Vigtig diagnoseforståelse i pædagogisk arbejde:

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Advertisements

Set i forældreperspektiv
Hvem er vi? Martin Dahl Karin Dam Nielsen
Inddrag nu Kick-off møde
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Rehabiliteringscenter for etniske kvinder i Danmark  Etableret som 4 årigt forsøgsprojekt i 2004  Finansieret af SATS puljen- statsmidler  Evalueret.
Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) STYRKE OG MOD Irene Oestrich Irene Oestrich, chefpsykolog, ph.d. adj. professor SKOLEN FOR KOGNITIV.
Ebbe Henningsen Landsformand At være pårørende – håb og muligheder.
John.M.Nielsen Metode & Co.
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Psykoedukation til unge i OPUS
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
ÆNDRINGER I FØLELSER OG ADFÆRD VEJEN VIDERE
Sprogpakken Forældresamarbejde.
Inddrag nu kredsformandsmøde den 8 marts 2011
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik
Grænser for rummelighed
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Litteratur på mobilen Der er meget, vi ikke kan vide! Men alligevel meget der står mellem linjerne… hvorfor skriver hun ikke tilbage og hvad er det, der.
Psykoedukation for patienter med skizofreni
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Sundhed og livsstil Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
- Hvad kan I forvente som forældre?
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Susanne Minds Evaluator VIA University College
Topmødeerklæring ► ► Sammenhængende og tidlig indsats Først og fremmest skal vi have en indsats, der tager udgangspunkt i de unges problemstillinger.
Hverdagsliv med en kræftsygdom v. psykolog Ditte Tang Johansen
Relationer handler om troværdighed og tilgængelighed
Cand.pæd. og exam. eksistentiel psykoterapeut (PI)
Vejlederens kommunikation
Valhalla, integreret daginstitution Nyborg
Augustseminar 2014 Nyborg d. 14. august.
Tema 5 Hverdagsliv i familien
Travlhed eller stress? Anspændthed Stress Travlhed Lyst Ulyst.
Forældreinddragelse Støt dit barn til et liv uden tobak.
Velkommen til Platangårdens Ungdomscenter
At være pårørende – håb og muligheder
Mennesker Værdier Resultater Sådan ønsker jeg at være i dialog med mine rådgivere Erik Ravn Schmidt.
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
Unges holdninger til kriminalitet, staf og behandling
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Projekt X:IT - Støtter dit barn til et liv uden tobak Forældremøde 7, 8 og 9. klasse – Projekt X:IT.
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
Når glæden går i baglås Fødselsdepression
CFK  Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Høskovkollegiet 2014 Høskovkollegiet 2014 opgørelse Dataindsamlingen er foretaget i perioden fra.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 4.1 – Forventninger og motivation Anders.
DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Karrierevejledning til personer med handicap Modul 4.2 – Målsætning og handling Anders Dræby.
Styrk robustheden - forebyg stress Hvorfor og hvordan? Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse. Syd Nynne Lykke Christensen Chefkonsulent Yngre Læger.
Fra måske egnet til egnet Eud-Start Træningsbanen til en erhvervsuddannelse.
Borgerinddragelse Projekt Vejen til Uddannelse og Beskæftigelse Torsdag den 10.april 2014.
Godmorgen - og velkommen til alle de nye. Kulhuse-sangen Melodi: I en kælder sort som kul Nu vi samlet er igen og et år er gået Karlslunde vi sidst tog.
FÆLLES OM FRITIDEN Oplæg på temadagen ‘Veje til deltagelse’ Cecilie Friis / projektmedarbejder SUMH – Sammenslutningen af Unge Med Handicap.
BØRNELINIEN Definition på kompetente børn og unge med særlige behov.
Velkommen I bedes sætte jer i par ved siden af én I ikke kender i forvejen. Tak Marieke Brinck Efterskolernes Sundhedskonference den 14. maj
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.
"Stigma betyder ’miskrediterende særtræk’. Stigmatisering rammer mange grupper i samfundet, der på en eller anden måde skiller sig ud fra normen eller.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV Type Navn
I mentor ordningen på elevmentor.dk
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER Vigtig diagnoseforståelse i pædagogisk arbejde: Når der er en diagnose er den der ! Når der ikke er en diagnose er den der ikke! Altså skal unge uden diagnose ikke omtales ellers beskrives med diagnostiske termer – eks. ”han er sådan lidt autismeagtig – ”han er psykopat”. I det felt hvor diagnoser ikke er stillet af en læge, skal øvrige omkring de unge holde sig til det beskrivende niveau. Altså er det vigtigt at det, i det daglige arbejde, dokumenteres: hvad den unge kan, hvad han siger, hvordan han er sammen med andre, hvordan han passer på sig selv, hvad han gør når han har vanskeligheder mm. Ved bekymring kan beskrivelserne gives videre som grundlag for et ønske om en udredning. Spørgsmål vedr. Diagnoser og diagnoseforståelse psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER Hvilke krav stiller arbejdet med diagnosticerede unge? Skolen skal sikre sig den nødvendige viden om diagnosens betydning for den unge. De der i det daglige arbejder med den unge skal bibringes elementær indsigt i ”behandlings - eller special pædagogik”. Fagpersoner omkring den unge skal være indstillet på at støtte den unge og give den unge opgaver på særlige måder. Eks. Dennis Aspberger – går på værkstedet – får en besked på, sammen med Michael, at skifte lysstofrør i forstanderkontoret. På vej ud fra værkstedet siger holdleder ” hov tag lige de her kander med i køkkenet” – Dennis bliver vred og kaster tingene fra sig og går. Struktur – forudsigelighed – plan – plan brydes – hele Dennis´ konkrete orientering bryder ned. Hans handicap gør at han ikke selv kan genetablere plan og overblik, han bliver vred fordi han ikke mere kan gøre noget – ved ikke hvordan han skal gøre for at gøre det godt --- og det vil han gerne. Rollebevidsthed i special pædaogik Afgrænsning Person/rolle Opgave fokus psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER Afgrænsning Det er vigtigt at se skolen som en DEL af den unges samlede livsarena. Skolen skal være skole/specialskole og samarbejde med andre professionelle Det er vigtigt at der i feltet omkring den unge hersker tydelighed omkring opgaven og de faglige forventninger Når et område påtager sig et ansvar er det vigtigt at det sikres at den faglige kompetence er til stede. Eks. Markusholm aktuel pressesag med dødsfald blandt beboere – bl.a. mistanke om fejlmedicinering Skolen kan lave pædagogiske rammer og opgaver – ansvaret for den egentlige behandling skal ligge i et psykiatrisk behandlingsregi. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

