Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Advertisements

Fra idé til virkelighed - en metode til udvikling af nationale, tværfaglige, evidensbaserede kliniske retningslinjer Ann-Birgit Guldager Nonboe klinisk.
Forslag til Strategi for sygeplejens bidrag til udvikling og forskning ved de somatiske sygehuse i Vejle Amt År
Evaluering af kommunalreformen og den nye nationale koordinationsstruktur Oplæg ved Torben Buse, Vicedirektør, Socialstyrelsen 8. Maj 2014.
Udvikling og implementering af en kommunal model for
Brugerinddragelse i et uddannelsesperspektiv
Tværsektoriel monitorering af rehabiliteringsindsatsen for mennesker med KOL og type 2 DM Overlæge, forskningsleder, PhD, Anne Frølich, Afdeling for sammenhængende.
Date :31 1.
Regionale kronikerprojekter. Regionale Kronikerprojekter Kort præsentation af tværgående projekter, der involverer deltagere fra kommuner og sygehuse.
Patientforløbet blødende ulcus Implementering set i et fagligt, organisatorisk og patientoplevet perspektiv Dorthe Oxholm Klinisk sygeplejespecialist.
Vestegnsprojektet Forebyggelsespuljens temadag 4. oktober 2012
”Vigtige værktøjer i kronikerbehandlingen - Lægemidler”
Facilitatorordningen i almen praksis Eva Branner
Dansk Intensiv Database (DID) Årsrapport 2008
Fælles EPJ til hospitalerne i Region Midtjylland
Arbejdsmodel for RED BARNET. Ny Arbejdsmodel For Red Barnet OVERORDNET MÅL Fastlægge hvordan Red Barnet skal arbejde fremover for at opfylde målsætningerne.
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Tværfaglig regional workshop Tidlig opsporing af kritisk sygdom
Projektorganisering – hvordan og hvorfor? Hvad har vi lært?
Lone Tonsgaard, Projektleder
Forløbsprogrammer – et værktøj i kronikerbehandlingen
Indsæt – Billede – Fra fil… her En fælles national satsning - den generiske model og forløbsprogrammerne Adm. direktør Else Smith 28. september 2011.
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns.
En styrket indsats for kronisk sygdom, d. 28. september 2011 Et løft i behandlingen - et kig på succeser og udfordringer.
" Hvad er det perfekte samarbejde mellem hospitaler og almen praksis om diabetesbehandlingen? Hvordan måler vi kvaliteten af diabetesbehandlingen?" Henning.
Årsrapport Telemedicinsk Videncenter
15. september DASYS Charlotte Rahbek Omsætning af viden – Elektronisk patientdokumentation.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
) Facilitatorordningen Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen & Tom Simonsen.
▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
Patientuddannelse - sundhedspædagogik i højsædet Udviklingschef Dorte Jeppesen og Underviser i sundhedspædagogik Helle Schnor.
Den gode projektansøgning
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
Hvordan udfordres evidensbaseret viden i den kliniske sygeplejepraksis
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
Ledelse og patientforløb Vicedirektør Bente Ourø Rørth Konference 6
De første erfaringer – og udfordringer?. De første erfaringer – og udfordringer?
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Koncern Plan & Udvikling Sundhedsaftale V/ Torben Hyllegaard, Region Hovedstaden Oplæg til møde i Regionsældrerådet den 9. marts 2011.
AARHUS UNIVERSITET 1 Formel aftale mellem Health, Aarhus Universitet og Region Midtjylland
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
til implementering af retningslinjer i almen praksis
Hvordan sikrer kommunerne kvaliteten? - hvilken rolle kan kompetencecentrene for kliniske kvalitetsdatabaser spille? Cand. polyt., MPH, Helle Hilding-Nørkjær.
DSIM 4. årsmøde Patientforløb – tværsektorielt samarbejde
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
Københavns Kommune Evaluering og Next practice 23. maj 2013.
Navn (Sidehoved/fod)Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler FAS’ Års- og medlemsmøde, 3. oktober 2014 Ane Friis Bendix Vicedirektør, dr.med. Sammenhæng.
Sundhedsdataprogrammet Præsentation DRG-konferencen 2015 Ved Malene Højsted Kristensen, sekretariatschef Sundhedsdataprogrammet Sundheds- og Ældreministeriet.
Information om forløbsprogram for mennesker med psykisk sygdom og samtidigt misbrug.
Velkommen til et nyt kvalitetsprogram…
Rationalet bag databasen og præsentation af indikatorer i BIOIBD Michael Dam Jensen 1. reservelæge, ph.d. BIOIBD implementeringskonference
Beskrivelse af strategisk projekt: Prioriteret forskningsportefølje Strategi Indsatsområde: Forskning og Samarbejde Programejer: Tomas Joen Jakobsen.
TOBS og Triple Aim Lotte Maarslet, Sundhedsfaglig konsulent Sundhed og Omsorg, Norddjurs Kommune.
Triple Aim Undervisningsmateriale.
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Karen Nielsen Breidahl Peter Kragh Jespersen Heidi Houlberg Salomonsen Institut for Økonomi, Politik.
Forebyggelse og uddannelsesforløb for kroniske patienter Allan Flyvbjerg Formand for Diabetesforeningen og Professor ved Aarhus Universitetshospital Møde.
Region Midtjyllandwww.regionmidtjylland. dk Værktøjskassen: Triple Aim og PDSA-cirkler Jens Bejer Damgaard Kontorchef, Nære Sundhedstilbud.
22. November 2013 DANBIO kursus for Speciallægepraksis i reumatologi.
DAK-E Hvad er det? Kvalitetsudvikling Indikatorudvikling IT delen ICPC klassifikationen Datafangst / Sentinel Dansk Almen Medicinsk Database DAMD Kvalitetsrapporter.
Hvordan forenes sundhedsfagligt arbejde med kvalitetsudvikling? Inspirationen til temaet for Kvalitetsdag 2016 #kvalitetsdag_2016.
Dansk Atrieflimren database Albert Marni Joensen Overlæge PhD Klinisk Lektor Kardiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital,
Implementering af et opfølgende EORTC 2 skema i Dansk Palliativ Database Mogens Grønvold Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, BFH Afdeling.
Nyt indhold i Dansk Palliativ Database i forbindelse med LKT-Palliation Mogens Grønvold Dansk Palliativ Databases Sekretariat Forskningsenheden, Palliativ.
Værdibaseret styring i Hjertecentret Sundhedsudvalgsmøde 20. juni 2017
Arbejdsgruppen vedr. patientrettet forebyggelse
Shared Care platformen Allan Nasser, Syddansk Sundhedsinnovation
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
Sundhedsaftale
Det nationale PRO-arbejde Fagligt Selskab for Lunge- og Allergi sygeplejersker d. 15. marts 2018 Sanne Jensen.
Præsentationens transcript:

Evaluering af forløbsprogrammer og patientuddannelser Anne Frølich, overlæge, ekstern lektor Afdeling for Sammenhængende Patientforløb Bispebjerg hospital Afdeling for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet anne.frolich@dadlnet.dk

Formål med modellen Evalueringsmodellen skal opfylde tre formål: 1. Resultater fra modellen skal anvendes til en overordnet effektevaluering 2. Resultater fra modellen skal anvendes til at følge udviklingen af den kliniske og patientrelaterede kvalitet samt udvalgte organisatoriske parametre for forløbsprogrammerne i forbindelse med implementering og den løbende anvendelse af forløbsprogrammerne 3. Resultater fra modellen skal anvendes til at understøtte udvikling og forskning indenfor forløbsprogrammer.

Dimensioner i evalueringsmodellen Klinisk kvalitet Patientorienteret kvalitet Organisatorisk kvalitet Cost-effectiveness.

Hvad skal måles? Almen Hospital Kommune praksis Klinisk kvalitet Spirometri Medici- nering Rygestop Stratifi- cering Spirometri Medicinsk behandling Rygestop Rehabili -tering Rehabili -tering Sygdoms- specifik livskvalitet Sygdoms- specifik livskvalitet Patient- orienteret kvalitet Genindlæg- gelsesrater Mortalitets- rater Forbrug af Hjemme- sygeplejerske Organisa- torisk kvalitet Helsingør Kommune data Helsingør Kommune data Cost effec- tiveness

Måleparametre i evalueringsmodellen Udvalgte måleparametre evidensbaserede, centrale, relaterer sig til struktur, proces og resultat Måleparametrene høj validitet, reproducerbarhed, lav variabilitet, etc. Så vidt muligt anvende data der allerede registreres til eks. patientadministrative systemer, landspatientregistret, det Nationale Indikator projekt og nationale kvalitetsdatabaser samt andre databaser. Få centrale måleparametre Måleparametre indenfor de tre organisationer

Målgrupper for evalueringen og afrapportering Målgrupper for anvendelse af evalueringsresultater, med forskellige afrapporteringsbehov: Afdelingsledelser, Samordningsudvalg Kommuner Almen praksis Politikere Afrapportering af resultater, indhold, hyppighed og omfang af rapporteringer fastlægges for hver målgruppe. Præsentationen af evalueringsresultater, bl.a i ”analyse-portal”

Den koordinerende enhed – evaluerings- og forskningsfuntionen Regionens hospitaler Ledelsesfunktion for evaluering og forskning EKK KU EBU DTU FCFS Internationale samarbejder

Projektets ledelse og organisation Styregruppe Repræsentanter fra regionens hospitaler, klinikere og administratorer Projektgruppe Projektleder samt projektmedarbejdere arbejder tæt sammen med Forskningscenter for forebyggelse og sundhed , Enhed for klinisk kvalitet og Enhed for brugerundersøgelser samt andre relevante afdelinger/enheder i regionen og under kronikerpuljen

Tidsplan Projektet starter i 2010 og afsluttes ved udgangen af 2012. Fase 1. Plan for udvikling af en evaluerings-model 6 mdr. Foranalyse - Beskrive arbejdsopgaver, udvikle et evalueringsdesign Modellen beskrives detaljeret dvs. måleparametre for hvert forløbsprogram fastlægges, registrering og indsamling af data beskrives Ansvar for dataregistrering fastlægges for hospitaler, kommuner og almen praksis. Sikre at evalueringen opfylder behovet for evalueringen af programmer for de forskellige målgrupper Fase 2. Projektet igangsættes som pilotprojekt 6 mdr. Fase 3. Det fulde projekt igangsættes efter indarbejdelse af resultater opnået i pilot projektet og implementeres efterfølgende i hospitaler, kommuner og almen praksis 24 mdr.

Udvikling Projekterne under kronikerpuljen er udviklingsprojekter Erfaringen der skabes i projekterne skal samles og formidles i regionen, til kommuner og almen praksis Der er behov for en løbende udvikling af forløbsprogrammerne og for de tværgående projekter.

Forskning Projektet indeholder fra start to forskningsprojekter knyttet til Kroniker-puljemidlerne, ”Optimering af tværsektoriel sammenhængende patientforløb for mennesker med KOL” og ”Sygdomsspecifikke patientuddannelser” begge med tilknyttede phd forløb Samarbejde med Dismeval projektet (Developing and validating disease management evaluation methods for European health care systems) under det 7ende EU Rammeprogram på Institut for Folkesundhedsvidenskab og Bispebjerg hospital og andre relevante projekter

Tak for opmærksomheden