Informationskompetence i en gymnasial sammenhæng

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Læselyst Et læsetiltag på mellemtrinnet på Randersgades Skole, hvor eleverne læser 20 min. hver dag over en periode på to måneder. Randersgades Skole Randersgade.
Advertisements

PRAKTIKDOKUMENTET CUPP –PROJEKT
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
VMS data Geografisk og tidsmæssig udvikling af indsatsen i tobisfiskeriet v/ dataspecialist Josefine Egekvist Sekretariat for myndighedsbetjening.
Atomer Et programmeret forløb. En måde at lære på.
Gammelheds-Philosophy
Overordnet målsætning:
Den lille Mads.
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Verber/Sagnir Hvordan bøjes de?.
Studieretnings projektet ÅSG Studieretningsprojekt  En skriftlig opgave i typisk to fag  Du har 2 uger uden anden undervisning til opgaven  Der.
Projekt - Litteratursøgning og skriftlighed
Opgaveskrivning Informationssøgning
Forsiden 1.Denne knap bruges når du vil taste dagens resultater ind. 2.Denne knap skal kun bruges hvis du allerede har gemt data og du finder ud af at.
Hvordan har du det? 2010 | Unge Disposition • Datagrundlag for HHDD2010 – unge • Fysisk helbred/trivsel - Selvvurderet helbred • Psykisk.
Torbenfeldvej Vallensbæk strand Tlf.: – – dagligt brug af vores hjemmeside •AGEN LYS har en stor og omfattende.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Borgernes barrierer for brug af IT
1 Alder år 55 % år 24 % år 17 % Hvor længe på VUC? 1 år 93%
Samlet årsrapport for Gårdhaven 2012 SIP-socialpsykiatri
Evaluering som en del af elevernes lærings proces
1 DSB og Bibliotekerne Personlige interview foretaget 20. til 25. januar respondenter Holdning til evt. ny portal.
Dagsorden Kildekritik Litteraturliste Søgestrategi/søgeprofil Søgeord
Formularer (Access, del 3)
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Dansk 1. klasse.
Ingen bliver efterladt - eller gør de ?
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Den gode, den onde og den grusomme - om digital selvbetjening SnitkerGroup 6. September 2011 af Usability Specialist Thomas Visby Snitker.
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
1 Velkommen! Informationssøgningsprocessen:  Hvordan kan I gribe det an (strategier)  Omdanne jeres emne til søgeord  Søgeteknik  Bruge søgeordene.
SEO PÅ AU.
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
Gør det simpelt Trænings planlægning.
Statistik.
Kvalitetstest af Palles Gavebod Spørgeskemaundersøgelse November 2010 – januar 2011 Center for Playware DPU.
GOD INFORMATIONSSØGNING for gymnasium og hf
Kursus om borger.dk og brugen af digital signatur
Oprettelse af tabeller (Access, del 2)
Titel: Arial, fed, skriftstr. 20, mørkegrå. Tekst: Arial, normal, fed eller kursiv, skriftstr. 10, 12 og 14 til print – 16 og 18 til projektor – mørkegrå.
Midtvejsseminar den november Disposition  Kort om undersøgelsen  Psykisk sårbare og rygestop  Rygestoprådgiveren  Rygestopkurset som.
Vejlederens kommunikation
 Intro  Historien – starten på det hele  Formålet  Hjernerne bag  Bomben bruges  Verden synker – Internettet stiger  På nettet kan vi alt  Effekter.
Klik for næste billede eller vent 30 sek.. Tiden går og det er snart længe siden at jeg kom til mine to-benede i Herlev. Jeg vokser og vokser, og lysten.
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
S TUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG H VAD ER ET STUDIERETNINGSPROJEKT ? En skriftlig opgave i typisk to fag Du skal tage udgangspunkt i et studieretningsfag.
Studieretnings projektet ÅSG Studieretningsprojekt  En skriftlig opgave i typisk to fag  Du har 2 uger uden anden undervisning til opgaven  Der.
Pleje og Sundhed Gennemførte719 Inviterede895 Svarprocent80% FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer.
Region Midtjyllands tilbud 2013
Børn og unge med handicap siger deres mening
Digital aflevering? Elektronisk eksamensforløb?.
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
1 Borgerpanelet i Silkeborg Kommune.
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Matematik B 1.
Claus Brabrand, ITU, Denmark Mar 10, 2009EFFECTIVE JAVA Effective Java Presentation Workshop Claus Brabrand [ ] ( “FÅP”: First-year Project.
Evaluering og IT Brøndby Gymnasium
Mød Aalborg Universitet
Rapporter (Access, del 5). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi har oprettet en database Vi har defineret en eller flere tabeller, og.
Grunde til at jeg elsker dig
Har du husket din licens? Opstartsmøde 6. september 2012.
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
PERIODE Uge 36 – august 2009 – 30. oktober 2009
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Problemløsningsheuristik A.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
Oprettelse af tabeller (Access, del 2)
Præsentationens transcript:

