Pædagogisk Råd Skolereform 2014

Ny praksis Etc. Læringsmål. Understøttende undervisning. Længere og mere varieret skoledag. Hvorfor reform? Samarbejdsformer Rammer og vilkår. Struktur. Indhold. Hvordan gør vi det? Fokuspunkter . Dilemmaer. Status. Hvad vil vi forandre/bevare? Arbejdsglæde Større trivsel. Styrket faglighed. Børnenes udbytte. Hvad vil vi opnå?

Fakta Vision Dilemmaer VM fokus

”Vores skole” Kendetegnet af en professionel øvekultur Kort vej fra idé til handling Højt til loftet Gå på mod Stolthed Attraktiv arbejdsplads

Få, klare mål for folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Folkeskolereformen Bevægelse hver dag. Et tættere samarbejde mellem pædagogiske medarbejdere - og medarbejdere med andre kompetencer. varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, Åbning af skolen mod den omgivende verden, tilegnelse af viden, innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør eleverne i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre

Læringsmål Eleverne lærer generelt mere, når de ved, hvilke mål der er for, hvad de skal lære Det er lettere at undervise, når der er tydelige læringsmål Fra emner og aktiviteter som udgangspunkt til læringsmål som styrende for valg af emner og aktiviteter Inddragelse af eleverne – større motivation og bedre læring

Fokus på resultater Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges.

En længere skoledag 30 (28)timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 (30)timer for 4. til 6. klasse og 35 (33)timer for 7. til 9. klasse.

At skolerne i øget omfang skal benytte lovgivningens muligheder for samlæsning, holddannelse og undervisning med to voksne i klassen med henblik på at skabe øget læring og gode læringsmiljøer At Skoleudvalget får en tilbagemelding om planlægning og gennemførelse af samlæsning, holddannelse, brug af to voksne i klassen m.v. ved udgangen af 2014. Herudfra vurderes, om der skal fastsættes centrale retningslinjer forud for skoleåret 2015/16

faglighed, læring og undervisning Aalborg Kommune benytter ministeriets vejledende timefordelingsplan herunder fastsættelse af skoledagens længde Skolelederen/skolebestyrelsen inden for de lovgivningsmæssige rammer kan omplacere undervisning inden for timefordelingsplanens rammer, men den samlede undervisning skal på årsbasis svare til det samlede vejledende timetal for den fagdelte undervisning

Understøttende undervisning At mindst 10% af ressourcen til den understøttende undervisning skal varetages af andre med relevant baggrund at den resterende ressource til understøttende undervisning løses af skolens pædagogiske personale, idet det tilstræbes, at timerne fordeles ligeligt mellem lærere og andet pædagogisk personale

at skolelederen/skolebestyrelsen får kompetence til at sammentænke og omplacere ressourcer mellem skolebudget og DUS budget at der ikke sker tids- registrering af personalets tidsforbrug ud over hvad der er nødvendigt for overholdelse af lovgivning og udbetaling af løn at der ikke træffes centrale eller kollektive beslutninger om forberedelsestid, lærernes øgede undervisningstid og pædagogernes øgede tilstedeværelses-tid, idet der er en klar forventning om, at skolerne planlægger efter intentionerne i folkeskolereformen og arbejdstidsreglerne

Fagdelt unervisning Mere musik, idræt, motion og bevægelse Lektiehjælp – tilbud Bedre undervisning Flere timer i dansk, matematik og natur/tekn. Styrket fremmedsprog Obligatoriske valgfag fra 7. kl Håndværk og design Madkundskab Den åbne skole En bedre udskoling

Udvikling af undervisningen Præcisering og forenkling af Fælles Mål Inddragelse af ny viden Innovation og entreprenørskab Øget brug af IT Bedre udskoling Samstemte afdelinger Bedre undervisningsmiljø- ro og klasseledelse

styret undervisning 16 Læring og undervisning Noter: Læring og undervisning Fællestræk. Forholdsvis afklaret og stabil forskningsmæssig viden om, hvad der kendetegner undervisning, som eleverne lærer meget af. Formativ evaluering, klasseledelse og feedback Viden om undervisningsdifferentiering (begrænset viden) og fast niveaudeling Ikke en opskrift. Forskningen i, hvad der skaber god undervisning, kan i den sammenhæng anvendes til at sige noget om, hvilke tilgange, metoder og strategier der med en vis sandsynlighed vil virke bedre end andre i en given situation. Figur som pædagogisk redskab – overblik – to dimensioner. Skøn. Henvise til SFI-rapport, Hattie, OECDs nature of learning m.v. Udenlandsk forskning og dansk kontekst. Men SFI-rapporten bekræfter internationale resultater. Forskellige forhold har betydning for læring. I skolen har særligt lærernes undervisning stor betydning for elevernes læring. Indsatsen for at udvikle folkeskolen kan med fordel tage udgangspunkt i en viden om god undervisning Behov for fortsat prioritering af empirisk forskning om undervisning. Der foreligger fortsat meget få danske forskningsundersøgelser om betydningen af undervisningsprocesser, -former, - metoder og -strategier, der kan danne udgangspunkt for udviklingen af undervisningen. At der skabes mere eksplicit og solid viden, om hvad der kendetegner god undervisning, er med til at understøtte udviklingen af lærerprofessionen, og at lærerne i langt højere grad kan få gavn af og bygge videre på hinandens erfaringer. 16

En faglig og samarbejdende kultur er afgørende for skolens succes Jo bedre samarbejdet er mellem skolens pædagogiske medarbejdere, jo højere er elevernes faglige resultater. Medarbejdernes samarbejde har også positiv sammenhæng med medarbejder-trivsel. Dygtige pædagogiske medarbejdere samarbejder i team og diskuterer pædagogiske metoder og didaktik med hinanden.

