Samspil og fornyelse som holdepunkter og prioriteringer for at få det bedste ud af ti-året for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i Danmark. Indlæg på.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hjalleseskolen – Fremtidens 7. klasser
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE
Set i forældreperspektiv
 Om os  EMU Global Undervisning  Andre folkelige organisationer  Kompetencer.
Sundhedsfremme på arbejdspladsen i et etisk perspektiv
Naturgeografi Jordens og livets udvikling samt menneskets tilpasning set i et geologisk og aktuelt samfundsmæssigt perspektiv Altså handler geografi om.
Global undervisning.
Hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen? Timbuktufonden
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Et væksthus for børn og voksne
Finansieringsmekanismer på det specialiserede socialområde
Lærerprofessionen.
Møde med KKR den 28. august 2012 Oplæg v/ Johannes Flensted-Jensen & Harald Mikkelsen.
Teori-Praksis-holdning
Internationalisering UNDERVISNINGSPLAN. Navigation BAGGRUND Folkeskoleloven og Fælles Mål MÅL – og vision RAMMERUNDERVISNINGSPLAN Eleverne - aktive deltagere.
Tofthøjskolen nu og i fremtiden Skoleplanarbejde 2011.
Unge & IT. Kampagne og rekruttering af rollemodeller.
ETwinning - skolepartnerskaber i Europa Spring Day og ”Internationalt” på EMU Sønderborg 30 januar 2008 Ebbe Schultze Chefkonsulent UNI-C
Planstrategi, lokal Agenda 21 og Kommuneplan. Forventet tidsplan •Planstrategi ikke som forslag •Kun temarevidering af kommuneplanen Obligatorisk min.
Præsentation af Samfundsfag Næstved Gymnasium og HF
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Lærerprofessionen - en definition.
Demokrati & Menneskerettigheder
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Evaluering af EMU Juni 2010 Undervisningsministeriet / Niras (
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Kulturforståelse niveau C
Følgende temaer går som en rød tråd gennem målene og de strategier, der knyttes til dem: det multisektorielle ansvar for sundhed sundhed gennem hele livet.
Opfølgning på TULE xxx Koncern HR
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Samfundslære: Styreformer
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Enhed i arbejderbevægelsen - Det handler om magt.
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler….. Se mere på db.dk/folkeskoledb.dk/folkeskole Michel Steen-Hansen db.dkdb.dk Danmarks Biblioteksforening.
DEMOKRATI SOM POLITISK ANSVAR – POLITISKE STRATEGIER ER NORDEN DEMOKRATIETS PARADIS?
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Leder af Frivilligcenter Aarhus
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Adfærdskampagner Mandag den 17. juni 2013 FM | enheden.
Inquiry Based Science Education - IBSE
VUC og de unge Konference i Fællessalen på Christiansborg d. 27. Februar Kommunerne, ansvaret for 95%-målsætningen og VUC v/ Per B. Christensen, Børne-
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Agenda Lærerprofession Professionsidealet Lovgivning
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Tilføj hjælpelinier: 1.Højreklik et sted i det grå område rundt om dette dias 2.Vælg ’Gitter og Hjælpelinier...’ 3.Tilvælg ’Vis hjælpelinier på skærm’
Lærerprofessionen.
Ti-året for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Konferencen Lige muligheder for alle i uddannelse Eigtveds Pakhus 22. marts 2007 Søren Breiting & Jeppe.
Højskolernes Internationale og Europæiske arbejde Resultater fra undersøgelse forår 2006 På baggrund af besvarelser fra 74 ud af 79 højskoler.
Hvad ser BKF som de vigtigste indsatsområder i den nærmeste fremtid på børne- og ungekultur området? Flemming Olsen, Børne- og Kulturdirektør Herlev Kommune.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Internationalt arbejde i skolen Kolding 26. februar 2009 Ebbe Schultze Chefkonsulent UNI C
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Lighed & ulighed Samfundsfag.
Scor en ung med Projekt Frivillig Landdistriktsrådets årsmøde i Mariagerfjord Kommune.
Kapitel 8: Ulighed og ideologi
‘Bæredygtig udvikling i undervisningen’ Indlæg på Big Bang konferencen Den 11. Marts 2016 Aarhus Søren Breiting
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
- Med fokus på konkrete eksempler fra arbejdet i FU
Læring gennem registrering og indberetning
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Samspil og fornyelse som holdepunkter og prioriteringer for at få det bedste ud af ti-året for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i Danmark. Indlæg på fyraftensmøde den 20. november 2007, som opfølgning på konferencen ‘Lige muligheder for alle i uddannelse’ Søren Breiting, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Perspektiv på situationen for UBU i Danmark ud fra et besøg i Thailand (note)  Netop hjemvendt fra en rejse til Thailand med opfølgning af et større samarbejdsprojekt mellem Danmark og det thailandske undervisningsministerium om udvikling af miljøundervisning i Thailand bruges situationen i Thailand til at give et farverigt perspektiv på nogle selvfølgeligheder i dansk undervisningstradition.

