Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet v. Kvistgaard Consult og DJF MVJ- og økologi-ordningerne Niels Halberg, Inge T. Kristensen & Morten Kvistgaard

Evalueringskriterier Relevans i forhold til behov og prioriteringer i landdistrikterne Effekter af ordningerne på miljø mm. Målopfyldelse set i forhold til offentlige målsætninger bag ordningerne Effektivitet: effekter og målopfyldelse i forhold til ressourceforbrug (administration) Levedygtighed, også efter støttens ophør

Konklusioner Ordningerne er relevante og tilpasset løbende i perioden, interessen stigende Brugerne generelt tilfredse med ordningerne og med administration men forankring lille Effekterne på N små og på natur og landskab usikre og ikke veldokumenterede Målopfyldelse: Lav for øko, medium for MVJ Effektivitet lav: Administrationsomkostninger høje per støttet ha og per udbetalt støtte-kr Meget få aftaler ophævet pga. mislighold Levedygtighed usikker, korte aftaleperioder Behov for tilpasning i udmøntning af MVJ

Geografisk målrettede ordninger i 2000

Relevans og sammenhæng:MVJ Tilskudsordninger på agerjord stadig relevante: Grundvandsområder meget i fokus passer fint til deltids- og fritidslandbrugeres ønsker, dog anses bindingsperioden for lang Tilskudsordninger til pleje af græsarealer og enge er relevante Ønsker om ophør sædskifteafgrøder, reducere N-udledning samt bevare gamle enge (flora, fauna) Passer godt til især kødkvæg avlere, sammenhæng til oksekødsordningen (forbehold for situation efter evt. afkobling), Forankring tvivlsom, ofte forstår modtageren ikke det specifikke formål med støtten

Relevans og sammenhæng : Økologi ordningen Miljømæssigt stadig relevant: - Pesticidforbrug, N-tab, Men markedsdrevet udvikling øko kan ikke følge med Grundtilskud per ha anses for relevant men betragtes som kompensation for lavere ha-støtte pga. mindre arealandel med reformafgrøder ved økologisk drift Forhøjet støtte til omlægning planteavl uden husdyr er relevant og nødvendigt Tilfredshed med fremtidige tilpasning hvor økologi-ordning sidestilles med MVJ ordninger Økologi-støtte kan kombineres med støtte til varig græs i SFL områder, bruges jævnligt

MVJ aftaler: Tilsagn i kr., aftaler og ha

Generelle og obligatoriske spørgsmål fra EU om effekter Kriterium Mængden af landbrugsinput med risiko for forurening af vand reduceret Værdifulde habitater bevaret Indikator Areal med reduceret gødnings- hhv. pesticidanvendelse -fordelt på ordninger og på bedriftstyper Areal med ordninger på enge og vedvarende græs, fordelt på ordninger og bedriftstyper

Effekter af MVJ ordningerne Reduktion af gødning på græsjord Ekstensiv kødkvæghold på varig græs = natur og landskabs-værdier opretholdes Braklægning af jord i grundvandsområder reducerer gødning og pesticidtilførsel Braklægning medfører ofte (?) delvis tilplantning/tilgroning Effekt på kvælstofstab lille i forhold til andre tiltag Enkelte ådale med høj tilslutningsgrad ellers spredte tilsagn Faktiske effekt på natur og landskabsværdier er sjældent dokumenteret Mange aftaler om miljøgræs på arealer udpeget under §3

Væsentlige effekter opgjort i areal under MVJ ordninger Værdifulde habitater på landbrugsjord er bevaret  Økologisk infrastruktur, herunder markkanter (hegn…) beskyttet eller forbedret Værdifulde vådområder er blevet beskyttet mod nedsivning, afstrømning fra tilstødende landbrugsjord I alt ca. 33.000 ha heraf 28.000 ha under §3 udpegning og 20.000 i Natura 2000 områder 2100 ha (?), væsentligst randzoner og udtagning Sprøjtefrie randzoner <100 km, men økologi og udtagning langs vandløb = 8.000 ha

Effekten af MVJ ordninger på reduktion af nitrat-udvaskningen - beregnet ud fra den anslåede virkning per ha i VMPII

SFL områder og MVJ aftaler i Ribe amt til og med 2002

MVJ og Økologisk jordbrug i Viborg amt

MVJ aftaler og §3 udpegninger i SFL områder

MVJ aftaler og §3 udpegninger i SFL områder

SFL områder og Økologisk jordbrug i Viborg amt

Bedrifter med MVJ aftaler har samme fordeling på belægningsgrad som andre bedrifter

Andelen af forskellige bedriftstyper blandt hhv Andelen af forskellige bedriftstyper blandt hhv. samtlige 45800 bedrifter i DK og blandt 4700 bedrifter med en MVJ aftale

