Sammenhængs-kraft som DYNAMO i klasserummet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Sprogpakkens 6-dages kursus
Advertisements

Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It
Danehofskolens værdigrundlag
Måske er I gode venner i et år,
Set i forældreperspektiv
Temadag om undervisningsmiljø
Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
Overgangsordninger Praktik- og uddannelsesrådgivningen januar 2013
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Uddannelsesdag for kursusledere og efteruddannelsesvejledere Fra viden på kursus til handling i praksis Møde om God læring.
Unge Hjælper Unge. Projektmål Fastholde elever. Mindske frafaldet med 7,4%
Hierarki for styringsredskaber
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
HVORFOR GÅ I 10. klasse? For at blive afklaret med hensyn til valg af ungdomsuddannelse For at blive helt klar til fx en erhvervsuddannelse eller gymnasiet.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Pårørendeundervisning 2 Psykoedukation for pårørende til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Lærerprofessionen.
Kladde til informationsdias
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
Forældremøde X årgang.
Velkommen til informationsmøde om 0. klasse på Skovshoved Skole
”Sammenhængskraft som dynamo i klasserummet” August 2010 – September 2012.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Fælles bestyrelsesmøde Ødis skole
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Uddannelsesforum 2012 Slip dem løs …! Grøndalsvængets skole København Lærer: Elsebet Jakobsen.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Velkommen Lærersamarbejde i Aarhus august 2012 Aarhus Tech, Viby J.
Kontaktforældremøde 20. marts maj 2012OS - Kontaktforældremøde: Støtte læring2 Mål og agenda Mål Kontaktforældrerne har opdateret viden og forståelse.
Kort præsentation af principperne bag SOL (Samarbejde Om Læring)
Orienteringsaften børnehaveklasser 13/14
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
Projekt Uddannelsesstart Aabenraa Kommune. Projekt Uddannelsesstart Sammenhæng mellem uddannelse, uddannelsesplaner og uddannelsespålæg Samarbejdspartner:
Relationer – børn imellem
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Løjtegårdsskolen tirsdag d. 12. januar 2010
Cooperativ learning - også kaldet CL
PRAKTIKFASTHOLDELSE I FRISØR – OG KOSMETIKERUDDANNELSERNE Hold Fast.
Program - ICDP International Childhood Development Program
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Ledelsesmæssige og kvalitets- udviklingsmæssige overvejelser Ved udarbejdelsen af Handlingsplan for øget gennemførelse 2013 på SOSU C Oplæg på orienterings-
Læreruddann elsen Det tværprofessionelle element – 2013 Casper Hindkjær (141327) Stinne Jensen (141729) Helle Hartmann (141752)
Indskrivning for nye bh.klassesbørn Frederiksværk Skole Skoleåret d. 29. oktober 2012.
Relationskompetence – hvad er det?
Oplæg fra EPOS på Augustseminar 2014 Nyborg 15. august
Ledelse af frivillige Økumenisk efterårsmøde – 5. november 2011.
Carl Winsløv ”Didaktiske elementer”
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
AKT på Dybbøl Skolen.
Odense Kommunes nye handleplan i forbindelse med sygefravær 1 sygedag (medarbejderen skal forvente spørgsmål til sygemeldingen, om aftaler/opgaver, hvornår.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Børns udvikling og samspil med ”de andre” Minileder 2 kursus august 2015.
Psykisk arbejdsmiljø med fokus på teamsamarbejdet Temadag for AMR – Gladsaxe Lærerforening.
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
CLARA Projektbeskrivelse
Ungestrategiens ledergruppe
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
A tool for the assessment of strengths and weaknesses in NGOs
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Trivselsmodel Et adhoc udvalg har i 2018 arbejdet med ideer til, hvordan ÆS lokalafdelinger kan fremme trivsel blandt frivillige. I foråret 2019 overdrog.
Præsentationens transcript:

Sammenhængs-kraft som DYNAMO i klasserummet Social- og Sundhedsskolen Syd Kontaktperson: Bente Brag Kastrup mail: bbk@sosu-syd.dk Mobil: 73 33 15 00 ”Den enkelte elev og klassefællesskabet - Skematiseret relationsarbejde i klassen”

Overvejelser forud for projekt Sikre at alle elever bliver set! Inspireret af relations- og venskabsskemaer fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Interesserede i såvel elevernes som undervisernes opfattelse af relationer. Underviserne bærer hovedansvaret for relationen mellem elev og underviser. Gode relationer styrker skoleoplevelsen positivt.

Mål for projektet: Målgruppe: Gennem afdækning af elevernes indbyrdes relationer samt de involverede underviseres relationer til eleverne, er målet at specielt sårbare elevers sociale relationer styrkes. Efter afdækning igangsættes tiltag til at styrke de sociale relationer og det antages at læring derved højnes og frafald nedsættes på uddannelsen.   Målgruppe: Elever på den ordinære Pædagogiske Assistentuddannelse (PAU 1108)

Tidsperiode: Aktører: Projektet forventes at strække sig over ca. 6 måneder, startende august 2011 – se nærmere beskrivelse senere Aktører: Uddannelsens undervisere/team 3 indgår – til afdækning og igangsættelse af tiltag er det primært holdlærerne (JH/ BBK)