Thailand  Et land i hektisk udvikling, men bundet i gamle traditioner  Et land med store kontraster  Et land med rige naturforekomster

Store etniske konflikter og fattigdoms- problemer som roden til meget uhyrligt

Thailand – et kongerige, men ikke som vores

Militær og thai traditioner spiller en helt særlig rolle i Thailand – hvor er demokratiet? Thailand er meget hierarkisk. Man siger ikke noget, hvis ens overordnede er til stede. Og man slipper ikke godt fra at kritisere dem ved magten. Korruption er udbredt på alle niveauer. Disse aspekter er typiske for mange asiatiske lande – og dermed for en meget stor del af verdens befolkning.

Danmark og Thailand i en globaliseret verden  Alle danskere har bidraget med 20 Bht = ca. 4 kr til at støtte  ‘Strengthening Environmental Education in Thailand’ (SEET Project)  Et udtryk for, at Danmark også har en interesse i, hvordan det går i et land som Thailand vedr. miljøbeskyttelse og folkelig deltagelse (demokratisk engagement).

Danmark i en globaliseret verden  Thaierne siger, at de ikke har lært at tænke selv.  Lærer vi danskere vore børn at tænke selv?  Hvad ligger bag en statsministers udtalelse om, at der måske er for meget rundkredspædagogik i dansk skole?

Pædagogiske prioriteringer for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling  At hjælpe børn og unge til at engagere sig i aspekter af livet og samfundet, der ikke umiddelbart er i deres egen interesse.  At være interesseret i at forstå ting og mekanismer, der er mere komplicerede, end de umiddelbart fremtræder, for at mindske naivitet og overfladiskhed.  At turde engagere sig i kontroversielle problemstillinger.

En definition af UBU for DK  Uddannelse for Bæredygtig Udvikling er uddannelse og folkeoplysning,  der tager ønsket om bæredygtig udvikling alvorligt med henblik på,  at deltagerne får det bedst mulige grundlag for at kunne overveje og handle kompetent og engageret i samspil med andre i forhold til  komplekse, kontroversielle problemstillinger af betydning for nuværende og kommende generationers livskvalitet og den globale udvikling.

Læg mærke til  Bæredygtig udvikling findes ikke som en éntydig situation, der er givet på forhånd (Aspekter, der ikke er bæredygtige, er langt nemmere at identificere, end eksempler på udviklingstræk, der helt sikkert er bæredygtige).  Ingen moralisering  Det er deltagelse og engagement, der er nøglen – den demokratiske deltagelse og nytænkning  Livskvalitet for nuværende og kommende generationer er i fokus  Alt set i et udviklingsperspektiv (og dermed rettet mod, at udviklingen bestemmes/besluttes af mennesker og de systemer, vi skaber).

Fokus indholdsmæssigt på  Forhold mellem nuværende generationers interesser og hensyn til kommende generationers behov og interesser.  Forhold mellem bevarelse og forandring.  Forhold mellem rige og fattige, samt på social retfærdighed.  Forhold mellem lokale interesser og globale hensyn.