DEN PROFESSIONELLE RELATION Person Opgave binding person person psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Bruger/elev/deltager Opgave ansat

RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER At arbejde i relation med forstyrrelser Når flere unge har lidelser med sig vil medarbejdere opleve flere påvirkninger. Hvad er dit og hvad er mit? Større krav til kvalifikationer i relationsarbejdet Den ”voksne” som medicin At skabe ramme og holde sig selv neutral. Den unge mand der hele livet har lært at han ikke kan noget og er blevet skældt ud hånet og evt. slået. Han vil søge at arbejde med svagheden og fejlene uden for sig selv – hvis han skærer forkert i en jernbjælke – så er det en møgsav – en fucking skæv skydelærer. Hvis han skal lære noget nyt må man relatere sig til ham og ikke til det udtryk han bruger. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER Hvad er opgaven og hvad er rollen? Vær realistisk i forhold til tidsramme og muligheder Tog metafor – I stiger på et livsforløb en periode – i kan gøre afgørende forskel i den periode – det afhænger af relationen og de pædagogiske rammer. Opgaven Tilbyde en hverdag, der er tilrettelagt med hensyn til den enkeltes ressourcer og muligheder for succes. Hvad glæde har en uden ben af at blive sat til at træne højdespring – hvad glæde har en med ”autismespektrumforstyrrelse” af at blive presset til at deltage i fællesskabet. Tilbyde udvikling af færdigheder der kan kompensere for ”handicappet” eller sygdommen. Eks: Vejlede den unge i netværksbevidsthed I skal ikke redde den unge -- men lære den unge at leve som den unge er, i det samfund han skal leve i. Brug af selvhjælpsgrupper Hvilke hjælpemuligheder er der i mit lokalområde? psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER Social kognitiv træning Planer for hvad man gør – når man ikke ved hvad man skal gøre. Når man bliver forvirret Når man laver fejl Når andre griner Når man spilder kaffe Når…….. Når værkstedslæreren råber Når nogen vil snakke psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

Hvad er den positive retning på handlingen? Hvad oplever brugeren? ”Hypotese” Oplevelse Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Hvad er det pædagogiske behov så? ”Indsatshypotese” Pæd. behov Prof. Handling Hvordan handler Du/I/vi ?

RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER Modstandskraft og færdigheder Resilliense tænkning i arbejdet med de unge De unges liv ER svært for dem, det kan være at deres netværk ER ressourcesvagt – det kan også være, at den unge fremover VIL være i belastende sammenhænge. Derfor er det vigtigt at den unge lærer noget konstruktiv og ”sundt” han/hun kan gøre når det bliver for svært. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER Ud af håbløsheden – tænk i ressourcer og modstandskraft. Observer´ den unge og se hvordan de forsøger at klare sig Hjælp dem med at styrke det de kan som kan være godt for dem Hjælp dem med at lære nye ting de kan gøre – når det er svært eller de oplever at sygdommen tager over Lav netværkskort Lav fælles arbejde med at finde måder at ”snyde” sygdom og angst på. Husk tid er ikke afgørende – det er de små ting der starter en udvikling. Hjælp den unge med struktur – mange med psykiske vanskeligheder har brug for at de rammer de indgår i er forudsigelige og ressourcefyldte – struktur hjælper måske ikke direkte på den psykiske lidelse – men så støtter den relationen mellem fagperson og bruger. Det er ”rollen” i strukturen der stiller kravet ikke en person der forfølger en. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk

RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER Generelt Se skolen som en del af den unges udviklingsrum Sørg for tværfaglig/tværsektoriel forankring Vigtigt at alle kende koordinerende professionel Vær åbne over for hinanden som kolleger i forhold til at arbejdet med psykisk syge kan belaste. Kendt Jeres faglige begrænsninger – søg rådgivning, supervision, uddannelse mm. Observer´ og dokumenter´ den unges væremåde på skolen. psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk