Omsorgsteknologi og ABT projekter,

Hvad? ABT-fondsmidler Teknologier til løft og vending/lejring i ældreplejen Demonstrationsprojekt: demonstrere teknologier som fx tryksårsforebyggende madrasser samt stationære personløftere som hjælpemidler i forbindelse med forflytninger, fx til og fra seng, til og fra stol/kørestol og til og fra toilettet. Brug af sengen og glidestykker som hjælpemiddel Vendesystemer til forebyggelse af tryksår Højdeindstillelige toilet/badestole Stationære personløftere - loftlifte

Hvordan? Kompetenceudvikling af medarbejdere – SoSu Kursusaktivitet Arbejdsmiljø i sosu-arbejdet 2 dages undervisning fokus på forflytning, etik og arbejdsmiljø + 1 opfølgningsdag m. fokus på implementering Afprøvning af teknologi/udstyr Implementering -> Århus Kommune Tidsmålinger m.v. Tidsregistrering, måling før og under -> Rambøll

Hvem? Samarbejdspartnere Århus Kommune – sekretariat for velfærdsteknologi – Projektansvarlig Landsdækkende projektgruppe (servicestyrelsen + 4 kommuner) Lokal projektleder Terapeutgruppe – ”spidskompetente” Lokale tovholdere på lokalcentre Medarbejdere 4 lokalcentre – 250 medarbejdere Planlagt først 6 hold, derefter 10 hold 3 nye lokalcentre – 150 medarbejdere I alt 22 hold á ca. 20 personer

Omsorgsteknologi og ABT projekter, set ud fra et undervisningsforløb - og hvad skal så det til for?

Udgangspunkt ” Arbejdsmiljø i sosu-arbejdet - etik og adfærd” Deltagerne videreudvikler, med udgangspunkt i tidligere erhvervet viden om arbejdsmiljø, forflytning og lejring, de professionelle faglige færdigheder, ressourcer, holdninger og handlemuligheder, der kan forbedre eget arbejdsmiljø i social- og sundhedsarbejdet. Desuden udvikles evnen til, i et etisk perspektiv, at arbejde kreativt og refleksivt i forhold til personflytninger.

Udgangspunkt ” Arbejdsmiljø i sosu-arbejdet - etik og adfærd” Hvad har fyldt: ” De er bare ude på at spare på os” ” vi skal bare til at rende stærkere” ” vi har brugt år på at få dem til at forstå at der skal være to når der liftes og så må vi pludselig godt!”

Udgangspunkt ” Arbejdsmiljø i sosu-arbejdet - etik og adfærd” Hvordan kan man imødegå denne mistillid til formålet med projektet og teknologien. Hvordan kan projektet give mening for den enkelte så det er ” begribeligt, håndterbart og meningsfuldt” ?

Udgangspunkt ” Arbejdsmiljø i sosu-arbejdet - etik og adfærd” Vi har arbejdet med modstanden på flere måder, f.eks. ved at flytte fokus fra at det er en besparelse på den enkelte arbejdsplads til samfundsmæssigt og arbejdsmiljømæssigt perspektiv. Vi har som undervisere kunnet se at holdningerne på holdene har ændret sig over tid og vi møder ikke den massive modstand, som vi så på de første hold.

Udgangspunkt ” Arbejdsmiljø i sosu-arbejdet - etik og adfærd” Vi oplevede at specielt sosuhjælpere mente at de vidste hvordan borgerne gerne ville have det og at det var ”synd” at udsætte borgerne for al den nye teknologi. Adspurgt ville de selv gerne have en hjælpearm eller et fuldautomatisk toilet fremfor at have f.eks hjemmeplejen til at komme

Erfaringer fra undervisningen. Der har ikke været en egentlig forskrækkelse over ny teknologi, de fleste er gået på med krum hals. Oplæg fra underviser har taget udgangspunkt i en kreativ afprøvning af seng, master turner, badestol og loftslifte. Hvordan kan de forskellige hjælpemidler bruges. Hvad er fordele og ulemper ved brug af hjælpemidlet? Senere tages udgangspunkt i en afprøvning med en bestemt borger in mente

