Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i almenundervisningen Lektor: Sofia Esmann, UC Sjælland

Dansklærerens observationer: Svært ved at holde koncentrationen så længe som en læseproces varer Svært ved at overskue alle de læse- og afkodningsstrategier, der findes Er meget let afledelige Svært ved at danne inferenser og danne indre forestillingsbilleder – komponenter i læseforståelsen Svært ved sprogforståelsen Skærmlæsning – PISA – markant dårligt resultat

Forstå skriveopgaver Forstå og overskue opgaver i almindelige lærebøger Koncentrationen – opgiver på halvvejen Overskue en skriveproces – (visuel støtte) Genkalde – genkende ord Have noget at skrive om – noget på hjerte…….

Generelle observationer Elever, der aldrig kommer i gang Elever, der får tingene frem, men går i stå Elever, der har alt for mange ideer til løsninger Elever, der ingen ideer har Elever, der ikke kan overskue, hvad de skal Elever, der har glemt, hvad de skal Elever, der forstyrrer Elever, der får skæld ud Elever, der sidder i dvale

Professionsforskning Tager udgangspunkt i den ”afdækningsforskning” universiteterne producerer Er handlingsorienteret Retter sig mod hvad der giver mening i praksisfeltet Har fokus rettet mod de opgaver, som eleverne bliver stillet

Udgangspunktet For mange elever præsterer for dårligt i læse- og skriveundervisningen i forhold til deres potentiale Kan et tværfagligt perspektiv på læse- og skriveundervisningen nuancere problemstillingen? Hvordan kan en lærer inkludere elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen?

Eksekutive funktioner Ide Planlægning Udførsel Evaluering VANSKELIGHEDER MED EKSEKUTIVE FUNKTIONER

SKEMA 1: Skema til at afdække vanskeligheder med de eksekutive funktioner

Idé og initiativ Kan Kan næsten Kan ikke Kommentarer   Kan Kan næsten Kan ikke Kommentarer Går eleven i gang, når han får en opgave? Har eleven ideer til løsning af opgaven? Har eleven mange ideer til løsning af opgaven – og er ideerne kvalificerende i forhold til opgavens karakter? Kan eleven få ideer ved visuel støtte? Kan eleven få ideer ved verbal støtte? Kan eleven få ideer, hvis han får støtte til struktur? Kan eleven sammen med andre få ideer til løsning af opgaven?

Planlægning Kan Kan næsten Kan ikke Kommentarer   Kan Kan næsten Kan ikke Kommentarer Kan eleven selvstændigt planlægge opgaveløsningen? Kan eleven planlægge opgaveløsningen med en anden elev? Kan eleven planlægge opgaven ved verbal støtte? Kan eleven planlægge opgaven ved praktisk støtte? Kan eleven planlægge opgaven ved visuel støtte?

Udførelse Kan Kan næsten Kan ikke Kommentarer   Kan Kan næsten Kan ikke Kommentarer Kan eleven selvstændigt gennemføre opgaven? Kan eleven gennemføre opgaven ved lærerstøtte? Kan eleven gennemføre opgaven ved verbal støtte? Kan eleven gennemføre opgaven ved visuel støtte? Kan eleven gennemføre opgaven med praktisk støtte? Er eleven let afledelig under gennemførelsen af opgaven? Kan eleven fastholde koncentrationen? Udførelse   Kan Kan næsten Kan ikke Kommentarer Kan eleven selvstændigt gennemføre opgaven? Kan eleven gennemføre opgaven ved lærerstøtte? Kan eleven gennemføre opgaven ved verbal støtte? Kan eleven gennemføre opgaven ved visuel støtte? Kan eleven gennemføre opgaven med praktisk støtte? Er eleven let afledelig under gennemførelsen af opgaven? Kan eleven fastholde koncentrationen?

Vurdering og justering   Kan Kan næsten Kan ikke Kommentarer Kan eleven vurdere, om resultatet er i overensstemmelse med den stillede opgave? Ser eleven det færdige arbejde igennem og retter eventuelle fejl? Kan eleven modtage mundtlig feedback og justere opgaven i forhold hertil? Har eleven en realistisk vurdering af eget arbejde?

Elever med eksekutive vanskeligheder Elever med opmærksomhedsforstyrrelser – særligt tydeligt: ADHD og autisme + opmærksomhedsproblemer af mere mild karakter (eksekutive vanskeligheder) Eksekutive funktioner – pragmatisk samlebegreb: et adfærdsmæssigt udtryk, der bringes i spil, når der stilles krav om: selvorganisering og problemløsning: målrettet planlægning – strategi - organisation Idé – planlægning – adfærd – arbejdshukommelse – organisering Afhænger af træning og modning – tiden er en faktor. Hænger ikke sammen med intelligens, men ofte lav præstation

Mig selv ………… Hvor har jeg min stærkeste/svageste eksekutive funktion på metakognitionsplan? Ide – planlægning – udførsel - vurdering