Målopfyldelse Antal ha tegnet opfylder ikke mål for de forskellige ordninger formuleret under VMPII Meget økologi og mange MVJ enge med afgræsning Areal-målet for MVJ næsten nået i 2003 (højere tilskud per ha) Ej overensstemmelse mellem amternes erklærede mål (natur) og ministeriets (reduceret N-udvaskning) Areal med braklægning ikke målsat Naturmålsætninger ej kvantificeret

Arealer tegnet i forhold til målsætninger for MVJ, 2000-2002 Ekstra arealer tegnet 2003: 29.000 ha

Økologi-ordningen over tid

Administration Brugerne: Positive, let, ingen problemer med kontrol, god info. Ubetalinger sker til tiden Meget få aftaler ophæves pga. mislighold Dobbeltadministration og høje omkostninger Mange mandtimer per nytegnet aftale, dvs. arbejdsbehov til vedligehold aftaler stort! Ad amts sagsbehandlere: udnyttes fag-ekspertisen og lokalkendskab godt nok? Amters målsætninger skifter i perioden: Følges dette op med prioritering? Kritisk vurdering af ansøgningers effektivitet?

Levedygtighed Braklægningsordninger kan have stor økonomisk betydning for fritids-/deltidslandbrugere Ophør af braklægningsordningen vil medføre tab af indkomst på arealet og risiko for opdyrkning igen. Dog vil bevoksning på braklægningsarealer medføre mindre incitament for genopdyrkning (jagtinteresser) Ompløjning af vedvarende græs efter 1-2 støtteperioder pga. frygt for præcedens Forankring tvivlsom, ofte forstår modtageren ikke det specifikke formål med støtten MVJ støtte til varig græs betyder kun lidt for de fleste bedrifters samlede økonomi. Afkobling af oksekødsstøtten reducerer incitament til opretholde afgræsning på MVJ enge ?

Amterne har prioriteret meget forskelligt mellem korte og lange MVJ-aftaler

Effektivitet/efficiens Giver støtten reelt andet resultat end lodsejerne ville gøre ellers? 20-årig udtagning: Godt alternativ til bortforpagtning, konkurrencedygtig pris for undgå pesticid- og gødningstilførsel i grundvandsområder Der mangler en individuel stillingtagen (som dog ville øge amtets omkostninger): Ofte støttes initiativer som ville være sket alligevel = dødvægt Varig græs på enge: Plus: Ordningerne opretholder måske afgræsning på enge som ellers ville gro til. Minus: Ofte rigelig kompensation for lille effekt

Effektivitet/efficiens Mange miljøgræsaftaler i §3 områder : Formentlig en del arealer uden stor effekt af tilskud Kontrakter bør kunne tegnes med mindre administrativ omkostning på disse arealer Høje administrationsomkostninger for geografisk målrettede ordninger

Høje administrationsomkostninger Får vi væsentlige ekstra natur- og miljøgevinster ved den dyre administration? Forsimpling eller bedre fokus nødvendig!

Størrelsen af ansøgt areal og antal marker per ansøgning om MVJ støtte Overvejende få og små arealer per MVJ ansøgning

Anbefalinger Opstilling af tydeligere mål med ordningerne for at fremme af natur- og landskabs- værdier Bedre opfølgning og dokumentation af opnåede resultater i forhold til natur- og landskabsmål Effektivisering af administrationen, samtidig med at lokalkendskab udnyttes og formidles Polarisering og klarere fokus: Øget indsats for at skabe sammenhængende områder med tilslutning til ordningerne: MVJ og økologi Hvis fortsat ønske om at støtte spredte kontrakter i store SFL områder bør administrationen forenkles, evt. ansøgning direkte til centraladministrationen som for ha-støtteordningen

Anbefalinger II Ordninger til fremme af naturmålsætninger kunne kombineres med krav om naturplaner Hvis kvælstof i fokus fremover bør der fokuseres på ordninger som samtidigt dokumenterer reduceret N-overskud og fx koble til Grønt Regnskab Overveje indførsel af børssystem for langvarig brak Klargøre regler/konsekvenser for lodsejeren af langvarig tilmelding til varig græs Analyse af mulige konsekvenser af frakobling af oksekødsstøtten for græsning af varig græs

Opfordring til imagepleje Brug ordningerne mere offensivt til at sikre bestemte landskaber og grundvandsområder Lav større sammenhængende natur- og halvkultur-områder med MVJ ordningerne Lodsejere, organisationer og myndigheder bør arbejde mere sammen Lav grønne regnskaber med få omkostninger Tænk de forskellige ordninger i Landdistriktsprogrammet sammen, f.eks. MVJ og artikel 33