Informationskompetence i en gymnasial sammenhæng Vesthimmerlands Gymnasium 14. april 2005 ved cand. scient. pol. Peter Gorm Larsen www.policy.dk

Disposition Hvad er informationskompetence? Kvalitative interview fra 2005 med 3.g`ere Indholdsanalyse af 36 gymnasieopgaver Konklusioner i rapport fra 2004

Informationskompetence Informationskompetence er evnen til effektivt at finde og behandle informationer. Informationskompetence kan f.eks. sættes i relation til personer i organisationer (ledere og ansatte), uddannelsesinstitutioner (elever og studerende), kommuner (borgere i f.eks. Ringsted Kommune) og stat. http://www.policy.dk/infoov.htm

Informationskompetent: Læring og information indgår som en naturlig del i at følge fagligt med på arbejdet (studiet, kommunen). Kan anvende en personlig computer. Kan anvende informationsteknologi. Kan arbejde struktureret og avanceret, når der søges efter information. Evner at behandle informationen effektivt. http://www.policy.dk/infoov.htm

Hellerup Gammel Gymnasium den 8. februar 2002 Resultat for hele gruppen (14 personer) Test: www.policy.dk

Disposition Hvad er informationskompetence? Kvalitative interview fra 2005 med 3.g`ere Indholdsanalyse af 36 gymnasieopgaver Konklusioner i rapport fra 2004

Informationskompetence i 3.g Hvordan har du fundet litteratur? Elev: Jeg havde en ide om, at det skulle handle om Mellemøsten fra Intifadaen og så op til 95, hvor Rabin blev myrdet…Det første jeg sådan gik i gang med at søge på det var biblioteket inde på Fynbib.dk …hvor jeg søgte på Intifada, Oslo-aftalen, Israel og Palæstina osv. og…så bagefter gik jeg ind på Odense Centralbibliotek og så fandt de bøger der. Gik du hen og spurgte en bibliotekar? Elev: Nej, fordi jeg vidste, at de lå der. Ud fra det jeg havde søgt om, der vidste jeg, at de lå på det der 98.15 tror jeg, så der gik jeg direkte hen. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Hvor meget tid har du brugt på at finde den her litteratur? Elev: Et par timer vil jeg tro. Og så brugte jeg omkring en time, halvanden time vil jeg tro på biblioteket, hvor jeg også kiggede på nogle af bøgerne, som jeg troede var vigtige, sådan bare lige kiggede på deres indholdsfortegnelse osv. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Har det været svært for dig at finde litteratur? Elev: Nej…jeg har fundet meget på nettet og så har jeg fundet…nogle af de der databaser, hvor jeg har fået en liste over forskellige artikler og analyser der var skrevet i tidsskrifter. Hvad er det for nogle databaser? Elev: Vi fik…et foredrag af projektbibliotekaren… om hvor vi kunne søge henne. Jeg har været inde på især Skoda Emu, inde i Infomedia, der har jeg fundet rigtig mange gode artikler og Forfatter web. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Hvor lang tid har du brugt på at finde litteratur? Elev: Det er svært. Har du brugt en halvtime? Elev: Nej, to timer måske, altså hvor jeg har søgt. Jeg har også fundet mange ting bare på nettet på Forfatter web om Helle Helle og sådan noget. En time til to tror jeg…Men så har jeg også brugt rigtig lang tid på…Infomedia og finde alle de der artikler, der er skrevet i almindelige aviser. Er det 6 til 7 timer? Elev: Ja, måske ja. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Har din vejleder hjulpet dig med at finde litteratur? Elev: …han lavede også en liste til mig. Han fandt en og så har jeg også selv lavet en. Han lavede en liste til dig? Elev: Han kom også med en med hvad han havde fundet sådan. Din vejleder begyndte også at finde litteratur til dig? Elev: Ja, det gjorde han. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Og han skrev det ned på en liste? Elev: Ja. Og den liste gav han til dig? Det var grundigt? Elev: Ja, han har været meget grundig, meget god, men jeg gjorde det også selv, og den var længere min. Så først var jeg nede på biblioteket og bestille nogle af dem…han havde fundet, og så fandt jeg alle dem der selv, så fandt jeg mange flere… Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Har du brugt din vejleder til at hjælpe dig med at finde litteratur? Elev: Nej, ikke med at finde det, men med at godkende det. Jeg har selv fundet det, og så har han været med til at godkende det. Det her kan du bruge, og det her kan du ikke bruge. Har du været på Centralbiblioteket? Elev: Ja. Hjalp bibliotekaren dig med at finde materiale? Elev: Ikke med at finde noget omkring det her. De har hjulpet med at finde noget, jeg selv havde fundet frem til, at jeg gerne ville have. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Hvor lang tid har du brugt på at finde litteratur? Elev: Jeg har ikke brugt ret lang tid. Taler vi om en halvtime eller en time? Elev: Måske sammenlagt på at finde alt litteraturen, har jeg brugt under to timer. Er det med søgninger osv.? Elev: Det er med søgninger, og vælge i det man har søgt. Finde ud af, at den vil jeg have fat i, den vil jeg have fat i, og den vil jeg have fat i. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Er du stødt på problemer i din litteratursøgning? Elev: Der var et problem i starten, hvor de fleste af bøgerne var lånt ud fra biblioteket, men så ventede jeg lidt…og søgte igen…og så søgte jeg også på biblioteket her på skolen, hvor jeg også fandt nogle bøger, og jeg har faktisk også fundet flere bøger nu, og flere avisartikler osv. Hvordan har du fundet avisartikler? Elev: Fra Polinfo, det der… Infomedia? Elev: Infomedia, ja. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Hvor lang tid har du brugt på litteratursøgningen? Elev: Det ved jeg ikke…men jeg har ikke brugt særlig lang tid på det altså. En time, to timer eller tre timer? Elev: En halvtime. En halvtime på at finde litteraturen? Elev: Okay, i det hele, så måske en time. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Hvordan har du fundet din litteratur? Elev: Først så gik jeg ind på Bibliotek.dk…som jeg så bare bestilte til mit lokale bibliotek. Fik du vejledning af en bibliotekar? Elev: Nej...så bestilte jeg nogle flere bøger inde på Bibliotek.dk. Det er faktisk det eneste jeg har gjort, og så har jeg været inde på internettet også. Har du fundet dem på Google? Elev: Ja, det er meget muligt. Jeg tror, det gør jeg næsten altid, så det har jeg nok også gjort… Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Har du overvejet at få rådgivning hos en bibliotekar? Elev: Nej…jeg har den litteratur jeg skal bruge. Kender du dine informationsbehov? Elev: Ja, det synes jeg. Det håber jeg da. Hvis du skulle have hjælp til litteratur vil du så spørge din vejleder eller en bibliotekar? Elev: Det ved jeg ikke, altså. Har din vejleder set på de bøger, du har fundet? Elev: Nej, ikke rigtigt. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Hvordan fandt du din litteratur? Elev:…jeg gik på internettet og søgte på det der, hvor man går ind på bibliotekets database og finder, hvad der er på biblioteker rundt omkring. Bibliotek.dk? Elev: Ja, nemlig og så der…man kan indtaste søgeord og der skrev jeg Jacobsen + fru Marie Grubbe i gåseøjne og så kom der jo en hel masse litteratur….det var sådan lidt uoverskueligt først og så fandt jeg så den der Danske studier 1991, hvor Dag Heede havde skrevet, og så gik jeg ind og så på, hvad han havde brugt for at få et kort overblik. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Hvor lang tid har du anvendt på at finde litteratur? Elev:…jeg har brugt nogle timer på det vil jeg sige, fordi så har jeg også været inde og skrive Jacobsen med K f.eks…Bang, han stavede hans efternavn forkert i hans første anmeldelse. Der er så mange ting. Jeg har selvfølgelig også søgt inde på internettet, men jeg synes, at når der var så meget brugbart litteratur, som er så sikkert i forhold til alle mulige hjemmesider, så tænkte jeg altså, at jeg ville forsøge at holde mig lidt til det. Så du har brugt et par timer? Elev: Ja, det vil jeg sige. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Du gik hen og spurgte en bibliotekar? Elev: Ja, nemlig. Var den vejledning du fik af bibliotekaren i orden? Elev: Ja, det var fint, det synes jeg. Hvorfor spurgte du ikke din lærer om hjælp…? Elev: Nej, det ved jeg ikke, jeg synes egentlig at jeg havde meget godt fat i det. Jeg følte ikke, at jeg gik glip af noget. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Du har ikke spurgt din dansklærer? Elev: Jo, altså jeg har, så tog jeg en masse bøger med, og så har hun så kigget på dem og sagt, at der var nogle,hun syntes, der var mindre relevante end andre, og det var fordi jeg havde selvfølgelig meget litteratur, og det var før at jeg var begyndt, altså før jeg blev færdig med at læse i det selvfølgelig, og så sagde hun, at der var nogle af bøgerne, hun syntes, der var lidt for gamle eller et eller andet. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Hvilket spørgsmål stillede du til bibliotekaren? Elev: Jeg sagde, at jeg skulle skrive en opgave om J. P. Jacobsen´s Marie Grubbe og jeg skulle bruge noget litteratur som omhandlede den… Og så fandt bibliotekaren så noget? Elev: Ja. Kunne du ikke selv have fundet frem til materialet? Elev: Jo, det kunne jeg nok, men jeg syntes bare at det var meget rart at vide, nogle som bare ved, hvor tingene står og sådan at jeg ikke selv går glip af noget… Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Har du stødt på problemer i forbindelse med din litteratursøgning? Elev: Nej, det vil jeg ikke mene. Jeg havde troet, at jeg kunne finde noget mere brugbart på internettet end det var tilfældet, men nej, det synes jeg ikke. Altså nu har jeg så valgt en bog, hvor der er så enormt meget sekundærlitteratur om, det har jo også sin bagside. Det må man så bare tage, som det er. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Hvordan har du fundet din litteratur? Elev: Jeg gik ind på Centralbiblioteket, og så fik jeg hjælp af en bibliotekar derinde. Du startede med at tage ind på Centralbiblioteket? Elev: Ja, det var det første jeg gjorde, og så fortalte jeg, hvad det var for en periode, jeg skulle arbejde med. Altså hvad jeg gerne ville ind på. Så fandt han så nogle bøger… Du lod bibliotekaren gøre arbejdet? Elev: Ja, til at starte med, og så har jeg så siddet og kigget bøgerne igennem derinde… Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Hvor lang tid har du brugt på litteratursøgning? Elev: Jeg har brugt lang tid. Især på at se, hvad er det, der står i hver enkelt bog, hvad man kunne bruge. Jeg har brugt mange timer. Har du brugt en dag på det? Elev: Ja, det er nok en dag. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Var vejledningen god på Centralbiblioteket? Elev: Ja, det var rigtigt godt…Jeg kunne godt selv have gået ind på hylderne og have fundet ti bøger om den samme, så hjalp han mig lige med det, og så kunne jeg sortere nogle af dem ud. Hvad sagde du konkret til bibliotekaren? Elev: Jeg fortalte om, hvad jeg skulle arbejde med, og hvad jeg gerne ville komme ind på af grene indenfor det moderne gennembrud og naturalisme… Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Var det et snævert eller bredt spørgsmål, du stillede til bibliotekaren? Elev: Det var bredt sådan, men jeg vidste jo selv, hvad jeg ville have, for jeg kunne jo sidde og kigge i bøgerne bagefter. Havde du foretaget nogle søgninger på internettet, før du tog ind på biblioteket? Elev: Nej. Du var ikke inde på Bibliotek.dk? Elev: Nej… Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Var det et godt spørgsmål du gav bibliotekaren? Elev: Ja, jeg fik det jeg skulle bruge. Er du bevidst om, hvad det er du har brug for af informationer? Elev: Ja, altså det hjælper da på, man kan indsnævre det til noget bestemt, man skal gå efter i stedet for bare, jeg skal have noget om det moderne gennembrud… Hvorfor spurgte du ikke en lærer om litteratur? Elev: Jo, men jeg kunne lige så godt spørge en bibliotekar, når jeg var derinde. Interview den 17.1.05