Er det ikke et problem med kategorisering? Hvis de bruges til at forklare, hvorfor vi ikke kan undervise ham eller hende eller at den pågældende elever ikke er i stand til at lære I stedet bør det være udgangspunktet for undervisningen - ikke grunden til at lade være

Inklusion Inklusion – fire aspekter: tilstedeværelse – accept – aktiv deltagelse – præstation ( Peter Farrell) Er det muligt gennem faglig inklusion at reducere i problem adfærd? Et skift i fokuspunkt fra social- til faglig inklusion (ex-bus 2013, Hattie, 2013)

Hvordan inklusion? Observation i forhold til kategorierne: ide og initiativ, planlægning, udførelse, vurdering og justering Systematisering af differentiering Redidaktisering af opgaver Muliggør faglig deltagelse Tydelig feedback

Observation Observation: Opmærksom iagttagelse. Man forsøger på koncentreret vis at observere noget, der har pædagogisk betydning. Observation i en pædagogisk praksis kræver knager og strukturer at anbringe observationer på Afgræns fokus til det, du observerer - en/få ting

Hvordan Observation i forhold til kategorierne: ide og initiativ, planlægning, udførelse, vurdering og justering Systematisering af differentiering Redidaktisering af opgaver Muliggør faglig deltagelse Tydelig feedback

Vores bud på observation Skema 1: de eksekutive funktioner (ide og initiativ/planlægning/udførelse/vurdering/justering) Skema 2 og 3: læsning og skrivning i forhold til de eksekutive funktioner. Kan – kan næsten – kan ikke kategorier – (subjektiv tolkende) Fortolkning og refleksion i løbet af registreringen - boksen med kommentarer Pointen er, at mange observationer har vist, at eleverne ikke deltager i læringsaktiviteter og derved ikke opnår faglig progression Giver et blik på, hvor der opstår barrierer for læring

Forberedelse og gennemførsel af observation: Hvem skal observere? 1. eller 2. orden? I hvilken grad skal man som observatør involvere sig i dem man observerer? Hvilke skemaer skal anvendes SKEMA 1, 2 eller 3 Observationsskemaernes indhold er struktureret efter eksekutive funktioner SKEMA 1 og eksekutive vanskeligheder i forhold til læsning og skrivning SKEMA 2 og SKEMA 3 Aktiv/passiv – graden af social involvering bliver også bestemmende for hvilke (og hvor gode!) notater man kan tage undervejs. Skal dem der bliver observeret vide hvad fokus er ? Vil det påvirke dem til at agere ”unaturligt”. Eksempel: hånden op! Den overordnede hensigt med observationen bør være tydelig og forstået af de implicerede. Bredt fokus: Socialantropologisk og sociologisk feltforskning – man er åben for at se alle forhold: hvad interesserer dig som observatør? Hermed kan der anes stærke og svage sider ved undervisningen. Fare: man risikerer at drukne i informationsstrømmen. Smalt fokus: mere struktureret/ kvantitativ orienteret forskning: større nøjagtighed. Fokus og struktur må afgøres af formålet med observationen. En kombination er mulig: bliver du interesseret i elevernes reaktion når læreren stiller åbne/lukkede spørgsmål kan man samtidig være åben for andre forhold som gør sig gældende undervejs. Stikord: prioriter subjektiver og verber (drenge, piger, går, står, sidder, lytter … osv). Man kan ikke få det hele med! Sørg for at få det med der er mest væsentligt for observationens fokus. Pas må med ikke at generalisere: forskellige kontekster kan have stor betydning for elevernes ageren. Meget afgrænset fokus: meget struktureret registrerering/ bredt fokus:

Uddrag skema 2, ide Skrivning Kan Kan næsten Kan ikke Kommentarer I hvor høj grad kan eleven selv gå i gang med at skrive? Kan eleven stave til lydrette og hyppige ord?   I hvor høj grad kan eleven selv få ideer til at skrive/tegne tekster? Kan eleven selv begynde at skrive/tegne? I hvor høj grad kan eleven vælge kvalificerende ideer til fx indholdet i en fiktionstekst? Kan eleven få ideer til en tekst, hvis læreren fx har vist eleven en serie med nogle billeder af et muligt indhold?

Uddrag skema 2, idé Læsning Kan Kan næsten Kan ikke Kommentarer I hvor høj grad kan eleven gå i gang med de læseopgaver, som læreren stiller? Det kan være at lydere, finde ord med bestemte bogstaver osv.   Kan eleven selv finde egnede frilæsningsbøger? I hvor høj grad er eleven bevidst om, hvordan man læser en tekst? Er grafem-fonem-forbindelsen automatiseret? I hvor høj grad har eleven strategier til at afkode ordene? I hvor høj grad kan eleven vælge relevante læsestrategier til læsningen af en tekst?

