Det danske landdistriktsprogram - udfordringer og indtægter! Projektleder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Advertisements

Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Midtvejsevaluering af Landdistriktsprogrammet
Fundraising Jakob Ugelvig Christiansen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Organiseringen af rådgivningen V/miljøchef Hans Roust Thysen.
Udvikling I landet bag motorvejen
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Udvikling og Centerservice Nyt Landdistriktsprogram – nye muligheder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning,
Gennemførelse af EU´s nye landdistriktspolitik i Danmark
Forøg din værdi som konsulent
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret EU-støtte til forskning og udvikling 7. Rammeprogram for forskning og udvikling Andre relevante EU-programmer Landscentrets.
Konsulent Heidi Buur Holbeck Afd. for Plan & Miljø.
Trine Leerskov LandboCentrum
Landdistriktspolitik - i en ny forvaltningsstruktur?
Uddannelse til Alle! FNs topmøde for uddannelse i Dakar 2000 FNs topmøde for uddannelse i Dakar konkrete målsætninger 6 konkrete målsætninger 2015-målene.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Overførsel af regnskabstal til beretningsformål.
EU –regler og rammer Louise Ilum Sørensen NaturErhvervstyrelsen.
Flere indvandrere fra vestlige lande Antal nytilkomne indvandrere, personer Ikke-vestlige indvandrere Øvrige vestlige indvandrere Indvandrere fra.
Økonomien i natur- og miljøtilskud Konsulent Jan Kjær Madsen Planteavl Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Hvor meget CO 2 kan vi binde ved at plante skov? Lars Vesterdal Skov & Landskab, Københavns Universitet Landscentret, 9. oktober 2007.
LAG Tønder LAG Tønder Om status i LAG Tønder Sommersted, den 19. august 2009.
H:\OVH-DL\EU\0029sfb.ppt – EU-reform Planteproduktion 2004 Hvad indeholder EU-reformen, og hvilke tiltag må der forventes i forlængelse af reformen.
Mål 2-Lånefonden er etableret med støtte fra Den europæiske Regionalfond. Nordjyllands Amt Præsentation af Mål 2-Lånefonden.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Fælles europæiske anbefalinger om håndtering af bekæmpelsesmidler i TOPPS Landskonsulent Poul.
Beretning Gdr. Henrik Høegh, Holeby Landsudvalget for Planteavl.
Sekretariatet for Landdistriktsprogrammet November 2005 Den nye fælles landdistriktspolitik v/ Rita Munk.
Spøttrup Borg som udviklingsstrategi Fokus på kernen Formidling af bygningen, senmiddelalderen og reformationen.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Holdingselskaber - oprettelse og generationsskifte
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
VIBORG AMT Landbruget som dynamo for en bæredygtig udvikling i landdistrikterne Amtsborgmester Bent Hansen Viborg Amt.
Regler om drift af naturarealer
Et samlet overblik over landdistriktsordningerne
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse.
Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet
Landskabsforskningens betydning for landbruget Ole Hjorth Caspersen.
Af Tommy Dalgaard, Inge T
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Økonomien i omlægning til økologisk planteavl Planteavlskongres 2007 v/økologikonsulent Peter.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Produktionsøkonomi Kvæg 2009.
Kartoffelafgiftsfonden
Regler for håndtering af bekæmpelsesmidler Landskonsulent Poul Henning Petersen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
Konsulentmøde Tilskud til skov juni Dagsorden kl – 9.45 Ankomst – kaffe og brød kl. 9.45Velkomst Kl Tilskud -Grønne driftsplaner -Landdistriktsprogram.
Hvad bringer fremtiden ?. Det er svært at spå om Skørring Å.
H:\OVH-DL\EU\0028jha.ppt Planteproduktion 2004 Hvad bliver priserne efter EU-reformen og hvordan orienterer man sig på verdensmarkedet? v/ statistik-
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Konsulentmøde Marts Dagsorden Børkop 12/ Kaffe rundstykker Velkomst – generelt Nyt sagsflow i tilskudssager.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Hvilke rammer giver lovgivningen i dag? Tirsdag den 9. januar 2007 v/ juridisk konsulent Morten Haahr Jensen.
LANDBRUGSRAADET Plantekongres 2005 Globaliseringen og dansk landbrug v/ Karl Christian Møller Cheføkonom, Landbrugsraadet.
Dansk Landbrugsrådgivning - Årsmøde 23. marts 2004 Bevaringsværdige gårdejendomme – nye anvendelsesformer Udvalgte eksempler fra Realdanias idekonkurrence.
Markedsudsigter for økologisk planteavl Thomas Vang Jørgensen Landscentret I Økologi.
Junglen af miljøreguleringer Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl Afdeling for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Nye tilskudsregler for økologisk jordbrug.
Velkommen til åbning af Planteproduktion 2004 Aktuelle udfordringer for dansk planteproduktion. Er der plads til den i det åbne land? v/ fødevareminister.
Skov- og Naturstyrelsen - Thy. Lovgrundlag - uddrag Nationalparker ledes af uafhængige fonde Bestyrelserne består af lokale medlemmer Ejendomsretten.
Hvad er LEADER metoden? Præsentation Sammenhæng til landdistriktsprogrammet Principper: 1.Territorielt program 2.Lokal udviklingsplan 3.LAG (Lokal AktionsGruppe)
Landskonsulent Christian Haldrup
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Landbrugets udviklingsmuligheder i områder med Natura 2000-udpegninger Natur- og Miljøkonsulent, Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret |
Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder
”Tilpas markplanen” (efter EU-reformen) v/ Ole Schou Planteavlskonsulent LandboCentrum.
Hvad betyder Natura 2000 for landbruget? Miljøkonsulent Irene Wiborg Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
AFSÆTNING A – Schønberg
Generalforsamling 24. april 2014 Fremlæggelse af regnskab.
MVJ - Mål og forventninger
Social Farming Dagens program / citat NUZO
Biodiversitet er jordens naturlige kapital
Ny fælles landbrugspolitik i EU efter 2020
Præsentationens transcript:

Det danske landdistriktsprogram - udfordringer og indtægter! Projektleder Jan Kjær Madsen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Planteproduktion 2004

Hvad er landdistriktsudvikling i relation til dansk landbrug? •1 mia. kr. pr. år fra EU •Fremme udviklingen og forbedre levevilkår på landet •Nye interessenter og ændringer i landbokulturen •Nye indtægtsmuligheder!

Det danske Landdistriktsprogram •7 mia. kr. i perioden •9 foranstaltninger –MVJ, læplantning, skovbrug –Forbedringsstøtte, YJ-lån, kursiststøtte, strukturprojektordningen, Ø-støtte –Artikel 33 •EU-reform flytter midler til landdistriktsprogram –Fra ejendomme med mere end € i støtte –Modulation: 3% i 2005 stigende til 5% i 2007

EU: Det multifunktionelle landbrug •Udvikling af landdistrikterne (socialt, erhverv, kulturelt) •Miljøbeskyttelse og naturforvaltning •Fødevaresikkerhed •Dyrevelfærd •Sikring af kulturarv •Landskabsudvikling

Nye muligheder på landet •Miljøbeskyttelse –MVJ –CO 2 –Vandrammedirektiv •drikkevand •Naturforvaltning –Naturpleje –Habitatdirektiv

Eksempel: Landbrugets rolle i landdistriktsudviklingen •Drikkevandsbeskyttelse –MVJ-aftale –Skovrejsning –Pesticidfri drift •Vandrerute •Bygninger

Nye muligheder på landet •Turisme, friluftsliv og oplevelser •Samarbejde og netværk •Produktudvikling og –afsætning •Financiering: Artikel 33-midler

Bygningsmæssig baggrund •1,2 mio. m 2 nyt pr. år •100 mio. m 2 i alt –40 mio. m 2 i produktion –30 mio. m 2 udtjent –30 mio. m 2 til andre formål

Fremtidige udfordringer •Synliggøre og udvikle landbrugets multifunktionelle kvaliteter - til nye indtægter •Bedre anvendelse af landdistriktsordningerne •Områder med dyrkningsmæsige begrænsninger •Landbrugets ledige bygningsmasse