Erfaringer fra undervisningen. Fordele: At anden hjælper ikke bliver stresset, nedsat stress Arbejde i eget tempo Mere hensigtsmæssig sejlpålægning da de alligevel gør det Borgerne mere aktive Borgeren i centrum en til en relation Der bliver ikke ventetid for den enkelte borger Hjælperne et kompetenceløft Færre borgere på en dag Mere tid hos den enkelte borger Ulempe: Når der er loftlift kan alle løftes med en hjælper altså generaliseringen Nogen kunne gå hen at få et dårligt arbejdsmiljø, da Tarzan syndromet er der fortsat Ikke at kunne beskytte de svage ved at være to Pres ovenfra: når man nu kan hos de fire borgere hvorfor så ikke de sidste Arbejdsstillingerne: længere ræk-keafstande, løft, mere foroverbøjet Risiko for shear Øget risiko for nedslidning Kun en til at vurderer situationen, sikkerhed? Flere ressourcer til oplæring

Erfaringer fra undervisningen. Forstyrrelsen er ikke altid tilpas! ”Det har været godt at få lov til at forsøge og prøve forflytning flere gange og få nye måder at gøre og bruge hjælpemidlerne på efter god vejledning” ”Da vi skulle forflytte ved de første 2 dage, synes jeg vi skulle have haft "bestemte” forflytningsopgaver frem for at det blev selvstændigt med "forsøgene".”

Hvilke kompetencer er videreudviklet, understøttet? Medarbejderne opnår kompetencer i forhold til: Færdigheder i forflytning og i anvendelse af nye hjælpemidler Reflektere over metoder, teknologi, organisering specifikt og generelt Kreative og innovative i forhold til forflytning, anvendelse af hjælpemidler og arbejdsorganisering specifikt og generelt Engagement og begejstring (nogle ildsjæle!)

Evaluering Kommentarer: Det har været rigtig godt, at næsten alle fra afdelingen har været af sted, så man har en fælles viden at bygge videre på. Det har været en fryd at få implementeret et nyt hjælpemiddel, som medarbejderne blev så begejstret for. Så der er ramt rigtigt. Det er rigtig godt at man har dialogen med hinanden - man får mange gode input. Har fået gode værktøjer til at lette byrder i hverdagen for beboere og mig selv. Jeg har fået mulighed for både at høre tingene fortalt, set dem udført og prøve det selv. synes det har været lærerigt, det praktiske har været meget selvstændigt, hvilket er godt...

Evaluering -men træerne gror ikke ind i himmelen! Mange personer til at afprøve et hjælpemiddel. Alt for dårlig information fra mit arbejdssted om kurset. Vidste ikke præcis hvad det gik ud på. Frokosten er tør og kedelig (tørre sandwich)

Prioritér velfærdsteknologien fordi god hjemmepleje er vigtig for et sundhedsvæsen under stigende pres fordi flere ældre kan blive længere selvhjulpne - ”længst muligt i eget liv” og opnå større livskvalitet fordi det kan bedre arbejdsmiljøet og frigøre tid. – Men det skal ske med et menneskeligt ansigt! Bjarne Hastrup, direktør i Ældresagen

Hvilke dilemmaer har vi stået overfor? Hvilken rolle skal/ kan skolerne spille i forhold til vurdering af hjælpemidlets/ teknologiens egnethed ? Hvordan kan vi håndtere kursisternes kreativitet, når de støder mod barriere, som f.eks. kommunens forskellige standarder eller firmaernes? – Eller skal vi lade være med at håndtere noget som helst? Hvad er undervisernes og skolens rolle i forhold til implementering af tiltag? Kan en underviser være en god formidler, hvis vedkommende ikke selv ”tror” på teknologien?