Hvordan kan man arbejde målrettet med inklusion?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Advertisements

Hjerterum og opsøgende funktion
Vore børn skal trives, og det kan vi forældre være med til at styrke.
Forældremøde Lærkebo. Mariagerfjord Kommune.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Temadag om undervisningsmiljø
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
Hva’ ska’ du med en telefon og et nummer når du ikke tør brug det.!
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
Børnemiljøvurdering 2013 Trinitatis Menigheds Børnehus
Læringsstile og lektier
Velkommen til kursus.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Baggrunden for indførelsen af PALS
Buskelundskolens børnehave Fokus for år
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
Den gode klasse Forældrenes rolle
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
Bokstav børn.
Konflikter på nettet. Og hvordan du løser dem.
Børns udvikling Af Sasja og Caroline.
Børnehaveklassen Velkommen til Hunderupskolen.
forældre og klassens sociale liv.
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
V5 Han sagde også til dem: »Hvis en af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger: Kære ven, lån mig tre brød, v6 for en ven af mig er kommet.
Af Pernille Mathiesen og Rikke Wiuff
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Fortæl om din seneste succes i klasseværelset. Hvordan påvirker fraværet de klasser, du underviser?
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Relationer – børn og voksne
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
forældre og klassens sociale liv.
Vi hører altid om kvinders “regler”, her er så mændenes regler.
Løjtegårdsskolen tirsdag d. 12. januar 2010
Vor børn skal trives og det kan vi forældre være med til at styrke Formålet er at skabe et kontinuerligt og fremadrettet skole/hjem samarbejde der sikrer.
Mobning er: Man bliver mobbet, når andre børn bliver ved med at drille en, og man synes, det ikke er sjovt.
SSP- hvad er det? Skolerne Socialforvaltningen / Fam.afd. Politiet
Resultater fra 50 skoler knækker mobbekurven – 1. Undersøgelsesrunde (2009) Mere mobning i 4.kl. end i 6.kl.,og 9.kl. (flest piger, 19,2 %) På alle klassetrin.
Forstærkningssystemer i institutionsarbejdet V/ Sine Møller Psykolog og faglig leder af Kvalitetssikringsteam MultifunC.
Trivselsregler for Bispebjerg Skole 2006/07
Perspekt 2 Rockwool Fonden © Knægt & Vinter Arbejdsark 31a.
INDSKRIVNINGSMØDE.
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Hva er god klasseledelse ?
ved læsevejleder Dorthe Clausen
SkolenSputnik Program SkolenSputniks historie
Kristine Kousholt, post doc, ph.d.
Disposition Præsentation af emne Mobning
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Ida Harlev og Tobias Smith, Syvstjerneskolen
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Udvid din didaktiske værktøjskasse.
Informationsmøde for forældre til kommende børnehaveklassebørn
Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier x Læreplans.
Hvordan man bekæmper mobning
Inklusion og Specialviden
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Hvordan vi beskytter vores børn. ADHD – Ukoncentreret – Impulsiv – Hyperaktiv  ADD – Ukoncentreret – Distræt – Inaktiv.
Evaluering af Aktiv rundt i Danmark lærernes observationer Følgende resultater er på baggrund af 1215 lærerbesvarelser af vores elektroniske spørgeskema.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Stråle-Simon og jagten på de sure kræftceller
Jagten på den excellente kommunikationskultur i Børn og Unge
Digitale læringsmidler – Ideer og udvikling
Præsentationens transcript:

Hvordan kan man arbejde målrettet med inklusion? Per Diinhoff PPR og Specialpædagogik

  80 16-17 3-4

Inklusion

udfordring

Aktørerne Ledelse Lærere Pædagoger Barn/børn Forældre

Case – udpluk fra det negative felt Gider ikke arbejde Er ukoncentreret Er destruktiv i undervisningen Svarer den voksne igen Bliver grov, når han får skæld ud Har travlt med, hvad andre laver Overdriver/lyver Er fysisk – råber og slår Ødelægger andres lege Blander sig Uenighed med kammerater udvikler sig nemt til fysisk konflikt Driller/mobber andre

Case – men også… Ser rundt når fræk/søger publikum (især 2 bestemte drenge!) Får kun kontakt/opmærksomhed en gang imellem Ingen vil arbejde sammen med ham Ingen vil lege med ham efter skole Drilles selv af dem, han driller Søger voksenkontakt Ved test: lav popularitet – magt (frygt) = rolle Fagligt usikker/svag LAVT SELVÆRD!

Case – udpluk fra det negative felt Case – men også… Gider ikke arbejde Er ukoncentreret Er destruktiv i undervisningen Svarer den voksne igen Bliver grov, når han får skæld ud Har travlt med, hvad andre laver Overdriver/lyver Er fysisk – råber og slår Ødelægger andres lege Blander sig Uenighed med kammerater udvikler sig nemt til fysisk konflikt Driller/mobber andre Ser rundt når fræk/søger publikum (især 2 bestemte drenge!) Får kun kontakt/opmærksomhed en gang imellem Ingen vil arbejde sammen med ham Ingen vil lege med ham efter skole Drilles selv af dem, han driller Søger voksenkontakt Ved test: lav popularitet – magt (frygt) = rolle Fagligt usikker/svag LAVT SELVÆRD!

Optimal gennemgang Eleven/klassen i en god lytteposition Sikre både ro og opmærksomhed Konkrete eksempler Venlig afvisning af afbrydelser og kommentarer Rutiner Opklarende spørgsmål Fortælle hvad man skal lave, hvis man bliver færdig Læreren foran klassen

5.kl N/t 0. Undervisningsparate Opsamling fra sidst + gennemgang af opgave Gruppearbejde Kollektive beskeder + oprydning

Uddrag fra observation(dreng i 3.kasse) Konkrete handleanvisninger Rutiner Variation i arbejdsform Overskuelighed - dagens program (tavleskilte) - en opgave ad gangen 2 pladser - en plads til klasseundervisning - en plads til individuelt skriftligt arbejde Krav afpasset drengens niveau Starthjælp fra voksen Arbejde ved computer - programmer Opmærksomhed på træthed - tegn? - valgmuligheder (blå kasse) …

En skoledag i 1800-tallet Børn ved endnu kun lidt og forstår ikke mange ting. Derfor må de undervises og lære. Jeg bliver i skolen undervist af læreren. Jeg er min lærer lydig og taknemlighed skyldig. Et godt barn er opmærksomt i skolen. Det hører kun på det, som læreren siger, og tænker kun på de ting, som skal tænkes på i skolen. Et godt barn går gerne i skole. Det er flittigt, ordenligt, renligt, opfører sig pænt og stille. Det forliges med andre skolebørn Det gode barn kommer aldrig for sent i skole. Det gode barn er ikke vildt Når børnene går hjem fra skole, driver de ikke omkring på gaden eller andre steder, men går lige hjem. Jeg vil være et artigt og lydigt skolebarn