Udeskole og hvordan udnytter vi uderummet og de uformelle læringsmiljøer i natur/teknik? Lektor Karen Barfod, VIA University College, ksba@viauc.dk

Karen Barfod Lektor på læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum Biologi og idræt Projektleder ”In and Out” Formand for UdeskoleNet

Nu 13.30 – 14.30 En lille øvelse- udenfor Hvad er de nonformelle læringsarenaer? Hvorfor skal vi bruge dem? (lidt læringsteori) Udeskole Hvad er udfordringerne?

Formale, nonformale og informale læringsarenaer

Nonformale Sciencecentre Naturskoler Experimentarier Planetarier Besøgslandbrug Museer

Lærerens formål James Kiesel, 2005 (Californien, naturhistorisk museum): Sammenhæng med læseplanerne Mulighed for læringsoplevelse Fremme livslang læringsproces Skabe interesse og motivation Give eleverne nye oplevelser Sørge for skift af undervisningsmæssige rammer Fremme glæde eller belønne børnene Tilfredsstille skolens forventninger Større fokus på positive oplevelser end på fagligt indhold

Storksdierk Lærerne besøger ofte planetariet uden noget særligt formål. Lille sammenhæng mellem læseplaner og fagligt indhold af besøget. Lærerne vælger først stedet, derefter indholdet Planetarie

Meningsfuldhed opstår Når eleverne tilbydes konkrete opgaver eller aktiviteter som kun kan gennemføres på museet Eleverne løser opgaverne sammen med andre elever Undervisningen på museet er tæt koblet til skoleundervisningene Bamberger og Tal, 2006

Forarbejdet ”at lærere oplever museer som svært viktige læringsarenaer, men at de sjelden forbereder turen. Ofte vet eleverne ikke hva som skal sje på museet, lærerne er svært passive på museet og få av dem gjennomfører etterarbeid på skolen” Frøyland et al

Danske lærere På naturskole, 268 lærere (Hyllested, 2007) 55% af besøgene er selvstændige aktiviteter Der er faglige begrundelser (jeg har ikke liniefaget..) Bestemte faglige fænomener (træer, biotoper) Særlige arbejdsmetoder (feltarbejde) God oplevelse Praktiske, konkrete udfordringer Lærerens arbejdsvilkår Selv god oplevelse Hyggeligt med kollegaer / børn Gør som man plejer Nemt, udstyr, ekstra mandskab

Valgfrihet Hvor man tager hen Tema Hvor i museet eleverne skal være Hvilke gjenstander som skal studeres Tid som skal brukes Mulighet for at kommunisere eller samarbejde med voksne og medelever I hvilken rekkefølge det hele skal ske Frøyland og Langholm, 2007

Frihedsgrader Opplegg uten valgfrihet (rundvisningen) Opplegg med begrenset valgfrihet (opgaveark, tema) Oplegg med fuldstændig valgfrihett (eleverne slippes løs) (Bamberger og Tal, 2006)

Overliggeren Udfører Planlægger Evaluerer Får ideer / ser problemet Inspireret af David Kvebak ”Det myndiggjorte menneske”

Samarbejde med lokalsamfundet Kundskabs, - lærings – og dannelsesteoretiske implikationer Omgivelserne bruges som læringsarena Omgivelserne er kundskabskilden Samfundsmæssige implikationer Samarbejde med lokalsamfundet A.N. Jordet 2012

UdeskoleNet ”Udeskole er pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår uden for skolens mure” Tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger, skabes gennem oplevelser, handlinger, dialog og refleksion Undervisningen kan foregå i skolens nærmiljø, i naturen, i samfundslivet og i kulturelle institutioner. Skolens fag kan aktiveres i en integreret undervisning, hvor undervisningen ude og inde har nær sammenhæng

Udeskole: hele dage, alle fag, regelmæssigt Udeundervisning Udeskole: hele dage, alle fag, regelmæssigt Udeundervisning. Fag- eller tværfaglige forløb, afbræk, kortere sekvenser Fælles: Et sted at lære, og noget at lære om

Udeskolens kvaliteter B C D Sociale og sproglige kvaliteter Sansende og udforskende kvaliteter Fysiske og motoriske kvaliteter Manuelle og produktive kvaliteter Peter Bjerg Jørgensen

Fremtidens naturfaglige uddannelser ksba@viauc.dk

Learning biology and mathematics outdoors: effects and attitudes in a Swedish high school context Emilia Fägerstama,b* and Jonas Blomc aLinköping University, Sweden; bMacquarie University, Australia; cTeacher, Växjö,Sweden This research suggests that learning biology in an outdoor environment has a positive cognitive and affective impact on 13–15-year-old, Swedish high school pupils 2 7. klasser og 2 8.klasser undervises hhv ude og inde i et økologiforløb Der er langt bedre lagtidshukommelse og brug af fagudtryk, samt sammenhængsforståelse ved interviews efter 4 mdr I udegruppen

Hvordan får vi tid? Tværfaglige forløb Dansk Historie Billedkunst Natur/teknik

Hjerl Hede http://www. hjerlhede Energiudnyttelse og mekanik er meget tydelig på Hjerl Hede og kan bruges både som demonstration, stor-skala udnyttelse og som baggrund for modeller. I dette forløb arbejder eleverne med energiudnyttelsen i møllerne og ved hestegangen. Besøget kan lægges i forbindelse med arbejdet med ”Energi”, ”Vind” og ”Vand” i natur/teknikundervisningen.

1.1. Lovforslagets hovedpunkter Lovforslaget indeholder først og fremmest forslag om en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer. Den længere og mere varierede skoledag skal give skolerne mere tid til undervisning via flere timer til undervisning i fagene og ved indførelse af en ny tid til understøttende undervisning. Dette giver kommunerne lokal frihed til at sikre, at en række opgaver, som understøtter undervisningen i fagene, kan tilrettelægges på nye og bedre måder. Det gælder både inden for de enkelte fag og på tværs af fagene.

Samtidig gives der bedre mulighed for at inddrage pædagoger og øvrigt pædagogisk personale i skoledagen, ligesom der indføres en forpligtelse for folkeskoler til at åbne sig over for lokalsamfundet, herunder forenings-, kultur og idrætslivet samt musikskoler og ungdomsskoler.

Lad os gå ud Og få åbnet skolen