Informationskompetence i 3.g Andre fortæller, at de anvender lærerne til at hjælpe med at finde litteratur? Elev: Det har jeg slet ikke tænkt over. Det har jeg slet ikke tænkt på at gøre. Hvorfor ikke? Elev: Nej, det ved jeg heller ikke. Det ved jeg faktisk ikke. Jeg synes bare, at det var nemmere, når jeg nu var derinde. Lærerne kender selvfølgelig også mange bøger, men man kan ikke vide, om der er kommet nogle nye, og det ved bibliotekarerne jo. Interview den 17.1.05

Problemformuleringsfasen http://www.policy.dk/infol.htm

Disposition Hvad er informationskompetence? Kvalitative interview fra 2005 med 3.g`ere Indholdsanalyse af 36 gymnasieopgaver Konklusioner i rapport fra 2004

Indholdsanalyse 65 skriftlige opgaver fra tre gymnasieklasser i 2004, hhv.1.y danskopgaver, 2.u og 2.cx historieopgaver. Udvalgt 12 opgaver fra hver klasse. Valgte de opgaver, hvor det så ud til, at eleverne havde anvendt mest tid på informationssøgning. 36 af 65 skriftlige opgaver er læst og analyseret. Det er lidt over halvdelen af alle opgaver. Datamaterialet består således af 12 danskopgaver og 24 historieopgaver.

Indholdsanalyse af 36 gymnasieopgaver Studiekompetence defineres hos Beck og Gottlieb (2002:11) som elevernes ”evne, lyst og indsigt i forhold til at gennemføre en videregående uddannelse” Elev/student – en teoretisk og empirisk undersøgelse af begrebet studiekompetence, Gymnasiepædagogik nr. 31, Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, Syddansk Universitet.

Indholdsanalyse af 36 gymnasieopgaver Jeg anser tekniske formalia som f.eks. at kunne beherske et noteapparat og at udarbejde en korrekt litteraturliste som en del af studiekompetencen. Der findes forskellige definitioner af informationskompetence. I forhold til informationskompetence må formalia anses som en færdighed i at behandle informationer.

Antal kilder i litteraturlisterne Medtaget er alle kilder i opgavernes litteraturlister herunder boglig litteratur, internet mm. De fleste opgaver har 6 til 10 kilder. En opgave har over 36 kilder.

Klassers anvendelse af kilder i litteraturlisterne De 36 opgaver henviser til omkring 230 kilder. En gennemsnitsopgave anvender ca. 6 kilder i litteraturlisten.

Fordeling af litteraturen i forhold til litteraturens alder Litteraturen er måske lidt nyere i 2.cx. Det kan være afhængig af, hvilke emner der arbejdes med. I dansk arbejdede man med det moderne gennembrud, som lå i slutningen af 1800-tallet.

Kildetyper 4 ud af 12 opgaver i 2.cx henviser til leksika. Få opgaver henviser til avisartikler (4 ud af 36) og tidsskrifter (2 ud af 36). Ingen henviser til Infomedia. Håndbøger anvendes i større udstrækning i dansk (5 ud af 12). Internet anvendes mere i historie.

størrelsen af opgavernes noteapparater Der er ikke markante forskelle mellem klasserne. Elevernes generelle anvendelse af noter er en vigtig studie- og informationskompetence.

Typer af noteapparater mm. 17 ud af 36 anvender noter upræcist. 13 opgaver har fejl. Dansk anvender Harvard-systemet. Ofte betjener opgaver sig af dobbeltsystemer. I samme opgave anvendes både Harvard-systemet og fodnoter, eller noter bagerst i opgaverne.

Fejl i litteraturlister Mange opgaver har ikke en korrekt litteraturliste. I de fleste litteraturlister nævnes titel, forfatter, år og forlag. 7 ud af 36 opgaver har en alfabetisk litteraturliste. Litteraturlisterne i dansk er mere korrekte sammenlignet med historie.

