Inkludering af luftfart i CO2-kvotesystemet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer DANMARK I GLOBAL KONKURRENCE Fakta og myter om produktiviteten.
Advertisements

Skal forbrugernes adfærd eller luftfartens regulering ændres? Jacob Sørensen, NOAH Bæredygtighed DGI-byen, 23. november 2011.
Fremtidens energiplanlægning
Afkobling af stivelsesstøtte
1 3. liberaliseringspakke - Baggrund, indhold og ENTSO 3. liberaliseringspakke Baggrund, indhold og ENTSO Lene Egeberg-Gjelstrup International rådgiver,
Velkommen til infodag i kvotehandelssystemet.
Miljøstyrelsen Høringsmøde:
Dansk lov om luftfartskvoter  I løbet af 12 måneder fra ikrafttrædelse af direktivet.  Direktiv om luftfartskvoter er et ændringsdirektiv til det gældende.
VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE PRØVESTENENS VINDMØLLELAUG.
1 Frit valg af hjælpemidler og boligindretning Af Tina Hansen specialkonsulent 15. september 2010.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Danmarks første CO 2 neutrale skole Projektudkast #4, februar 2009.
Omfattet af kvoteordningen?. Overblik Som hidtil •Alle med indfyret effekt > 20 MW •Dog ændret opgørelse •Energitung industri (cement, stål, tegl, kalk,
Carbon20 projektet i Green Cities Kommunerne. CARBON 20 | 28. FEBRUAR | 2011 | INDLÆG | DEN GRØNNE DAG Carbon20 projektet har til formål: - at udbygge.
UDBUD.
Luftfartskvoter •Hanne Windemüller: Velkomst •Stefan Krüger Nielsen: Direktivet. •Jens Bengtsson: Dansk kvotelovgivning. •Sigurd Lauge Pedersen:
Målsætninger på klima- og energiområdet
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Kapacitets- og driftsændringer med effekt på kvotetildelingen
Det danske CO2 Kvoteregister Infomøde om luftfartskvoter 30. oktober 2008 Karim Arfaoui.
Grænseoverskidende sundhedsydelser - en EU beslutning Oplæg ved Ole Christensen Medlem af Europa-Parlamentet (S)
Ton/km data Billetten til gratiskvoter! Informationsmøde for luftfartsoperatører 20. marts 2008.
Møde i Danmarks Vækstråd den 1. juni 2007
Søg støtte til projekter… København, 8. februar 2008.
Procesindustrien - Klimakommissionen og teknologiudvikling Hans Jürgen Stehr sekretariatschef.
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Overvågning, rapportering og verifikation af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
Biogasrejseholdet Borgermøde i Brande den 20. oktober 2014
Patientrettighedsdirektivet – baggrund, forhandlingsforløb, resultat og udfordringer Oplæg ved Asger Andreasen, Danske Regioner Konference.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
1 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE GOVERNMENT OF GREENLAND Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia - Formandens Departement.
Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/direktør Henning Christiansen, Færdselsstyrelsen.
Program Indkøb i Frederiksberg Kommune Nuværende miljømål og indkøbspolitik Fremtidens grønne indkøbspolitik.
Bæredygtighedskriterier for flydende biobrændsler og biobrændstoffer
DI's syn på forslag til beslutning om national byrdefordeling for sektorer uden for ETS.
Ændring af DATO: 1. Vælg ’Vis’ i topmenuen 2. Vælg ’Sidehoved og Sidefod’ 3. Skriv ønsket dato ind i datotekstfeltet med STORE BOGSTAVER 4. Tryk ’anvend.
VE til procesordningen Hjallerup Fjernvarme Temadag 11. december 2014
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
Det danske CO2 Kvoteregister Infomøde med luftfartsoperatører 20. marts 2009 Karim Arfaoui.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
22 år med succes med biogas til kraftvarme Lemvig Kommune Danmark
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Tværfaglig undervisning
Gebyrer Høringsmøde - organisering 10. november 2008 velkommen til Miljøstyrelsen.
Morgendagens varmeforsyning – samspil og fleksibilitet i energisystemet. Transform2012, Dag 1 Breakout session på Aalborg Universitet København 21. November.
It i de gymnasiale uddannelser Udstyr og anvendelse, 2010.
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
Vandrammedirektivets plancyklus
Fremtidige tiltag til reduktion af DHG fra landbruget Ulla Blatt Bendtsen, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Klimaændringer og CO2-målenes betydning for fremtidens.
Økonomiske begreber Samfundsfag.
Udledninger og råderum
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Temamøde 3: Energirigtig adfærd, energieffektive indkøb og bygninger
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
©2007 European Parliament, Visits and Seminars Unit MEP Dan Jørgensen February 2010 EU og klimaet – Quo vadis? DIIS
Regeringens politik med hensyn til biobrændstoffer i transportsektoren Den 11. januar 2006 Kontorchef Claus Andersen, Energistyrelsen.
Hvordan kan vi øge kulstofindholdet i landbrugsjorden ?
Overvågning, verifikation og rapportering af luftfartens CO 2 - udledninger Kirsten L. Erichsen Energistyrelsen.
Energipolitik – vækst og klima
Afgifter og grøn omstilling Indlæg på CEPOS Vækstkonference 2017 Peter Birch Sørensen Københavns Universitet og Klimarådet.
Figurer til “Det oppustede CO2-kvotesystem
Energierhvervsanalyse
Verdenshandel og betalingsbalance
Energierhvervsanalyse
EU’s kvoteordning ”ETS fase 4”
Roadshow 2018 Tildeling Ændring Ophør Udvikling Energistyrelsen
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Præsentationens transcript:

