Program: Overblik over fagfordelingen Velkomst Skolereformen generelt

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Forældrearrangement om folkeskolereform
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Ny Skolereform Sådan gør vi i Vonsild
Skolereformen på Peder Syv Skolen
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Skolereform ’14 - Gesten Skole (børnecenter)
Skolereform 2014.
Folkeskole-reformen August 2014.
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Information om den ændrede skoledag Komme- og gåtider m.m. for elever Juni 2014.
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen.
Skolereformen Overordnede mål:
Reformmesse på Sofiendalskolen
Skolereform august 2014………………
Folkeskolereform 3 overordnede mål:
Velkommen til valgmøde
Skolereformen kort fortalt - reformens mål
Et fagligt løft af folkeskolen
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Folkeskolereformen på Kirkebakkeskolen Anette Leonhard
Møde vedr. Ny Skolereform og Ny Struktur i SFO
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
Skolereform. Ambitionerne i folkeskoleaftalen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen.
Folkeskolereformen - generel information
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Ellekærskolen.
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
Vibeholmskolen august 2014 Den nye skolereform Indskolingen.
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Aftale om et fagligt løft af folkeskolereformen
Folkeskolereformen - et overblik. Et fagligt løft af folkeskolen Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal.
Folkeskolereform Version 1.0
Ændringer i forbindelse med reformen Med den nye reform indføres følgende ændringer af timefordelingen i udskolingen : Dansk i klasse får eleverne.
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Folkeskolereform på Vestre Skole 2014
Folkeskolereform 2014.
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 12. juni 2014.
Informationsmøde om skolereformen 17. Juni 2014 Nordals Skolen.
Folkeskolereform Forældremøde nr maj 2014.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
GØR EN GOD SKOLE BEDRE! 1.Folkeskolen skal udfordre alle, så de bliver så dygtige, de kan 2.Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Skolereform – Fourfeldtskolen 2014 Steffen Lawaetz
Velkommen til infomøde om Skolereformen
Program Velkomst Digital indskrivning Forårssfo på Holluf Pile Skole
Velkommen til Fyraftensmøde 26.marts 2014 på Rosendalskolen
Folkeskolereform august 2014 Velkommen til oplæg om implementeringen af folkeskolereformen på Haldum-Hinnerup Skolen.
 1. Velkomst og præsentation  2. Kort gennemgang af reformen  3. Hvordan bliver reformen udmøntet på Byskolen  4. Skolebestyrelsen  5. Farvel Velkommen.
Skolebestyrelsens forældremøde tirsdag d. 4.marts Den nye skolereform - rammen Ved Kirsten Brønd 2. Fremtiden for Høsterkøb Skole Ved bestyrelsen.
Læringsreformen Hvad er formålet med reformen? – Formålet er: – at alle elever skal blive så dygtige, som de kan blive – at mindske betydningen af den.
FOLKESKOLEREFORM FELDBORG SKOLE JUNI TRE MÅL  FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN  FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE.
Velkommen til Vestervangsskolen
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Præsentationens transcript:

Program: Overblik over fagfordelingen Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen

FællesSkolen (SKOLEREFORM) Østre …for nutidens børn. ”…Motiverende læringsmiljøer for alle børn…”

Tre klare mål for folkeskolens udvikling  Tre overordnede indsatsområder  En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger Tre klare mål for folkeskolens udvikling  Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis

En længere og mere varieret skoledag  Indskoling 0.-3. årgang 30 timer om ugen 26 lektioner Mellemtrin 4.-6. årgang 33 timer om ugen 30-31 lektioner Udskoling 7.-9. årgang 35 timer om ugen 32 lektioner

En længere og mere varieret skoledag  Øget undervisningstid – flere fagopdelte timer Forhøjelse af dansk og matematik lektioner i 4.-9. klasse Engelsk  1 lektion fra 1. klasse (Ikast Østre 2. lektioner i 1.+2. klasse) Tysk fra 5. klasse (Ikast Østre 2. lektioner) Idræt  1 lektion mere i 1. klasse

En længere og mere varieret skoledag  Øget undervisningstid – flere fagopdelte timer Musik – 1 lektion mere i 1. og 5. klasse + 6. klasse på Ikast Østre Natur og teknik – 1 lektion i 2. og 4. klasse Nyt fag  Håndværk og design * Hjemkundskab erstattes af madkundskab* * (indføres først fra skoleåret 2015-2016 på Ikast Østre)

En længere og mere varieret skoledag  Nye og varierede undervisningsformer Fysisk aktivitet og bevægelse hver dag Alle børn får tilbud om lektiehjælp Understøttende undervisning

Bedre udskoling  Folkeskolens afgangsprøver omdøbes til 9. klasseprøven Der indføres en afsluttende prøve i idræt Fokus på uddannelsesparathed fra 8. klasse Mulighed for at arbejde med udskolingslinjer Mulighed for valgfag fra 7. klasse

Øvrige elementer i reformen  Den åbne skole  Samarbejde med det lokale idræts -, kultur- og foreningsliv Samarbejde med den kommunale musikskole Hertil kommer en række andre elementer, som er af national, pædagogisk eller didaktisk karakter – dem slipper I for 