Kildekritiske overvejelser 5 ud af 36 opgaver har kildekritiske overvejelser. Der er ingen kildekritiske overvejelser i dansk. Traditionelt er kildekritik noget man beskæftiger sig med i historie og samfundsfag.

Anvendelse af citater 2/3 af opgaverne anvender citater (23 af 13 opgaver). Næsten alle danskopgaver citerer fra den skønlitteratur der analyseres. Det kan undre, at der ikke citeres mere fra kilderne i historie.

Typer af opgaver ud fra Blooms taksonomi Forsøgt at klassificere de 36 opgaver ud fra Blooms taksonomi. Der findes en selvstændig analyse i trefjerdedele af opgaverne (28 ud af 36). I alle danskopgaver findes der en analyse. Flere historieopgaver synes at være bearbejdede referater, hvor der ikke er nogen analyse.

Typer af opgaver ud fra Blooms taksonomi

Sammenhæng mellem besvarelse og antal kilder Analyseopgaverne synes at anvende flere kilder. Dog er der analyseopgaver, som kun anvender 0-5 kilder.

Sammenhæng mellem type besvarelse og litteraturens alder Der synes ikke at være nogen sammenhæng mellem type besvarelse og litteraturens alder.

Sammenhæng mellem type besvarelse og størrelsen af noteapparatet Der synes ikke at være sammenhæng mellem type af besvarelse og størrelsen af noteapparatet. Mange analyseopgaver betjener sig af et lille noteapparat.

Sammenhæng mellem type besvarelse og tekniske formalia Der synes ikke at være sammenhæng mellem type besvarelse og formalia. Dog ses at besvarelser, der har en korrekt litteraturliste og anvender avisartikler, alle er analyseopgaver.

Disposition Hvad er informationskompetence? Kvalitative interview fra 2005 med 3.g`ere Indholdsanalyse af 36 gymnasieopgaver Konklusioner i rapport fra 2004

Konklusioner fra rapport om Det Refleksive Læringsmiljø Lærere og elever er blevet mere bevidste om information og informationssøgning. Det stærke ved projektet er, at informationssøgning er medtænkt som en vigtig del af elevernes læreprocesser. Bibliotekaren og den selvstændige informationssøgning synes at være en katalysator for andre arbejdsformer, elevernes motivation og færdigheder i generel brug af computere. Kilde: http://www.refleksive.dk

Konklusioner fra rapport om Det Refleksive Læringsmiljø Bibliotekarens vejledning og undervisning kommer ikke til at være et appendiks til traditionel faglig undervisning foretaget af gymnasielærere. Bibliotekaren er hos nogle lærere medtænkt didaktisk i lærernes undervisning. Ofte startes der ud med et kursus afholdt af bibliotekaren, som eleverne så kan anvende i det senere forløb i projektarbejdet. Der er mange eksempler på, at bibliotekaren har deltaget i undervisningen som en slags informationskompetencevejleder. Lærerne er meget åbne over for bibliotekaren. De ser hende som en faglig kollega. Kilde: http://www.refleksive.dk

Konklusioner fra rapport om Det Refleksive Læringsmiljø Det kan være svært at få et billede af, hvor vigtig gymnasielærerne mener, at informationssøgning og brugen af bibliotekaren er. Under overfladen synes nogle stadig at være styret meget af et stof, der skal nås. Eksamensformen i gymnasiet er meget traditionel. Her evaluerer man ikke elevernes informationskompetence eksplicit. Kilde: http://www.refleksive.dk

Konklusioner fra rapport om Det Refleksive Læringsmiljø Nogle gymnasielærere synes at være bundet meget til deres fag og deres opfattelse af faglighed…det kan give problemer, når der skal arbejdes tværfagligt. Nogle gymnasielærere har problemer med det nye. De har svært ved at slippe eleverne løs. De er bange for at miste kontrollen…De synes at være meget fagligt engagerede, men det kan de ikke rigtigt få ud i projektarbejdsformen. Kilde: http://www.refleksive.dk

Disposition Hvad er informationskompetence? Kvalitative interview fra 2005 med 3.g`ere Indholdsanalyse af 36 gymnasieopgaver Konklusioner i rapport fra 2004