Udfordrende elever 22. januar 2014 kl.9-15 del 1 Kl. 9.00 - 10.15 Nærvær, kontakt og anerkendende relationer Kl. 10.15 - 10.30 Pause Kl. 10.30 - 11.45 Elevens følelsesmæssige udvikling Kl.11.45 - 12.15 Frokost Kl.12.15 - 13.30 Skyggesider i relationer Kl.13.30 - 13.45 Pause Kl.13.45 - 14.45 Værktøj og metoder Kl.14.45 - 15.00 Afslutning

Udfordrende elever 5.februar2014 kl. 9- 15 del 2 Kl. 9.00 - 10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15 - 10.30 Pause Kl. 10.30 - 11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45 - 12.15 Frokost Kl.12.15 - 13.30 Elev- og forældresamtaler Kl.13.30 - 13.45 Pause Kl.13.45 - 14.45 Spejlingsdialog i praksis Kl.14.45 - 15.00 Afslutning

Mål At I har fået et mere nuanceret syn på de udfordrende elever, deres forudsætninger for adfærd og deres forsvarsstrategier/selvbeskyttelsesstrategier At I har fået en større forståelse for, hvordan jeres selvindsigt og kontakt indadtil har betydning for jeres evne til at skabe anerkendende relationer At I har fået konkrete handlemuligheder i samspillet med de udfordrende elever

Inklusion af udfordrende elever Ændret perspektiv: - fra at eleven er et problem, til at eleven er i problemer Diagnosticering og analyser er ok: - når de bruges til at lave fremadrettede indsatser og/eller strategier. På den måde kan vi samarbejde med eleverne med de forudsætninger, de har Kognitive- , motoriske- og følelsesmæssige umodenheder giver vanskeligheder i skolen/SFO

Den gode lærer Underviseren november 2009 og Asterisk nr Den gode lærer Underviseren november 2009 og Asterisk nr. 41 juni-juli 2008 Didaktiske kompetence Ledelseskompetence Relationskompetence

Den følelsesmæssige udvikling iflg. neuroaffektiv udviklingspsykologi Alle mennesker har potentiale til at skabe følelsesmæssige forbindelser og relationer Den psykiske struktur udvikler sig i vekselvirkning mellem nervesystem og omsorgspersoner Selvregulering kommer af hensigtsmæssig følelsesmæssig interaktion

Blander selv og andre sammen Hjernens niveauer Tænke Skyld (ord) Skam Føle Sort/hvid Blander selv og andre sammen Sanse Tilknytningsmodus Fortrængning Forskydning Intellektualisering Den neomammale hjerne/ menneskehjernen Beskytter jeg`et Splitting Projektioner Modoverføring Benægtelse Idyllisering Primitiv projektion (andres skyld) Den Paleomammale Hjerne/pattedyrhjernen Beskytter relationer Reptilhjernen/krybdyrhjernen Beskytter overlevelse Kamp/flugt Freeze Note: Susan Hart

Hvordan kan vi i pædagogiske sammenhæng hjælpe følelsesmæssige umodne elever? Hvordan udvikler elever evnen til at mærke egne følelser? Arousalregulering (berolige, opmuntre, udtryk for vågenhed, parathed) Affektafstemning (at sætte sig ind i den følelse, der ligger til grund for barnets adfærd) Mentalisering (omtanke, evne til at se os selv udefra og andre indefra, prøve at forstå andre, hvorfor andre tænker og føler som de gør )

Fra ekstern regulering til selvorganisering Gentagne interaktioner med omsorgspersoner, der er i stand til at reflektere, rumme, lindre og give ro, styrker barnet evnerne til at tolerere negative oplevelser og øge deres tillid til at søge støtte udefra Vigtigt: Når et menneske bliver stresset, bliver bange, bliver presset, er træt osv. vil reaktioner og forsvar komme fra et mere primitivt stadie

Den voksne Det ydre styrede barn Det indre styrede barn

Forforståelse Traditioner Kultur Familieliv Interesser Moral Værdier Den voksne styrede Det indre styrede barn Forforståelse Traditioner Kultur Familieliv Interesser Moral Værdier

Forskellige traditioner Hygiejne Reaktions mønstre Vrede Voldsom Det ydre styrede barn Den voksne Forskellige traditioner Hygiejne Reaktions mønstre Vrede Voldsom Støjende Kuglestøber/medløber Værdier Moral

Afgrænsning og det asymmetriske forhold At afgrænse og være den styrende i det asymmetriske forhold skal ikke forveksles med rigtigt eller forkert eller hvem, der har ret eller ikke ret Afgrænsning er at kunne bevare den harmoniske sindstilstand og hjælpe barnet/eleven tilbage til den harmoniske tilstand Det asymmetriske forhold som i starten er af primært følelsesmæssig art erstattes senere af selvrefleksion Det asymmetriske forhold skal betragtes som et støttende og beskyttende stillads omkring eleven Strukturen omkring elever skal betragtes som det stillads, de kravler i, ikke det bur de spærres inde i vis:” I don`t like you mummy” http://www.youtube.com/watch?v=E8aprCNnecU

Afgrænsning Positiv/negativ Grænseafprøvning er en naturlig proces, og en vigtig dimension, når man udvikler sig Vi vil gerne have eleverne ind, men de mærker kun den negative afgrænsning Her er de elever vi kalder ind Når de afprøver grænser

