigennem erkendelser Sproglig bearbejdning giver mulighed for at udvikle fælles betydning gennem refleksion Lærer både om sig selv og om det æstetiske objekt (refleksion >< refleksion)

Tekstlæsning som dynamisk proces Film er også ”tekst” Aktiverer teksten/filmen modtagerens evne til at sanse, erkende og forarbejde det oplevede? Opleves teksten/filmen som personligt meningsfuld? Dobbelthed Artikuleres i dramatisering/oplæsning/samtale Kulturelt/historisk perspektiv Personligt/erfaringsmæssigt perspektiv

Timeout Er æstetiske læreprocesser Personligt udviklende? Processer der gavner læreprocesser i andre faglige sammenhænge? Værdifulde i sig selv? Faglige traditioner…

Hvad lægger børn/unge vægt på? Praksisformer i hverdagslivet… Handle, styre og bestemme Producere, skabe og eksperimentere Undersøge, udforske og løse problemer Kommunikere – at udtrykke sig, meddele sig og diskutere samt anvende forskellige medier Tolke sig selv Have sociale relationer, få nye sociale relationer og indgå i tolkningsfællesskaber Samarbejde og dele viden (Holm Sørensen, Børn på nettet, 2002)

Æstetiske læreprocesser Æstetiske læreprocesser finder sted i menneskets møder med sanselige objekter som de tildeler forskellig grad af opmærksomhed Æstetiske læreprocesser – i teori og praksis af Kirsten Fink-Jensen og Anne Maj Nielsen, Billesøe & Baltzer, 2009 Kvalitet ved objekt Perception/oplevelse via: Det sanselige objekt (mangfoldige eller begrænsede muligheder Æstetisk objekt Sanseligt nærværende subjekt

Æstetisk objekt Objektets oplevelsestilbud Subjektets opmærksomhed Få Kvalitet ved objekt Perception/oplevelse via: Det sanselige objekt (mangfoldige eller begrænsede muligheder Æstetisk objekt Sanseligt nærværende subjekt Objektets oplevelsestilbud Subjektets opmærksomhed Få Mange Lav grad af nærvær Subjektet oplever kun lidt Objektet tilbyder mange oplevelsesmuligheder – kan måske stimulere nærvær Høj grad af nærvær Subjektet kan med stor indsats opleve meget, men tilbuddet er begrænset Subjektet har stor mulighed for æstetisk oplevelse

Sanseligt nærværende subjekt Kontekst bestående af Faglige traditioner, skolekontekst og politisk ideologi, eller hvad der anskues som væsentlig og nødvendig viden! Refleksioner over objekt Sanselige aspekter Æstetisk objekt Repræsentationer Associationer/intertekstualitet Repræsenterende objekt Udtrykt verden Fagperspektiv Sanseligt nærværende subjekt Kontekst bestående af lokale forudsætninger i aktuelle undervisningssituationer, samt subjektets livskontekst, erfaringer og repertoire

Hvordan kan arbejdet med film som æstetiske læreprocesser bidrage til udvikling og læring, personligt og socialt? Hvordan sikrer man at sanseoplevelsen fører til læring? Modellens anvendelighed ud fra hvordan man som underviser vil arbejde med et fagligt æstetisk projekt(fx filmproduktion)? Inddrag undervisningserfaring, viden om film samt kendskab til elevernes forudsætninger , holdninger, m.m. Diskussion

Anvendelsen af læremidler Uafhængig Støttet Styret

En filmfaglig værktøjskasse, et rum til træning, analyse og produktion af filmfagligheder

Læremidler Ikke altid driftsikker Driftsikker Forlagsproducerede (traditioner, vaner, styring) Web 2.0 læremidler (gratis, internetbaserede, brugergenerede) Ikke altid driftsikker Indholdsrelevans afhænger af brugerens inf.komp Usikker valideringsgrad Sikring og styring overladt til lærer og elev Ikke didaktiseret Flere udtryksmuligheder Eksempel Driftsikker Didaktiseret Forankret i Fælles mål Høj valideringsgrad Fast struktur, lineær progression Sikring og styring, råd om anvendelse Eksempel

Filmfaglige forløb Brug Bodil Nielsens ”opskrift” til at udforme en solidarisk vejledning(skitse) til et filmfagligt forløb Mål for forløbet? (professionalisme) Svar på hvordan målet nås? (didaktik) Hvordan sikres dialogen og inddragelse af elevernes forudsætninger?(teoretisk perspektiv) Dannelsesperspektiver? (ståsted?) Organisering? Evaluering (kriterier?)

Sortie For at kunne udvikle sin undervisning må man have faglige færdigheder og begreber til rådighed om det der finder sted… Tak for i dag 