Inkludering af luftfart i CO2-kvotesystemet Stefan Krüger Nielsen, Klima- og Energiministeriet, E-mail: stkni@kemin.dk Info møde for danske luftfartsoperatører i Energistyrelsen 20. marts 2009

EU’s CO2-kvotesystem (ETS) Formålet er at reducere CO2-udledningen fra de kvotebelagte sektorer (energi, industri og offshore) i EU. Kvoten bestemmer hvor meget CO2 der må udledes. Over 10.000 virksomheder i EU tildeles kvoter. Udleder virksomhederne mere CO2 end de tildelte kvoter må de købe flere kvoter, men vælger de at reducere udledningen kan evt. overskydende kvoter sælges. Kvoteomfattede virksomheder har desuden mulighed for at købe kreditter fra JI/CDM projekter i udlandet op til visse andele. Handelen med kvoter sikrer, at reduktionerne af udledningen opnås der hvor det er billigst. Medlemsstaterne indsætter kvoter på virksomhedernes konti i kvoteregisteret, som er en slags internetbank, hvor virksomhederne kan handle kvoter med hinanden. En kvote svarer til et tons CO2.

Erfaringer med kvotesystemet Kvoteregistrene fungerer og der bliver handlet kvoter Der har været tildelt rigeligt kvoter i 2005-07. Kvoteprisen var derfor meget lav (ca. 1/3 EURO) EU Kommissionen har reduceret landenes foreslåede kvotetildeling for perioden 2008-12 mhp. at undgå ”overallokering” EU Kommissionen har endvidere i visse tilfælde begrænset loftet for virksomheders anvendelse af JI/CDM projektkreditter De fleste forventer derfor, at der vil blive knaphed på kvoter i 2008-12 Aktuelt er kvoteprisen ca. 12 EURO

Luftfart i kvotesystemet fra 2012 Alle flyafgange og landinger i EU. Gælder også selskaber fra tredjelande. Første periode 2012. Anden periode 2013-20. Samlet kvotemængde svarer i 2012 til 97% af sektorens årlige udledning af CO2 i perioden 2004-06. Fra 2013 95%. Kun CO2, ikke øvrige gasser. 85% af kvoterne tildeles gratis, mens 15% auktioneres af medlemsstater. Flykvoter kan ikke benyttes af de øvrige industrier under kvotesystemet, fordi international luftfart ikke er med i Kyoto. Men flyoperatørerne kan købe kvoter af andre industrier under EU’s ETS. 2012 15% JI/CDM kreditter. 2013-20 1,5% JI/CDM kreditter årligt. Reserve til nye operatører og operatører i kraftig vækst. Gratiskvoter fordeles på baggrund af et ton-km benchmark. Ekstra review af luftfartsdirektivet i 2014.

