Kunnskapsløftet i fag- og yrkesoplæring Vibe Aarkrog IUP, Aarhus Universitet 31. oktober 2012

Disposition • Mål med KL I fag- og yrkesoplæringen • Centrale indsatser i KL • Det empiriske grundlag • Resultater • Udfordringer og spørgsmål til diskussion

Hvad skal KL bidrage til? • Tilstrækkelig bred kompetence • Bedst mulig udvikling af kompetencer. • Forbedring af kønsfordeling. • Gennemførelse på normeret tid. • Øgning og bedre fordeling af søgere • Inklusion: Lige muligheder for udvikling af kompetencer • Balance mellem specifikke og brede kompetencer. • Eleverne skal kunne blive boende hjemme/ tæt på hjemmet • Mulighed for tilpasninger til det lokale arbejdsmarkeds behov.

Indsatserne • En fortsættelse af 2+2 modellen dog med øget mulighed for fleksibilitet. Bredere indgange: Fra 12 til otte uddannelsesprogrammer; fra 90 VK1 til 60 programområder. • Decentralisering og lokal frihed: 25 procent af oplæringstiden kan disponeres lokalt. • Indførelse af faget Projekt til Fordybning (PTF) på Vg1og Vg2 • Overførelse af visse fag, herunder tegning, form og farve fra VKII i yrkesfaglig studieretninger til det studieforberedende uddannelsesprogram. • Indførelse af faget Utdanningsvalg. • Videreudvikling af samarbejdet mellem parterne i arbejdslivet. • Kompetenceløft for blandt skoleledere, lærere, instruktører i bedrifter, PP- tjenesten, opfølgningstjenesten og prøvenævnsmedlemmer.

Det empiriske grundlag • • Kombination af kvantitative og kvalitative studier • FAFO: • Tre rapporter om PTF • NIFU: • Fem rapporter om ”Tilbudsstruktur, gjennemføring og kompetanseoppnåelse” • Tre rapporter om ”Karriereveiledning i overgangen mellom ungdomsskole og videregående opplæring” • SINTEF: • Fire rapporter om organisering, aktørers roller og opfattelser

Resultater Ingen effekt • Elevernes uddannelsesvalg har ikke ændret sig som følge af KL • KL har ikke styrket elevernes mulighed for at få indfriet deres førsteprioritet af uddannelse • KL har ikke afhjulpet udfordringen med under- og oversøgning af specifikke uddannelser • KL har ikke haft effekt på kønsfordelingen på uddannelserne • Den ændrede struktur har generelt ikke indvirket på gennemstrømningen • KL har ikke haft indvirkning på andelen, der opnår kompetence på normeret tid inden for yrkesfag, idet denne andel ligger stabilt omkring 45 procent både før og efter indførelsen af KL

Resultater Effekt • PTF: – bidrager positivt til yrkesvalget – giver bedre grundlag for at forstå sammenhæng mellem teori og praksis – styrker elevernes motivation for at gennemføre videregående oplæring – giver bedrifter mulighed for at se en elev an • Utdanningsvalg – elever med laveste karaktergennemsnit og eller ikke vestlig minoritetsbaggrund har et relativt større udbytte af faget end øvrige elever

Flere resultater med fokus på udøvere • Blandede opfattelser af bredere programområder • Tilfredshed med lokal frihed • Styrkelse af samarbejde mellem skole og arbejdsliv • Mulighed for fleksible forløb i nogen grad slået igennem

Supplerende resultater, der ikke kan henføres til KL • Det største frafald ligger i overgangen fra Vg2 til tredje år på de yrkesfaglige retninger. • En stor andel af eleverne yrkesuddannelse fortsætter i påbygning til generel studiekompetence efter andet år • Frafald og gennemførelse varierer fylker iblandt • Tydeligste korrelation er mellem grundskolekarakterer og opnåelse af yrkeskompetence

Udfordringer • Hvordan kan unge motiveres for at vælge en fag- og yrkesuddannelse? • Hvordan kan elevernes gennemstrømning i fag- og yrkesuddannelserne forbedres? • Hvad er den optimale balance mellem det generelle og specifikke indhold af fag- og yrkesuddannelserne?

Diskussion Hvordan kan unge motiveres for at vælge en fag- og yrkesuddannelse? • Viden om unges motivation? • Kombination af studie- og yrkeskompetence? (EUX) • Mulighed for videreuddannelse? • Mulighed for at møde specifikke praksisser tidligt i uddannelsen? (Utdanningsvalg, PTF) – alternativer til 2+2 • Differentieret indsats

Diskussion Hvordan kan elevernes gennemstrømning i fag- og yrkesuddannelserne forbedres? • Mangel på praktikpladser? • Er et toårigt rent skolebaseret forløb for langt? • Virksomhedsforlagt undervisning? • Praksisadgangsvej, fx praksisbrev? • Hyppigere vekslen mellem skole og bedrift? • Styrkelse af relation mellem lærer og elev? • Styrkelse af vejledning i overgangen mellem dele af en uddannelse?

Diskussion Hvad er den optimale balance mellem det generelle og specifikke indhold af fag- og yrkesuddannelserne? • Viden om, hvordan vægtning og placeringen i uddannelsesforløbet af det generelle brede henholdsvis det specifikke yrkesrettede indvirker på elevernes læringsudbytte? • Giver et generelt indhold eleverne den bedste kompetence? • Hvis ja, skal uddannelserne opbygges fra det specifikke til det generelle? • Hvordan kan det yrkesrettede anvendes pædagogisk til at opnå generelle kompetencer?