Roller i skolen som et arbejdsfællesskab Organisations- medlem Fagperson Privatperson Det mest hensigtsmæssige og nyttige? © Haslebo & Partnere  39620505 www.haslebo-partnere.dk 18

Moralske rettigheder og forpligtelser i skolekulturer   Privatperson Fagperson Organisationsmedlem Moralske rettigheder 1. At give luft for sine frustrationer, når man har brug for det 2. At sige sin ærlige, oprigtige mening 3. At fortælle om sit privatliv i arbejdstiden 1. At have ret til at forbedre sin egen undervisning 2. At tage stilling til (for eller imod) nye tiltag, som skal indføres 3. At få tid og mulighed for faglig efteruddannelse 1. At få en plads i en gensidigt anerkendende kommunikation 2. At øve indflydelse på, hvordan nye tiltag skal udføres 3. At skabe særlige kontekster, hvor kolleger, børn og forældre kan deltage konstruktivt forpligtelser 1. At være autentisk 2. At forvalte sin metodefrihed i overensstemmelse med personlige værdier 3. At være loyal over for kolleger, der er private venner 1. At kunne give faglige begrundelser for sine valg af undervisningsmetoder 2. At forvalte sit metodeansvar godt og lære af egne erfaringer 3. At være loyal over for sin profession og fagforening 1. At bidrage til udvikling af relationer gennem sproglig omhu 2. At samarbejde med kolleger, ledelse, forvaltning, forældre, mv. om fælles læring og metode-udvikling 3. At være loyal over for kerneydelsen og kommunens politik © Haslebo & Partnere  39620505 www.haslebo-partnere.dk

Ambitiøse medarbejdere Mange internationale undersøgelser viser, at det har en selvstændig betydning for elevernes læring, hvis der stilles høje forventninger til deres læring Fokus på læringsmål, test/evalueringer og opfølgning derpå. Fokus på både faglighed, trivsel og elevens alsidig undervisning

Styrker ved at supplere hinandens fagligheder? Hvor kan pædagogiske medarbejdere supplere hinanden i undervisningen, så de forskellige fagligheder anvendes og udvikles med betydning for elevernes deltagelse? Hvor kan pædagogiske medarbejdere træde i stedet for hinanden i undervisningen, så eleverne er aktivt deltagende? Hvordan skabes vilkår for elev-feedback 3. april 2017

Statisk professionsforstålsee Dynamisk professionsforståelse Professionen virker ’inde-fra’ og ud. Fra en stabil kerne af færdigheder og kompetencer løses en række opgaver. Professionen kompetencer og måde at virke på er i den grad præget af de konkrete omgivelser, betingelserne og samarbejdet med andre professioner om opgaven.

’Alternative’ måder at tænke didaktik og læring på Hvordan kan man strukturere skoledagen på måder, så pædagogiske medarbejere deltager i et aktivt samspil for elevernes alsidige udvikling og deltagelse? Er en nytænkning af undervisningsformerne en forudsætning for et godt lærer-pædagog samarbejde om undervisningen? 3. april 2017

Det tværprofessionelle samarbejde kan ikke forsimples Tværprofessionelt samarbejde er mere end fag der mødes Det fag-professionelle arbejdsliv er komplekst Kvalitet vokser ud af fælles mål Tillid og tilladelse

God læring = godt arbejdsmiljø Fokus på arbejdsmiljøet Flere MED-møder og møder AMG Afdelingsmøder – rådgivende for SB Det er den pædagogiske medarbejder, der er skolen ude i yderste led

Social kapital Fokus på mål og opgaveløsning Mindre fokus på eksakt afmålt tid til en opgave Teamets opgaveoversigt Medarbejderens opgaveoversigt – en dynamisk oversigt

Forebyggelse af konflikter Teams der ikke fungerer? Forskellige forventninger til samarbejdet? Kolleger der ikke er særligt ønsket i et team?

Samarbejde – tæt forpligtende teamsamarbejde Fælles forberedelse pædagogiske medarbejdere. Tilstedeværelse; Tættere samarbejde om det enkelte barn, deler viden i hverdagen, ikke bare en dag om ugen på teammøde. Observation af kollegers undervisning Professionel feedbackkultur

Klare aftaler Teamet udarbejder en forpligtende teamkontrakt med få klare punkter. Alle byder lige meget ind Udgangspunktet er, hvad der er bedst for eleverne Positiv indgangsvinkel til samarbejdet

Koordinering Teamkoordinatorer Team med volumen Afdelingskoordinator Vejledernes rolle tydeliggøres