Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hvorfor denne opgave Fordi erfaring og forskning viser, hvad der duer
Advertisements

Lovlig sagsbehandling
Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig?
Danehofskolens værdigrundlag
At forholde sig professionelt Anne Skov
Lederkonference Holdbar ledelse – i pædagogisk praksis
Set i forældreperspektiv
Om nærhed og distance mellem uddannelsesinstitution og praksisfelt
Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.
MÅL-KATEGORIER FOR LÆRING OG UDDANNELSE
‘Compacts’ i konkurrencestaten
En anderledes skoledag for de yngste elever. Temamøde for skolebestyrelser.
Inklusion – et fælles anliggende Daugaard
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Specialpædagogikkens udfordringer i praksisfeltet Hvordan skaber vi rum for en bæredygtig fremtid? Vingsted 4/ Brian Degn Mårtensson.
Kan man gøre andre mennesker lykkelige?
Fra integration til inklusion
Introduktion til Sprogpakken
Hvordan kan resultaterne bruges i en kommunal sundhedspolitik
E-inklusionens udfordringer – hvordan gør vi det endnu bedre? Stig Langvad, formand for DSI.
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Vidensnetværkets konference 8. december 2008
Forskelle, der gør en forskel - Tanker om kvinder og top-ledelse. Camilla F. Ellehave Institut for Organisation og Arbejdssociologi.
Hvad render vi rundt og laver?
Fattigdom i Danmark Fattigdom på kanten af Lolland og Falster
Del projekt i Inklusionsprojektet Aktivitetscenter Kernen Projektet er gennemført i samarbejde mellem: Helene Hansen (pædagog) Kernen Jeanette Sanderhoff.
Inkluderende pædagogik – intentioner og virkelighedens verden
Helhedssyn i et postmoderne samfund
Velkommen til SKJOLDHØJ FORSAMLINGSHUS. Historien om Mahmoud Hvordan var det engang……
Introkursus Køn og ligestilling i udviklingsarbejdet OPFRISKNING AF BEGREBER FRA DAG 1 August 2011.
Dansen omkring handicapbegrebet
Internationale perspektiver på udviklingen af den inkluderende skole.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Inklusions- og eksklusionsmekanismer i unges hverdagsliv
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Betydningen af Pædagogisk engagement og relationsprofessionerne
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Den inkluderende skole
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Lærerprofessionen.
Læring og viden Pædagogik og pædagogisk innovation (1)
Inklusion Noget der sidder mellem ørerne. Alt er en del af noget større Inklusion er et fælles ansvar – ikke kun noget lærere og pædagoger skal beskæftige.
Guldet i nabolaget – om læring og fællesskab i lokalsamfundet Børne- og Kulturchefforeningen.
forståelse & støtte til mønsterbrydere
Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig og sikker læser.
Inklusion og inkluderende processer
Billeder af politisk engagement i Svendborg. Indblik Engagement gennem inddragelse Inddragelse Inklusions- proces Læringsbesøg Dialogmøder Med skole-
Sygepleje og fagidentitet
Fælles fagligt fundament ”nye briller i det pædagogiske arbejde
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
Inkluderende pædagogiske læringsmiljøer Janne Hedegaard Hansen Lektor, ph.d. DPU.
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
At blive forvandlet? Beth Juncker Professor Københavns Universitet.
Mangfoldighed og Inklusion i efterskolen Pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Fleksible fællesskaber
Pædagogik og pædagogisk innovation (1)
25. december 2018 Nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på bosteder for hjemløse ”Først og fremmest handler.
En stærk pædagogprofession i bevægelse BUPL’s nye professionsstrategi
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position
Præsentationens transcript:

Hvis inklusion er lig retten til deltagelse som forudsætning for udvikling og læring er inklusion principielt grænseløs

På trods af: politiske intentioner praktiske tiltag forskningsbaseret viden om inklusion og inkluderende miljøer,   er der fortsat en stigning i antallet af børn, der henvises til specialpædagogiske foranstaltninger.

hvorvidt inklusion har en grænse?   Hvorvidt inklusion i praksis er løsningen på eksklusion af børn fra normalfællesskaberne til specialpædagogiske miljøer

en vision, der i praksis aldrig kan lykkes fuldt ud en proces, der aldrig slutter ’ansvarlig inklusion’ frem for ’fuld inklusion’ nogle børn har ikke gavn af at være inkluderet på grund af individuelle vanskeligheder eller de professionelles manglende rummelighed en omstillingsproces fra integration til inklusion

På den ene side formulerer og anvender vi teoretiske og faglige begreber, der tilbyder en forståelse af inklusion som grænseløs På den anden side opererer vi med en forståelse af inklusion i praksis som havende en grænse Der er et område af den inkluderende praksis, der ikke er teoretisk begrundet

Inklusion og eksklusionsprocesser kan ikke gives mening inden for den klassiske velfærdsstat, hvor marginalisering blev relateret til ulighed og uretfærdighed Inklusion/eksklusion handler om spørgsmålet vedr. deltagelse/ikke-deltagelse inden for centrale områder af samfundet

De ekskluderede De udstødte (hjemløse, misbrugere, handicappede, syge, ældre, m.fl.) Ikke-deltagende (findes både blandt de ’udstødte’ og blandt de ’normale’) Risikoen for eksklusion rammer alle. Det gør marginalisering ikke

homogenitet er en forudsætning for samfundets sammenhængskraft – homogenitet som betingelse for inklusion har en ekskluderende karakter

Hvad der anses for at være et problem og hvad der anses for at være dets løsning, er kontekstafhængigt og historisk bestemt Problemer er ikke og kan ikke identificeres empirisk. De konstrueres

Løsninger er udtryk for politiske intentioner og visioner Problemer konstrueres for at pege på de løsninger, der kan føre til handlinger, der understøtter visionerne

Behov for fortsat udvikling af viden om, hvordan faglighed og praksis fører til enten inklusion eller eksklusion af specifikke typer af børn eller former for adfærd