Hvem er omfattet? Alle afgange og landinger i EU. Dog med undtagelse af: 1 Statsoverhoveder mm. fra tredjelande 2 Militærets, toldmyndighedernes og politiets flyvninger 3 Eftersøgnings- og redningsflyvninger, brandslukningsflyvninger, humanitære flyvninger og medicinske nødflyvninger 4 Flyvninger efter visuelflyvereglerne 5 Flyvninger, der returnerer til samme flyveplads uden mellemlanding 6 Træningsflyvninger 7 Flyvninger mhp videnskabelig forskning el. afprøvning og certificering af luftfartøj/udstyr 8 Luftfartøjer med en højst tilladt startmasse under 5.700 kg 9 Flyvninger i EUs yderste perifere regioner eller på ruter hvor den udbudte kapacitet ikke overstiger 30.000 sæder pr. år 10 Kommercielle operatører med færre end 243 flyvninger i tre på hinanden følgende firemåneders perioder 11 Kommercielle operatører med samlede årlige emissioner på under 10.000 tons CO2

Betydning for flyoperatørerne CO2-udledningen fastholdes på 95% af 2004-06 niveauet fra 2013 (formentlig via. kvotekøb). Kvotesystemet vil medføre en mindre stigning i billetpriserne og dermed en lidt mindre vækst end man ellers kunne forvente. Ifølge analyse fra COWI vil den danske luftfartssektor opleve en merindtjening så længe sektoren får tildelt over 60% af kvoterne gratis. Effekten vil afhænge af prisen på kvoter og kreditter, overvæltningsgrad og andre relativt usikre parametre.

Flyoperatørernes forpligtelser Medio 2009: Dokumentere i 2010 at kunne rapportere t-km og CO2-udledning. Rapportere: Flyvninger, p-km og t-km på hver enkelt flyrute i 2010 såvel som det totale antal t-km. 2010 t-km basisår for kvotetildeling helt frem til 2020 (altså 2 perioder). 30. marts 2011: Frist for at ansøge medlemsstat om tildeling af gratiskvoter. Fra 2012 tildeling af gratis kvoter d. 28. februar hvert år. Fra 2013 returnering af kvoter d. 30. april hvert år. Ud over de gratis tildelte kvoter kan købes kvoter af øvrige flyoperatører, af andre kvotevirksomheder i EU's kvotesystem samt JI/CDM kreditter. Hvis der ikke returneres tilstrækkeligt mange kvoter skal operatøren betale 100 EURO pr. kvote og derudover returnere det rette antal kvoter. I sidste ende kan der udstedes flyveforbud i EU.

Post 2012: Kommissionens klima- og energipakke vedtaget december 2008 Samlede målsætninger 2020: 20% reduktion af drivhusgasudledningen 20% vedvarende energi Virkemidler (byrdefordeling): Revision af kvotedirektivet post 2012 (kvote -21% stationære anlæg) Ny byrdefordeling i de ikke-kvotebelagte sektorer (transport, husholdninger og landbrug (EU27 -10%, DK -20%) VE-direktiv med bindende VE-målsætninger (EU27 20%, DK 30%) Ifm international aftale vil EU øge CO2-målet op til 30%

Revision af kvotesystemet post-2012 Central fastsættelse af kvoten i EU-27 100 % auktionering til elsektoren Fortsat en vis grad af gratis kvoter, men udfases frem mod 2020, undtagen for sektorer i risiko for ”CO2-lækage” Ligebehandling på tværs af EU. Gratis kvoter efter ens principper, såkaldte benchmarks Beskeden ekstra adgang til JI/CDM medmindre EU forøger målsætningen til 30% i 2020 ifm international klimaaftale (svarer til ca. 50% af reduktionsbehovet). For luftfart sat til 1,5% af sektorens fremtidige udledning. Parlamentet havde ønske om lavere mængde af luftfartskvoter og øget auktionering, men dette blev ikke vedtaget Hvis EU ifm en fremtidig international klimaaftale forpligter sig til at reducere med mere end 20% i 2020 ift. 1990 skal EU Kommissionen komme med et nyt forslag til hvordan denne forpligtelse skal fordeles mellem ETS og ikke-kvotebelagte områder.