Positiv afgrænsning Elever prøver af, om de kan få lidt mere eller gå lidt længere, være lidt frækkere..... Spejle deres følelser Sætte tydelige grænser Følge op på det vi siger Begrunde vores argumenter Gøre konteksten tydelig eks. Vi er i skole nu Vedligeholdelse og proaktiv

Negativ afgrænsning Elever prøver af, om de kan få lidt mere eller gå lidt længere, være lidt frækkere..... Straf Fordomme Vrede/konflikter taber - vinder Reaktiv Opretholdende faktorer Adfærd og personlighed smelter sammen

Relationel selvvurderingscirkel ”Mig og mine elever” Farezonen Risikozonen s Sikkerhedszonen Mig selv Ide Anne Linder

Hvordan kan vi så komme videre ? 1) Vise positive følelser- vis, du er glad for barnet 2) Juster dig efter barnet og følg dets udspil 3) Tal med barnet om ting, det er optaget af, og prøv at få følelserne med i samtalen 4) Giv ros og anerkendelse for det, barnet selv er i stand til at klare 5) Hjælp barnet med at rette opmærksomheden et sted hen, sådan I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne 6) Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive det, I oplever sammen med barnet 7) Uddyb og giv forklaring, når du oplever noget sammen med barnet 8) Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det, på en positiv måde – ved at lede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen (Note ICDP Krap side 28)

Mestring Den første betingelse er, at vi forstår adfærden som en mestring og ikke som en problemadfærd!

Mestring Evnen til at mestre modgang/udfordringer på forskellige måder Mestringsstrategier er centrale for forståelsen af et menneskes adfærd og evt. behov for støtte Mestring fagligt eller adfærdsmæssigt

Hvornår er mestring påkrævet? Ukendte situationer Belastede situationer Krav situationer Vanskelige sociale situationer Misforståelser i sociale sammenhæng Højrisiko-situationer

Mestringsstrategier At prøve at mestre modgang er en god ide og hvis ens mestring lykkedes, står man bedre end før

Nogle almindelige anvendte mestringsstrategier er: At skjule sine svagheder At ødelægge At flygte At spørge om hjælp At holde sig til det kendte At anklage andre + de voksne: det er din skyld At drukne sig i aktiviteter/samvær At trække sig tilbage til sit værelse At placere sig selv i fokus hele tiden Cigaretter, stoffer og alkohol

Anerkendelse af andres mestring Bliver man mødt med kritik og mangel på forståelse, får det straks betydning for, hvad man har lyst til at melde ud Mød andres mestring og mestringsstrategier med anerkendelse Gå i dialog omkring nye mestringsstrategier

Mestringsstrategier: Tre hovedgrupper 1. Problem fokuserende mestring 2. Emotionsfokuseret mestring 3. Undgåelsesfokuseret mestring

Problem fokuserende mestring Har til formål at løse problemer Udvide personens handlemuligheder Direkte handling og positiv tænkning

Emotionsfokuseret mestring Har til formål at beherske følelser og ubehag Når der ikke umiddelbart synes at være direkte, rationelle løsninger Søge trøst, forsøge at glemme det ubehagelige Alkohol, stoffer mm. Gøre skade på sig selv eller andre

Undgåelsesfokuseret mestring Helt undgå at udsætte sig selv for belastning Undgå andres selskab Lade arbejdet fylde meget ved problemer derhjemme Dagdrømme /flygte over i fantasien Pjække fra skole, job, aftaler osv. Overdrevet brug af tv/pc

Faktorer der påvirker valget af mestringsstrategier Udfordringens karakter! Hvilken tidligere erfaringer har man med lignende udfordringer Personens intellektuelle niveau, viden og indsigt Personens opfattelse af sig selv og andre Alder og modenhed Personens værdier Viljestyrke, graden af vedholdenhed

Vi bruger ofte flere af disse strategier, men hos enkelte er en strategi mere udpræget Øvelse: min egen mestringsstategi Problem Emotionelt Undgåelse En elev som er udfordrende: Problem Emotionelt Undgåelse

”Fra interaktion til relation” af Susan Hart og Rikke Schwartz ”Betydningen af samhørighed. Om neuroaffektiv udviklingspsykologi” af Susan Hart ”Anerkendende arbejde i skoler. At skabe fælles trivsel” E. Macadam og P. Lang. ”Relationsorienteret klasseledelse – en praktisk håndbog” I. Bergkastet, L. Dahl og A. Hansen. Dafolo. ”Skolen som vitaliseringsmiljø- for dannelse og fællesskab: J. Tønnesvang ”KRAP” L.. Metner og P. Storgård. Dafolo ”PUMA” Rene Kristensen ”Det eksplosive barn” af Ross W. Greene ”Fortabt i skolen” af Ross W. Greene ”Anerkendende pædagogik” af Bente Lynge ”Anerkendelse i børnehøjde” af Berit Hertz og Frank Iversen ”Mere anerkendelse i børnehøjde” af Berit Hertz og Frank Iversen ”Miljøterapi med børn” af Lars Rasborg ”Sunde børns problemer” af Lars Rasborg ”Nærvær i pædagogisk praksis. Mindfulness i skole og daginstitution” , Akademisk forlag ”Mindfulness i Pædagogikken” af Nikolaj Flor Rotne, Hans Reitzels Forla ”Bliv ven med dine skyggesider-og skab fredfyldte relationer” af Lone Lund Jørgensen