FællesSkolen / Skolereformen på Ikast Østre

Afdelingsstruktur Indskoling Mellemtrin Udskoling 0.-3. årgang Mellemtrin 4.-6. årgang Udskoling 7.-9. årgang Der vil som udgangspunkt være lærerskift efter 3. årgang og efter 6. årgang

Afdelingen og årgangen som bærende enhed Stor grad af fleksibilitet når lærerne kun har undervisning i én afdeling  Ambition: Skemaet følger undervisningen, ikke læreren. Mulighed for holddannelse, der matcher elevernes behov skoleforløbet

Principper for holddannelse Holddannelse anvendes for at styrke: Fagligheden De sociale relationer og kompetencer Undervisningsdifferentiering Den enkelte elevs selvstændighed og læring

Principper for holddannelse Holddannelse giver mulighed for, at lærerteamet kan differentiere og tilrettelægge fleksibelt i forhold til indhold, metoder, organisation, materialer og tid. Holddannelse kan foregå både på årgangen og på tværs af årgange Holddannelse kan ske på baggrund af fagligt niveau, køn, engagement, interesser, selvstændighed, læringsstile, sociale relationer, kompetencer mv.

Mentorordning Klasselærerfunktionen erstattes af en mentorordning Der vil være 3-4 mentorer på hver årgang Hver enkelt mentor har ansvaret for en elevgruppe Mentoren afholder mentorsamtaler med elever Kontakt til hjemmet

Ringetider og pauser Alle elever begynder skoledagen kl. 8.00 Formiddagspause  9.30-10.00 Middagspause  11.30-12.10 Eftermiddagspause  13.40-13.50 + evt. pauser indlagt i undervisningen

Læringsrum Entreprenørskab Læringsrum Læringsrum Kundskaber og færdighed Kompetence

Understøttende undervisning 0.- 3. årgang: Der indgår pædagoger til at understøtte elevernes læring. Det er pædagoger, som eleverne kender fra SFOén. 4.-6 årgang: Der indgår pædagoger til at understøtte elevernes 7.-9. årgang: Studietid og faglig fordybelse – varetages af lærere. Vi anbefaler, at alle elever deltager i den tilbudte undervisning

mens hovedet er noget andet? Er bevægelse og krop ét, mens hovedet er noget andet? ” Hvis børn skal udvikle sig optimalt – intellektuelt, kropsligt og socialt – må voksne give dem mulighed for at lære på den måde, der er den mest naturlige for børn: Med hele kroppen.” Hjerneforsker Kjeld Fredens

Lektier Lektiemængden vil falde drastisk Som udgangspunkt foregår læreprocesserne på skolen Undtagelser Læsetræning  X-antal minutter om dagen Romanlæsning i udskolingen Afleveringsopgaver

Lejrskoler Vi bibeholder vores lejrskole på 6. årgang og udveksling i forbindelse med fokusfag hvert 2. år.

Afdeling 1 (0. – 3. årgang) Tjek ind Moduler Tjek ud Bevægelse Temadage

Afdeling 2 (4. – 6. årgang) Tjek in Moduler Fagdage Læringsdag Hver 2. -3. torsdag Med udgangspunkt i de enkelte fag eller tværfagligt Årgangsvis eller i afdelingen Skemalægges internt Fagligt indhold, social træning eller breaks Kræver ikke omklædning og bad Fagfaglig undervisning Tværfaglig undervisning Holddannelse Dag til dag lektier Faglig fordybelse Læsebånd Individuel forberedelse Bevægelse Social træning Mentorsamtaler Tjek in Moduler Fagdage Læringsdag 8.00 - 14.35 (15.15)

Afdeling 3 (7. – 9. årgang)

SFO  DUF

Skole-hjem samarbejde

Forventninger i forhold til samarbejdet omkring stamklasse/årgang: Følgende arrangementer foregår i aftentimerne….   Forældremøder Arrangementer på stamklasse/årgang Skolefest, forårskoncert Teater/drama/musical Bestyrelsesmøder Dimission

Forventninger i forhold til samarbejdet omkring den enkelte elev: Følgende arrangementer foregår indenfor lærernes normale arbejdstid (7.40-17.00)…   Skole-hjem samtaler Netværksmøder Andre samarbejdsmøder

Følgende principper er gældende i forbindelse med kommunikationen omkring den enkelte elev:   Der afholdes minimum én årlig skole-hjemsamtale  det kan suppleres efter behov; forældres, elevens eller skolens. Samtalen afholdes indenfor normal arbejdstid, som er kl. 7.40-17.00. Der er løbende elevsamtaler med mentor  typisk i tjek-ind Den løbende kommunikation er primært skriftlig og sker på Intra

Følgende principper er gældende i forbindelse med kommunikationen omkring den enkelte elev:   De ansatte giver ved skoleårets start besked om, hvornår de kan træffes på IP-telefon  det sker indenfor normal arbejdstid (7.40-17.00) Den løbende evaluering og faglige vurdering sker gennem elevplanen, som er dynamisk Fra 8. årgang gives standpunktskarakterer i alle fag Ved akutte situationer kontaktes skolens ledelse

Spørgsmål