Udgangspunktet er  Mennesker

Perspektivet er  Mennesker  Mennseker

Menneskers livskvalitet nu og i fremtiden er afhængig af mange ting  Økonomi  Naturresurser  Sundhedsfremmende miljø på alle måder  Rent fysisk miljø  Trygt socialt miljø  mmm

Hvor skal man starte?  Begynd med mennesker og deres bekymringer, ønsker, forventninger og forestillinger om fremtiden  Det kan være elevers/studerendes/voksnes egne, - eller  Undersøgelser over andres

Hjælp dem til at opbygge en følelse af ejerskab til problemstillingerne og deres mulige løsning  Giv elever/studerende/voksne en mulighed for at undersøge og engagere sig i relativt selvvalgte spørgsmål.  Støt elevers/studerendes/voksnes mulighed for at handle ‘i virkeligheden’ i overensstemmelse med deres egen mening.  Sørg for, at deres engagement bliver synligt for andre.

4 eksempler på områder for UBU, som gode indsatsområder for at opbygge erfaring med UBU på alle niveauer  Den globale klimaændring  Iværksætteri knyttet til bæredygtig udvikling  Bæredygtig fødevareproduktion  Interessekonflikter knyttet til udnyttelse af naturresurser

Den globale klimaændring  Et af de mest omtalte problemstillinger vedrørende bæredygtig udvikling – derfor godt tema.  Problemerne er diffuse, komplekse og kontroversielle - derfor vigtige at arbejde med.  Temaet er eksemplarisk - det illustrerer næsten alle væsentlige forhold i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling

Iværksætteri/entrepreneurship/ innovation - knyttet til bæredygtig udvikling  Bred forståelse – ikke kun business, men søgen efter kreative nye løsninger.  Her kombineres 2 forskellige ønskede indsatsområder gennem:  arbejde med udvikling af konkrete alternative løsninger som bidrag til en mere bæredygtig udvikling, og hvordan de kan føres ud i livet.

Bæredygtig fødevareproduktion  Godt tema for at arbejde med, hvad man måtte mene, er mere bæredygtigt end andre måder at fremskaffe føde på i en hastigt udviklende global befolkning  Knytter oplagt overvejelser om kortsigtet og langsigtet økonomi sammen med miljøbeskyttelse og sundhed på kort og lang sigt og de involverede interessekonflikter, både lokalt og globalt.

Interessekonflikter knyttet til udnyttelse af naturresurser  Så som - biologisk mangfoldighed og - lagerresurser og fornyelige resurser  i forhold til kortsigtede og langsigtede politiske, økonomiske, sociale og økologiske perspektiver. (perspektiver, der nødvendigvis må indgå i alle temaer, der vælges til UBU. Også oplagt til arbejde med historie i mange sammenhænge).

Hvad er der brug for i uddannelsessystemet? Foruden lederskab fra Undervisningsministeriet og fra andre ministerier : Efteruddannelse af alle, der har med uddannelse og oplysning at gøre Sikring af kompetencer for at kunne forstå og varetage UBU som led i diverse læreruddannelser Forståelse af, at Danmark har særlige muligheder og forpligtelser til at fremme UBU globalt

Links til nyttige resurser  UBU portalen: Officiel portal for ti-året for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling i Danmarkwww.ubuportalen.dk  NGO-portal om UBU og tiåret  UBU på EMU   Kvalitets-kriterier for ESD-skoler - En guide til at fremme kvaliteten af Uddannelse for Bæredygtig Udvikling Kvalitets-kriterier for ESD-skoler -   Artikler til fri afbenyttelse på websteder og i nyhedsbreve, bl.a. om undervisning, UBU og BU.  undervisning.blogspot.com/ Blog om konkret undervisning undervisning.blogspot.com/  uddannelse.blogspot.com/ Blog bl.a. om uddannelse for bæredygtig udvikling. uddannelse.blogspot.com/  Elektronisk nyhedsbrev om undervisning især i forlkeskolen

Om billederne og copyright  Alle fotos i denne Powerpoint præsentation er taget af Søren Breiting/BIOFOTO under rundrejse i Thailand i november  Den samlede Powerpoint præsentation må frit anvendes og lægges online, så længe alt holdes samlet, inklusiv denne anvisning.  Enkeltbilleder må ikke bruges adskilt fra den samlede præsentation.  Søren Breiting: og