Teoretiske overvejelser forud for udvikling af redskaberne: Vi tænker at elevernes læring og fastholdelse i uddannelse kan påvirkes positivt vha. relationsarbejde. Inspireret af Knud Illeris læringstrekant – her vil vi især se på samspillet/relationerne: samspil (socialt og samfundsmæssigt) drivkraft indhold (individets tilegnelses processer) (stoffet der skal læres) Læring

Definition af relationsbegrebet: ”En relation er et bånd af følelser, håb, tillid, tiltro, kærlighed – eller forskellige former for tilknytning” Marcel Proust

Overvejelser fortsat: Vi tænker at vi som undervisere, er særligt forpligtede til at være opmærksomme på og arbejde for gode relationelle forhold i klassen. Vi mener at gode relationer, er med til at skabe lyst til at komme i skole for eleverne og dermed også fastholde dem i uddannelsen. De elever der har svært ved stoffet/indholdet, kan måske få særlig motivation til at komme i skole, når der er gode relationer i klassen og til underviserne. Vi tænker at det er vigtig at afdække det relationelle forhold mellem eleverne og undervisernes relation til eleverne.

Fremgangsmåde: Ved uddannelsens start introduceres eleverne til relationernes betydning for fastholdelse i uddannelsen og til relationsskemaerne. Anvendelse af skemaerne forklares (at få overblik over relationsforholdene blandt eleverne indbyrdes i klassen). Der vil herefter blive etableret trivselsgrupper, der fungerer skoleperioden ud, for at bedre relationerne. Skemaerne udfyldes selvstændigt. Eleverne skal aflevere med navn på. (Det er dog kun de involverede undervisere der har adgang til skemaerne).

Forklaring til udfyldelse af elevskema: Farvekoderne har følgende betydning: RØD: Din bedste ven/venner. Den eller dem du er fortrolige med, umiddelbart forstår og holder af. GRØN: Din/dine perifere venner, som du har en udmærket og gensidig kontakt med. BLÅ: Den eller dem der ikke kontakter dig, og som du heller ikke kontakter mere end nødvendigt. SORT: Den eller dem du ikke forstår og som du nemt kommer i konflikt med.

Eksempel på relations skema: elev-elev Elevens navn Relationsprikker – som det er nu Relationsprikker – Som du godt kunne tænke dig det skulle være fremover  

Forklaring til udfyldelse af underviserskema: Farvekoderne har følgende betydning: RØD: Den eller de elever du giver privilegier, som ”går ind i dig med træsko på”, som du umiddelbart forstår og holder af. GRØN: Den eller de elever, som du har en udmærket og gensidig kontakt med. BLÅ: Den eller de elever der ikke kontakter dig og som du ikke kontakter mere end nødvendigt. SORT: Den eller de elever du ikke forstår eller ikke forstår dig og som du nemt kan komme i konflikt med.

Eksempel på relations skema: underviser-elev Elevens navn Relationsprikker – som det er nu Relationsprikker – Som du godt kunne tænke dig det skulle være fremover  

Relationsskemaerne bruges til: Elever: At hovedlærerne får et (her og nu) billede af, hvordan eleverne har det med hinanden. De elever der pt. har sort farve og som en ”ønsket relation”, følger vi op med en samtale. at danne trivselsgrupper (de elever der opleves mest ”truede” bliver særligt tilgodeset ved gruppedannelse ved bl.a. at sætte dem sammen med nogle de ønsker en relation med)

Relationsskemaerne bruges til og giver mulighed for: Underviser: at få diskuteret og afklaret på teamet, hvad vi forstår ved relationers betydning i klasserummet. at vi får afdækket vores individuelle relationer til eleverne og sørger for at alle elever bliver set. Udvikling af underviser-rollen.

Trivselsgruppernes formål: Et forebyggende tiltag der skal medvirke til at ”blive i uddannelsen” Et særligt forpligtende og omsorgsfuldt fællesskab. Fortrolighed, ansvarlighed og forpligtelse er vigtige værdier. Gennem samarbejde opnås der større kendskab til hinandens styrker. Der arbejdes ud fra den anerkendende tilgang, hvor fokus er på det der virker og det vi ønsker – frem for årsagsforklaringer og tildeling af skyld. I grupperne kan der tages dagsaktuelle forhold og emner op, som eleverne ønsker at dele med hinanden og evt. har brug for støtte til at forstå. I trivselsgrupperne har eleverne en ”Buddy-ordning” – ”den til venstre er buddy for den til højre” – der tages bl.a. materiale fra, kontakt ved sygdom, fravær …

Formål med og intro til trivselsgrupper JH/BBK 28.10. 6.+7. lek Eksempel på Trivselsgruppearbejde: Dato Indhold Underviser: 5.10. 1. lek. Formål med og intro til trivselsgrupper JH/BBK 28.10. 6.+7. lek Intro til trivselsbarometer og fælles logbog Evt. aktiviteter JH 1.11. 1.+2. lek – (LL) Aftaler for arbejdet i trivselsgrupperne Relevante emner til diskussion BBK 11.11. 6.+7. lek. Trivselsbarometer og logbog 17.11. 6.+7. lek. - (LL) Anerkendelse og værdsættelse af hinanden – hvordan og hvorfor 1.12. 12.12. Aftaler i projektforløbet - juleafslutning

Eksempel på tidsplan: September, 2011: Før-test af elever og undervisere September, 2011: Relationsskemaer udfyldes September- januar 2011: Arbejdet med relationer Februar, 2012: Relationstest og slutmåling af alle Gentages i den følgende skoleperiode (relationsskema)