Differentiering Princip for undervisningens tilrettelæggelse Samme mål – samme slags materialer – differentiere opgaverne Præcise mål – kernepunkter – centrale begreber – færdigheder – principper Målet kan mødes med forskellig tyngde i bredde og dybde Ud fra målet reflekterer læreren over hvilken organisationsform/arbejdsform, der skal vælges Konkret arbejde planlægges i forskellige niveauer

Andre mulige definitioner Princippet om undervisningsdifferentiering indebærer en undervisning, der såvel i tid, rum, organisation, metode og indhold på samme tid søges tilrettelagt ud fra den enkelte elevs forudsætninger, potentialer, behov og interesser samt ud fra en hensigt om at udvikle det samlede læringsfællesskab. (Susan Tetler) Differentiering er, når læreren sikrer, at læringen er meningsfuld og effektivt indrettet på, at alle elever når lektionens eller lektionernes læringsmål (Hattie, 2013)

Organisation (arbejdsform og struktur) Model over undervisningsdifferentiering Indholdsområde Fælles Mål Kernepunkter Principper Centrale begreber Færdigheder Organisation (arbejdsform og struktur) Gruppe 1   Gruppe 4 Gruppe 2 Gruppe 3

Opgaven: Se på billedet af drengen Opgaven: Se på billedet af drengen. Du skal forestille dig, hvad han har lavet den dag og berette om det.

Skrive berettende med fokus på struktur Principper Indholdsområde Skrive forskellige berettende tekster for at samle dem i en samling, der viser klassens samlede prduktion. Fælles Mål “Skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål” Læringsmål: Eleverne skal kunne skrive en berettende tekst, hvor de demonstrerer at de kan anvende genrekravene Kernepunkter Skrive berettende med fokus på struktur Principper The teaching learning cycle Centrale begreber Orientering, hændelse og kommentar Færdigheder Vælge korrekte sproglige formuleringer Organisation (arbejdsform og struktur) Læreren anvender The teaching learning cycle som organisationsform, hvilket betyder, at arbejdsformen er deduktiv Gruppe 1 Eleverne begynder selvstændigt på opgaven. Kravene er at strukturen er meget præcis og det skriftlige produkt udfordres sprogligt af læreren   Gruppe 4 Elevernes skriver beretningen med et “skriv forark”, der tydeligt viser stukturen + forslag til sproglige formuleringer Gruppe 2 Eleverne begynder selvstændigt at skrive med angivelse af en stram stuktur Gruppe 3 Eleverne skriver den berettende tekst på et “skriv for ark”, hvor stukturen er tydelig

Redidaktisering af opgaven: –start på struktur Da jeg fik min hest Orientering Det var i foråret 2008, og jeg skulle til Viborg for at hente min hest, som jeg havde fået af mine forældre. Jeg var spændt for jeg havde ønsket mig en hest i mange år. Hændelsen Da vi kom til Viborg, kunne hestehandleren ikke finde hesten. Min mor blev gal og skældte ud. Hun spurgte hestehandleren om han havde solgt hesten to gange. Pludselig kom hestehandlerens kone ud fra huset og sagde at der stod en lille hest i deres have. Det viste sig at være min hest. Kommentar Sikke en dag, men godt vi fandt hesten. Den kom op i traileren og blev kørt hjem til vores stald. Det var en dejlig dag.

Ide og initiativ - en håndsrækning Kik på billedet Hvad tror du drengen hedder?, hvor gammel er han?, hvilken dag er det? Hvilken årstid er det? Hvor er han henne? Hvad tror du, drengen laver der? Hvis cykel kører han på? Hvorfor kører han gennem en vandpyt? Hvorfor er han der? Hvad er der sket- er cyklen ny, en gave eller stjålet? Forstil dig, hvordan beretningen skal slutte – har det været en god dag for drengen?

Opgaven – måske til at løse 1. Skriv orienteringen Du kan skrive: Det var en torsdag i Jons efterårsferie… 2. Skriv hændelsen: Du kan skrive: Jon havde glædet sig meget til at køre en tur… 3. Skriv kommentaren Du kan skrive: sikke en dag, men Jon glemmer den aldrig…

Redidaktisering af opgaver

Spot på sprog Tal sammen om: Hvilke af nedenstående sætninger lyder mest poetiske? Hvorfor gør de det? Sommer var det – det var sommer Hun var nydelig var hun – hun var nydelig Hvornår bruger du poetisk sprog?

Yderligere refleksioner over udgangspunktet: Vækstpunkter i forhold til at organisere og tilrettelægge undervisningen differentieret i folkeskolens læse- og skriveundervisning Vækstpunkter i forhold til at skabe nye tværfaglige sammenhænge, hvor deres skabes nye læringsmuligheder for eleverne Vækstpunkter i forhold til konkret at inkludere elever fagligt og socialt i skolens læringsmiljø Tendens til at reducere problemadfærd gennem inklusion i det faglige læringsfælleskab